Havenyt uge 19, 2018

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Haverne har et af deres smukkeste højdepunkter i maj. Blomme- og kirsebærtræerne står hvide og lyserøde af blomster, og pære- og æbletræerne står med bristefærdige pastelfarvede knopper. I bærbedene blomstrer de tidlige jordbærsorter, solbær og ribs, mens stikkelsbær og josta er lige ved at sætte de første bær.

Blomsterbedene er på det sidste med forårsblomsterne. Medmindre man har mange sene tulipaner, er der lidt stilstand, indtil akelejerne og de andre forsommerblomster springer ud. Men det hele er på vej, og i det varme forårsvejr går det hurtigt.

Køkkenhaven er fuld af planter. De fleste er stadig på det spirende niveau, hvor gulerødderne og persillen er tittet frem. Hestebønner og spinat er mere tydelige, og har man drevet tidlige kartofler, kan de også have brudt jorden med grønne toppe. Løgene står ret på rad og række med deres stive blade, og nu hvor de er halvstore, er det meget nemmere at luge det hurtigtvoksende ukrudt omkring dem.

Bøjer man sig ned, ser man, at mange af rabarberstilkene er perfekte til at blive trukket og lavet til kompot, grød, tærter eller saft. Foto: Heidi Kirk Nissen

Asparges vokser i en forrygende fart, og de første kan høstes. Man glemmer let den fine smag, som friskhøstede asparges har. Den er noget helt særligt i forhold til de bundter, som er fragtet hele vejen fra middelhavslandene op til kølediskene i vores supermarkeder. Spinat, som blev sået sidste efterår, kan også høstes nu. Det samme gælder en stor del af krydderurterne. Lige fra de altid trofaste purløg og persille til timian, rosmarin og laurbær, hvis de har overlevet vinteren.

Hold øje med temperaturen

Selvom det var blevet shorts- og sandalvejr om dagen, kom der i sidste uge et par nætter med frost flere steder i landet. Men det er heldigvis overstået for denne gang, og nattetemperaturerne ser ud til i de kommende dage at blive over de 8 °C, som er afgørende for, at de forkultiverede tomatplanter kan blive i drivhuset om natten. Udsættes tomaterne for lavere temperaturer kan de blive blå og gå i stå i væksten. Senere på ugen bliver det igen køligere, så det er vigtigt at holde øje med den lokale nattetemperatur og flytte tomatplanterne indenfor om aftenen, eller dække dem med fiberdug om natten, hvis det kun bliver en smule under de 8 °C.

Med varmen kan det være fristende at plante tomatplanterne ud i drivhuset, men frost kan ikke udelukkes et godt stykke ind i maj. Det sikre valg er at vente. Det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu en uge. Derefter kan man nærstudere vejrudsigten og tage beslutningen, om tiden skal trækkes lidt endnu, eller om man vover at plante tomaterne ud.

Ved udsigt til lavere nattetemperaturer er det generelt en god idé at dække de kuldefølsomme planter i drivhuset med fiberdug. Det gælder bl.a. bønner, græskar, squash, drueagurker og majs. Chili, peber, melon og agurk skal som udgangspunkt helst ind om natten, sådan som temperaturerne ser ud sidst på ugen.

Jordtemperaturen er over de 9–10 °C, så det meste kan sås udenfor i køkkenhaven nu – dog undtaget de varmekrævende grønsager som agurker, squash, majs og bønner, som man indtil videre må nøjes med at forkultivere. Det er også for tidligt at udplante varmekrævende planter på friland.

Nattefrosten kan have skadet frugt og bær

Nattefrosten i sidste uge kan have haft ærgerlige konsekvenser for frugt og bær. De udsprungne blomster kan have taget skade, hvis frosten har været mere end ganske let i haven. Udsprungne blomster på frugttræerne kan skades allerede ved –1,5 °C, og jordbær i blomst allerede ved –0,5° C. Er blomsterne endnu kun i det lukkede ballonstadie, kan de tåle flere graders frost uden at tage skade.

Det er tæt på, at æbletræerne springer ud. Men så længe blomsterne stadig er lukkede, er de rimelig beskyttet mod nattefrost ned til et par minusgrader. Foto: Heidi Kirk Nissen

Vigtigt at vide inden man planter

Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet op til et par dage, hvor det bliver overskyet vejr og uden for meget blæst. I de kommende dage er der højt solskin i vejrudsigten, så træk plantetidspunktet til senere på ugen, hvor de lover flere skyer og byger.

Ligesom med såning, er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg. Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne. Men plant aldrig ud i en periode med strålende sol, når det gælder planter, som har stået tæt i bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges ved plantningen.

Sørg også for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Medmindre jorden er nylig gennemvåd efter mindst 20 mm regn – hvad den ikke er lige nu – skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Der skal også altid vandes grundigt efter plantning.

Udplantningsplanter har en høj overlevelsesrate, hvis de passes godt, indtil de får fat. Plant dem med den rigtige afstand i rækkerne og mellem rækkerne fra starten.

Læs også: Planteafstand og rækkeafstand for grøntsager

Hvis man har plantet, og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande dem og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok, til at de kommer i gang. En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med hvid plast, et par lag fiberdug eller skyggenet hen over de udplantede planter. Det er vigtigt, at der er åbent i enderne eller siden, der vender væk fra solen, så der kommer luft til planterne.

Godt at huske ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter, skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og hvor man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig med, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis du vælger at købe i supermarkeder, og køb dem så med det samme. De har det bedre hjemme hos dig end i et stativ på gaden.

Når man køber udplantningsplanter til kål, er det vigtigt at kigge på sorten, så man ved om det er en sommer- eller efterårssort. Der findes både sommerhvidkål, der kan høstes i sensommeren i august, og hvidkål som først er færdigudviklet om efteråret, og som kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid. Spidskål er normalt sommerkål, som kan høstes i juli.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret, skal man sikre sig, at man køber bakkerne med vinterporrer. Men det kan også være en god ide at plante sommerporrer, da de giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til december.

Lav gødning med brændenældeudtræk

Lige nu er det også vigtigt, at udplantningsplanterne ikke mangler næring. Det kan man tilføre ved at vande med udtræk af brændenælder og eventuelt kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof og kulsukker en del kalium.

Den simple metode at lave gødningsudtræk på er ved at lægge plantedelene i vand i en spand eller balje, hvor de står og trækker mindst nogle dage og gerne en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på brændenælderne.

Læs også om fermenteret brændenældegødning: Brændenældevand som gødning

Godt tidspunkt at luge ukrudt på

Naturens orden er at dække jorden med grønne planter, og bar jord er rent spild. Derfor myldrer det lige nu frem med små kimplanter af alverdens ukrudt, som ikke er velkomne alle steder i haven, hvor de vil konkurrere og ofte vinde over de kulturplanter, som vi gerne vil dyrke. Hvis man får luget nu, mens ukrudtet er helt småt, kan man få godt styr på det ved at bruge den miljøvenlige metode – hakkejernet.

Nye haveejere skal ikke fortvivle over det eksplosive ukrudt, men kan trøste sig med, at ukrudtets fremspiring og vækst ikke er lige voldsom hele sommeren. Det tager stille og roligt af hen mod Sankt Hans, og har man luget flittigt indtil da, har man igen kontrol over situationen.

Jorden er god at løsne lige nu, så det er oplagt at få luget flerårige ukrudt med så megen rod som muligt. Inde i bede og andre steder, hvor jorden er skygget og fugtig, kan man i øjeblikket hive mælkebøtter op med stort set hele roden.

I Kristi Himmelfartsferien kan hele familien måske i en times tid i fællesskab stikke mælkebøtter i græsplænen. Børn i skolealderen kan sagtens deltage med en ikke for skarp kniv eller et mælkebøttejern. Det er både en hyggelig og effektiv ukrudtsbekæmpelse, og mælkebøtterne vil vække stor jubel hos både høns og kaniner.

Lug ukrudtet i køkkenhavens rækker

Det er let nok at luge ukrudtet imellem rækkerne i køkkenhavens bede. Det tager derimod noget længere tid at finluge i selve rækkerne. Men det er nødvendigt, da det er her, at de såede eller udplantede planter får den hårdeste konkurrence fra spirende ukrudt – inklusiv det kønne ukrudt i form af morgenfruer, hjulkrone, valmuer og andre blomster. Især løg tåler ikke konkurrence her i de første måneder.

Spinatrækkerne begynder også at se frodigt grønne ud, men noget af det er ukrudt. Det er samtidig en god idé at udtynde spinatplanterne, så snart de er så store, at de kan bruges i salatskålen. Står planterne for tæt, går de lettere tidligt i blomst og holder op med at sætte nye grønne blade.

Anmeldelse af havebøger

Forlaget Koustrup & Co har udgivet to små bøger »Havens krydderurter« og »Lavendel«. Bøgerne er i A6 størrelse, så der er ikke tale om digre haveværker, men de er nemme at tage med ud sammen med en kop kaffe på en solskinsfyldt bænk i haven.

»Havens krydderurter« er skrevet af Lene Tvedegaard og Gunvor Maria Juul. Bogen beskriver 40 krydderurter med korte fortællinger om deres historie, anvendelse, dyrkning og opskrifter, hvor de forskellige krydderurter rigtig kommer til deres ret. Bogen er ikke for den erfarne haveejer, der vil fordybe sig, men giver et godt og inspirerende overblik over de forskellige krydderurter, hvoraf nogle nye måske vil finde vej til ens eget krydderurtebed.

»Lavendel« er skrevet af Eva Olsson, der driver en lavendelmark i Skåne. Den økologiske krydderurtegartner Inger Vaaben har stået bag oversættelsen af bogen til dansk. Trods sin størrelse når bogen at komme hele vejen rundt om de smukke og velduftende lavendler. I bogen præsenteres man for lavendelplantens spændende historie og får konkrete tips til dyrkning. Bogen indeholder også en lang række forslag til brugen af lavendler lige fra de klassiske duftposer, badesalt og potpourri til anvendelsen i mad og drikke med 22 opskrifter på alt lige fra lavendellimonade og lavendellikør til vildtgryde med lavendel og Lavendelostekage.

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 19, 2018

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider