Lyset er vendt, og dag for dag føjes der nogle lyse minutter til dagen. Det går den rigtige vej – mod forår. Men hvornår kommer foråret – så vi kan komme i haven, se det spire og gro og mærke haveglæden boble over? Svaret er, at det ikke er lige om hjørnet. Frosten kommer tilbage sidst på ugen. Måske som barfrost, og det er ikke godt for planterne.
Vintergækker udvikles selvom det er frostvejr – her er den første knop gjort sig fri og er droppet ned sin lige op i vejret-stilling. Foto: Karna Maj
Er der flere rodfrugter under vinterdækket derude, må gravegreben i sving for at få fat i en spand friske knasende gulerødder og andre rodfrugter, inden frosten kommer igen. Måske også en favnfuld porrer. Og så skal der igen holdes øje med alle de opbevarede afgrøder, så frosten ikke ødelægger det, som vi har planlagt at spise de næste måneder.
Den 2. februar er det kyndelmisse – det var tidligere en vigtig dag. Man var halvvejs gennem vinteren, da 1. november i gamle dage blev betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. Så man skulle helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage til kyndelmisse. Det er der nok ikke mange af os, der har i dag.
Det er nok de færreste, der har kartofler, kål, porrer, løg, rodfrugter og æbler frem til 1. maj. Men med en stor køkkenhave og gode opbevaringsforhold kan man godt være nogenlunde selvforsynende til et stykke ind i april med mange ting.
Heldigvis er vi ikke længere i risiko for at sulte, hvis vinterforrådet slipper op, vi kan købe os til de daglige grønsager i sidste halvdel af vinteren og det tidlige forår. Og det gør os måske lidt ligeglade med at udnytte de muligheder, vi har ude i haven. Men har man først oplevet at have kasser med løg og kartofler indenfor, friske rodfrugter, porrer, rosenkål og grønkål, timian m.m. i haven om vinteren, ved man, at det er en god fornemmelse lige at kunne hente egne dyrkede afgrøder, når man lige har brug for dem.
Der er stadig vinterporrer tilbage, og selv om frosten får dem til at neje lidt, så klarer de både frost og sne. Bagved en bladbede, som der stadig er liv i. Foto: Karna Maj
Man kan godt beskære træer i vintermånederne, men den bedste sårheling får man ved sommerbeskæring. Og derfor bør dette foretrækkes.
Vælger man alligevel at beskære i vintertiden, bør man undgå at beskære i frostvejr. Kraftig frost kan betyde, at grene bliver som glas og springer, det gælder f.eks. for ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår. Så det er bedre at vente, indtil det er tøvejr – hvis man vil beskære om vinteren.
Også styning af træer bør udføres i en mild periode. Styning af træer skal foregå i januar, da man har brug for, at træet sætter vanris. Ellers er man ikke interesseret i vanris, og det undgår man bedst ved at beskære om sommeren.
Hvis man vil skære egne podekviste til at pode med i det tidlige forår, skal man ligeledes gøre det i en frostfri periode. Se mere i artiklerne Podekviste fra frugttræer og Opbevaring af podekviste.
Hvis man har en helt uimodståelig trang til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man starte med ingefær – det er tiden lige nu til at putte et stykke ingefær med synlige vækstknopper i en potte med jord. Inden den kommer i groning, er der lys nok. Ingefær vokser i bunden af tropiske skove.
Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke, men det kræver, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten. Ingefær er en tropisk skovplante, som ikke tåler ret meget direkte sollys, og som kræver masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Læs mere i artiklen Dyrk dine egne ingefær. På to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere. I en god varm sommer kan den plantes ud i haven, men først når frosten er væk og det er blevet sommervarmt. Ellers kan den dyrkes i store potter i drivhuset. Men husk at den ikke tåler alt for megen direkte sol.
Her kan man se, hvordan ingefærplantens rhizomer er ved at blive dannet midt på sommeren.- Foto: Karna Maj
Hvis man vil prøve noget nyt, kan man også dyrke gurkemeje på samme måde som ingefær – de er i familie. Hvis du er heldig kan du finde friske gurkemeje rhizomer i indvandrerbutikker eller søg på nettet på frisk gurkemeje.
Selv om vi godt ved, at haven snart igen er stivfrossen, så mærker vi, at dagene bliver længere, at lyset er ved at vende tilbage, og så begynder det at krible i fingrene efter at komme i gang med at så. Det er for tidligt at så endnu, medmindre man bruger plantelys og ikke mindst har masser af plads med varme og lys allerede i marts til de mange planter, som hurtigt vokser til og kræver plads. Det er mest fornuftigt at vente med at så til sidst i februar eller først i marts.
Ventetiden kan bruges til at finde ny inspiration til, hvad vi har lyst til at prøve at dyrke i år. De fleste haveejere er på udkig efter nye arter og sorter – det er altid sjovt at prøve lidt nyt hvert år. Der skrives mange og lange ønskelister i disse uger. Hvis du har spiredygtige frø fra sidste år liggende – så kan der måske blive råd til lidt flere nye sorter. Så tjek lageret og prøvespir evt. de gamle frø.
Heldigvis er der rigtig mange hjemmesider, hvor man kan bruge timer på at kigge på frøsortimenter. Du kan i vores forhandlerguide finde de forhandlere med frø, som vælger at annoncere på Havenyt.dk – og det er de fleste af de danske og et par svenske.
Nu, hvor det er tøvejr, er det en god ide lige at se æblekasserne efter. Sorter som f.eks. Ingrid Marie og Filippa er ved at være på det allersidste. Måske kan der stadig blive til en gang æblemos af de pæneste. Alle de frasorterede og rådne er kræs for solsortene lige nu, hvor rester af nedfaldsæbler er ved at være spist op. Specielt hvis der har været besøg af en flok sjaggere i flere dage i vintervejret.
Det er vigtigt, at man får fjernet de rådne æbler fra kasserne, da de smitter de andre æbler og udskiller store mængder ethylen. Ethylen er en modningsgas, som alle æbler udskiller, og som skal holdes på et minimum med luftcirkulation. Har æblerne været dækket mod frost, bør tildækningen væk, indtil der evt. igen er risiko for frost på opbevaringsstedet.
Der er også andre muligheder i haven end at dyrke planter. Man kan holde dyr, og dyrene vil blive en værdifuld del af haven og ikke mindst en glæde at have med dem at gøre. Holder du bier får du både honning og bedre bestøvning af frugt og bær. Holder du høns får du æg og gødning til at komme med i kompostbunken, så den hurtigt omsættes. Holder du kaniner, kan du få eget kød på bordet og masser af god gødning til haven. Disse tre kan man godt holde i byhaver, når man tager hensyn til naboerne. Bor man på landet og har god plads, er der flere muligheder
Har du sådanne planer, så er det nu, du skal planlægge og måske bygge eller købe bistader, huse og bure.
Smukke gamle bistader med et strøg af nostalgi. Men man kan faktisk købe nye bistader i den gamle stil, hvis man ikke ønsker moderne firkantede bistader i plast. Foto: Karna Maj
Du kan også satse på de vilde dyr, som er mindre forpligtende, da de passer sig selv. De vilde fugle tiltrækkes af passende redekasser og træer og buske, insekter af insektvenlige blomster, egern af nøddetræer osv.
Du kan finde inspiration i artikelkategorierne under Dyr i haven og finde fuglekasser, bistader osv. i forhandlerguiden under Dyr i haven
Vi kan lige afsløre, at der den 6. februar udkommer en fin bog om at avle kaniner i byhaver. Den omtaler vi i næste uge.
Frø Pop-up er et samarbejde mellem Byhaven 2200, Frøsamlerne, Permakultur Danmark og Landsforeningen Praktisk Økologi
Vi fejrer naturens gavmildhed med et frøbyttemarked, foredrag, workshops og filmvisninger i uge 7 og 8 på Nørrebro i København. Der kommer program på hjemmesiden i løbet af ugen.
FRØ POP-UP er et midlertidligt frøbyttemarked, hvor alle kan komme og bytte eller få frø med hjem til egen dyrkning. Der vil være salg af udvalgte sjældne frøsorter fra Frøsamlernes projekt »Genopdagelse af de gamle bælgfrugter« – frø, som ikke kan købes i handlen.
Med FRØ POP-UP vil vi gøre opmærksom på, at de frø vi alle bruger, bevarer og udvikler har stor betydning for klodens økologiske system og den fremtidige fødevaresikkerhed.
Og så vil vi gerne sætte fokus på de konsekvenser en ny national – og EU lovgivning har og vil få for mangfoldigheden af frø – eller manglen på samme.
Besøg os – vi har også brug for hjælp i Frø Popup butik og ved foredragene
Læs også debatindlæg på Open Garden CPH om, at det er ulovligt at bytte frø
Hvis man skal rense mange fra fra egen avl, er det en fordel at have en række sigter med forskellige huldiametre. Foto: Signe Voltelen
Vi får antagelig både nattefrost og snebyger fra sidst på ugen. Det her er billede fra sidste uge, hvor katten pænt har fulgt stien. Foto: Karna Maj
I år har der endnu ikke været så meget vinter, at gulerodstoppen er visnet ned. Det gør det lettere at finde gulerødderne under vinterafdækningen med tang. Foto: Karna Maj
Køb hyacinter, køb hyacinter… Det stod blomstersælgerne tidligere og råbte på gaden. Nu er der ingen til at friste os, og vi må selv finde potterne i et kedelig stativ. Billedet er der dog fra Botanisk Haves butik, hvor opstillingen og skiltene er mere indbydende. Foto: Karna Maj
Lammeøre er en af de stauder, som bevarer bladene helt eller delvist vinteren igennem. Her en dag med tøvejr. Foto: Karna Maj
Chilifrø holder spireevnen godt, og selv om de hjemmehøstede tørrede chili har stået i et glas i køkkenet hele vinteren, kan de måske godt spire. Test dem evt. Har du haft flere sorter sidste sommer, kan de have krydset, så du ikke helt ved, hvad du får ud af det – men chilier bliver det. Foto: Karna Maj
Er det i år, at der skal små kyllinger ind i haven? Foto: Anja Egeriis
Hvis man bygger et insekthotel i haven, er der flere insekter, som kan finde et godt sted til deres afkom, bl.a. de vilde bier. De er også gode bestøvere. Foto: Karna Maj
Høst af frø fra bare et par planter kan give flere frø, end man selv kan bruge. Derfor sker der en livlig udveksling af frø haveejere imellem. Det er faktisk ulovligt at forære grønsagsfrø væk – men mon der er nogen fornuftige haveejere, som kan se fornuften i det? Og som vil holde op med at bytte frø? Det er vist en af de regler, som er umulige at håndhæve. Der er dog også indgivet høringssvar til den nye frølov, og heri anbefales det, at det skal være lovligt for private at bytte frø. Foto: Signe Voltelen