Havenyt uge 16, 2018

Det er skønt med nogle varme forårsdag, hvor vi kan komme i haven. Ugen lokker med temperaturer, der nogle steder kommer op over 20 °C, og først sidst på ugen bliver det igen lidt køligere. Er der tid efter arbejde eller dagens gøremål, er det bare om at komme ud og nyde det. Det sene forår betyder, at alting vælter frem, og vi har nogle travle uger i haven foran os.

Nødvendig prioritering af havearbejdet

For dem, der ikke allerede er godt i gang, skal køkkenhavens jord gøres klar, der skal gødes og lægges kartofler, sættes stikløg og de første køkkenurter kan sås direkte på friland. Der skal ryddes op i staudebede, beskæres roser og lavendler, og den langhårede græsplæne kan snart slås for første gang. De forkultiverede planter skal pottes om og måske på dagsophold i drivhuset.

Der er rigtig meget at gøre, og det handler om at prioritere, så man får gjort det, der er mest nødvendigt – som at lægge kartofler og sætte stikløg – og det, som man synes er det mest vigtige i ens have. Er det køkkenhaven, man prioriterer højest, skal man lade prydhaven vente og omvendt.

Køkkenhaven skal gødes

De dele af haven, hvor man henter grønsager og frugt, skal tilføres næring i form af gødning for at kunne give et godt udbytte.

De arealer, hvor der skal sættes kartofler og løg og senere plantes grønsager ud, skal gødes senest nu. Er de ikke blevet gødet i efteråret i forbindelse med vinterdække, tilføres de nu omsat kompost og husdyrgødning.

Hvor der skal sås direkte i jorden, gødes der først efter, at planterne er kommet godt i vækst, da for megen gødning kan svide planterne. Komposten tilføres i maj mellem rækkerne og kultiveres ned, hvis det er en helt omsat kompost. Er den kun delvis omsat, tilføres den som jorddække oven på jorden.

Mængden af kompost afhænger af, hvilke grønsager der skal dyrkes. Kål, porrer, selleri og kartofler skal gødes med 225–285 g kvælstof pr. 10 m². I den anden ende af skalaen er bønner og ærter, hvor jorden ikke skal gødes. De får kvælstof fra luften via kvælstoffikserende bakterier på deres rødder. Salat, spinat, gulerødder og andre rodfrugter, løg og majs har brug for en begrænset mængde kvælstof ca. 120–180 g pr. 10 m².

Bruger man organisk posegødning, kan man se mængden af kvælstof på posen, men ellers kan man beregne den mængde kompost, man skal bruge pr. m² til de forskellige grønsager.

Se hvordan her: Gødningsmængder i køkkenhaven

Kartoflerne skal i jorden

Jordtemperaturen er nu over de 8 °C, og kartoflerne kan komme i jorden. Kartoffelskimmel angriber stort set hvert år, hvor det ødelægger kartoffeltoppene allerede i juli. Derfor skal kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå at vokse til en rimelig størrelse inden da.

Har man været tidligt ude med klar plastik og lægning af forspirede eller forpottede kartofler, er de første spirer på de tidligste kartofler måske allerede på vej op ad jorden. Det er altid spændende at se dem komme, og forventningen til at kunne høste de første nye kartofler om et par måneder er stor.

Så snart kartoflerne er spiret, skal plastikken fjernes. Solen kan hurtigt hæve temperaturen under plastikken til så høje grader, at de nye kartoffelblade kan få varmeskader.

I stedet bør de spirede kartoffelplanter overdækkes med et lag fiberdug, som giver et godt mikroklima og et par graders højere varme end udenfor. Der er ikke udsigt til nattefrost i den korte vejrudsigt, men risikoen er der helt frem i maj og skulle det komme, er det en god idé at hæve fiberdugen op på vækstbuer, så den ikke ligger på bladene, og eventuelt beskytte ekstra med et let lagen, tæpper eller plast.

Ompotning af chili- og tomatplanter

Det er meget forskelligt, hvor store chili- og tomatplanterne i vindueskarmene er lige nu. Nogen har sået chili først i februar, og her er det lige før, at de første blomsterknopper skal knibes af. Andre har sået sent, og her er tomatplanterne måske først ved at være klar til at blive priklet over i egen potte nu.

Men under alle omstændigheder er det væsentligt for planternes trivsel, at de ikke står så længe i potten, at rødderne udvokser jorden. Man skal plante om i en større potte, når rodspidserne når ud til potten. Planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Det er især vigtigt ved tomater, da de ellers ikke udvikles optimalt.

Læs også: Udplantningsplanter skal plantes om i tide

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys, hvilket gør dem lange og ranglede. Hvis man har mulighed for det, er det en god ide at sætte de forkultiverede planter på dagophold i drivhuset. Det giver bedre planter, da de får meget mere lys. Temperaturen i drivhuset skal være minimum 12° C, så det kræver, at man holder øje med temperaturen. Under 8 °C skader planterne, så husk at tage dem sidst på dagen.

Lav et pottebord

Når man skal så, prikle eller ompotte, er det en fordel at have et særligt pottebord. Her kan man have sine potter, så- og prikleredskaber og ikke mindst, har man styr på den løse jord. Et pottebord er en kasse af den slags, som har en lav kant på den side, man arbejder fra og højere kanter på de tre andre sider.

Pottebordet bør have håndtag, så det nemt kan bæres rundt, og man kan vælge, om man vil arbejde inde i stuevarmen, i drivhuset eller på havebordet på en solfyldt plet i haven.

Læs også: Lav dit eget pottebord

Forkultivering af agurker

Agurker til drivhuset skal sås indenfor midt i april. De vil efter en måneds tid have 3–4 rigtige blade og den perfekte størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen.

Agurkefrøene sås enkeltvis i 8–10 cm potter. Sæt dem ved 22–25° C, mens frøene spirer. Derefter placeres de i et lyst vindue ved stuetemperatur. Vandingen skal passes nøje. Det er vigtigt ikke at overvande agurkplanter, men de tåler heller ikke at mangle vand.

Beskæring af roser

Nattetemperaturerne kommer sidst på ugen ned på nogle få grader, og vi kan ikke sige os fri for, at der kan komme enkelte nætter med nattefrost i løbet af foråret. Men haveroserne bør beskæres her fra midten af april, og en enkelt nat med let nattefrost kan de fleste klare uden problemer. Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser og miniatureroser bør man vente med at beskære til sidst i april eller først i maj.

Der er forskel på graden af beskæring. De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene fra sidste år, f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og eventuelt skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden. Dette for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætte nyt skud fra bunden. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon. Vildroser, parkroser og andre buskroser skal også kun have fjernet døde grene og udtyndes efter behov.

De almindelige haveroser starter man beskæringen ved at skære alle helt døde grene af ved jordoverfladen. Dernæst skæres ned til frisk ved på beskadigede og knækkede grene samt døde kviste og stabbe. Grene, der vokser på tværs eller indad, fjernes eller beskæres. Man bør klippe over et udadvendt skud, da man så undgår krydsende grene, og det giver desuden den flotteste rose.

Beskæring er både en teknik og en smagssag. Generelt gælder at jo hårdere beskæring, jo færre og større blomster og senere blomstring. Beskærer man mere moderat, får man tidligere og flere, men mindre blomster.

Læs også: Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?

Gaveidé til den nybagte haveejer

Hvis du skal give en gave til en nybagt haveejer, kan du overveje at give et medlemskab af Praktisk Økologi.

Som medlem får man:
– Medlemsbladet »Praktisk Økologi« 6 gange årligt
– Gratis haverådgivning af en frivillig havementor
– Et lokalt netværk med frøbytte, havedage osv.

– Rabat på den årlige »Mere Liv i Haven«-festival
– Invitation til årsmødet, hvor vi mødes om et spændende haveemne.

Læs også: Bliv medlem af Praktisk Økologi

Desuden får man som medlem mulighed for at være en del af Havelyst.dk. Som ny haveejer er det inspirerende at følge med i de hundredvis af haver og se, hvad de andre laver lige nu. På Havelyst er der også livlig debat og idéudveksling, og der er erfarne haveejere, som man kan spørge om store og små udfordringer.