Havenyt uge 37, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Vi får gode temperaturer i den kommende uge, så der er sikkert meget vi kan høste, tomaterne modner næste om kap for tiden. Nu der loves op til 27 grader virker det helt som sommer!

Det har været en varm weekend, det virker som om at den sommer vi ikke rigtig fik, er kommet nu med fuld musik.

Det er derfor stadig lidt for tidligt at kaste sig over de store planteprojekter. På den anden side er der kun så mange dage på et år; så hvis du har mange planer i efteråret og hvis du har mulighed for at vande, kan du godt begynde at flytte stauder. Jeg ville dog vente med at sætte den nye barrodshæk, det er både for varmt og for tørt.

Æblerne er smukke, både hver for sig og i bunke.

Æbler lyser rødt på træernes grene, høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene, stille i sind.
Gyldne farver og sensommerbrise – fylder hjertet med vemodig musik
går og nynner en sensommervise- fjernt fra byens larmende trafik.

Musik & Tekst: Kirsten og Finn Jørgensen

Der begynder at blive tomme bede i køkkenhaven, husk at al bar jord kalder på naturen og ukrudtet, som sirener efter sømænd i den stjerneklare nat. Dæk jorden med græsafklip eller kompost og til foråret kan du så grave det ned og samtidig forbedre jorden.

Der er stadig meget frugt at hente, æblerne får grenene til at bøje, og kvæderne sidder lysegrønne og lodne på grenene og venter. De holder fast på, at være de sidste frugter der bliver plukket – og sådan bliver det også i år.

Fyld staudebedene med nye planter og blomsterløg

Et staudebed er som en kunstners oliemaleri; et der altid kan blive rettet lidt til, få lidt mere blåt dér og lidt hvidt hér. Der er stauder der går ud, eller som ikke overlever de mange snegle, det kan også være, at rådyrene har kastet sig over et hjørne eller at du ikke mere kan lide gult. Ja, ja der er altid noget, der kan rettes til og laves om. Her er et sted, hvor vi kan få lov at male med den store pensel.

Det er skønt at finde på nyt, at få planter af naboer og venner. Du kan også prøve vores site Del Jorden til at tilbyde andre haveglade nogle af de stauder, du får tilovers, og efterlyse nogle af dem du gerne vil have.

Når du flytter stauder, så prøv først at dele dem med hænderne for at skåne rødderne. Hvis klumpen er for tæt, eller du ikke har tid til »den slags pjat«, må du tage spaden til hjælp. Når du har sat de delte planter, enten i bedet eller i en potte, så husk at vande godt, så jorden slemmes ind omkring rødderne. Regn vedligeholder fugtigheden, men kan normalt ikke erstatte vanding ved plantning.

Alunrod Heuchera er en fremragende plante til krukker da den er nøjsom og tåler fuld sol og varme, Foto: Hans Braxmeier

En af mine egne yndlinge er alunrod. Den er nem at dele, og kommer sig godt og hurtigt. Den fås i mange smukke bladfarver, og kan danne fine store puder, og blomsterne holder længe – helt fra maj til august.

Sommerbrisen danner krusning på søen, mystisk og sort.
Stæreflokke svæver højt over øen, snart ta’r de bort.
Gyldne farver og sensommerbrise – fylder hjertet med vemodig musik
– går og nynner en sensommervise- fjernt fra byens larmende trafik.

Kan man få for mange frugter; ja pr. gren

Der er mange æbletræer, (og også nogle af de gode gamle pærer) der bærer helt eventyrligt mange frugter i år, så du skal være opmærksom på, at dit æbleeventyr ikke ender brat med, at en stor gren knækker under vægten af de mange frugter. Hvis du er meget uheldig, kan grenen flække helt inde ved stammen og måske også ind i stammen. Skulle det ulykkelige ske, så skærer du nænsomt såret rent i kanten, men der skal ikke smøres noget på. Det er ikke på mode at gøre mere. Træet heler selv såret efter grenen, men et sår på træet giver adgang for, at bl.a. svampesygdomme kan inficere træet.

Det er derfor vigtigt, at prøve at undgå at grenene knækker. Løsningen er at du plukker nogle frugter af yderst på grenen, eller sætter en solid støtte under. Hvis du vælger en støtte, skal den være virkelig solid. For hvis støtten knækker, kommer grenen med hele sin vægt ned, og så kan du være ganske sikker på, at den knækker.

Hasselnødder med et hul for meget

Hvis du har nøddebuske eller -træer i haven, så er der nu nedfaldne nødder på jorden. I første øjeblik bliver du sikkert glad, men det er enten nødder, der ikke er udviklet, eller nødder med orm i. Så er der ikke så meget at råbe hurra for mere. Ormene du finder, er larver af nøddesnudebillen, og de forsvinder ned i jorden, hvor de overvintrer.

Nødderne er nemme at gemme til brug om vinteren, men det er ikke så skønt når du skal dele med orme. Foto: Marion Beraudias

Næste sommer lægger nøddesnudebillen æg i de små nye nødder. Det kan derfor godt betale sig at samle de nedfaldne nødder op, inden larverne når at komme ud og ned i jorden. Desværre kan du ikke udrydde nøddesnudebillerne ved at indsamle nødderne. Billen har nemlig to strategier, enkelte af larverne forlader også nødderne oppe på busken, og lader sig dratte ned.

Der er altid plads til et nyt nøddetræ og der kan du prøve at få lidt flere nødder for dig selv, ved at vælge tyrkisk træhassel, ‘Halleske Kæmpe’ og ‘Atlas’ (Romersk nød). De er så godt som fri for orm, det skyldes at de har meget tykke skaller. Nu du ved det, så husk på denne årstid at få en nøddeknækker med i lommen, så du ikke fristes til at knække nødderne med tænderne. Brug hellere pengene på nye stauder og ikke på tandlægen.

Sunde kål; min kompostbunke for sunde kål

Der er få ting fra haven, der smager så dejligt som kål. Kålen holder sig godt, og kan give friske pust om vinteren. Til supper og som tilbehør – eller bare sådan med smeltet smør på og ristede sesamfrø.

Desværre er det ikke lige til at dyrke kål, jeg indrømmer desværre, at jeg har måttet opgive. Jeg kan ikke holde alle skadevolderne stangen. Der er så mange fantastiske slags kål, både tidlige og sene, dem der kan holde til vinter, og dem der skal spises med det samme. Desværre er det ikke kun os, der er glade for kålen, og der er skrevet et hæfte om det, hvis du mangler noget at læse her i de mørke aftener. Lad det ikke afholde dig fra at dyrke kål, men det er godt at vide, hvad du skal holde øje med. Hæftet finder du her www.landbrugsinfo.dk/planteavl/filer/24114.pdf

At sylte til fadeburet, familien og alle andre

Lige nu er der bare meget at tage af – også til at sylte. Det er desværre ikke altid, at vi kan nå at få syltet og høstet det hele. At sylte er forbundet med en del arbejde, og med de priser der er på marmelade, fryse og dåsefrugt i dag, kan det ikke betale sig økonomisk. Nu dette er indrømmet, vil jeg ikke komme til at sige det igen. For at sylte selv er en fornøjelse, og resultatet er på ingen måde at sammenligne med noget du kan købe. For det er så meget bedre, helt vidunderligt og fyldt med sol og glæde.

Der er meget, der kan købes på dåse og glas; syltede pære fx de er små, blege og søde. Men derudover ved vi ikke meget mere om indholdet, hvor er de dyrket, hvad er de sprøjtet med, under hvilke vilkår er de lavet. Når du sylter dine egne pærer, ved du lige hvilket træ de kommer fra, du kan høste dem når de er modne, og ikke en dag før. Når du koger dem, kan du få dem lige så bløde eller hårde, du gerne vil have. Vil du have lidt pang på, kan du tilsætte vanilje, rødvin, kanel, nellike eller måske sågar lidt chili.

Der er så meget at høste for tiden, også tomaterne kan syltes, både salt og sødt.

Som det altid er, må man til tider vælge at prioritere imellem opgaverne. Sådan er det også i haven. Er det stauderne der skal deles eller skal jeg høste, skal der laves nye bede eller syltes? Men fortvivl ej… du kan fryse en masse bær og tage dem op senere til marmelade eller is. Der er frugter, der ikke kan klare den behandling, det er fx pærer og figner, de skal under behandling med det samme. Æbler kan blive til æblegrød, og den kan sagtens fryses og tages op en søndag, hvor der skal lidt ekstra til at holde kulden og vinteren fra døren.

Duft af brænderøg blandt brunlige bregner, blåsorte bær.
Stille summen mellem blade, som blegner, aft’nen er nær.
Gyldne farver og sensommerbrise – fylder hjertet med vemodig musik
– går og nynner en sensommervise- fjernt fra byens larmende trafik.

Find snegleæggene og gør haven en tjeneste

Den forholdsvis tørre sommer har også bragt noget godt med sig. Antallet af dræbersnegle har mange steder i landet været mindre i år. Det er desværre ikke ensbetydende med, at der slet ikke er dræbersnegle i de danske haver. Men der er færre, da sneglene ikke bryder sig om at tørre ud. Derfor er det også bedst at jagte dem i fugtigt vejr, eller når duggen er faldet. Nu der ikke er så mange i haven, er der heller ikke så mange til at lægge æg. Jeg siger ikke, at vi kan »knække kurven« og udrydde denne snegl fra haven, men du kan forsøge at udrydde de snegleæg der er, og små snegle derfra, som ellers vil overvintre og være grundstammen til næste års snegleplage.

Uanset om du har få eller rigtig mange snegle i din have, så er det lige nu meget effektivt at gå på sneglejagt efter æggene. Simpelthen at nuppe sneglene inden de bliver en plage. Æggene er hvide, og ligger normalt gemt i kolonier på 20–30 stk. i revner og sprækker i jorden. Måske er de allerede ved at klække, og kan så findes som helt små snegle. Bitte små er de, ja det det er lige ved, at de er nuttede, altså lige ved.

Det er vigtigt at du får en snak med dine naboer om at lave en samlet indsats, hvis det virkelig skal kunne mærkes. Husk at hvert ødelagt snegleæg giver et minus på mange snegle næste år. Så brug bare et par timer på det nu eller måske er det det, der skal udløse lommepenge til børn eller børnebørn? Ligesom rottehaler i gamle dage.

Gå en tur ved Gudenåen

Ved Silkeborg kan man nu nyde fuglelivet og udsigten over Gudenåen fra den over én kilometer lang boardwalk. Gå tørskoet ad den historiske træksti der i århundreder er blevet brugt til at fragte varer til og fra Silkeborg. Stien var før ufremkommelig af vand og pløre en stor del af året, men nu er den blevet hævet med tonsvis af grus og den én kilometer lange, hævede træsti, er nu Danmarks længste boardwalk. Det er Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen som står bag renoveringen, der blev indviet fredag 3. juni.

Vis os alle din høst

Der er ikke noget smukkere end nyhøstet fra haven, og jeg er sikker på, at der er mange af jer der som jeg, tager billeder af det vi tager ind. Send mig dit billede med en kort beskrivelse af hvad det er, hvor i landet det er høstet, og hvad du gør med det. Så bringer jeg et par af de indsendte billeder i næste uge.

På jagt efter sukker

Hvepse eller gedehamsene, som vores såkaldte hvepse korrekt hedder, er vilde med sukker. Sommeren igennem er hvepsene gået mere efter protein, dvs. pølserne fra grillen eller skinkesalaten til frokosten; nu er de nået til desserten, og går kun efter sukker.

Der er mange dyr der nyder godt af nedfaldsfrugt, også hvepsene.

Der ligger allerede i mange haver nedfaldsfrugt eller hænger æbler på træerne, hvor gedehamsene har gnavet huller, og de glædes over det søde frugtkød. Det gør det sværere at plukke frugter, men også at fjerne den nedfaldne frugt. Lad dette arbejde ligge til skumringen, for der er gedehamsene gået i seng. Brug handsker og hav godt med tøj på, så der ikke er steder, de stribede små dyr kan blive fanget imellem lår og et par løsthængende shorts.

Gem æbler og blommer ved tørring

Når du står med hele køkkenbordet fyldt med skåle, der igen er fyldt til randen med dejlig frugt, er gode råd dyre. Du kan vælge at tørre æbler og blommer til sundt slik eller at komme dem i en salat, en dessert eller noget helt andet. Du kan tørre din frugt i ovnen ved maks. 70° C med ovndøren på klem, så fugten kan komme ud. Mange er rigtig glade for en tørremaskine, som er specielt udviklet til formålet. Det er vigtig, hvis du vil lave de populærere æbleringe, at æblestykkerne kun er 3–5 mm tykke, og blommer skal halveres eller skæres i både. Det tager ca. 6 timer at tørre æbler og næsten et døgn at tørre halverede blommer i en tørremaskine.

Det har været et godt blommeår, hvis det hele ikke skal ende som kager og kompot, er det måske en ide at tørre dem.

I artiklen Gem havens afgrøder ved at tørre dem kan du læse mere om tørring af havens forskellige afgrøder. Måske er en tørremaskinen alle tiders gave til manden i huset denne jul? Se i vores forhandlerguide og find på noget.

Åbent Landbrug ved AU Foulum den 18. September

Kunne du tænke dig at se køer og malkerobotter, kyllinger i pileskov og økologiske svin på friland, så skulle du tage at lægge vejen forbi Forskningscenter Foulum søndag den 18. september, når de traditionen tro holder åbent for alle interesserede fra kl. 10–16 i forbindelse med Åbent Landbrug.

Det er ikke kun bilen, der kan få rust

Der er en del haveejere, der lider under Porrerust. Rusten viser sig som små rustrøde pletter på de yderste og ældste blade. Senere bliver pletterne sorte – det er vintersporerne som dannes, og som sikrer sygdommens overlevelse frem til næste år.

Vi vil alle gerne have sunde porre, til vinterens supper og gryderetter. Foto: Deborah Breen Whiting

Porrerust har kun en værtsplante, porren, så her er det yderst effektivt at sørge for at fjerne inficeret materiale. Det skal væk fra haven, endelig ikke i kompostbunken. Du kan lige så godt hive de angrebne yderste blade af, så snart du opdager angrebet, for det bliver kun værre. Porreblade er lange, og de nye hænger ned i de ældre angrebne blade. Det kan derfor undtagelsesvis anbefales at klippe toppen tilbage, så der ikke er lange hængende blade, mens man forsøger at minimere angrebet. Porrerne ødelægges ikke af porrerust, og den inderste del kan fint bruges. Plant næste års porrer længst muligt væk fra bede med angreb i år.

Modne rønnebær bag dyb grønne grene, rødt titter frem.
Går igennem skoven ganske alene, nu må jeg hjem!
Gyldne farver og sensommerbrise – fylder hjertet med vemodig musik
– går og nynner en sensommervise- fjernt fra byens larmende trafik.

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 37, 2016

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider