Havenyt uge 18, 2018

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Så springer det hele ud. På få dage forandrer hele haven udtryk og bliver pludselig dobbelt så farverig, mere privat og med så mange nyudsprugne blomster, buske og træer, at det virker som om, det er en helt anden have.

På ganske få uger går haven fra at være overvejende brun og stort set bladløs til at være et fyrværkeri af farver på en tæt grøn baggrund. Foto: Heidi Kirk Nissen

Status over april

Ved overgangen til maj kan man se sig tilbage og vurdere, om man nåede det, man skulle i april trods den kolde start på foråret. Her ved månedens start skal status ude i køkkenhaven helst se således ud: Alle løg er sat, og alle kartofler er lagt, både de tidlige, som muligvis allerede er oppe, og de sene. Til tidligt høst skal der være sået spinat, gulerødder, persillerødder, persille, hestebønner (valsk bønne), salat, dild, majroer, kålroe, knudekål og radiser.

Det meste er sået for at kunne høste tidligt, så fortvivl ikke, hvis du ikke er nået så langt endnu. Der er endnu en god tid, hvor vi kan så masser af frø i køkkenhavens bede.

Udplantning af forkultiveret kål og salat

Vejrudsigten lover blandet vejr med overskyet og regn, men også noget solskin, og blæsten kommer til at aftage. Med andre ord bliver det perfekt vejr til at plante de første kål – og salatplanter ud.

Læs mere: Udplantning af kål, porrer, løg og salat

Hvis man har pænt store forkultiverede kål- og salatplanter, kan man godt plante dem ud nu, da de ikke skades af nattefrost. Mens salatplanter er små, kan de godt tåle lidt frost, som store planter ødelægges de.

Udplantningsplanterne kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug.

Læs mere: Udplantning under fiberdug

Porrer og løg kan man sagtens vente et par uger med at plante ud. Hvis de plantes ud nu, er der risiko for at de går i stok, hvis vi for alvor får nattefrost i maj. Kan man ikke vente, kan man nøjes med at plante en del af bedet til nu og sætte resten af planterne i drivhus. De kan eventuelt prikles ud i en kasse med et par centimeters mellemrum, hvilket vil give meget fine udplantningsplanter. Dem der plantes ud, kan blive dækket med fiberdug. Ikke mindst forkultiverede løg har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland.

Få bedre høst med fiberdug

Hvis man ikke har prøvet det endnu, så bør man afprøve at dække de tidlige grønsager med fiberdug. Det er specielt i perioder med kulde og regn, at det gør en forskel. Det giver et godt mikroklima med læ, nogle få grader varmere jord, og desuden holder det på fugtigheden. Resultatet er ikke kun tidligere høst, men også større og flottere afgrøde.

Det samme stykke fiberdug kan bruges til flere afgrøder, da det kun behøver at være over i den første kritiske periode. Det, der er over de tidlige kartofler, kan senere lægges over de nyplantede blomkål eller salat, for derefter at blive flyttet videre til bedet, hvor der skal sås majs eller drueagurker.

Forkultivering og såning på friland af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at få store flotte majskolber, skal frøene sås indenfor omkring 1. maj. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de får masser af lys. Beskyt dem med fiberdug ved risiko for nattefrost. De kan også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost, og majsplanterne plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet tredje blad.

Læs mere: Sådan dyrker du majs

Majsene kan også sås på friland i begyndelsen af maj i en varm periode. De kræver en spiretemperatur på mindst 12° C. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastikpose. Når man kan se, at spiren er på vej, sår man dem udenfor.

De høje, slanke majsplanter efterlader plads til andre afgrøder som f.eks. bønner i bedet. Læs om samdyrkning mellem majs og andre planter i Praktisk Økologis medlemsblad, som lander i medlemmernes postkasser i de kommende dage. Foto: Heidi Kirk Nissen

Har man lavet én såning af én sort majs, vil alle kolber blive høstmodne i den samme uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man enten så i flere omgange med samme sort, eller så flere sorter med forskellig udviklingstid.

Sneglejagten er gået ind

Når man går ude i haven, er det let at se, at ikke bare planterne er vågnet, men sneglene er også i fuld aktivitet. I rigtig mange haver, ligger der nu under planter, potter og andre gemmesteder små dræbersnegle.

Starten af maj er et godt tidspunkt at indlede jagten på dem, da der ikke er så mange store planter i haven og dermed steder, hvor de kan gemme sig.

Samtidig kan man udnytte, at de sultne snegle tiltrækkes af spirende planter i de tidligt såede rækker i køkkenhaven. Læg gamle bræddestykker ud tæt på de nysåede områder. Her vil sneglene gemme sig om dagen, og det er let at løfte brædderne og samle sneglene sammen.

Læs mere: Dræbersneglen – gode råd til bekæmpelse

Dræbersneglene er en invasiv art, som vi bør kontrollere. Men der er mange andre snegle, som ikke er så aggressive. De er vigtige dele af økosystemet og bør have lov at indgå som en naturlig del af havens liv.

Læs mere: Er det mon en dræbersnegl?

Nogle snegle er værre end andre, og det er en skam at udrydde dem alle i kampen mod dræbersneglene. Foto: Heidi Kirk Nissen

De frodige mælkebøtter

Modsat meget af det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan man blive i godt humør af at se på de gule, livsbekræftende mælkebøtter. Især hvis det er en græsmark og ikke ens egen græsplæne, som er farvet gul af blomsterne.

Hvis det generer at have mælkebøtter i den grønne plæne, er den eneste miljøvenlige måde at fjerne dem på ved at stikke dem. Et mælkebøttejern er det mest effektive redskab. Det koster under en halvtredser og holder et helt liv. En almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges.

Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. Lige nu er jorden faktisk så fugtig, at man kan løsne den lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive hele roden med op.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på at de ikke når at sætte frø, kommes knopperne i skraldesækken. Man kan dog også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70 °C ved at varmkompostere.

Læs mere: Må mælkebøtter komme i komposten?

Blomster til krukker

Det er endnu for tidligt at købe sommerblomster til krukker, som ikke kan flyttes indenfor. Der er ikke nattefrost nu, men det betyder ikke, at vi slipper for den resten af foråret.

Det er en bedre idé at plante hornvioler, stedmoder, forglemmigej eller måske nogle stenhøjsplanter, som kan flyttes ud i staudebedet, når de er afblomstrede. Det er først tid til at plante sommerblomster efter midten af maj, når man ikke længere forventer nattefrost i det område, hvor man bor.

Georgineknoldene kan snart komme i jorden

Det er svært at forestille sig, at de små, indskrumpede georgineknolde, der er købt i poser eller har overvintret i kældre og skure, kan blive til store livskraftige og farvestrålende blomster.

Men det kan de, og de kan komme i jorden her først i maj. De skal lægges, så alle knoldene er i jorden, og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning.

DMI lover ikke nattefrost den kommende tid, og selvom det ikke er en garanti, kan man vove at lægge dem på friland. Vil man gerne være sikker på, at de spæde nye skud ikke skades af eventuel frost, kan man drive dem i potter eller i en kasse i drivhuset.

Saftspændte georgineknolde kan spises på samme måde som kartofler. Smagen er ikke helt samme høje kvalitet, men de er afgjort spiselige og sjove at servere ved middagsbordet.

Læs også: Georginer – spiselige og vilde

Anmeldelse af havebog

Claus Dalby er i april udkommet med en ny bog »Selskabsplanter – plantekombinationer gennem et haveår« på forlaget Klematis.

Bogen tager udgangspunkt i Claus Dalbys egen have, hvor planter og bede skaber nøje gennemtænkte og farveafstemte variationer gennem alle årets måneder.

Bliv inspireret til plantevalg i prydhaven gennem hele året i Claus Dalbys nye bog »Selskabsplanter«. Foto: Claus Dalby

»Selskabsplanter« er en imponerende billedbog, hvor man på de 400 sider bladrer fra den ene smukke prydplante til den anden. Billederne suppleres med tekster om tankerne bag valget af planter i forhold til farver, former og sæson samt korte dyrkningstips til mange af planterne. Bogen er en fornøjelse at læse, og det er umuligt ikke at blive inspireret til nye planter til ens egen have.

Vindere i konkurrencen

Der er blevet trukket lod blandt modtagerne af Havenyt.dks nyhedsbrev om fem bøger »Abracadabra« af Camilla Plum, der handler om krydderiernes verden og brug. Vinderne blev: Tina Thomsen, Karin Jensen, Morten Sørensen, Jan Nielsen og Iben Rasmussen.

Vinderne får direkte besked og hver sin bog sendt hjem til hyggelig læsning, mens regnvejret vander haven.

Nyt medlemsblad på gaden

Praktisk Økologis nyeste udgave af medlemsbladet er på vej til medlemmerne. I det nye nummer er der blandt andet artikler om gendyrkning af de dele af spiselige planter, som man normalt smider ud, tips til hvordan man kan undgå larver og bladlus i gulerødder og drivhuset, forslag til samdyrkning af andre grøntsager med majsplanter, inspiration til nemme og frodige roser, vilde orkidéer, giftige planter på marken, forslag til forskellige gange i køkkenhaven og fortællingen om hvordan der skabes mere liv på kirkegården med særlige blomsterblandinger på gravsteder.

Bliv medlem af Praktisk Økologi og få tilsendt medlemsbladet 6 gange om året.

Læs mere om de mange fordele ved at være medlem her

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 18, 2018

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider