Havenyt uge 33, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Oktober er så skøn; åh nej, det er jo kun august. Men det føles som efterår, blæst og byger giver ikke kun haveejerne grå hår i hovedet, men også landmændene der må kæmpe for at få høsten i hus.

Det er imellem bygerne, der må høstes, men regnvandstønderne bliver fyldt godt op. Stadig siger tørkeindekset, at der er tørt på Sjælland og øerne. Det fik jeg selv syn for, da jeg skulle flytte en rose i weekenden (et helt umuligt tidspunkt, jeg ved det godt, men det var nu eller komposten). Jorden var kun fugtig i overfladen, ned igennem var jorden helt strukturløs og smuldrende. Fuldstændig tør! Det kom bag på mig… men jeg havde også gravet under et par store fuglekirsebær, hvor rosen skulle stå og træerne tager mere vand end vi lige tror.

Kræger er en lille blomme med tykt skind, der har en kraftig smag.

Hvis du lader dig lokke af nogle af de gode tilbud, der er for tiden, i supermarkeder og planteskoler, er det vigtigt at du vander. Du skal vande, både når du planter, men også efterfølgende, for at dine nyindkøbte planter skal få en god start. Så selv om vi mennesker måske syntes, at der er lige lovlig meget vand fra himmelen, så er det flere steder i landet ikke nok til planterne.

Tomaterne er både blevet store og flotte i drivhuset.

Der begynder at blive lidt tyndt i køkkenhaven og der anes bar jord her og der. De tidlige hindbær er klippet ned, og brombærrene begynder langsomt at blive modne. Jeg får skrevet i min havebog, der skal stå, at næste år skal jeg have flere hestebønner. De er vidunderlige, og kan sættes blandt andet sammen med kartoflerne og dermed give mere udbytte på mindre plads, og det kan vi lide.

Mere liv i haven festival

Der kan ikke komme nok liv i vores haver, der kan ikke blive for grønt eller for frodigt. Derfor har Praktisk Økologi lavet en række lokale netværk, så vi sammen kan have glæde af hinanden. Hvert år afholder vi en skøn festival, og du er inviteret den 29. oktober 2016 i Århus. Allerede nu kan du tilmelde dig, hvis du vil have et værksted på festivalen. Vi glæder os til at se dig.

Død over rynket rose

Rynket rose spreder sig invasivt i landskabet og langs mange af de danske kyster. Rosen fortrænger den normale flora, og er meget hårdfør, og har desværre vist sig vanskelig at udrydde. Nu blæses der til kamp mod rosen af Naturstyrelsen.

Rynket rose hører oprindeligt til i Nordøstasien. Den blev registreret som vildtlevende i Danmark første gang i 1875. I 1950’erne fik rynket rose en kæmpe udbredelse i forbindelse med sommerhusområder, hvor den blev udplantet i læhegn, afskærmning og som prydplante.

Hvorfor skal den bekæmpes?
Rynket rose er den mest udbredte invasive art i Danmark. Den udgør især en trussel mod strandoverdrev, klitheder og andre kystområder. Netop disse typer af natur repræsenterer noget af den mest oprindelige natur, vi har i Danmark. De store rosenkrat overskygger, og fortrænger den hjemmehørende flora, og udgør dermed også en trussel mod biodiversiteten.

Der er mange måder at bekæmpe den på; græsning, slåning, manuel optrækning, slåning, opgravning og tildækning. Bare for at nævne noget, men det er en kamp, for det er en meget levedygtig plante, der er tale om her. Det er aldrig dejligt at tage livet af noget, men her er der brug for os alle. Lad være med at plante rynket rose, men bekæmp den hvor du kan og spred ikke frø mv.

Tørring er det »nye« sort

Det kan være svært at få plads til det hele. Selv om jeg har hele 3 frysere, er der ved at være fyldt godt op, og jeg har ikke høstet et eneste æble endnu, og jagt sæsonen er ej heller begyndt endnu. Da vi begyndte at få frysere i hjemmene i 1960érne, gik den gammeldags konserveringsmetode med at tørre afgrøder i glemmebogen.

I gamle dage var det helt naturligt at tørre ved den lune brændeovn, æbler og blommer kunne langsomt blive tørre i eftervarmen, og store bundter af urter og krydderier tørrede samlet oppe under loftet, hvor den varme luft hang. Men sådan er det ikke mere.

Der er så meget at høste i haven for tiden, at det begynder at knibe med pladsen i fryseren.

Du kan bruge din almindelige ovn, den kan sættes på 50 grader, og så kan du tørre fx æbleringe. Hvis du har mod på at tørre dig til mere plads i fryseren og hjemmelavet frugt til f.eks. mysli eller vinterens grød, så er det måske på tide at få et elektrisk tørreapparat? Tørring er vejen frem, hvor du er sikker på en hurtig og effektiv tørring ved den rigtige temperatur. På den måde bevares både farve, duft og smag. Hvis du er så heldig at have mange tomater, kan du med et tørreapparat også lave dine egne tørrede tomater til skønne gryderetter og salater. Apparaterne forhandles blandt andet af Dansk Hjemmeproduktion.

