Havenyt uge 25, 2014

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er dejligt igen at kunne gå ud i køkkenhaven og hente grønsager og krydderurter. Nye kartofler, persille, dild, koriander, første nye løg og hvidløg, spidskål, spæde gulerødder og slikærter, knoldfennikel, salat i masser af varianter. Og i drivhuset kan man høste de første agurker og begynde at nippe toppen af basilikumplanterne, så de sætter masser af sideskud.

Løg

Løgene vokser lige nu, og det varer ikke lang tid, før vi kan tage de første små friske løg. Her er planteafstanden lille for at få løg, som ikke bliver alt for store. Foto: Karna Maj

Men haverne har brug for vand lige nu næsten i hele Danmark. Nogle steder er det ved at være direkte tørke, og planterne forsøger bare at overleve. Her skal der virkelig meget vanding til for at få planterne i frodig vækst igen. Her er der brug for masser af regn. I mange haver der ofte store træer, som har »snabelen« ude i bedene efter vand, og så forsvinder selv en grundvanding hurtigt. Er det knapt så tørt, kan man med vanding godt holde en køkkenhave i god vækst

Det er dyrt at vande, men man har ikke kun investeret i gødning, frø og planter til køkkenhaven, men også masser af sin energi i flere måneder. Og ikke mindst er hele ens drøm om at kunne høste masser af egne grønsager sat på spil af vandmangel.

Heldigvis kommer der lidt køligere og mere overskyet vejr med regnbyger sidst på ugen. Og så beder vi nok hver især til, at bygerne kommer forbi vores egen lille have. Lige nu ser det ikke ud til, at de giver de store mængder, men planterne fået et pusterum. Man kan overveje at supplere med at vande efter bygerne, så der kommer vand langt ned i jorden. Det er faktisk det mest effektive tidspunkt at give haven en grundvanding på.

Buketroser

Hvide buketroser i fuld blomstring midt i juni. Foto: Karna Maj

Søde dejlige jordbær

Jordbær smager allerbedst spist solvarme lige fra bedet. Men jordbær med mælk eller fløde er nok det mest almindelige. jordbærrene mere kreativt – måske sammen med roser, der lige er begyndt at springe. Det er dog ikke alle roser, som kan bruges, men de fleste kan sikkert finde en hybenrose, hvor der kan plukkes lidt blomsterblade. Se Camilla Plums opskrifter med jordbær og roser i artiklen Jordbær og roser i skøn forening.

Der er masser af nye måder at bruge og krydre jordbær på – grønne jordbær i salaten, jordbær med balsamico eller peber. Der er masser af opskrifter med jordbær på nettet.

Og så en gammel, som er ved at gå i glemmebogen. Børn elsker jordbærmadder – franskbrød med smør og skiver af jordbær. Et fad med jordbærmadder er godt til en flok legebørn sidst på eftermiddagen.

Røde søde jordbær

Det er dejligt at sætte en skål hjemmeavlede jordbær på bordet – så er man sikker på, at de er usprøjtede. Foto: karna Maj

Vand til jordbær og hindbær

De fleste steder det ved at være meget tørt -se DMI tørkeindeks. Jordbær og hindbær skal have rigeligt med vand for at sikre bærrenes udvikling, så derfor er man nødt til at holde disse to afgrøder vandet nu, hvis ikke bærrene skal tørre ind.

Jordbær bør vandes, så de kan nå at tørre inden aften, da man ellers risikerer, at man nok får store flotte bær, men med gråskimmel.

Der er i mange haver masser af hindbær i år, og hvis jorden ikke er fugtig i overfladen, så hold øje med situationen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Får de ikke vand nok, bliver de ikke så store og flotte. Med mindre man har fået meget regn de seneste uger, skal der antagelig grundvandes. Det gentages en gang om ugen, hvis ikke der kommer masser af regn i de kommende uger. Det er i øvrigt en god ide at jorddække hindbær for at minimere fordampningen fra bedets overflade. Her kan godt bruges grovere affald som f.eks. hækafklip. Placer evt. en siveslange under jorddækket – det minimerer vandforbruget. Check også opbindingen, for grenene begynder nu at tynges ned af den tiltagende bærvægt.

