Havenyt uge 33, 2018

Så kom der endelig en god gang regn til hele landet. Nogle steder mest som silende regn og andre steder som gevaldige tordenbyger, der fik ikke bare havens krukker til at svømme over, men også kældrene. DMIs tørkeindeks bliver dagligt mere grønt og mindre rødt og orange, og med udsigten til flere byger, kan man ånde lettet op og nyde, at der ikke skal vandes på friland i et stykke tid.

En del af havens buske og træer nåede at tage skade af tørken, og da jorden endnu ikke er våd i dybden i hele landet, kan de stadig fortsætte med at smide visne blade, som om vi var langt henne på sæsonen. Det er en forsvarsmekanisme, og de fleste af de ramte træer og buske vil heldigvis komme sig allerede næste år, selvom der kan være skadevirkninger et par år frem.

Men lad os nu fryde os over planterne, som igen står strunke og ranke, og som med naturens vanding af den tørre jord atter begynder at vokse videre, blomstre og sætte bælge, frugter og bær.

Grønne valske bønner er en delikatesse

Køkkenhaven har allerede givet gavmildt her i august, og med regnen kommer der endnu mere. En af de lidt oversete afgrøder i køkkenhaven er de valske bønner, hvilket er synd, da de kan være en stor delikatesse.

De store, grønne bønner tages ud af bælgene og blancheres nogle minutter, til man kan smutte den grønne bønne ud af det hvidlige yderste hindelag. Valske bønner smager dejligt kogte i en simpel ret, hvor de serveres med lidt god olivenolie og drysses med flagesalt, som man gør sydpå.

Kogte og snittede grønne bønner eller voksbønner vendt i en olie-edikkedressing med hvidløg er også en velsmagende og enkel ret. Der kan tilsættes skivede tomater, som der nu er en hel del modne af både i drivhus og på friland. Et drys persille kan også anbefales.

Husk at lade et par håndfulde af de valske bønner blive på planten og modne, så der er frø til næste års såning.

Tag frø af overmodne ærter

Hænger der overmodne ærter tilbage på planten, er de ikke meget værd spisemæssigt. Hvis man lader dem sidde og tørre, kan man imidlertid høste dem til frø, som man kan så næste år. Er der mange overmodne bælge på samme plante, kan man trække planten op og hænge hele planten til tørre i en carport eller under et tagudhæng, hvorefter man kan indsamle de tørrede ærtebælge.

Ærter er som regel selvbestøvende, så hvis der er nogle meter mellem ærtesorterne, vil der som regel ikke ske krydsbestøvning mellem de forskellige sorter. Har man kun én sort i haven, er der ingen problemer.

Det kan man så i august

Fra midt i august er der stort set ikke flere grøntsager, man kan nå at så. Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset, og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet.

Man kan dog stadig så japanradiser og ræddiker, og til høst i småbladsstadiet kan man så orientalske bladgrøntsager og forskellige salattyper, ligesom spinat kan sås den næste måneds tid. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår.

Så salat til efterårsbrug

De første hold af salat er forlængst gået i stok, og har man ikke fjernet dem, står de nu meterhøje og pynter i bedet. Hvis man ikke skal bruge jorden til at så ny afgrøde på, kan man lade nogle af salatplanterne stå og blomstre. Hvis der kommer tilpas tørt vejr i sensommeren, kan man høste salatfrø til såning næste forår.

Hvor der er fri plads i køkkenhaven, kan man så et nyt hold salat til brug i efteråret. Lige nu er det allersidste chance for at så, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigstudviklende sorter til efterårsdyrkning. Ellers kan man så nogle af de mange flotte sorter af pluksalat.

Få inspiration til salatsorter, du kan så nu, i »Salatsorter og salattyper« >

Tag kartoflerne op

Hvis man ikke allerede har taget kartoflerne op, er det en god idé at få det gjort, så snart jorden igen er tør nok til det. Inden kartofler tages op, skal de dog have en periode på en tre ugers tid efter nedvisning eller aftopning, hvor de kan danne et robust lag skind, så de er i stand til at holde sig efter optagning. Tørken har i år fået mange kartofler til at danne et robust skind meget tidligt.

Ideelt skal kartofler tages op en dag med sol og gerne blæst, så de hurtigt kan tørre ude i solen, inden de gemmes væk et mørkt sted. Bortset fra denne lyntørring, må kartofler ikke opbevares i lys, da de så bliver grønne og kommer til at indeholde solanin, som kan give mavesmerter ved indtagelse.

Læs mere i »Optagning og opbevaring af kartofler« >

Hvis man vil gemme egne kartofler til lægning næste år, er det vigtigt kun at gemme knolde fra helt sygdomsfri toppe. Naboplanterne skal også være sygdomsfri. Læggekartofler tages fra ved optagningen og her skal man ikke smide de grønne væk. Grønne læggekartofler er mere robuste og angribes mindre af råd under opbevaringen.

Når man har taget kartoflerne op, er der et dejligt stykke bar jord. Hvis man ikke sår en af de planter, som er nævnt længere oppe i teksten, kan man så efterafgrøde i form af grøngødning på kartoffelstykket.

Så grøngødning på bar jord

Generelt bruger haveejere meget energi og tid på at tilføre jorden organisk materiale i form af gødning og kompost, der nedbrydes, så planterne kan få den næring, som de behøver. Hvis der ikke er planter til at optage de frigivne næringsstoffer, er der fare for, at de udvaskes til ingen nytte i haven og til skade for vandmiljøet.

Det kan man forhindre ved at så grøngødning på bede, hvor der er bar jord i august. Grøngødningsplanterne vil optage og oplagre en del af de eksisterende plantenæringsstoffer vinteren over. En mindre del af grøngødningen kan eventuelt være kvælstofsamlende planter, så man ikke kun opsamler næringstoffer, men også tilfører haven nye ressourcer af kvælstof.

Havens jord skal så vidt muligt være dækket med grønne planter helt frem til først i november, for først da er jordtemperaturen så lav, at nedbrydningen af organisk materiale er minimal. På sandjord og steder med meget vinternedbør er det dog en fordel at så en overvintrende type af grøngødning, da kvælstof her også udvaskes hen over vinteren

Læs mere om fordelene ved grøngødning i »Såning af grøngødning« >

Hjælp tyngede frugttræer

Kullingen i sidste uge fik tyndet ud i frugterne på frugttræerne, men de kan stadig være tæt besat med æbler og pærer, der vokser og bliver tungere for hver dag. Det er derfor en god idé at se træerne efter og vurdere, om grenene vil kunne holde til vægten fra frugterne, som vil øge deres vægt betragteligt den næste måneds tid.

Det er ærgerligt at få ødelagt en pænt træ ved, at en gren knækker under vægten. Det vil også efterlade et stort sår, der vil give adgang for angreb af diverse plantesygdomme.

En tommelfingerregel siger, at der gennemsnitligt skal være 1–2 håndsbredde mellem frugterne. Stor afstand giver store flotte frugter, men færre kilo.

Fjern de gamle skud på sommerhindbær

De sidste sommerhindbær er desværre spist for denne gang, og det er nu tid til at fjerne alle de gamle skud, som har givet hindbær i sommer, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der vil give bær næste år.

Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge. Det er lige nu let at se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade.

Når alle de gamle skud er fjernet, udtyndes de nye skud til 10–15 skud pr. løbende meter hindbærrække.

Dræbersneglene kommer igen

Dræbersneglene har haft det hårdt i den tørre tid, og der har været fred for deres hærgen i de fleste haver. Men med det vådere vejr, kommer de frem igen, og fra nu af og de næste mange uger vil de lægge en masse nye æg. Vil man begrænse antallet af sneglene næste år, er det derfor en god idé at holde øje med og destruere deres æg ved at kvase dem eller overhælde dem med kogende vand.

Sneglene lægger hvide, runde æg på 3–4 mm i æghobe med omkring 30 stk. samlet på steder, hvor de er beskyttet mod udtørring som under brædder, potter o.l. Kun i løs jord lægges de nede under jordoverfladen. Jagten på dræbersneglenes æg skal sættes ind her i midten af august, og ved en seriøs indsats kan man effektivt begrænse næste års snegleplage.

Men man kan ikke gøre det alene. Bor man i et område med tilstødende haver, er det vigtigt, at man snakker med naboerne om en fælles indsats. Alle skal bidrage til at få fjernet så mange snegle og snegleæg som muligt, da det er den eneste vej til at reducere antallet i næste sæson

Hvis man ikke allerede har dræbersnegle i området, så kan det være en god ide at undersøge nye planter meget grundigt for snegleæg, inden de plantes ud i haven. Det gælder også planter købt på planteskoler.

Læs mere om jagten på snegleæg i »Snegleæg i hobetal« >

Kom til Grøn Festival

Økologiens Have holder Grøn Festival den 26. august i haven i Odder. Her kan man møde organisationer og firmaer, der har en bæredygtig og økologisk tankegang til en snak og smagsprøve på produkter og grønne løsninger.

Der er også et fuldt besat program, hvor man kan deltage i debatter om grønne emner, få øjnene op for nye grøntsager eller krydderurter ved smagsprøverne i madteltet eller deltage i en af rundvisningerne om bier eller Økologiens Have. Man er også velkommen til selv at gå på opdagelse og finde ny inspiration i den store økologiske demonstrationshave.

Det er en festival for hele familien. Der er spændende madboder, underholdning med flere bands og legeområde, dyr, bål og snobrød og cirkus for børnene.

Se mere om festivalen og programmet for dagen her >

Husk de åbne havelåger til de giftfrie haver

Er du nysgerrig på at se, hvordan man kan lave en giftfri, levende og økologisk have, så besøg en af de mange haver, som åbner havelågerne op i weekenden.

Læs mere om de åbne haver og find en nær dig >