Havenyt uge 47, 2014

Vi nyder stadig godt af dejlige milde novemberdage, og det ser ud til, at vi i 2014 sætter endnu en varmerekord. Meterologerne fra DMI forudsiger at vi måske når en gennemsnitstemperatur for 2014 på 10° C, hvilket er 0,5° mere end i 2007, som lige nu har rekorden med 9,5° C.

Som haveejere har vi kunnet glæde os over, at vi stadig kan hente masser af friske grønsager i haven, der stadig kan plukkes lidt blomster ude i haven, og vi kan gå og plante og få sat skik på haven inden vinter. Men har det milde vejr også minusser ud over at vi er lidt trætte af at skulle slå græsplæne i november?

Det lune vejr har betydet at planterne har fortsat deres udvikling længere end normalt. Og det er jo en fordel, når det er små lækre gulerødder sået i juli, der når at vokse sig lidt større end de ellers ville have nået. Men det er ikke en fordel, når kålsorter når et vækstpunkt, hvor de sprækker fra den ene dag til den anden. På marker med kål til overvintring til frøhøst står mange af dem med store kålhoveder, og det plejer de ikke. I haven er er en sort som Filderkraut begyndt at sprække eller gå i stok. Knoldfennikel og gulerødder har flotte blomster her i november – planter som skulle have spiselige knolde og rødder nu.

Men en ting er at planterne vokser endnu. Noget andet er, at holdbarheden måske kommer i fare. I hvert fald modner vinteræbler meget hurtigere i kasserne, selv om de står udenfor så køligt som muligt, end de plejer. Og rodfrugternes kvalitet bliver sikkert også dårligere. De sorter, vi dyrker til vinterforbrug skal sås senere netop for at de ikke når at blive for store og gamle inden vinter. Vi må se, hvordan det udvikler sig, for vi er i en temperaturmæssig ny situation i det her efterår.

Vinterforberedelser inden frosten sætter ind

Jordtemperaturen er stadig 8–9° C i starten af den her uge. Den falder et par grader hen mod weekenden, da nattemperaturen sidst på ugen ser ud til at nå ned omkring 0°, og der bliver sikkert nattefrost en del steder, når vi får nætter med uden skyer.

Det betyder, at vi skal dække mod nattefrost – men vi er nu så langt henne, at vi skal til at overveje at vinterdække permanent og få de frostfølsomme planter i hus. Og ikke mindst af hensyn til, at dagene nu er så korte, at vi ikke har ret mange lyse timer til at få det gjort. Dagene er nu også så korte, at plusgrader i dagtimerne ikke altid kan opveje frost i de mørke timer, hvis ikke solen skinner i dagtimerne efter nattefrost.

Derfor er vi nu nødt til at gå i gang med de sidste vinterforberedelser og det er en god ide at få styr på vinteropbevaring af de sarte planter og lækre grønsager. Og det kan godt tage en del timer, hvis ikke man allerede så småt er gået i gang i løbet af november. Der er mange ting at gå i gang med, både i prydhave og nyttehave – plus de tekniske installationer som f.eks. at få tømt vandbeholdere og fjernet tilløb hertil.

Det største plus lige nu i forhold til at beskytte afgrøderne er en jordtemperatur på 7–8° C. Det gælder derfor om at få dækket jorden med et isolerende lag, hvis man vil beholde rodfrugterne i jorden. Gælder det derimod et forsøg på at redde et bed med salathoveder fra at fryse, skal jorden ikke dækkes, da jorden skal afgive varme op omkring salatplanterne om natten. Her skal man derimod isolere over planterne ved at sætte vækstbuer op og lægge to lag fiberdug over. Om natten kan man evt. lægge yderlige dække, f.eks. bobleplast eller et gammelt vattæppe over.

Det letteste er nok at erkende, at vinteren er på vej, og man lige så godt kan gå i gang med en egentlig vinterforberedelse med at tage de frostfølsomme afgrøder op og indlagre dem et frostfrit sted. Rodfrugter er det muligt at opbevare tildækket ude i haven vinteren igennem, evt. lagt i kule. Mens hovedkålene ikke tålet frost – de tages op med stok og rod og kan lagres frostfrit og køligt i mange måneder. Æbler tåler lidt nattefrost, men loves der pludselig nattemperaturer ned omkring 4–5° frost betyder, at de skal ind under frostfri forhold, eller de skal tildækkes rigtig godt om natten. Frostfri og kølige opbevaringssteder er der desværre ikke mange steder i moderne huse, så ofte gælder det om at være kreativ og finde et passende sted i et udhus i første omgang.

Læs mere i artiklen Opbevaring af kartofler og rodfrugter.

Planter i potter skal inden vinteren slås ned i jorden, georginer skal tages op, frostfølsomme planter skal beskyttes og måske ind.

I artikelen Vinterforberedelser kan du finde tjeklister for, hvad der er en god ide at få udrettet, inden det bliver frost for alvor.

Har du forslag til forbedringer af tjeklisterne så send en mail til redaktionen@havenyt.dk.

Flerårige krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. inde langs en husmur eller plankeværk. Og gerne under træer, da træernes grene også giver en beskyttelse. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.

Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men det er en god ide at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis vi igen får en hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, så må man købe nye planter til forår.

Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller de kan tåle at stå ude med jord, eller evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord. Der skal jo også snart pyntes til jul.

Dæk jorden under de stedsegrønne

Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret med barfrost og blæst. Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, mens der stadig sker en fordampning fra de stedsegrønne blade. Det kan give bladsvidninger, særligt udsatte er arter med grønne blade, og især nyplantede fra i år, mens nåletræer klarer det langt bedre.

Derfor kan 8–10 cm bladdække af jorden, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder. Hvis der er problemer med, at bladene vil blæse væk, kan man stikke grangrene ned til at give den fornødne læ, så de bliver liggende. I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, og her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt. I surbundsbedet er det en god ide at dække med fyrrenåle, ege- og bøgeblade, da de er med til at vedligehold bedets surhed.

Vi har ikke fået så megen nedbør i efteråret. Er jorden tør under de stedsegrønne, bør der grundvandes, inden vinteren sætter ind.

Sarte planter kan beskyttes med grangrene ved at stikke dem ned i jorden rundt om planterne.

Jordskokkerne er klar til brug

Jordskokkerne er nu ved at visne ned i toppen, og man kan begynde at bruge af de mange lækre knolde. Jordskok er en glimrende grønsag – eneste minus er, at den er lidt besværlig af skrælle på grund af den uregelmæssige form. Den kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente den ad libitum – i hvert fald så længe jorden ikke er frossen.

Jordskok giver i øvrigt et højere udbytte end kartofler målt i kg. Der er dog mange forskellige kloner og sorter af jordskok, og ikke alle giver et lige stort udbytte. Størst udbytte giver de tidlige sorter, som også når at blomstre i efteråret. Men det vigtigste – set fra køkkenvinduet – er at de er rimeligt glatte uden alt for mange indskæringer, hvor man ikke kan komme til at rense for jord og evt. skrælle. Det er derfor en god ide at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.

Jordskok hentet direkte ude i haven er meget sprød og smager lidt af friske nødder. De fleste kan finde ud af at snitte den fint i vintersalatskålen, men har man mange, vil man også gerne bruge den i varm mad. De kan tillaves på mange måder, men de får både en god smag og konsistens bagt i ovnen med fløde/mælk smagt til med saft af en citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost. Hvis man går ind på Aarstidernes netsted og søger på jordskokker, får man rigtig mange forskellige opskrifter med jordskokker.

Larveangreb i gulerødderne

Noget af det mest irriterende i en køkkenhave er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, og som bliver helt eller delvis ødelagt af larvegange. Hvis man troede, at man i år var sluppet for de irriterende »orm« i gulerødderne, som i virkeligheden er gulerodsfluens larver, så får man en anden opfattelse i disse uger, hvor larvernes gnaveri begynder at give synlige skader.

I de seneste 10 år er der mange, som konsekvent er gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg. Det er især ved gulerødder til sen brug, at det kan betale sig, da det er her larverne har lang tid til at gnave løs.

Det er en god ide at sørge for, at gulerodsaffald med larver ikke ender i en kompostbunke, som fordeles ud på nye arealer til foråret, hvor der skal dyrkes gulerødder og andre skærmblomstrende planter. Dækker man et sådant areal over med net, bliver de nyklækkede gulerodsfluer spæret inde sammen med de små nye gulerodsplanter.

Hvis du har et sædskifte, som du følger, er det en god ide at lægge gulerodsaffaldet ud på det bed, hvor du henter gulerødderne, som en del af vinterdækket.

Porrerust er desværre blevet almindelig i haver

Porrer er dejlige, men i mange haver står porrerne nu med visne og grimme yderblade. For 20 år siden så man stort set aldrig rustangreb på porrer i de danske køkkenhaver. Men den er langsomt dukket op i flere og flere køkkenhaver i årenes løb.

Den viser sig i august, hvor de flotte grønne porrer, der står og strutter af vækst og frodighed pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven. Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, og i år har den gode sommer betydet, at der har været mindre angreb end de foregående år.

Porrerust kalder vi det ofte, når det er porrer, der er angrebet. Egentlig er både rust på løg og porrer løgrust, men man mener, at der findes en række specialiserede stammer af løgrust, som angriber forskellige arter inden for løgslægten. I praksis ser det ikke ud til, at rust på porrer smitter de forskellige løg – og omvendt. Læs mere om rustsvampe i artiklen Løg- og porrerust og om, hvordan man kan forsøge at forebygge at smitten overføres til næste års porrer.

Ny bog: Claus Dalby’s Jul

Julen er på vej, og hvis man gerne vil pynte op i hus og have, så kan man hente masser af inspiration i den ny bog Claus Dalby’s Jul. Her tager Claus Dalby os med ind i sin have, i sit lune juleværksted i det store drivhus og ikke mindst ind i sit julepyntede hjem. Han viser i bogen flotte dekorationer til både ude og inde, binding af smukke kranse af naturmaterialer og overdådige buketter til julestuerne af købte blomster. Der er også små enkle dekorationer med naturmaterialer, som er lette at gå i gang med, og som Claus Dalby skriver, så behøver man ikke at bruge nøjagtig de samme materialer, man skal lade sig inspirere. På hjemmesiden kan du få et godt indtryk af bogen vist i miniformat – klik på linket for at se hele bogen.

Novembernummer af Praktisk Økologi

Medlemer af Praktisk Økologi har lige modtaget et meget inspirerende novembernummer af medlemsbladet Praktisk Økologi. Det er fyldt med dejlige artikler, som også giver ny viden og masser af nye måder at tænke have på. Og så er redaktionen ikke bange for lange artikler med masser af detaljer og mange informationer. I det her nummer er der en 12 siders artikel skrevet af Mia Stockholm, som har været på besøg i Martin Crawfords veletablerede skovhave i Sydengland. Skovhaver er en ny trend, og i artiklen er der også mange beskrivelser og billeder af de planter, som trives i den berømte skovhave. Der er også en interessant artikel om Endelave, hvor 25% af den dyrkede jord er økologisk, hvor en andelsforening udvikler nye smage og produkter, og så er der ikke mindst Endelave Urtehave. I det ny blad kan man også læse om kvæder og kvædearter, om afprøvning af gamle spidskålssorter og vinterhøst af vilde hyben. Og så slutter artikelserien om Hegnstrup af med erfaringsdeling omkring høst og opbevaring af de mange afgrøder – uden brug af kølerum. Se oversigt og beskrivelse af artiklerne

Bliv medlem – vi har et godt juletilbud

Hvis du har lyst til at blive medlem og modtage vores medlemsblad fremover, så har vi sammensat en god julegave, hvor både det ny novembernummer og et års medlemsskab er den del af den. Bestil det til dig selv – eller ønsk dig det i julegave. Eller giv det til en god haveven.

Se juletilbudet