Også kartofler og løg kvitterer med ekstra udbytte, hvis man sørger for, at de ikke mangler vand.

Om det kan betale sig i kroner og ører, afhænger af den lokale takst for vand, men det giver mere haveglæde, at haven er frodig og grøn. Igen – det er en god ide at jorddække, så vanding kan undgås eller minimeres.

Krydderurter fra egen have

Friske krydderurter fra egen have er noget af det allerbedste. Dels er de friske og dermed mere aromatiske end købte, dels kan man hente den lille buket, man netop skal bruge, og endelig sparer man virkelig mange penge på at dyrke sine egen krydderurter.

Det er derfor oplagt at have alle de krydderurter i sin have, som man normalt bruger i madlavningen. Og hvis man har plads i haven kan man dyrke til at gemme. Der er en hel del krydderurter, som kan høstes og gemmes til vinter i fryseren. Lige nu står mange af dem store og flotte, og man kan høste et hold til fryseren. Det gælder dild, mynte og esdragon. Og snart kommer der måske også mere basilikum, end der kan spises fra dag til dag.

Har man endnu ikke et krydderurtebed, kan man sagtens nå at plante krydderurter ud nu og så f.eks. persille, dild og koriander. Basilikum dyrkes bedst i potter i drivhuset eller i læ på terrassen, men den kan også plantes ud på et beskyttet sted, når sommeren kommer for alvor med varmt vejr.

Et krydderurtebed er ikke kun et eldorado af smag for os, det er også et eldorado af pollen og nektar for havens insekter, og det ser man tydeligt nu, hvor timian og salvie står i blomst.

Drivhuset trives

Alt er i god vækst inde i drivhuset efter en dejlig lun og solrig første halvdel af juni måned.

Måske har man allerede spist de første små agurker. Miniagurkerne, som også kaldes skoleagurker er hurtige til at sætte små fine agurker. Især hvis man har en ekstra agurkplante som først på sæsonen får lov til at sætte stammeagurker, som vi ellers normalt fjerner, så agurkerne kun vokser på sideskuddene.

Agurkerne sætter lige nu sideskud af 1. orden og disse skal knibes over 2. blad, mens sideskud af 2. orden skal knibes over et blad. Melonerne skal bestøves med pensel for at sætte frugt, og frugterne skal opbindes.

Agurk beskæring

Her er sideskuddet knebet af over 2. blad og der er ansat 2 agurker. Der er jorddækket under agurkerne – det mindsker fordampningen og giver fugtig jord helt op i jordoverfladen. Og så har skyggen og den fugtige jord fået myrerne, som var ved at ødelægge planten, til at fortryde deres bo i agurkedbedet. Foto: Karna Maj

Selv om drivhusplanterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på aubergine-, peber- og chiliplanterne. Hvis man har været forudseende, står de i potter, så de kan tages ud af drivhuset og overbruses. Ellers må man forsøge med insektsæbe og evt. bestille nyttedyr til udsætning.

Det skal blive skønt med friske, modne chilier, men der er lang vej endnu, medmindre man har sået meget tidligt. Det er vigtigt, at chiliplanter har begyndt at danne gode sideskud, inden de får lov til at sætte frugter, ellers har planten ikke kræfter til at udvikle ret mange frugter. Derfor kan det betale sig at nippe de første blomster af.

Drivhusplanterne må ikke mangle gødning

Men selv om alt ser ud til at trives, skal man være opmærksom på, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalietet. Det er første tegn på, at de mangler gødning. Hvis man dyrker i selve drivhusjorden er det en god ide nu, hvor jorden er blevet godt og grundigt varmet op, at lægge jorddække ud i drivhuset i form at klippet græs, gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. Samtidig med at det nedsætter fordampningen og dermed forbruget af vand, som på varme solskinsdage kan være 50 liter om dagen for et 10 m² drivhus med bar jord.

