Havenyt uge 42, 2015

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Hvis man er så heldig at have efterårsferie i denne uge, er der mange gøremål i haven ud over at få vinterklargjort haven – der skal bl.a. plukkes vinteræbler og sættes hvidløg. Vejret bliver lidt forskelligt i nord og syd med hensyn til regn, men der bliver også gode dage til at gå i haven. Men hold øje med din regionale og lokale vejrudsigt – der er risiko for nattefrost i wekenden.

Den bedste taktik på denne årstid, er at flytte havearbejdet lidt rundt efter solstrejfene og finde de steder, hvor der er læ i haven. Måske skal der plantes mere læ nogle steder eller indrettes små hyggekroge med efterårssol og -læ. Om efteråret er der ofte ikke længere sol der, hvor der var midt på sommeren – solen står stadigt lavere på himlen, og træerne har endnu blade og kaster lange skygger. Regner det, kan man jo altid gå i drivhuset og begynde at rydde op hvis man har et. Drivhuset er tit redningen, hvis det regner i flere dage. Det er da en måde at være ude i haven på.

Høstasters giver virkelig farve i efterårshaven. Der findes forskellige arter og sorter af asters i hvide, rosa og lilla nuancer. Nogle er kun 20 cm høje, andre over 1 m høje. Foto: Karna Maj

Udsigt til nattefrost giver stress ud i haverne. Der er meget, man skal nå at redde. Indtil nu har der ikke været nattefrost ret mange steder. Men der er risiko for nattefrost i weekenden – husk at de lovede temperaturer er i 2 m højde, så der kan godt komme frost i jordhøjde, selv om der forudsiges nogle få grader over frysepunktet.

Inden der kommer nattefrost, er det en god ide at få høstet græskar, som bestemt ikke har godt af at være ude længere i kulde og regn, medmindre de endnu ikke er modne. De skal ind og eftermodne i varme. Tomater, chilier og agurker bør man også høste de modne af, selv om det er i drivhuset. Bønner og majs tåler heller ikke frost, men her er høsten også ved at være minimal nu. Salathoveder tåler ikke frost, så her bør der dækkes. Det gælder også bladselleri, som man kan have i god kvalitet til jul, hvis de dækkes omhyggeligt ved udsigt til nattefrost. Med andre ord, så skal alle stykker fiberdug og andet i brug ved udsigt til nattefrost. Det giver den bedste beskyttelse at hæve fiberdugen over afgrøden ved hjælp af buer, men fiberdug kan god lægges direkte på planterne, især hvis der er to lag.

tomater på friland

Det er ved at være slut med at hente modne tomater på friland. De sidste grønne når ikke at modne. Foto: Karna Maj

Hvilke planter ikke tåle nattefrost

De planter, der ikke tåler frost overhovedet, er tomater, græskar, squash, agurker, chili, mange sommerblomster, dild, bønner, bladselleri, knoldfennikel, majs, salat. De samme som i foråret skal plantes sent af hensyn til frostrisiko. Desuden de mere eksotiske krydderurter – de skal tages ind. Alle disse skal enten høstes eller overdækkes mod frost. Da jorden stadig er varm, vil to lag fiberdug være beskyttelse nok for lave planter. Hos blomsterne gør selv let frost det bl.a. af med georginer, landløber og flittiglise, som slet ikke tåler frost. Enkelte sommerblomster overlever mere eller mindre den første lette nattefrost.

Der er også en række afgrøder, som ikke tåler frost, men som kan tåle let nattefrost. Her må man vurdere ud fra DMI og sit lokalkendskab, hvor hårdt nattefrosten vil slå til, om der skal dækkes eller ej. Her er der tale om afgrøder som hovedkål, sommerporrer, æbler, druer, pærer og blommer. De sidstnævnte kan tåle lidt frost på grund af deres høje sukkerindhold, men pluk dem, hvis de er modne nok. Sene æbler er ikke plukkemodne endnu, så de må blive på træet. Kartofler, som endnu ikke er taget op, klarer også nattefrost – jorden er jo endnu varm.

De, der kan tåle nattefrost uden problemer, er grønkål, rodfrugter, vinterporre, knudekål, savoykål, knoldselleri, persille. Først når der bliver udsigt til mere vedvarende frost, behøver man at dække gulerødder, selleri og persillerødder – eller tage dem op. Lige nu sidder de beskyttet i en lun jord og med top hen over. Selleri skal man overveje at dække op omkring knoldene, men kun hvis der loves hård nattefrost, let nattefrost kan de godt tåle.

Morgensolen finder vej ind i en haven på en kold morgen. Her er der stadig masser af afgrøder på bedene: bladselleri, sommerporrer samplantet med kål, persillerod og under fiberdugen sent såede gulerødder. Fiberdugen kan godt tages af nu, da der ikke kommer flere gulerodsfluer i år. Foto: Karna Maj

De frostfølsomme krydderurter

Det et er en god ide at overveje, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri vindueskarm, udestue eller udhus. Det gælder f.eks. rosmarin, laurbær og citronverbena. Andre kan man nøjes med at slå ind i drivhuset – det gælder også rosmarin og laurbær, hvis vinteren bliver mild og de beskyttes med fiberdug. Og atter andre klarer fint vinteren på friland.

Hvis man bor i de meget milde dele af Danmark kan man endda vælge at satse på, at f.eks. rosmarin og laurbær overlever vinteren derude, hvis de er plantet i en veldrænet jord og står et beskyttet sted. Men det er usikkert. Laurbær vil måske skyde nedefra, selvom den fryser ned.

Pluk æbler i egen have eller i pluk selv-plantager

Efterår og æbler hører sammen, og efterårsferien kan også bruges til at sørge for at få plukket havens æbler og de sidste pærer sikkert ned i kasser. Men ikke før de er plukkemodne. Det en god ide mindst en gang om ugen at tjekke, om de er plukkemodne. I nogle haver har fuglene også den uvane at hakke i de æbler, som endnu hænger på træerne, og de store gedehamse finder stadig føde i de søde æbler.

Lækre nedfaldsæbler

Lige nu er der masser af lækre modne nedfaldsæbler – men det er bedre at plukke æblerne ned i kasser, så de kan holde sig langt hen på vinteren. Foto: Karna Maj

De nedplukkede æbler og pærer står foreløbig bedst i f.eks. en carport eller under et halvtag, og her kan de ofte stå til langt hen på efteråret. De tager ikke skade af let nattefrost. Det er dog altid en god ide at tildække dem ved udsigt til frostnætter.

Hvis man ikke har flere æbler i sin egen have, kan man overveje at besøge en af de mange pluk selv-plantager, som findes næsten alle steder i landet. Her kan man i de kommende uger plukke gemmeæbler som Jonagold, Cox Orange, Mutzu, Golden Delicious, Ingrid Marie og Belle de Boskoop – alt efter hvad den enkelte selvpluk kan tilbyde. Hvis man er heldig, er der måske også pærer som Conference og Doyenne de Comice til selvpluk.

Hvis man tør spørge, er der måske også mulighed for at få lov til at plukke æbler i gode venners haver. Det er tit, at æbler bare får lov til at falde ned på grund af manglende tid til at plukke. Måske kunne man dele de pænt nedplukkede med havens ejer. Eller man kan holde øje med Del Jorden efter tilbud fra haveejere om at komme og hente overskudsfrugt. Man kan også selv sætte et opslag op med et ønske om at få lov til at hente frugt i haver, hvor der er for meget.

Golden Delicious

Morgendugen kan hænge længe efter at solen er stået op og himlen er knaldblå. I år er der skurv på mange æblesorter. Foto: Karna Maj

Kvæderne er modne

Men det er ikke alle frugter, som man kan købe sig til. Det gælder f.eks. æble- og pærekvæder, som lige nu tiltrækker sig opmærksomhed med deres meget gule frugter mod den blå oktoberhimmel. Man kan nyde synet i andres haver, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft. Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned.

De kan holde sig til efter jul på et fad i stuen, hvor synet og duften kan nydes. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød, delikatesser som det er vanskeligt at købe.

Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne.

Det er tid for at sætte hvidløg

I de næste par uger er det optimalt at sætte hvidløg i køkkenhaven. Det er fra sidst i denne uge og de næste 14 dage, at hvidløg skal sættes. Helst efter nogle dage med lidt tørvejr, så jorden ikke er alt for våd at arbejde med.

Hvidløg skal sættes nu, da de skal nå at danne et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Husk at de i modsætning til kepaløg, som sættes med løgspidsen i jordniveau, skal sættes med løgspidsen 3–4 cm under jordniveau.

På et 110–120 cm bredt bed kan man sætte 3–4 rækker. Afstanden i rækkerne mellem de enkelte løg skal være 10–15 cm, afhængig af, hvor store hvidløgsplanterne bliver. Kender man ikke plantestørrelsen, så vælg 12 cm. Meget store sorter som Estisk Rød kan med fordel sættes med en afstand på 15 cm, nogle bruger endda 20 cm for at få størst mulige hvidløg, men det bliver det samlede høstudbytte ikke altid større af.

I Havenyt uge 41 kan du se hvilke online forhandlere, der sælger sættehvidløg. De mest almindelige hvidløgssorter kan normalt også købes hos havecentrene.

Hvidløg skal sættes her i oktober, så de kan nå at danne et godt rodnet inden vinter. De dukker tidligt op i foråret – her er de allerede store midt i marts. Foto: Karna Maj

Sæt vinterkepaløg

Kepaløg sætter man normalt i april måned og høster fra sidst i juni. Det betyder, at man har et par måneder, hvor man ikke har egne zittauerløg. Det gab kan man mindske ved at sætte stikløg af en vintersort senest her i oktober, gerne tidligere. De kan normalt høstes fra sidst i maj og lidt før, hvis man i drivhuset sætter at antal løg i en kasse, og flytter den ud af drivhuset sidst i marts, når man skal bruge drivhuspladsen.

Majroer, ræddiker og knoldfennikel

Har man i sidste halvdel af juli sået nogle række med majroer, ræddiker, orientalske bladgrønsager eller udplantet knoldfennikel, så er der nu masser af fine nye afgrøder.

Majroerne har en fin størrelse til at begynde at bruge, men de kan også blive stående og vokse videre. På den her årstid bliver de ikke træede og de løber ikke i stok. De kan opbevares lige som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Der findes flere forskellige sorter, de fleste med hvidt indre, men enkelte sorter er lysgule.

Ræddiker smager som radiser, og de kan nu høstes og skæres i skiver eller snittes fint i salaten. Den skarpe smag mildnes i varme retter. Ræddiker kan udvendig være røde, sorte eller blålilla, men er hvide indvendig. De kan opbevares som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Kinesisk radis med rødt indre er også ved at være spiseklare.

Knoldfennikel vokser hele efteråret – det er en vintergrønsag i Middelhavslandene. Men den tåler ikke frost, så der skal fiberdug over ved udsigt til nattefrost. Spis efterhånden som de bliver store nok – de går ikke i stok i efteråret, men bliver bare større

Knoldfennikel

Knoldfennikel vokser stille og roligt både i oktober og november, men frost tåler de ikke. Foto: Karna Maj

Ryd op med måde i efterårshaven

Når nattefrost, blæst og regn har taget pynten af haven her i efteråret, rammes vi af den store oprydningsfeber. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned og bladene skal fjernes. Lørdag formiddag kan man møde rigtig mange biler med en trailer på vej til genbrugspladsen med et læs planteaffald.

Problemet er bare, at alle disse gøremål måske nok får haven til at se ryddelig ud, men har nogle uheldige virkninger:

  • Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren, når den er bar.
  • Stauderne klarer overvintringen dårligere, hvis bladene fjernes.
  • Der bliver færre regnorme, da blade og planterester er deres føde.
  • Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.
  • Vi snyder os selv for synet af rim- og isbelagte planter vinteren igennem. Visne frøstande er flotte.
  • Vi bruger energi – og tid – på at bortskaffe »affaldet«

Vi er derfor nødt til at finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og havens beboere. Havens blade skal blive i haven og ikke kommes i plastsække og transporteres væk. Det kan indebære, at vi skal justere vores forestilling om en pæn have, og styre oprydningstrangen. Naturen rydder faktisk selv op i løbet af vinteren ved, at regnormene æder bladene, og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø.

De sidste brombær

Her i oktober tænker man hele tiden – det her er nok de sidste. Her er det brombær, hvor det er ved at være de sidste modne bær. Foto: Karna Maj

Græsplænen vokser stadig lidt

Det er midt i oktober, at græsplænen normalt slås sidste gang. Mon ikke det holder stik i år, hvor jordtemperaturen er faldende og allerede er under 10° C.

Det er vigtigt at slå plænen til en passende længde inden vinter, dvs. at man fra nu af skal tænke på, at det her kan være sidste slåning i år.

I mange haver slår man græsplænen helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er ikke en god ide, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 5–6 cm. Top- og rodvækst følges ad, så en helt kort plæne giver minimalt med rødder hen over vinteren.

En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre, hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, som kan repareres ved at så ny græsfrø i foråret. Det kan være en god ide at rive græsset af de sidste gange, man slår i efteråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og det er mange år siden, plænen er kalket sidst, kan det være en god ide her i efteråret at give græsplænen en gang kalk. Er det kun på de skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes, da mosset trives på grund af skygge ikke på grund af kalkmangel. I dette tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli- september er det bedste tidspunkt at beskære, da træerne på det tidspunkt hurtigst og bedst lukker sår fra beskæringsarbejder. Set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man kan jo godt planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende jo alligevel ikke. Man bør ikke beskære træer og buske her i efterårsmånederne.

Måske er det sidste gang, at der skal rives nedfaldsæbler sammen for at plænen kan slås. Foto: Karna Maj

Ukrudt med frø skal fjernes effektivt

Det lune efterår har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet, og meget af det, som er spiret i sensommeren begynder nu at give jorden et grønt dække. Det kan derfor være en god ide at hakke det om nu, mens jorden er til det, da en del arter kan nå at blomstre i løbet af vinteren og det tidlige forår. Det er en dejlig årstid at hakke ukrudt på, for det varer lang tid, før nyt spirer frem. Men ukrudtet skal rives sammen og fjernes, da det ellers let gror igen.

I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som melder, hyrdetaske, stolt henrik, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret – eller i en måske mild vinter.

Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Små mængder kan kommes med i den kommunale affaldssæk, større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en seperat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante f.eks. græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.

Dæk jorden i køkkenhaven

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i løbet af vinteren. Hvis man har fået sået grøngødning på bedene, efterhånden som man har høstet grønsagerne, vil havens bede nu være fyldt med grønne planter, og jorden er godt beskyttet.

Det for sent at så efterafgrøder nu, men der er andre muligheder for at dække jorden. I naturen dækkes bar jord af grønne planter, nedfaldne blade og visne plantedele. I køkkenhaven kan man dække med et 6–8 cm tykt lag vinterdække.

Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og/eller delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm. Hvis jorden er meget kompakt, kan man vippe jorden løs med gravegreben, inden man dækker. Men lad være med at vintergrave og vende jorden rundt, det skader både din ryg og livet i jorden. Alle jordens smådyr, bakterier m.m. findes i bestemte lag af jorden, hvor de trives bedst, og derfor skal man ikke endevende jorden mere end allerhøjst nødvendigt.

Hvis man tvivler på effekten, så prøv at vinterdække et stykke og sammenlign. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Oprydning i køkkenhaven. Majsplanterne lægges ud som vinterdække, mens bedet ved siden af gøres klar til at lægge hvidløg i. Foto: Karna Maj

Lav din egen græskar- eller sukkerroelygte

Ser man på udbuddet af Halloween græskar i butikkerne, så er de måske ikke helt så store som sidste år med en perfekt sommer. Har man dyrket sine egne, og de endnu ikke er helt modne, kan man trøste sig med, at Halloween ikke er før den 31. oktober.

Men det er lidt tradition at begynde at lave græskar- eller roelygter med børnene allerede i efterårsferien.

Den traditionelle danske lygte er lavet af sukkerroer, som den i generationer har været lavet af børnene i de områder, hvor man har dyrket sukkerroer. Roerne har børnene altid skaffet gratis ved at holde øje med roer tabt af roevognene i sving og lignende steder, eller ved at spørge en landmand om lov til at få en stor flot roe.

Men inden for den sidste snes år, er det blevet til græskarlygter, som både ser flottere ud og er nemmere at skære i og udhule. Hvis man har store squash, så kan de også bruges – og hvorfor skal græskarhoveder være runde? Brug fantasien og skær et ansigt i den ene ende af en grøn og sæt en tophue på den anden ende eller strithår af græs. Måske er squash ikke så holdbare, men det er jo tit processen, der er sjovest.

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det, kvaliteten er dog ikke på højde med f.eks. Hokkaido. Men det er fint til en dejlig gang varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.

Hvis man overvejer selv at dyrke Halloweengræskar næste år, så skal man sørge for at købe frø af den gængse sort til Halloweeengræskar.

Squash

Squash tåler ikke den mindste nattefrost, men de kan høstes inden, eller dækkes effektivt. Foto: Karna Maj

Alle er velkomne til at deltage i Mere Liv i Haven Festival

Vi vil hermed gerne invitere alle til at deltage i Mere Liv i Haven Festivalen, som vi arrangerer for tredje år i træk. I år er det den 31. oktober på Den Frie Lærerskole i Ollerup på Sydfyn, hvor vi har perfekte forhold for at invitere op til 400 til at komme og dele erfaringer med at dyrke haven økologisk.

Vi regner med at nå op på 60 værksteder i år, og det er rekord. Værkstedsholderne fortæller om et emne, som de har erfaring med og er optaget af, men værkstederne er i høj grad også udveksling af erfaringer deltagerne i mellem. Det er en engagerende måde at lære nyt på. Man kan nå at deltage i op til 6 værksteder i løbet af dagen. Og derudover møde en masse nye mennesker, som er optaget af at dyrke økologisk have, er miljøbevidste og optaget af at tage nye initiativer i fællesskab.

Festivalen starter kl. 10 med morgenbolle og te/kafe og frøbytte og derefter er der værksteder, som man kan deltage i efter eget valg hele dagen. Der serveres frokost og en afsluttende middag. Al mad er økologisk og laves af friske lokale råvarer.

Prisen for at deltage hele dagen med alle måltider og 6 værksteder er 375 kroner for medlemmer og 450 kroner for ikke-medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi. Børn under 12 år deltager gratis, og der er også værksteder og opholdssteder til dem.

Læs mere om festivalen og se beskrivelser af de mange værksteder

Sidste frist for tilmelding er den 20. oktober – meld dig til nu

Her er du: Forsiden > 2015 > Havenyt uge 42, 2015

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider