Havenyt uge 7, 2016

Det er koldt derude med nattefrost og risiko for snebyger, men heldigvis er der udsigt til bare lidt mildere vejr fra sidst på ugen, med plustemperaturer døgnet rundt. Så måske er foråret i sigte.

Når man går en tur rundt i haven og ser de smukke hvide vintergækker og de gule erantis i blomst, så er det som om foråret næsten er der. Og pludselig står årets første krokus udsprungen midt på græsplænen – en lille farveeksplosion i orange i en vintertræt græsplæne. Heldigvis tager forårsblomsterne ikke skade, selv om vi får nattefrost og lidt sne.

Køkkenhaven ser derimod lidt slidt og brun ud. Frosten har taget livet af det meste – men så ved man hvilke arter og sorter, der ikke tåler en dansk vinter. Men der er forskel fra have til have, eller måske er det fra sort til sort, eller måske begge dele, kombineret med havens mikroklima. Palmekål står f.eks. nogle steder stadig rigtig fint grønt, mens den 7 km væk er stendød.

Heldigvis er der også spirende liv i køkkenhaven. Har man tidlige rabarbersorter, er der allerede små blade på vej. Og glæden er stor, når man får øje på de første friskgrønne ramsløgblade. Men der er mange flere små grønne skud på vej op – gå på opdagelse derude.

Selv om vi er langt henne på vinteren, kan man stadig hente grønsager ude i haven. Der er de vinterhårdføre grønkål, rosenkål, porrer, jordskokker, pastinakker, skorzoner- og havrerødder. De to sidste kan man også spise de nye blade af, men bestemt ikke af pastinak. Og måske har man stadig knudekål, knoldselleri, majroer og kinesiske radiser kulet ned i jorden. Og knasende friske gulerødder i jorden og godt dækket mod vinterkulden. Alle disse rodfrugter kan holde sig minimum april med, hvis de er dækket med et lag vinterdække, så forårssolen ikke varmer jorden op.

Lige nu er det vigtigste dog at få overblik over hvilke frø, der skal indkøbes, skal der købes nye potter, skal der indkøbes såjord – eller skal man lave sin egen såjord i år? Det er også tid at købe læggekartofler, hvis man går efter at dyrke helt tidlige kartofler. Og så er det nu ok i forhold til lyset i vindueskarmen at så chili.

Løgblomster og gamle haver

Har man kun få forårsblomster og en nyanlagt have, kan man næsten kun være misundelig på de gamle haver med masser af løgblomster. Men nyd de gamle haver og tænk på, at det netop er noget af det på en gang fantastiske og udfordrende ved haver: De laves ikke på få dage som i haveprogrammer, men over mange, mange år. En smuk gammel have er et livsværk lavet af havekærlighed. Og det har man selv mulighed for at eftergøre.

Begynd med at høste erantisfrø sidst på foråret og så dem ud under træer og buske. Efter 4 år er de nysåede planter så store, at de begynder at blomstre. Får de lov, vil de sætte modne frø, og ad åre bliver det til et gult erantistæppe. Men det kræver, at planterne har fred og får mulighed for at kaste modne frø.

Man skal da dog lige se efter, at de planter, man tager frø fra ikke er ramt af svampesygdommen erantisbrand.

I gamle haver er der også store fede blokke af vintergækker med løg i flere etager. De er flotte, men venter på at blive delt og givet til nye haver, hvor der måske ingen vintergækker er, eller næsten ingen. På den måde kan man sprede glæden over disse smukke hvide vinterblomster – men først når vi har nydt blomsterne i år, plukket dejlige buketter og sendt gækkebreve afsted.

Hvis man ikke allerede har vintergækker og erantis i græsplænen, kan det anbefales, hvis man planter dem et sted, hvor man kan vente med at slå græsset, til vintergækkernes blade er næsten visnet ned. En løgplæne er let at etablere og smuk, men man skal følge spillereglerne med først at slå plænen i juni.

Køb lidt forår

Har man ingen forårsblomster selv, er det næsten uundgåeligt ikke at falde for et par potter med yndige forårsblomster, når man er ude og handle – de står overalt. Husk, at hvis de købes fra et stativ udenfor, så skal de vænnes gradvis til indeklimaet, nøjagtig som potter med forårsblomster fra egen have.

Hvis man virkelig trænger til et ordentligt forårsfarveknald i vindueskarmen, så er det på stativet med primula, man skal finde et par potter. De tidlige iris findes i både lys- og mørkeblå og gul, men er lidt mere afdæmpede i farverne. Er man heldig, kan man også købe krokus, men de har en kort holdbarhed inde i en varm stue. Perlehyacinter fås både i hvid og blå nuancer. Og de kan alle plantes ud i haven efter afblomstring.

Har man amaryllis i vindueskarmen i flot blomstring eller afblomstret, så vær opmærksom på, at de kan give nye blomsteroplevelser næste år i det tidlige forår.

Grene med grønne blade og blomster

En anden god mulighed for at få forår inde i stuen er blomstrende grene. Gule forsythiablomster giver glæde og optimisme til stuen, kejserbuskens sarte lyserøde blomster er diskrete og smukke, dunede knopper på pil er fine, og børnene elsker at ae dem. Kornelgrene har alt efter art og sort flotte røde og grønlige grene og kan tages ind kun for grenfarven, eller til at binde i en kreativ buket med et bundt købte blomster.

Troldnød står allerede med sine trevlede gule eller rødlige blomster, der ligner konfetti. Frosten har taget pynten noget af de vinterblomstrende buske, men nu hvor det igen er mildt vejr, eller grenene kommer ind i varmen, springer der nye blomster ud.

Når blomsterne er ved at være visne på grenene inde i stuen, så tøv med at smide dem ud, da der udvikles små fine grønne blade. Og de er da værd at tage med.

Spiselige løgtoppe på vej op

Selvom det er koldt, så skyder alle slags løg grøn top op ude i haven allerede her i februar. Måske kan du allerede finde purløg, som er så høje, at du kan nippe de første små purløg. De vilde ramsløg kan man også dyrke i haven, f.eks. vildtvoksende under en løvfældende hæk. Ramsløgene er på vej op nu, og her kan man høste mange blade de næste uger til at komme på og i maden. Løgene kan også spises, hvis man har mange. Men pas på ikke at forveksle med andre løgblade og løg, da mange af de grønne løgblade af forårsløgblomster på vej op er giftige. Nogle er endda meget giftige.

Grøn top fra hvidløg

Hvidløgtop er en anden mulighed. Hvis du har glemt at tage nogle hvidløg op, er der allerede grøn top ude i haven, som kan høstes. Hvis man lader hvidløg gro vildt et sted i haven, f.eks. under æbletræer, kommer de igen år efter år, men bladene blive mindre, og det er fint til grønt drys fra nu af og de næste uger.

Har man ingen hvidløg til at høste grønt drys af ude i haven, kan man drive grøn hvidløgstop frem inde i vindueskarmen. Man kan tage et helt hvidløg og sætte det i vand i hyacintglas eller lignende, hvor løgenes rødder kan vokse ned i vandet. Hurtigt skyder løgene nye grønne skud. De fleste hvidløg har allerede dannet spirer inde i løget i februar. Eller man kan plante et antal hvidløg eller topløg i jord i en urtepotte.

Krydderurter i vinterhaven

Her i februar er faktisk stadig muligt at hente lidt krydderurter ude i haven. Persillen er der intet at hente af lige nu, den er frosset ned, og de storbladede er sikkert gået til. Men når vi igen får mildere vejr til weekenden, vil der sikkert begynde at dannes små nye blade i rækker med kruspersille.

Timian klarer ofte vinteren, men går til i spændet mellem nattefrost og solrige lune dage her i det tidlige forår. Man kan forsøge at dække det lidt mod forårssolen, men ellers må man så nyt eller købe nye planter, hvis det går til.

De fleste sorter af salvie klarer vinterkulden, og her kan man hente hele vinteren. Rosmarin har klaret vinterkulden ude i haven, hvor der ikke har været hård frost, og den har stået i læ. I drivhuset har rosmarin ligeledes klaret vinteren, hvis den har været dækket i frostperioder, og der ikke har været alt for lave temperaturer. Rosmarin blomstrer i foråret med små fine lyslilla blomster.

Merian og citronmelisse er begyndt at sætte nye skud, så her kan vi nippe de første skud om kort tid, der skal bare lidt lunere vejr og sol til.

Og så kan vi godt begynde at drømme om basilikum og de andre sommerkrydderurter. Og købe frø til at så. Der er et hav af forskellige slags basilikkum og sorter.

Hvornår kan man starte med at så

De mest ivrige plantedyrkere har allerede et hav af små grønne planter i gang i rødt eller blåligt plantelys. Og endnu flere er allerede begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø og er på vej til at så.

Mange af de haveejere, som dyrker chili, har måske allerede sået chili, de fleste andre vil så i løbet af de næste 14 dage, mens resten sår først i marts eller køber planterne. Jo tidligere, man får sået, jo hurtigere får man modne chili, og flere kan nå at udvikles og modnes, inden frosten sætter ind i efteråret.

Efter midten af februar er det en god ide at så chili, løg, måske de første drivhustomater og en lang række af de sommerblomster, som har lang udviklingstid – hvis man vil have mest mulig ud af disse planter. Men det kræver plantelys frem til midten af marts, hvis man vil have fine kompakte planter. Chili bliver dog ikke så ranglede ved lysmangel som tomat, så de kan godt forkultiveres uden plantelys fra sidst i februar. Tidlig såning kræver dog masser af plads i vindueskarme, en lun havestue eller lignende sted, da planterne allerede sidst i marts/først i april når en god størrelse og ikke længere kan nøjes med et par vindueskarme.

Hvis man ikke har alle disse muligheder, men kun et par vindueskarme til rådighed, så vent med at så chili til sidst i februar eller først i marts.

Tomaterne kan man fint vente med til midt i marts, til friland endda først i april. Selleri kan man også fint vente med midt i marts, da de først skal plantes ud omkring 1. juni. Og blomsterne kan også sås senere, men vil så først komme i blomst hen i juni.

Lige nu kan man sørge for at have alt klart: jord, potter og frø. Husk at til såning skal man købe så- og priklejord, og det må ikke være gamle poser fra sidste års produktion, da jorden her er nået at blive så omsat, at gødningsniveauet kan kan være alt for højt.

Planlæg køkkenhaven

Hvis man har vinterferie og er hjemme, kan man bruge en del af den inde i varmen til at få planlagt haven, lavet lister over det, som skal købes, og få bestilt frø. Husk at tjekke om der er brugbare frø fra sidste år inden bestilling. Det er en god ide at spireteste gammelt frø, så man ved om de spirer tilfredsstillende.

Det er vigtigt at få lavet en haveplan for køkkenhaven, så man har styr på, hvad der skal dyrkes hvor i år, så afgrøderne roteres i et sædskifte. Grønsager trives dårligere, hvis de dyrkes for ofte på den samme jord.

Men allerførst skal man gøre familiens ønsker op – hvad er det, man gerne vil dyrke og især spise. Og er køkkenhaven af begrænset størrelse, skal man prioritere benhårdt. Hvad er vigtigst at kunne hente frisk direkte i egen have, og hvilke grønsager er det ok at købe. Måske finder man ud af, at køkkenhaven skal udvides, og er det ud i græsplænen, så er vejret lige nu fint til at gå i gang. Måske har du brug for mere jord til at dyrke på.

Kartofler til forspiring

Hvis man skal være danmarksmester i tidlige kartofler på friland – eller bare vil dupere naboen, er det heller ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring. Men om jorden kan opvarmes til at sætte kartofler i sidst i marts, kan man jo aldrig være sikker på. Det er derfor mest fornuftigt kun at sætte en del af de tidlige kartofler til spiring nu, og så resten omkring 1. marts.

Der er efterhånden en hel del haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler, og de bruger forskellige metoder. Nogle sætter i potter, særlige spireposer eller potter beregnet til kartoffeldyrkning, mælkekartoner eller lignende indenfor, og flytter dem ud i drivhuset senere, måske endda planter dem i drivhusjorden. Andre satser på metoden med at varme jorden op med plast fra først i marts og så sætte direkte fra midt til sidst i marts.

Uanset metoden, så er det nu, man skal i gang med at finde læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den tidlige sætning. Der er dog en del netbutikker, som har læggekartofler allerede i februar. De sene kartofler er det en fordel først at købe i marts, når de skal sættes til spiring, men bestiller du hjem og har et køligt sted, kan du fint bestille hele baduljen nu.

Selv om der er fine spirer på de købte kartofler fra supermarkedet, så er det ikke dem, man skal bruge til at sætte. Dels er det middeltidlige til sene kartoffelsorter, der er på markedet lige nu, dels er det en stor risiko for, at de kan være inficerede med kartoffelsygdomme. Gå efter certificerede læggekartofler af en tidlig sort.

Podekviste og podning

Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så kan man skære podekvistene, mens træerne er i absolut dvale. De skal skæres, inden at foråret sætter ind. Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment.

Selve podningen skal foregå i februar/marts. Man kan faktisk vente med at skære til podetidspunktet. Hermed undgår man opbevaringsproblemer. Normalt vil man grave podekvistene ned i jorden på et sted uden sol. En kortvarig opbevaring kan foregå i køleskabet og helst under 5° C. Læs mere i artiklerne Opbevaring af podekviste og Podning af frugttræer.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at at komme omtale af ret mange podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste. Kig efter podekurser under arrangementer i de kommende uger.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Det er en god ide at gøre det, så snart det bliver lidt mildt igen. Man kan beskære hækken helt frem til knopperne er lige ved at bryde, selv om det er mindre optimalt for planterne.

Det er altid en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken.

Solbærknopgalmider ødelægger knopperne

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, kuglerunde knopper. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper. Solbærknopgalmider suger saft af bladanlæggene inde i knoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen ikke springer ud, men i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed mindre frugtudbytte. Larverne overvintrer i de angrebne knopper. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Æggene lægges i de nydannede knopper.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid til at gennemgå solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene (de skal helt væk fra haven eller brændes). Er buskene meget angrebne, er det bedst at fjerne dem helt fra haven eller brænde dem, og så plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven i det tidlige forår. Læs mere i artiklen Solbærknopgalmider.

Ny bog: Jordforbedring

Det gode ved vinteren er, at man har tid til at læse havebøger, også bøger med viden om haven. Og vil man gerne vide mere om jord og ikke mindst, hvordan man kan forbedre den, så kan man finde masser af viden i bogen Jordforbedring. Det er en virkelig grundig bog, skrevet af Keith Reid, som er jordbundsforsker med mere end 30 års erfaring i rådgivning om jord. Oversat af Dorte K. Rhode Nissen. Den er måske ikke for begyndere, men hvis man er begynder og gerne vil vide noget om jord, så gå ombord i den alligevel. Måske skal den læses to gange, da ikke alle begreber forklares, inden de bruges, men så får man forklaringen senere. Her kan man lære om forskellen på jordtekstur og jordstruktur, jordtyper, om pH værdi, vanding, dræning, organisk materiale, skadedyr og sygdomme. Og ikke mindst hvordan man skal bearbejde jorden og med tiden få en rigtig god jordstruktur. Bogen er næsten kun tekst med enkelte billeder og tegninger. En god fagbog for haveejere og jordnørder.

Bøger om chili

Der findes lige nu to bøger om at dyrke chili. I 2013 udkom Smagen af chili skrevet af Lene Tvedegaard, som er dansk chiliekspert og prøvedyrker mange chilisorter. Hun sælger sine planter fra Gartneri Toftegaard. Hun har tidligere skrevet Den lille stærke om chili. En ny oversat bog om chili udkommer den 25. februar på Turbine Forlaget: Den rødglødende chilidyrker, hvor der både er noget om dyrkning og mad med chili, men hovedvægten er på sortsbeskrivelser.