Havenyt uge 24

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Dyrkhaven.dk

Vi er nu i den værste juni-tørke i 10 år. Man har kunne følge DMIs tørkeindeks bliver mere og mere rødligt, indtil det nu er oppe på den maksimale værdi 10 i størstedelen af det østlige Danmark. Tallet 10 betyder, at der ikke er noget vand tilbage i det jordvandsmagasin, som planterne skal trække det livsvigtige vand fra.

Det er heldigvis blevet overskyet, og temperaturerne har taget et dyk, så fordampningen er ikke så høj som i de solvarme dage, vi har haft siden starten af maj. Men vi mangler regn – rigtig meget regn. De byger, som kommer spredt over landet i den kommende uge, kan måske sænke tørketallet på enkelte lokaliteter, men på landsplan er det langt fra nok.

Et gedigent regnvejr er noget, som står højt på mange haveejeres ønskeliste her i den tørreste juni i 10 år. Foto: Pixabay

Heldigvis er der også en masse dejlige ting, som vi kan nyde i haven her i juni. De varmekrævende planter i drivhuset og på friland har nydt godt af det tidlige sommervejr. Agurker, tomater og chilier har vokset i en forrygende fart, og basilikumplanterne står også store og frodige.

Sommerblomsterne i krukkerne blomstrer flot, hvis de er blevet vandet. I staudebedet er det forskelligt, om planterne hænger med bladene, eller om de stortrives og blomstrer lystigt som for eksempel lavendlerne, der stammer fra et tørt og varmt klima, og derfor klarer tørken uden de store problemer.

Vand og jorddæk i tørken

Der har været tørke mange gange før, men det problematiske er, at den kommer så tidligt. De planter, som man såede og plantede i foråret har ikke nået at etablere et særlig stort rodsystem, og derfor de er ekstra udsatte.

Hvis der er vand tilbage i jorden til planterne, vil man se, at de begynder at vokse, når det bliver køligere og mere skyet. Er jordmagasinet helt tømt for vand, vil de fortsat hænge, og så er det nødvendigt at vande, hvis det er muligt.

I de kommuner, hvor der ikke er vandingsforbud, handler det om at vande fornuftigt. Hellere lave en grundvanding med 30 mm vand pr kvadratmeter i stedet for at sjatvande hver dag og dermed holde planternes rødder oppe i det øverste jordlag, som hurtigt tørrer ud.

Det er ikke muligt – og heller ikke nødvendigt – at vande hele haven. De mest udsatte planter, er som nævnt de nyetablerede planter, der endnu ikke har rødder, der kan hente vand i dybden, og planter med et overfladisk rodsystem som salat og jordbær. Kartoflerne skal også vandes, og har man investeret i en ny hæk, et flot rosenbed eller sjældne træer, buske og stauder, der ikke nemt kan erstattes, er vanding af dem også nødvendigt.

For at holde på fugten i jorden, bør man efter vandingen jorddække eller som minimum kultivere det øverste jordlag, så det danner et løst, isolerende lag, der er med til at holde på vandet i jorden. Kultivering af jorden kan bruges omkring planter, der er for små til at jorddække, men generelt er jorddækning langt mere effektivt og kan have stor betydning for vandbalancen i jorden.

Læs mere om jorddækning i artiklen Vand og jorddæk.

Brug hækafklip til jorddække

Mange klipper hækken sidst i juni, men i stedet for at smide det afklippede hækaffald i komposten eller på genbrugsstationen kan det gøre stor nytte som jorddække.

Hvis hækaffaldet er for langt, er det svært at lægge ned mellem grønsagerne uden at skade dem. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den allerletteste løsning er at lægge hækaffaldet ud et sted, hvor længden er underordnet for eksempel under frugttræer, bærbuske eller prydbuske.

Hækafklip af nåletræer, som taks og thuja skal ikke bruges i køkkenhaven som hverken jorddække eller kompost, da de indeholder nogle spirehæmmende stoffer. Den type hække skal desuden heller ikke klippes før sidst på sommeren.

Pas på fuglene, når hækken klippes

Tidligere sagde man, at hækklipningen skulle være afsluttet inde Sankt Hans. Der er dog mange fugle, der har æg eller unger i rederne nogle uger endnu og af hensyn til dem, er det en god idé at udskyde hækklipningen til juli.

I dag bruger de fleste en elektrisk maskine og får hækklipningen overstået hurtigst muligt. Men har man tiden og en overskuelig mængde hæk, kan håndklipning med en hækkesaks være en hyggelig beskæftigelse. Bruger man en saks med udveksling, bliver arbejdet næsten let.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er samtidig, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man opdager reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hele hækken grundigt først.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. Den skal derimod være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes ikke i toppen, før den har nået at få den ønskede højde.

Oprydning i blomsterbedet

De sidste forårsløgblomster er ved at være helt visnet ned, og de slappe blade kan fjernes, hvis de skæmmer. Det giver samtidig en god anledning til at få ryddet op i bedene og luget og løsnet jorden. Det er bedst at gøre i en fugtig jord, så er man ikke så heldig at få nogle store byger i løbet af ugen og ikke har vandingsforbud, kan det være en god idé at vande, da det gør arbejdet lettere og gavner planterne.

Hvis ikke planterne i blomsterbedene allerede står at tæt, at de udgør et grønt jorddække, kan man jorddække med for eksempel barkflis. Det vil sænke behovet for vanding af bedene hele sommeren, og kommer det på i et lag på 15 cm, vil det samtidig hindre ukrudt i at spire.

Lad græsplænen være gul

Mange steder er græsset både gult og vissent og giver et trist indtryk i haven. Men der er ingen grund til at bruge mange liter vand på at holde plænen grøn. Så snart, de første regnbyger får vandet jorden, vil græsset spire igen.

Har man ukrudt i plænen, vil mange af dem stadig stå grønne, og det kan være med til at give indtryk af en frisk, grøn plæne. Skal ukrudtsplanterne klippes, inden de kaster frø, skal plæneklipperen sættes på højeste trin, så det halvtørre græs, der er tilbage i plænen, ikke klippes længere ned end højst nødvendigt.

Hold øje med skader på træer og buske

Træer og buske kan begynde at visne og smide blade, når det er så tørt som nu.

Overvej om det er særlige forhold, der har svækket de visnende træer eller buske, så de er blevet mere udsatte for påvirkninger af tørken. Har der været gravet omkring planterne i vinterens løb, så rødderne er blevet beskadiget? Har de været hårdt beskåret? Har de pludselig fået ekstra sol eller skygge fra nybyggeri eller fældning af træer? Eller står de dårligt placeret i forhold til at trives optimalt? Den sene frost, vi fik i foråret, kan også have skadet aktive rødder, der har ligget højt i jordoverfladen og knap været i hvile i den milde vinter.

Udplant de sidste planter

Det er om at benytte chancen for at plante de sidste udplantningsplanter nu, hvor det endelig er blevet overskyet vejr.

Den mængde regn, som loves, er de fleste steder i landet langt fra nok til at sikre udplantningsplanterne en god start. Hvis jorden er meget tør, så grundvand hele stykket inden plantningen eller vand flere gange i plantehullet, så jorden bliver godt fugtig i dybden, og de nyplantede planters rødder søger nedad efter vandet.

Efter plantning vander man godt omkring planterne, og overfladen af jorden enten kultiveres, så den bliver løs og let, eller der rives tør jord ind over den fugtige jord. Hvis det er muligt, dækkes jorden med et godt lag jorddække, så rodzonen holdes mest mulig fugtig, mens planterne etablerer et godt rodsystem.

Så nye hold af salat

Selvom salatplanterne har hængt lidt i varmen, så er der masser af salat, og meget mere er på vej. Men allerede først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi sørger for at så et ny hold nu og derefter sår lidt nye frø hver 2. uge gennem juli måned. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, kan man sikre sig, at der altid er salat i en høstegnet størrelse.

Læs mere om forskellige salaters udviklingstid i Salatsorter og salattyper

Så de to-årige blomster

Her i juni er det et godt tidspunkt at så frø til alle de to-årige blomster som eksempelvis fingerbøl, forglemmigej, stedmoderblomst, hornviol, gyldenlak, marieklokke, skarleje og vellugtende aftenstjerne.

Frøene kan sås i potter og bakker eller sås direkte på et jordstykke, hvor de kan spire og gro, indtil de i sensommeren kan blive plante ud på det sted, hvor de skal blomstre til foråret. Hvis frøene sås i et frilandsbed, bør de sås i overskyet vejr, og kommer der ikke regn, kan det være nødvendigt at holde bedet fugtigt, til frøene spirer.

Man kan købe frø efter bestemte farver og former, eller man kan selv høste frø, hvis man allerede har planterne i haven, og de er ved at have modne frøstande. Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre, men der kan være både stolthed og spænding ved at dyrke blomster af egne frø.

Skadedyr og sygdomme i juni

De fleste angreb fra skadedyr og sygdomme på planterne i haven er som regel kun mindre angreb, der ikke svækker planterne nævneværdigt. Men ind i mellem sker der større angreb af forskellig slags. Noget af det kan og bør man gøre noget ved, andre gange må man melde pas og lade naturen gå sin gang, hvis planterne er træer, der er så store, at bekæmpelse er umulig. Og nogle gange er der slet ingen grund til bekymring.

Allerede i maj begyndte man at kunne se visne blade indspundet i kraftigt spind fra spindemøllene på æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle. Inde i spindene finder man masser af spindemøllenes larver, som er i gang med at æde bladene på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne, men tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektivt. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne.

Bladlusene huserer også lige nu i så store mængder, at træernes blade bliver helt klistrede af det sukkerholdige stof, som lusene udskiller. Det sukkerholdige stof drypper videre, så har man havemøbler stående under angrebne træer og buske, er det en god idé at flytte dem til et andet sted i haven for en tid.

Roserne bliver også næsten altid angrebet af bladlus. Man kan vælge at lade lusene være og nyde roserne på afstand, så man kun ser det smukke. Normalt kommer der nyttedyr og æder lusene, så roserne efter en uges stort set er fri for bladlus. Eller man kan gå i krig og spule de fleste af lusene af med en hård vandstråle og mase resten med fingrene.

Bladlus udvælger sig planter, som er stressede, så derfor er det en god idé at sørge for, at de har det bedst muligt – så lige nu gælder det om, at de ikke mangler vand.

To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er svampesygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser, som er helt visne på et ellers sundt træ med grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Det smitter oven i købet fra træ til træ. Alle angrebne skud skal skæres af og brændes, og man skal skære så langt tilbage, at man er sikker på, at hele det smittede område er væk.

Styr skadedyrene med en naturlig have

Jo mere haven er indrettet med få slags planter, sirligt revne bede og uden grønt og brunt jorddække, jo større er risikoen for, at der kommer alvorlige angreb af skadedyr og sygdomme.

De fleste angreb af skadedyr og sygdomme kan forebygges ved at lave en mangfoldig have, så der kommer flere insektædende fugle, flere svirrefluer, mariehøns osv. Hvis man vælger at bruge insektgift i haven, så dræber man også de nyttige insekter, og så har bladlus og andre skadedyr frit spil. Der overlever altid nogle, eller de flyver ind udefra, og så er man dårligere stillet.

Det handler om at efterligne naturens måde at indrette sig på. Mange plantearter, mange slags vegetation, skjulesteder og fødeplanter til de nyttige insekter, fuglekasser og redemuligheder til fuglene. Desuden er det vigtigt, at der er lys og luft omkring planterne, og at de har optimale voksesteder.

Læs mere om de nyttige dyr i haven i Lær nyttedyrene at kende.

Invitation til snak om økologiens mangfoldighed

Fredag den 29. juni inviteres alle interesserede til en snak om økologiens mangfoldighed i Hou ved Mariager. Snakken tager udgangspunkt i en markvanding på økologisk dyrkede marker, hvor danske frilandsgrøntsager står mellem hinanden til direkte levering eller der dyrkes små parceller med gamle, sjældne eller helt nye kornarter til forskellige forsknings- og udviklingsprojekter.

Er du interesseret i at høre mere om og selv deltage i snakken om, hvor økologien bevæger sig hen i disse år, så læs mere og tilmeld dig arrangementet her >

Kom på højskole med Praktisk Økologi

Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, har fået en unik mulighed for at forære en række pladser til højskolekurset »Grøntsager & grønne sager« til foreningens medlemmer.

Højskolekurset afholdes på Jyderup Højskole den 8. – 14. juli, og hvis du kunne tænke dig at blive en del af et økologisk netværksmøde, klogere på at dyrke have, blive selvforsynende med grøntsager og få jord under neglene, så er det her stedet.

Læs mere om kurset og programmet >

Højskolekurset har en værdi af 4.000 kr. (inkl. forplejning/overnatning på delt værelse), og de gratis pladser uddeles efter først til mølle-princippet. Kurset er gratis, men du skal betale et depositum på 1.000 kr., som du får tilbage, når kurset er afholdt.

Så vil du af sted og blive meget klogere på økologisk dyrkning af grøntsager og grønne sager, skal du inden ugens udgang sende en mail til sommerkursus@praktiskoekologi.dk med tre gode grunde til, at du vil med på højskoleopholdet samt dine kontaktoplysninger.

Pladserne uddeles kun til medlemmer af Praktisk Økologi, men det er ligegyldigt, om du har været medlem i kort eller lang tid. Du kan såmænd også nå at melde dig ind i foreningen nu og få chancen for en af de gratis pladser til højskolekurset.

Bliv medlem af Praktisk Økologi >

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 24

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider