Havenyt uge 43, 2018

Så kom efterårsvejret med regn og rusk og satte punktum for dette års havesæson. Det er lidt vemodigt at sige farvel og tak for denne gang, men så må man tænke tilbage på, hvor heldige vi har været at få lov at nyde en oktober med så mange solfyldte dage.

De mange strålende og lune solskinsdage har betydet masser af udeliv i haven og god tid til at anlægge, omlægge og ordne haven. Man har kunne plante, luge, vinterdække og rydde op uden at skulle være iført lagvis af varmt og vandtæt tøj, som ellers kan være obligatorisk påklædning for årstiden.

Forhåbentligt har man også nået at nyde solen og de blomster, grøntsager, frugter og bær, vi har kunne høste i rigelige mængder og ganske langt hen på sæsonen. Selv her sidst i oktober kan man mange steder i landet stadig høste endnu en lille skål fuld af efterårshindbær toppet med et par af de remonterende jordbær.

Status på haven

Haven er ved at takke af for i år. Der er stadig lidt sommerblomster i bede og krukker, men nogen overdådighed er der ikke tale om. I køkkenhaven er de sidste bønner, ærter og salat klar til at blive plukket, medmindre de er blevet ramt af den første nattefrost. I drivhuset hænger der stadig cherrytomater og chilier, som langsomt ændrer farve fra grønt mod orange og rødt. Men ellers er der snart kun vintergrønsagerne tilbage i køkkenhavens bede.

Havearbejdet aftager så småt, og der mangler reelt kun at blive høstet det sidste eller beskytte blivende afgrøder mod frost. Heldigvis kan der endnu være en hel del uger tilbage, inden vinteren sætter ind for alvor, og der bliver grund til at dække.

Men inden man erklærer, at man er færdig med årets køkkenhavedyrkning, er det en god idé at lave status over årets dyrkning. Tag en tur tundt i haven og skriv ned, hvor de forskellige ting har været dyrket, hvordan dyrkningen gik, om man kunne lide de grøntsagssorter, der blev dyrket, om man fik dem spist, eller de stadig står urørte i bedet osv.

Det er også en god idé at lave en vurdering af om antallet af de forskellige slags grønsager. Dyrkede man for lidt, lige tilpas eller for meget? Vintergrønsagerne må man selvfølgelig vente med at vurdere, men for sommergrønsagernes vedkommende, er der allerede fare for, at man begynder at glemme detaljerne.

Alle disse oplysninger er vigtige, når køkkenhaven 2019 skal planlægges. Man kan ikke huske det om nogle måneder, så skriv det ned nu. Beskriv også gerne sommeren 2018. Den var usædvanlig med sin langvarige tørke, men måske er det ikke sidste gang, og så er det rart at kunne trække de gamle erfaringer frem igen.

Læs også artiklen »Gør status over køkkenhaven« >

Vælg den lette oprydning af haven

Her sidst i oktober griber oprydningstrangen mange haveejere. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned, og bladene skal fjernes. Men hvis man vil rydde op i haven her i efteråret, så bør det gøres med omtanke, da det ellers let kan gøre mere skade end gavn.

Problemet er, at alle den grundige oprydning måske nok får haven til at se ryddelig ud, men den kan have nogle uheldige virkninger:

– Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren, hvis den er bar.

– Stauderne klarer overvintringen dårligere, hvis bladene fjernes.

– Der bliver færre regnorme, da blade og planterester er deres føde.

– Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.

– Man snyder sig selv for synet af flotte frøstande og rim- og isbelagte planter på kolde vinterdage.

Det er en god idé at være nænsom i oprydningen i haven om efteråret og finde en balancegang mellem en pæn vinterhave og hensynene til jorden og havens beboere.

Et eksempel er havens blade, der ikke bør puttes i plastiksække og køres væk, men i stedet bruges til at beskytte både planter og dyr gennem vinteren. Samtidig vil naturen af sig selv rydde op i løbet af vinteren ved at lade regnormene æde bladene, og fuglene æde nedfaldsfrugter og frø.

Behold bladene i haven

Man ødelægger naturens kredsløb i haven, hvis man fjerner bladene fra den. Og det er bedre at lade bladene ligge på jorden end at kompostere dem.

Bladene kan gøre gavn hen over vinteren som:
– Føde for regnorme og smådyr
– Overvintringsted for nyttedyr
– Beskyttelse af jorden mod kulde, udtørring og slagregn.

Blade er et stort gode, der kan bruges til mange ting i haven, men naturligvis skal man ikke lade dem ligge, hvor de kan være til gene. Efterhånden som de falder af træerne, kan man rive dem sammen på eksempelvis gangarealer og græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr.

Er der stedsegrønne buske med store grønne blade som for eksempel rododendron, mahonie eller storbladet laurbærkirsebær i haven, skades disse planters flotte blade let, når jorden fryser til. Der kan opstå bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, at der sker svidningsskader. Hvis man lægger et tykt lag blade under buskene, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade.

Læs mere i artiklen »Behold bladene i haven« >

Skab gode overvintringsteder

I løbet af sommeren har man sikkert ønsket, at der havde været mange flere nyttedyr til at æde lus og andre skadedyr i haven. Men det er ikke nok at tiltrække nyttedyr ved at dyrke en masse insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven.

Det gælder både snyltehvepse og svirrefluer, men også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, løbebiller, skolopendere og rovmider. Fælles for alle disse nyttedyr er, at de behøver planteaffald og grenbunker at gemme sig under om vinteren. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år.

I en have med liv er det derfor en kompromis mellem en pæn have og en have med gode overvintringsteder. Det gælder også pindsvinet, som sætter pris på en kæmpe grenbunke, gerne kombineret med en trillebørfuld blade eller to. Har man ikke plads til den slags bunker, kan man også både købe og selv bygge et pindsvinebo.

Naturhistorisk Museum har flere forslag til, hvordan man kan skabe overvintringsteder for pindsvinene i haven. Læs mere her >

Overvejelser om hække

Efteråret er det bedste plantetidspunkt. Men inden man planter eksempelvis ny hæk i haven, bør man tænke sig godt om. Man bør gøre sig overvejelser om, hvorvidt det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, og om den skal være løvfældende eller stedsegrøn.

Derfra kan man udvælge nogle arter og blandt dem vælge den, der passer bedst til ens yderligere behov og de specifikke forhold i haven. Man kan også tage værdien for fugle og insekter i betragtning ved at undersøge blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om den valgte hæk vil give gode redemuligheder for havens fugle.

Læs mere i artiklen »Vælg din hæk med omhu« >

Plantning af hække

Når man skal plante ny hæk, kan det blive en bekostelig affære, hvis hækken skal være lang. Der fås både barrodede og pottede hækplanter, hvor de barrodede er de billigste. Hækplanter fås også i flere højder, hvor prisen afhænger af højde og kvalitet. Man kan vælge en billig løsning med små og unge planter, der har den laveste pris, større og ældre planter der koster lidt mere pr plante, eller en færdighæk som er den dyreste løsning. Her må man veje økonomi op mod ønsket om at få omkranset haven med en fuldvoksen hæk hurtigst muligt.

Hækplanter har et mærkningsystem med angivelse af alder og højde. Højden angives i cm og typisk i intervallerne: 20–40, 40–60, 60–80 og 80–100 cm. Planternes alder angives med tal, som er adskilt af skråstreger. Det første tal angiver antal år som frøplante, det næste som priklet og det sidste antal år som udplantet. Der kan f.eks. stå 0/2/2/50–80, hvilket kan læses som, at planten ikke er sået, men har stået som priklet i to år, udplantet i to år og nu er mellem 50 og 80 cm høj.

Det er ikke altid en fordel at vælge den højeste hækplante. En mindre og godt forgrenet plante er oftest at foretrække for en lang ranglet plante, da det giver en tættere hæk. Færdighæk er formet som hæk og har været klippet på siderne i et par år. De sælges i højder på 1,5 eller 1,8 m. Hvor mange planter man skal bruge pr. m er helt afhængig af arten.

Læs mere i artiklen »Plantning af hæk« >

Det er for sent at plante stedsegrønne buske og hække nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker. Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning, medmindre man køber en stor plante. Men en klippet taks- eller buksbokhæk er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år. Desuden er de stedsegrønne hække faktisk lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække.

Få farver i efterårshaven

Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver i haverne. Røde bær på kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild- og havtorn, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel. Af de mere ualmindelige kan nævnes Leycesteria formosa med de violette bægerblade og frugter, Sølvvin med de turkis og rødviolette frugter, og glasbær med de skinnende små violette bær.

Man kan vælge for udseendets skyld alene, eller for bær der samtidig vil kunne give føde til fuglene. Men man kan også gå efter dekorative buske og træer med spiselige frugter til eget forbrug.

Find inspiration i folderen »Dekorative træer og buske med spiselige frugter« >

Men det er ikke kun bærrene, som er smukke her i efteråret. Bladene på buske og træer lyser op i spektakulære farver, særligt når solen skinner på den. Det gælder ikke mindst vin-, figen- og kirsebærblade og alle de prydtræer og -buske, som er kendt for flotte efterårsfarver, som f.eks. hjertetræ, surbær, troldel, benved og hjortetaktræ. Man kan stadig nå at plante, hvis man gerne selv vil have en efterårshave fuld af glødende farver.

Læs mere i artiklen »Træer og buske med glødende høstfarver« >