Havenyt uge 48, 2018

Kolde morgener med rimfrost drysset over græsplæne, buske og andre planter i haven varsler meget passende, at vi står på tærsklen til den første vintermåned. Kulden sætter en stopper for de sidste sommerlige indslag i haven, og efterhånden er der kun få blade på nogle enkelte træer.

Selv om haver og landskab ser uvant åbne ud, er det samtidig smukt igen at kunne nyde træernes stammer og grenskelet. De stedsegrønne får også deres tid nu. De skaber små oaser i haven med læ og giver en vinterlig stemning, der minder os om, at julen er lige om hjørnet.

Stadig er der dog ting, man kan gøre ude i haverne, og har man ikke fået taget georgineknolde op, høstet sine sommersorter og beskyttet rodfrugterne, så er det nogle af de ting, som man bør prioritere på havens to do liste.

Beskyt rodfrugterne

Selvom man ikke har nået at få dækket alle de frostfølsomme afgrøder i køkkenhaven, så er der en mulighed for, at en del af dem har overlevet de seneste nætters nattefrost, da jorden stadig er lun.

Der er antagelig ikke sket det store med de rodfrugter, som har hele roden i jorden. Persillerødder og gulerødder tager ikke skade af lidt nattefrost, så længe jorden er lun. De rodfrugter, der stikker op ad jorden, kan potentielt have taget skade. Det er majroer, rødbeder, kålroer, knudekål og knoldselleri, men også nogle gulerodssorter har det med at vokse op over jordniveau. Men måske har de klaret det alligevel, det bør tjekkes, inden de opgives.

Under alle omstændigheder er det en god idé at få dækket ikke ødelagte rodfrugter nu, hvis man har en større beholdning i jorden. Vinteren vil jo komme, selvom vi senere på ugen igen får mildere vejr.

I de fleste haver er der masser af blade, som kan rives sammen og bruges til at dække rodfrugterne med. For at holde på bladene er det nødvendigt at dække med et lag fiberdug eller lignende. Det er en god mulighed for at genbruge gamle stykker fiberdug, der fungerer fint til formålet, selvom de er snavsede og måske lidt hullede. Bladene og især fiberdugen dæmper også vinden og virker isolerende, så man kan hente rodfrugter selv i frostperioder.

Høst sommersorterne

Hvis man stadig har mange sommerporrer stående, så er det en god idé at få dem høstet og anbragt i fryseren, da de ødelægges af gentagen og hård nattefrost.

De skal ikke blancheres inden frysning, blot skæres ud i passende stykker. Mere hårdføre efterårssorter plejer at kunne klare december måned med, men så snart vinterkulden for alvor sætter ind, er det kun de deciderede vintersorter, der kan stå distancen og holde til at fryse gang på gang afbrudt af milde tøvejrsperioder.

Det samme gælder rosenkål. Er det ikke hårdføre vintersorter, man har stående i haven, så skal man skynde sig at bruge alle de små lækre grønne roser i løbet af de par næste uger. Alternativt kan man lægge nogle af dem i fryseren, selv om det forringer både smag og konsistens i forhold til de friskplukkede.

Stedsegrønt giver stemning

Om sommeren kan man godt tænke, at de stedsegrønne træer og buske er lidt kedelige, og man glemmer tit, at vi i Danmark har fem lange måneder, hvor de løvfældende træer og buske står med bare grene. Haven bliver mere hyggelig og indbydende i vinterhalvåret, hvis der er nogle stedsegrønne indslag.

De stedsegrønne hække, buske og træer giver vinterhaven struktur og læ for folk, fæ og fugle. De kan samtidig meget praktisk lukke af for en mindre pæn udsigt og forhindre indsigt fra gader, veje og offentlige stier, hvis man er generet af den slags.

Stedsegrønne hække og buske dæmper blæsten og giver et bedre mikroklima i haven året rundt. Fuglene er også glade for de stedsegrønne, der giver overnatningssteder og steder, hvor der er læ for vind og vejr i vinterhalvåret.

Nåletræer er stedsegrønne, der både er gode redetræer og skjulesteder for fugle, og giver haven karakter på grund af deres skulpturelle virkning.

Men det er vigtigt at vælge de rigtige arter i forhold til havens størrelse, jordbund og lysforhold. Det kan eksempelvis være skovfyr til sandjord, sortfyr til tør kalkholdig jord, bjergfyr, penselfyr eller canadisk hemlock til den lille have, og så er der selvfølgelig ene, lærk og taks. Fyr har som store træer også en meget flot bark.

Læs mere i artiklen »Nåletræer kan give haven karakter« >

Det hele behøver dog ikke kun at være nåletræer. Der er også buske med vinter- eller stedsegrønne blade som eksempelvis laurbærkirsebær, kristtorn, vedbend, mahonie og buksbom. Her op til jul skal man heller ikke glemme mistelten. Den er en stedsegrøn busk, men også en halvsnylter, der stjæler vand og mineraler fra det træ, den vokser på.

Normalt er det mest om sommeren, at vi besøger parker og haver, men det er en god idé også i vintermånederne at have øjnene åbne for inspiration til stedsegrønne planter, der kan være med til at skabe en interessant og smuk vinterhave.

Læs mere i artiklen »Inspiration til en vintergrøn have« >

Der kan stadig plantes

Efter sådan en inspirationstur, kan man godt få lyst til at plante stedsegrønt i haven lige nu, men det bør vente til april, når vinteren er ovre.

Derimod kan man stadig plante løvfældende træer, buske og roser. December er faktisk bedste plantemåned for bøg, da planterne først her er så afmodnede, at de overlever vinteren bedst muligt. Og når vejret slår om senere på ugen, kan man på de milde dage igen arbejde med jorden uden at få alt for kolde fingre.

Pyntegrønt fra haven

En yderligere fordel ved at have stedsegrønne i haven er, at de kan levere pyntegrønt til julens dekorationer. Mange af dem kan slet ikke købes i butikkerne, og de er ganske gratis, når man henter dem i sin egen have.

De stedsegrønne træer og buske skal have en vis størrelse, inden man nænner at klippe af dem. Men har man det, får man mulighed for at lave anderledes og personlige dekorationer. Man kan også i løbet af december opdatere eller lave en ny og flot adventsdekoration med friskklippet grønt og bær, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud. Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt frisk og dufter af mere.

Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde en adventskrans. Det kan bedre betale sig at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatrende buske), da det er disse arter, som er mest dekorative og samtidig dyrest at købe op mod jul.

Læs mere i artiklen »Pyntegrønt fra egen have« >

Dekorativt gravpynt

Det er også tiden, hvor mange køber gravpynt til familien gravsted, hvis man har et sådan. Lige nu ligger der masser af gravpynt til salg på planteskoler, blomsterhandlere og i supermarkeder, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle meget flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe.

Der er masser af ting at finde i haverne til gravpynt som bær, stedsegrønne blade, visne blomster, mos, lav, smukke grene og kogler. Det kræver selvfølgelig, at man har plantet mange forskellige slags planter i haven. Alternativt kan man tage en tur i skoven.

Hent pynt i skoven

Skoven giver mange muligheder for at samle dekorative små grene, barkstykker, gran- og fyrkogler, mos, lav og svampe.

Men der er ikke frit slag med hensyn til at hente ting i skovene, ligesom der også er forskel på, hvad du må samle i private og offentlige skove. Tommelfingerreglen i en offentlig skov er, at du må samle en posefuld til eget brug.

De specifikke regler står i lovningen, men det er lettere at læse de praktiske vejledninger på Miljøstyrelsens hjemmeside i artiklen »Hvad må jeg samle?« >

I områder, hvor der skæres til pyntegrønt, er det ikke tilladt at indsamle pyntegrønt. Heller ikke selvom det ligger rester, der er smidt på jorden. Til gengæld kan man være så heldig at bo i nærheden af et areal i en statsskov, hvor man gratis kan hente grene og kviste af gran her op under jul. Det annonceres ofte i de lokale aviser eller med skilte i skovene.

Dekorative snebær

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af irriterende rodskud, og den skal klippes flere gange i løbet af sommeren for at holde sig pæn.

Men her i november er det hele tilgivet, når den står fyldt med hvide bær på lange tynde grene. Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser flot ud nogle dage. Snebærrene holder ikke længe, men når de flotte hvide bær bliver mindre pæne at se på, kan man jo hente et par nye grene i haven og måske kombinere dem med et par grene med røde hyben eller andre røde bær.

Driv blomsterløg

Hvis man synes, at det er lidt for tidligt at starte med juledekorationer i den store stil, kan man i stedet drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning.

Læs mere i artiklen »Forårsløg til drivning« >

Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de stadig vil kunne nå at danne et godt rodnet og komme med tidligere blomstring end ude i haven.

Blomstrende busk i november

Kejserbusken, Virburnum × bodnantense, har i år allerede blomstret i nogen tid med sine små hvide blomster, der dufter sødt af vanilje.

Kejserbusken blomstrer afhængig af vejret fra november og helt frem til marts, men går lidt i stå i frostperioder. Busken kan blive 2–3 meter høj, og en busk i den størrelse fyldt med hvide blomster kan på den her årstid få de fleste forbipasserende til at kigge en ekstra gang. Den er derfor også god at placere nær en af havens vinterbænke.

Prøv noget nyt

På www.havenyt.dk har vi i en uges tid kørt en afstemning, hvor vi spørger læserne af Havenyt.dk, om de har prøvet at dyrke i jorddække. Afstemningen kører en uge mere, men en midtvejsstatus siger, at det kun er 22%, som har dyrket i jorddække. 31% melder nej, og at det er helt nyt for dem, og 47% at de ikke har, men gerne vil prøve at dyrke i jorddække.

Hvis du er en af de sidste 47%, så kan du finde inspiration i de to seneste artikler, som er lagt på Havenyt.dk. Her får du praktiske anvisninger og gode tips til at komme i gang.

Læs artiklen »Dyrkning uden jordbearbejdning« her >

Læs artiklen »Dyrk kartofler i jorddække« her >

Artiklerne har tidligere været trykt i Praktisk Økologis medlemblad. De lægges på Havenyt.dk som eksempler på, hvad det er for en slags viden, man kan få mere af, når man er medlem af Praktisk Økologi og får bladet sendt til postkassen seks gange årligt.

Vil du have mere af den slags artikler, kan du melde dig ind i Praktisk Økologi her >

Kender du en, som ville blive glad for at få inspirerende artikler om praktisk, økologisk dyrkning, så kan et medlemskab også gives som julegave med ekstra gode rabatter på haveforklæder, plakater m.m.

Køb et medlemskab som julegave her >