Hvad kan du så i august

Med de kortere dage bliver det svært at finde afgrøder der kan sås nu, men du kan give dig i kast med ræddiker. Småbladet salat er meget populært i vore dage, og sælges i plastbakker i alle supermarkeder. Men du kan selv så dem lige nu, det er sidste chance. Orientalske bladgrøntsager og lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår.

Tag på Grøn Festival i Odder

Hvis man er interesseret i økologiske produkter og grønne løsninger, er de mange boder og workshops på Grøn Festival et mål i sig selv. Der kommer ca. 40 udstillere med forskellige økologiske og miljøvenlige produkter såsom tøj, fødevarer, vin, energi og meget mere.

Der vil også være økologiske smagsprøver hos bl.a. stjernekokken Thorsten Schmidt, som i løbet af dagen vil kokkerere og fortælle. I øvrigt bliver der god mulighed for at få stillet sin sult, tørst og trang til søde sager forskellige steder på festivalen.

Og i debattelt, vil du kunne opleve spændende oplæg og debat om forskellige emner i relation til grøn omstilling og en bæredygtig udvikling.

Forårets blomsterløg skal lægges snart

Mens haven langsomt mister sine farverige blomster, er det dejligt, at der kommer kataloger med mange smukke løgplanter, du kan købe til at sætte fra først i september. Der er mange skønne forårsblomstrende løgblomster: Vintergækker, erantis, krokus, tulipaner, narcisser, anemoner, hyacinter, scilla, iris, hundetand, snepryd, liljer, kejserkroner og prydløg.

Løgblomster giver flotte farver tidligt på året.

Er din have helt ny, gælder det bare om at få sat en masse løg, så du kan få farver på i det tidlige forår. Men har du, som jeg, allerede et hav af løg, er der måske noget nyt, du skal prøve af. Hvis du går efter sjældenhederne, kommer du ofte af med mange penge, selv for få løg. Vi skal alle huske på, at de nye og moderne tulipanløg sjældent holder længe, og de giver ikke som farmors tulipaner smukke blomster år efter år.

Havenyt kan du finde flere artikler om løgplanter og ideer til at bruge dem. Der er også inspiration at hente på netsiderne fra vores forhandlerguide

Boganmeldelse; Forårshaver

Claus Dalby har på Klematis begået en flot bog; Forårshaver. En stor bog på intet mindre end 375 sider alle fyldt til randen med smukke billeder af europæiske haver. Claus har en forkærlighed for tone-i-tone (ligesom jeg selv), og har formået at finde mange eksempler på velafbalancerede haver med spændende plantekombinationer. Bogen udkom i foråret, men det er nu, du har brug for den for at få nye ideer til din have. Billederne er ledsaget af blomsternavne, så du nemt kan finde planterne selv. Der er mange fine detaljer, som du kan få ind i din egen have for små midler. Når det er sagt, bærer haverne præg af, at ejerne enten har hjælp udefra, eller bruger al deres tid i haven – for sjældent har jeg set mere stylede haver. Det giver nemt lidt dårlig samvittighed!

Hvepse æder kållaver

Hvis du har hvepse i haven, så kan du være næsten sikker på, at de flyver rundt mellem kålplanterne på udkig efter en lækker lille kållarve. Og dem vil vi jo hjertens gerne af med. Hvis du er heldig, kan du se larven blive fortæret. Det går ret hurtigt – 5 minutter, så er kållarven forsvundet. Der er god fornuft i at være glade for hvepse i haven og lade de hvepseboer, som ikke er til direkte fare for børn, være i fred. Selvfølgelig kan man blive stukket, men man kan også komme til skade med så meget andet.

Børn driver økologi frem

Det er børnefamilierne, der driver økologien op til nye højder. Hele 30% købte mere fra 2014 til 2015, det er noget, der kan måles og mærkes. I Danmark som helhed er der kommet 12% mere økologi på menuen. Når vi som forbrugere stemmer med indkøbsvognen, så sker der forandringer der kan mærkes, og derfor omlægges der flere landbrug til økologi. Jo mere vi køber, jo bedre bliver det, og jo dygtigere bliver de økologiske landmænd til at lave konkurrencedygtige produkter.

Op med kartoflerne

Hvis du ikke allerede har taget kartoflerne op, er det en god ide at få det gjort. I langt de fleste haver har vi fjernet kartoffeltoppen for flere uger siden på grund af kartoffelskimmel. Inden kartoflerne tages op, skal de have en periode på ca. 3 uger efter nedvisning eller aftopning, for at danne et robust lag skind, så de er i stand til at holde sig.

Der er ikke noget bedre end kartofler.

Der er vådt i Jylland, så der er det ekstra aktuelt at få dem taget op – vi kan risikere, at jorden bare bliver mere og mere våd den kommende tid. Kartoflerne skal tages op en dag med sol og gerne blæst, og må ikke opbevares lyst, da de bliver grønne og kommer til at indeholde alt for meget solanin, som er et giftstof i kartoflen, der kan give mavesmerter når kartoflerne spises.

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 33, 2016

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider