Havenyt uge 7, 2015

I haven står vintergækkerne med hvide hængende knopper, og der er gule erantis på vej op overalt. Endnu er det enkelte blomster, men snart bliver der gule tæpper at erantis under træerne i gamle haver. Og alle de andre løgblomster er også på vej op med grønne skud – det milde vejr sætter virkelig gang i løgvæksterne. Hvidløgene vokser også, men nogle af dem har fået lidt ødelagt top af frosten.

Det milde vejr ser ud til at forsætte i de næste uger, og det giver jo forårsfornemmelser, og et håb om, at vinteren er slut. Det bedste, man kan gøre på en lun februardag, er at vaske drivhus eller potter, så det hele er klar til brug engang i marts. Det er endnu for tidligt at fjerne visne stauder og vinterdækket fra køkkenhavens bede, vi kan stadig få både frost og masser af sne. Men lidt almindelig oprydning, sortering af potter, podning og tilbageskæring af hække er gode vinterarbejder. Laver man sin egen såjord, kan man også gøre det en lun februardag. Og så skal der laves en plan for sommerens køkkenhave.

Løgblomster og gamle haver

Har man kun få forårsblomster og en nyanlagt have, kan man næsten kun være misundelig på de gamle haver med masser af løgblomster. Men nyd de gamle haver og tænk på, at det netop er noget af det på en gang fantastiske og udfordrende ved haver: De laves ikke på få dage som i haveprogrammer, men over mange, mange år. En smuk gammel have er et livsværk lavet af havekærlighed. Og det har man selv mulighed for at eftergøre.

Begynd med at høste erantisfrø sidst på foråret og så dem ud under træer og buske. Efter 4 år er de nysåede planter så store, at de begynder at blomstre. Får de lov, vil de sætte modne frø, og ad åre bliver det til et gult erantistæppe. Men det kræver, at planterne har fred og får mulighed for at kaste modne frø.

I gamle haver er der også store fede blokke af vintergækker med løg i flere etager. De er flotte, men venter på at blive delt og givet til nye haver, hvor der måske ingen vintergækker er, eller næsten ingen. På den måde kan man sprede glæden over disse smukke hvide vinterblomster – men først når vi har nydt blomsterne i år, plukket dejlige buketter og sendt gækkebreve afsted.

Hvis man ikke allerede har vintergækker og erantis i græsplænen, kan det anbefales, at man planter dem et sted, hvor man kan vente med at slå græsset, til vintergækkernes blade er næsten visnet ned. En løgplæne er let at etablere og smuk, men man skal følge spillereglerne med først at slå plænen i juni.

Køb lidt forår med hjem til stuen

Har man ingen forårsblomster selv, er det næsten uundgåeligt ikke at falde for et par potter med yndige forårsblomster, når man er ude og handle – de står overalt. Husk, at hvis de købes fra et stativ udenfor, så skal de vænnes gradvis til indeklimaet, nøjagtig som potter med forårsblomster fra egen have.

Hvis man virkelig trænger til et ordentligt forårsfarveknald i vindueskarmen, så er det på stativet med primula, man skal finde et par potter. De tidlige iris findes i både lys- og mørkeblå og gul, men er lidt mere afdæmpede i farverne. Er man heldig, kan man også købe krokus, men de har en kort holdbarhed inde i en varm stue. Perlehyacinter fås både i hvid og blå nuancer. Og de kan alle plantes ud i haven efter afblomstring.

Har man amaryllis i vindueskarmen i flot blomstring eller afblomstret, så vær opmærksom på, at de kan give nye blomsteroplevelser næste år i det tidlige forår.

Grene med grønne blade og blomster

En anden god mulighed for at få forår inde i stuen er blomstrende grene. Gule forsythiablomster giver glæde og optimisme til stuen, kejserbuskens sarte lyserøde blomster er diskrete og smukke, dunede knopper på pil er fine, og børnene elsker at ae dem. Kornelgrene har alt efter art og sort flotte røde og grønlige grene og kan tages ind kun for grenfarven, eller til at binde i en kreativ buket med et bundt købte blomster.

Troldnød står allerede med sine trevlede gule eller rødlige blomster, der ligner konfetti. Frosten har taget pynten noget af de vinterblomstrende buske, men nu hvor det igen er mildt vejr, eller grenene kommer ind i varmen, springer der nye blomster ud. De vinterblomstrende sætter nemlig ikke hele eventyret til skue på en gang.

Når blomsterne er ved at være visne på grenene inde i stuen, så tøv med at smide dem ud, da der udvikles små fine grønne blade. Og de er da værd at tage med.

Hvornår kan man starte med at så

De mest ivrige plantedyrkere har allerede et hav af små grønne planter i gang i rødt eller blåligt plantelys. Og endnu flere er allerede begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø og er på vej til at så.

Mange af de haveejere, som dyrker chili, har måske allerede sået chili, de fleste andre vil så i løbet af de næste 14 dage, mens resten sår først i marts eller køber planterne. Jo tidligere, man får sået, jo hurtigere får man modne chili, og flere kan nå at udvikles og modnes, inden frosten sætter ind i efteråret.

Efter midten af februar er det en god ide at så chili, løg, måske de første drivhustomater og en lang række af de sommerblomster, som har lang udviklingstid – hvis man vil have mest mulig ud af disse planter. Men det kræver plantelys frem til midten af marts, hvis man vil have fine kompakte planter. Chili bliver dog ikke så ranglede ved lysmangel som tomat, så de kan godt forkultiveres uden plantelys fra sidst i februar. Tidlig såning kræver dog masser af plads i vindueskarme, en lun havestue eller lignende sted, da planterne allerede sidst i marts/først i april når en god størrelse og ikke længere kan nøjes med et par vindueskarme.

Hvis man ikke har alle disse muligheder, men kun et par vindueskarme til rådighed, så vent med at så chili til sidst i februar eller først i marts. Tomaterne kan man fint vente med til midt i marts, til friland endda først i april. Selleri kan man også fint vente med til midt i marts, da de først skal plantes ud omkring 1. juni. Blomsterne kan også sås senere, men vil så først komme i blomst hen i juni.

Lige nu kan man sørge for at have alt klart: jord, potter og frø. Husk at til såning skal man købe så- og priklejord, og det må ikke være gamle poser fra sidste års produktion, da jorden her er nået at blive så omsat, at gødningsniveauet kan være alt for højt. Og så bliver det svært at vælge – der er så mange sorter af tomat og chili, at man i et helt liv vel ikke kan nå at afprøve dem alle. En god taktik er at vælge et par af de bedste fra sidste år og så prøve nogle nye. Måske har man allerede sidste år smagt sig til nye sorter i andre haver og fået frø med hjem.

Man kan også blande sin egen såjord, og det er en god ide at gøre det nu. Det er før sket, at haven har været stivfrossen i marts, så man ikke kan få fat i kompost, sand, havejord og evt. spagnum til at blande en såjord af. Se artikler om egen såjord og pottemuld.

Planlæg køkkenhaven

Hvis man har vinterferie og er hjemme, kan man bruge en del af den inde i varmen til at få planlagt haven, lavet lister over det, som skal købes, og få bestilt frø. Husk at tjekke, om der er brugbare frø fra sidste år inden bestilling.

Det er vigtigt at få lavet en haveplan for køkkenhaven, så man har styr på, hvad der skal dyrkes hvor i år, så afgrøderne roteres i et sædskifte. Grønsager trives dårligere, hvis de dyrkes for ofte på den samme jord.Og der er større risiko for sygdomme og skadedyrsangreb.

Men allerførst skal man gøre familiens ønsker op – hvad er det, man gerne vil dyrke og især spise. Og er køkkenhaven af begrænset størrelse, skal man prioritere benhårdt. Hvad er vigtigst at kunne hente frisk direkte i egen have, og hvilke grønsager er det ok at købe. Måske finder man ud af, at køkkenhaven skal udvides, og er det ud i græsplænen, så er vejret lige nu fint til at gå i gang. Måske har du brug for mere jord til at dyrke på.

Find jorden til din ny have

Har man lysten til at dyrke, men ingen jord – eller for lidt, så prøv at lave et opslag på opslagstavlen på Del Jorden med jord søges til havedyrkning. Måske er du så heldig, at der er en haveejer eller landmand i dit lokalområde, som ser det og tilbyder dig et stykke jord eller mulighed for at være fælles om at dyrke i en have. Du kan også være så heldig, at der allerede ligger et tilbud med delejord inde på Del Jorden.

Ofte kan det være jord, der ikke er dyrket i nogle år, og derfor skal der ryddes op, fjernes ukrudt osv. Derfor gælder det om at komme i gang med at finde jorden nu. Det tager også lige lidt tid at lære hinanden at kende og aftale de nærmere betingelser for at dyrke på andres jord. Læs mere herom i artiklerne Har vi nu tænkt på det hele, Familiefællesskab omkring at dele jord og haver og Grønsagsmark med delt udbytte

Kartofler til forspiring

Hvis man skal være danmarksmester i tidlige kartofler på friland – eller bare vil dupere naboen, er det heller ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring. Men om jorden kan opvarmes til at sætte kartofler i sidst i marts, kan man jo aldrig være sikker på. Det er derfor mest fornuftigt kun at sætte en del af de tidlige kartofler til spiring nu, og så resten omkring 1. marts.

Der er efterhånden en hel del haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler, og de bruger forskellige metoder. Nogle sætter i potter, særlige spireposer eller potter beregnet til kartoffeldyrkning, mælkekartoner eller lignende indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plast fra først i marts og så sætte direkte fra midt til sidst i marts.

Uanset metoden, så er det nu, man skal i gang med at finde læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den tidlige sætning. De sene kartofler er det en fordel først at købe i marts, når de skal sættes til spiring.

Selv om der er fine spirer på de købte kartofler fra supermarkedet, så er det ikke dem, man skal bruge til at sætte. Dels er det middeltidlige til sene kartoffelsorter, der er på markedet lige nu, dels er det en stor risiko for, at de kan være inficerede med kartoffelsygdomme. Gå efter certificerede læggekartofler af en tidlig sort.

Plant nye løvfældende træer og buske

Det ser ud til, at sidste halvdel af februar bliver mild og uden ret megen nedbør. Det betyder at det er godt plantevejr for løvfældende træer og buske. Jo tidligere de kommer i jorden i foråret, jo flere nye rødder kan de nå at danne, inden løvspring. Selv på den her årstid er der rodvækst. Jo større det ny rodsystem når at blive inden løvspring, jo større område kan planten hente vand fra og komme i god vækst. Det betyder ikke, at man ikke skal holde øje med de forårsplantede hele sommeren i tørre perioder, men der skal vandes mindre.

Og så er det jo en gevinst at kunne lave noget af havearbejdet allerede nu.

Podekviste og podning

Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så kan man skære podekvistene, mens træerne er i absolut dvale. De skal skæres, inden at foråret sætter ind. Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment.

Selve podningen skal foregå i februar/marts. Man kan faktisk vente med at skære til podetidspunktet. Hermed undgår man opbevaringsproblemer. Normalt vil man grave podekvistene ned i jorden på et sted uden sol. En kortvarig opbevaring kan foregå i køleskabet og helst under 5° C. Læs mere i artiklerne Opbevaring af podekviste og Podning af frugttræer.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at at komme omtale af ret mange podekurser her på Havenyt.dk i foråret – lige nu er der 12 kurser fordelt godt i hele landet. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste. Kig efter podekurser under arrangementer i de kommende uger.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Og med det lune vejr lige nu, er det oplagt at gøre det nu. Man kan beskære hækken helt frem til knopperne er lige ved at bryde, selv om det er mindre optimalt for planterne.

Det er altid en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken.

Markedspladsen

Fremover har du mulighed for at se en ny form for annoncer med gode ting og sager til din have her på Havenyt. Du finder dem på vore nye annoncested Markedspladsen. Det er aktuelle annoncer eller annoncer med nyheder – der er frit slag for vores mange annoncører i Forhandlerguiden. Vi har lavet et ny online annoncemodul, hvor annoncørerne selv kan lave deres annonce. Det er lige taget i brug, men der er allerede lagt nogle annoncer ind.

Besøg Markedspladsen.

Så er Frø Popup i gang – kom forbi

I uge 7 og 8 er du velkommen til at komme forbi vores Frø Popup på Nørrebro. Der var åbningsfest mandag eftermiddag, hvor Søren Holt fra Frøsamlerne holdt et crash kursus i frøsamling og Frank Erichsen kom forbi med nogle frø. I de kommende to uger kan man komme forbi og snakke om frø, bytte eller få nogle nye spændende frø med.

Se klip fra TVLorry fra FrøPopup mandag eftermiddag, ca 2/3 inde i udsendelsen.

I de næste to uger, skal der også diskuteres frøpolitik, og ved åbningen blev der præsenteret første udgave af Frie Frø – et Plantemanifest, som nu skal ud og diskuteres i foreningerne og med eksperter og fagpersoner, inden det endelige manifest om Frie Frø vedtages. En demokratisk proces. Der skal også skrives et høringssvar til den bekendtgørelse, som Fødevareminister Dan Jørgensen nu har præsenteret, som skal tillade private at bytte frø.

Retten til frie frø og ret til at udveksle dem er meget vigtig, hvis vi skal sikre biodiversiten og gode, velsmagende sorter til vore køkkenhaver fremover.