Dyrker man i plantesække er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen. Hvis man bruger en købt gødning, følges doseringen, så længe planterne ser ud til at få tilpas. Hvis tomaterne begynder at krølle bladene eller de er meget mørkegrønne over mod det blågrønne, så får de for meget gødning. Er de derimod lysgrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Har man valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man nødt til at bruge en vandig form for gødning. Men man kan godt selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder eller kompost – eller man kan sætte herren i huset til at levere urin i en spand. Det er en overset, men fortræffelig gødning, og den er steril uden smitstoffer. Så det er mest vores kultur, der gør, at vi ikke udnytter den i haven. Urin skal fortyndes inden brug – se mere i artiklen Ekstra kvælstof. Husdyrgødning bør man af forsigtighedshensyn ikke lægge ud eller vande ud på jorden under afgrøder, som snart skal høstes og spises. En anden god måde at gøde drivhusplanter på er at jorddække med et tyndt lag græsklip.

Man kan også købe en færdig drivhusgødning, der bare skal fortyndes efter forskrifterne på emballagen. Der fås flere drivhusgødninger, som er produceret af organisk materiale, bl.a. lupiner og fisk (lugter ikke af fisk).

Hold udkig efter skadedyr i drivhuset

Efter midten af juni er der risiko for skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser allermest frodigt ud, opdager man pludselig, at agurkeplanterne er fyldt med spindemider.

Hvis man ikke allerede har det, bør man anskaffe en lup, så man f.eks. hver uge kan checke, om der kommer spindemider på bagsiden af agurkebladene. I varme perioder opformeres skadedyrenen ekstra hurtigt. De elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt.

Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at købe og at sætte nyttedyr ud. F.eks. rovmider, som kan æde spindemiderne. Men det er vigtigt at få dem sat ud, mens der er endnu er forholdsvis få spindemider. Er der allerede mange, skal man først reducere mængden med insektsæbe eller brun sæbevand, da der ellers er for få rovmider i en pakke, til at de kan nå at følge med til at æde alle spindemiderne.

Tallerkensmækker mod mellus

Mellus kan åbenbart ikke lide lugten af tropæolum, også kaldet tallerkensmækker, nasturtium, landløber og blomsterkarse. I hvert fald er der i nogle drivhuse gode erfaringer med at plante tropæleum som en forebyggede foranstaltning i bunden af drivhuset. men der er også drivhuse, hvor effekten ikke kan ses. I mange haver spirer tallerkensmækker som ukrudt ude i haven, og så kan man bare plante nogle stykker ind i drivhuset. De skal holdes i ave ved jævnlig delvis nedklipning, ellers overtager de hele drivhuset. Som sidegevinst får man et flot grønt bunddække, hvor nyttedyr som edderkopper og rovbiller kan gemme sig og æde diverse andre skadedyr.

Problemer med fremspiring af rodfrugter

De sidste uger har været varme og tørre, og det har derfor ikke været uden problemer at få rækker med såede rodfrugter til at spire.

Det gælder især persillerod, som er mange uger om at spire. Men også gulerødder kniber det med i mange haver. Der er ikke andet at gøre end prøve at så om. Det kan man godt nå, når det gælder gulerødder og pastinak, men desværre er det nok for sent nu at så et nyt hold persillerødder. Det er også lige ved at være for sent at så vintergulerødder. De næste par uger er det bedre at så sommergulerødder, som har en hurtigere udvikling.

Til gengæld kan man nå at så et hold knoldfennikel. De kan sås direkte, men det er mere sikkert at forkultivere dem i potter til senere udplantning, f.eks. efter de første høstede gulerødder eller kartofler.

Tør jord i gulerodsbedet

Jorden er knastør her i gulerodsbedet, og jorden sprækker, når gulerødderne vokser i tykkelsen. Her der det en god ide at vande og hyppe lidt jord op om gulerødderne, så de ikke får grønne nakker. Det er en god ide at jorddække nu mellem gulerodsrækkerne. Foto: Karna Maj

Slut med at stikke asparges

Til sankthans skal aspargesstikningen indstilles, så plantene kan når at sætte top og samle energi. Dette gælder et veletableret aspargesbed. Er det et nyere aspargesbed, eller er der begyndt at komme færre asparges eller kun tynde skud, så skal man stoppe tidligere og give aspargesplanterne »orlov« nu, så de kan få lidt længere tid til at samle næring i rødderne til næste års høst.

Når høsten er slut, skal aspargesene forkæles, så de sætter en stor grøn top, som kan samle næring til rødderne, så der igen næste år kan komme mange asparges. Bedet skal gødes godt, og gerne med en god næringsrig kompost eller med posegødning som tørrede hønsepiller, lupingødning eller lignende.

Jordforbedringskur eller 2. afgrøde

Hver gang, man graver et par toppe kartofler op, bliver der et nyt stykke ledig jord. Man kan vælge at så det til med grøngødning og på den måde få en ekstra god jord til næste års dyrkning. Eller man kan vælge at så eller plante en ny afgrøde. Det kan f.eks. være salat, dild, koriander, bønner, knoldfennikel, gulerødder, rødbeder eller udplantning af grønkål og spidskål -og måske porrer, hvis man har flere planter tilbage.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Såning af overvintrende grøngødning

Her omkring sankthans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. De er begge to kvælstoffikserende planter. Sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

De kan sås under majs og vinterkål, hvor de vil fungere som et grønt jorddække frem til næste forår, samtidig med de samler kvælstof, som de deler lidt ud af til naboplanterne. Kløver og sneglebælg skal dog ved 1–2 klipninger holdes ned sidst på sommeren under kål. I kålbede kan det afklippede lægges ind under kålplanterne som jorddække. På majsarealet kan de vokse frit, når majshøsten er ovre.

Læs om etablering af grøngødningsbede i artiklen Såning af grøngødning.

Majs og jordkløver

Her er sået jordkløver mellem rækker med majs. Selvsået dild er også på vej op. Når majsen er spist i sensommeren, har man et flot grønt kløverbed helt frem til næste forår. Foto: Karna Maj

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår salat, dild, korinander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven. Det er vårsalat, skorzonerrod, havrerod og stedmoderblomst.

Vårsalatens frø ser umodne ud, de er gulgrønne, men drysser af for et godt ord. Her hiver man hele planten op og lægger til tørre.

Havrerodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, og her skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Stedmoderblomsternes frøkapsler åbner sig i tre flige, så de små lysegule frø sidder frit. Man kan indsamle det til kontrolleret såning eller lade det drysse ned i bedet og lade være med at kultivere her, så kommer der ny små planter af sig selv. Det afhænger dog af de sorter, man høster fra, om de nye planter bliver store flotte blomster som moderplanten. Ofte krydser sorterne, og især F1 sorter og giver små og lidt kedelige blomster. Netop nu er det tid at så stedmoder og hornvioler, og her er det måske en god ide at købe frø af sorter med flotte blomster.

Løgskimmel

Begynder de ældste blade på løgene at visne, er der stor sandsynlighed for, at det er et angreb af løgskimmel. Det begyndende angreb viser sig som sortviolette skygger på bladene. Ser man godt efter kan man se en fin belægning. Fugtigt vejr kan få angrebet til at accelere, mens solrigt og tørt vejr virker modsat. Opdager man det i tide, kan man fjerne angrebne blade. I værste fald går angrebet ned i løgene. Hvis man har angreb er det vigtigt hurtigt at få tørret løgene, når de er klar til optagning. Saml al løgaffald sammen og fjern det fra haven efter høst. Løgaffald fra inficerede løg skal ikke i kompostspanden i køkkenet. Løgskimmel stammer fra inficerede løg i jorden eller fra sætteløg. Sår man sine løg, kan man undgå evt. smitte fra sætteløg.

Enkelte kållarver på spil

Man kan se enkelte hvide kålsommerfugle i haven, og har man store kål allerede, kan man godt finde en enkelte kållarver allerede. Det er derfor nu, man skal overdække sine kål med insektnet, hvis man ikke vil have bruge tid på at pille larver af kålene hen over sommeren. Bionet er åbent og tillader vinden at passere, mens fiberdug er for lukket om sommeren over kål. I varme og fugtige perioder kan overdækning med fiberdug give problemer med råd i kålene. Hvis kålene er store og kraftige med stive blade, kan der lægges Bionet direkte ud ovre kålplanterne. Ellers sætter man buer af elrør til at understøtte insektnettet med. Skyggenet kan også bruges, er billigere, men tager lidt af lyset fra kålen.

Kålbed i juni

Hvis man forkultiverer et meget tidligt hold spids- eller sommerhvidkål, kan de normalt nå at danne hoved, inden kålsommerfuglene bliver mange. Foto: Karna Maj

Filtgalmider

På bladene på havens træer og buske kan der pludselig forekomme massevis af små udvækster. De kan være grønne og store som på valnøddebladene, eller små og måske endog rødlige. På blommer kan man også se galler på frugterne. Det er filtgalmider, som får bladene til reagere med disse galler. Selv om det ser voldsomt ud, er skaden som regel minimal.

Udtynding af blommer

Frugttræerne tynder selv ud i de mange frugter i løbet af de næste uger. Det såkaldte junifald, og først derefter går vi normalt i gang med at reducere frugterne yderligere, hvis vi ønsker færre og dermed større frugter.

Blommerne er dog allerede nu i færd med at smide en stor del af blommerne, hvis der er ansat for mange. Det er derfor være en god ide at hjælpe til, hvis der er ansat alt for mange blommer. Det tager tid at tynde ud med håndkraft. Man kan derfor starte med at give grenen nogle kraftige ryst og se, om der falder nok af.

Små blommer er der smagsmæssigt ikke så meget ved, de bliver ofte ikke søde og saftige. En tommelfingerregel siger 5–8 cm mellem blommerne, hvis de skal blive store. Avlerne bruger ofte 8–10 cm afstand. Ud over kvalitetsfordele ved færre blommer, så reducerer man også risikoen for flækkede blommetræer, når de ikke bærer alt for mange blommer.

For mange blommer

Dette Opal blommetræ har ansat alt for mange blommer. Mindst 3/4 skal fjernes – ellers knækker grenene, og de små blommer får ingen smag. Foto: Karna Maj

Få lys og luft i haven – klip hækkene til sankthans

Hækkene er i år vokset en halv meter ud til hver side og i toppen. Så de tager både meget plads og lys fra havens andre planter. Derfor er det god ide at få dem klippet snarest. Man kan dog sagtens vente med at klippe hækkene til hen først i juli – det giver mulighed for at nøjes med en klipning.

Det er ikke kun de løvfældende hække, som skal klippes her i sidste halvdel af juni. Det er også bedste klippetidspunkt for buksbomhække og de formklippede buksbom nu, hvor nytilvæksten er ved at ophøre. Taks klippes bedst sidst i august. Har man en fritvoksende hæk af laurbærkirsebær, så er det også nu, at man kan skære den ind ved at fjerne grene og skud. Hvis man har små børn er det også en god ide at fjerne de grønne frugter, som er giftige. Stedsegrønne hække bør klippes i overskyet vejr.

Se mere om hækklipning i Ugens Havenyt uge 24

Haveforklæde til rigtige havefolk

Man ved det ikke, hvor praktisk det er at have et haveforklæde, før man har prøvet at bruge et. Der er altid en beskærersaks i lommen, snor til opbinding, de frø, der skal sås, planteskilte og pen til at skrive med. Foruden alle de andre små ting, man ellers skal rundt og finde.

Vi har i Landsforeningen Praktisk Økologi fået udviklet et haveforklæde helt fra bunden af, og det er rigtig praktisk i en khakifarvet canvaskvalitet med 4 store lommer plus en stor lomme inde i en dobbeltsmæk. Sidstnævnte er helt perfekt til mobiltelefonen. Modellen kan bruge af alle størrelser, mænd som kvinder, og det sidder rigtig godt. Efter kort tid føler man det helt forkert at gå i haven uden.

Det er også en rigtig god gave…

Se mere om haveforklædet

Roser

Yndige klatreroser – det er antagelig den meget almindelige sort New Dawn. Foto: Karna Maj

Vi søger en ny sekretariatsleder

Vi har i Landsforeningen Praktisk Økologi brug for en sekretariatsleder, som kan holde styr på vores medlemskartotek, alt det administrative og vores mange medlemsaktiviteter. Det er vigtigt, at du er god til administrere, men du skal også holde af alle de aktive græsrødder, som du vil få kontakt med. Du får bl.a. ansvaret for vores medlemsture, at arrangere møder osv. Ansøgningsfrist er allerede 2. juli.

Se stillingsopslaget – og del det gerne med andre.

Her er du: Forsiden > 2014 > Havenyt uge 25, 2014

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider