Havenyt uge 8, 2018

Af Mia Stochholm, redaktør på Praktisk Økologi

Med udsigt til en lang periode med frost dag og nat er der ikke meget at gøre i haven andet end at nyde de ting, der trodser kulden, fordi deres DNA fortæller dem, at det er lige nu, de er på deres højeste.

Havearbejdet foregår stadig oven over jorden, og når jorden er frossen, generer vi ikke nogen eller noget ved at gå ovenpå jorden og klippe staudetoppe, samle knækkede grene til et kvashegn eller køre en tung trillebør med møg ud i en kompostbunke, hvor den kan ligge klar til sommer.

De visne staudetoppe er vigtige for haven

Staudetoppe indeholder mange frø, og bør derfor sidde så længe som muligt, så fuglene og smådyrene kan spise og søge ly i dem. Staudetoppene klippes kun af æstetiske grunde, da planten overlever uanset. Hvis ikke man vente, kan man godt nyde vintervejret og skære toppene af så langt nede ved planten som muligt. Stilkene/frøstandene skæres i mindre stykker og lægges på jorden i bedet, så livet i jorden næres.

Man ser stadig mange staudebede, hvor jorden holdes pinligt ren mellem buske og stauder. Ofte får denne jord en mosbelægning og ser hård, iltfattig og død ud – den nærmest skriger på organisk materiale. Jorden holdes levende og selvsupplerende med næring ved en kontinuerlig tilførsel og vissent/afklippet plantemateriale. Det kaldes fladekompostering, når man ikke samler materialet ind, men lader det ligge og kompostere direkte på jorden.

Temperatursvingningerne er hårde for de sarte planter

Solen begynder langsomt at få mere magt, og det giver signal til planterne om at vokse på ny. Denne nyvækst er ekstra sart over for både stærk sol og frost, derfor er vinterdække med grangrene eller visne blade særligt vigtigt nu for sarte ikke hjemmehørende planter som rosmarin og timian. Vinterdækket må dog ikke være for kompakt, da det kan kvæle planten, så rusk op i det indimellem.

Timian dyrket i et højbed i en porøs jord uden for meget fugt ved rødderne klarer vinteren uden problemer. Foto: Mia Stochholm

Andre vintre er der et beskyttende lag sne, men i år oplever vi meget barfrost, og i kombination med solskin er det hårdt for planterne, da de ikke kan erstatte det vand, der fordamper fra bladene, når jorden er frossen. Læs mere i artiklen Krydderurter i vinterhalvåret.

En hyldest til de særligt hårdføre

I køkkenhaven er der stadig grønkål, rosenkål, vinterporrer og de seje rødder som pastinakker, jordskokker, skorzoner- og havrerødder, som også modstår kulden under et mindre dække af eksempelvis halm. Det kniber mere med det grønne til salatskålen. Men på forunderlig vis formår den lille vårsalat at holde sig grøn og sprød selv i frost. Den sås sidst på sommeren og vokser langsomt efteråret og vinteren igennem. Afhængig af vinteren kan de små bladrosetter høstes fra januar eller februar. De skal spises før april, hvor bladmassen forvandles til blomsterstængler, og den mister sit værd som grønsag.

Vårsalat forhandles ofte under sit tyske navn feldsalat. De høstes ved at skære hele bladrosetten af lige ved jordoverfladen. Selv om bladene er små, er de kødfulde, og 10–20 planter er nok til en lille skål salat. Foto: Mia Stochholm

Hvis man vil dyrke bladgrønsager, der hurtigt er klar om foråret er de flerårige som sødskærm/spansk kørvel, skorzonerrod, ramsløg og rødnervet syre nogle af de tidligste. Læs mere i artiklen Salat i foråret.

Jordskokker er nemme at dyrke

Jordskokker er én af de mest dyrkningssikre og nemme afgrøder at dyrke. Knoldene er sprøde og smagfulde og kan holde sig friske under jorden hele vinteren. De kan dog være lidt svære at styre i en køkkenhave, da de hurtigt kan blive til et ukrudtsproblem, hvis ikke alle knoldene høstes hvert år.

Jordskokker mister hurtig sprødhed, efter de er gravet op, derfor er de hjemmedyrkede markant bedre end de købte, der ofte er lidt slatne. Foto: Mia Stochholm

Man kan dyrke dem på to måder. Man kan enten give dem en fast plads helst uden for køkkenhaven, hvor de må brede sig. Her høstes de af på må og få, så der altid bliver nogle tilbage i jorden. På denne måde skal de ikke etableres på ny hvert år, men knoldene bliver mindre og mindre, jo tættere planterne står, og det giver meget skrællearbejde. Eller også kan man tage dem med rundt i sædskiftet i køkkenhaven, hvor man skal være indstillet på at give dem god plads, og at de høje stængler vil give skygge og måske vælte ned i afgrøderne ved siden af. De dyrkes som kartofler, og alle knoldene skal høstes hvert år. Dette giver store knolde, der er lettere at skrælle, men det kan være svært at fjerne alle knoldene, da nogle af dem sidder ret dybt, så man skal være forberedt på lidt ukrudts-skokker året efter, som nemt kan fjernes, men som godt kan gøre livet lidt besværligt for nysåede afgrøder.

Den bedste måde at få gode jordskokker til dyrkning på, er ved at få dem fra én, der har en god sort, der producerer store knolde med få knuder. Man kan også bruge dem fra supermarkedet – helst danske sorter, der er egnede til det danske klima. Jordskokker kan både være hvide og røde, og nogle sorter blomstrer med små, solsikkelignende blomster sidst på sommeren.

Tid til forspiring af læggekartofler

Der kan hurtigt gå sport i kartoffeldyrkning, hvis man gerne vil være den første i kvarteret med kartoffelhøsten. Uanset hvad er det lækkert med tidlige kartofler, og de tidlige sorter skal forspires nu, så de kan komme i jorden allerede i marts. Man kan også forkultivere dem i kartoffelspande eller potter i et drivhus og sætte dem ud, når vejret er til det. Se mere i artiklen Kartoffelpotter kan give flere hold kartofler. Hvis man vil dyrke dem på friland, kan man varme jorden op med plast fra først i marts og lægge kartoflerne fra midt til sidst i marts.

Forudsætningen for at kunne høste tidlige kartofler fra omkring 1. juni eller tidligere er, at man køber en tidlig kartoffelsort som f.eks. Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Tidlige sorter sætter ikke så mange kartofler som de sene sorter, til gengæld kan de sættes lidt tættere end sene kartofler, så der bliver alligevel et godt udbytte – i hvert fald smagsmæssigt.

Den perfekte læggekartoffel er mellemstor, sygdomsfri og med korte, kraftige og grønne spirer. Jo færre spirer jo større bliver afkommet. Er læggekartoflerne store og dermed har mange spirer, bliver afkommet småt. Får de ikke lys nok, bliver spirerne lange og skrøbelige og knækker let af, når de skal lægges i jorden. Æggebakker er gode at forspire i. Det er let at holde øje med og få kasseret eventuelt syge kartofler. Foto: Mia Stochholm

Det kan godt være svært at skaffe læggekartofler af en tidlig sort. På dette tidspunkt er der størst udvalg i netbutikkerne. De sene kartofler er det en fordel først at købe i marts, når de skal sættes til spiring, men hvis man alligevel bestiller hjem og har et køligt sted, kan man lige så godt bestille alle sammen nu.

Kartoflerne i supermarkederne begynder også at sætte spirer. Men lige nu er det de middeltidlige og sene kartoffelsorter, der er på markedet, så de er ikke egnede til at sætte, og desuden er der risiko for, at de kan være inficerede med kartoffelsygdomme. Gå derfor efter certificerede læggekartofler af en tidlig sort.

Det rette såtidspunkt

Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal mange arter sås nu, men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april/maj. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så, det vil kun forsinke planternes udvikling 1–2 uger.

Arter, som har meget små frø, bl.a. petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning. Kom i stedet såbakken i en tætsluttende plastpose eller lignende, indtil de første spirer viser sig.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lyspåvirkning. To af disse er flittiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så dem ovenpå jorden, pres dem let ned mod jorden, spray med lidt vand, sæt bakken i tætsluttende plastpose et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultiveringen, da det ellers kan resultere i stokløbning. Man kan godt vente med at så selleri til midt i marts, da de alligevel først skal plantes ud omkring 1. juni.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der sås nu. Det gælder også chili som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente til først i marts med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Sår man dem nu, giver de alligevel kun tomater få dage før de planter, der sås først i marts. Drivagurker og meloner skal ikke sås førend midt i april.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Tidlige spidskål, knudekål og blomkål er andre muligheder. Husk, at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat og kål har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, så det kræver en lys og kølig vindueskarm.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne uge. Jo senere, man sår, jo færre chilier kan der nå at udvikles og især modne. Og inden chiliplanterne kommer op, er der lys nok i et sydvendt vindue til planterne. Chili skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er min. 26° C, men ved 30° C spirer selv de vanskeligste. Chili kan spire på alt fra en til flere uger, afhængig af art og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Chiliplanter bliver ikke så hurtigt ranglede som tomater, men disse mangler lidt lys for at få den ønskede kompakte vækst. Foto: Karna Maj

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber. Man kan læse mere om de forskellige chilliarter og sorter, om styrke, smag og anvendelse i en række artikler om chili.

Nyt nummer af Praktisk Økologi

I årets andet medlemsblad kan du læse om dyrkning af løg, vintertomater, tidlig såning af tagetes som skadedyrsforebyggelse, rødbeder i blandingskultur, livet i gåseflokken, dyrkning og anvendelse af pil, roseneksperimenter, banancirkler og pesticiders effekt på de vilde bier. Hvis ikke du allerede modtager bladet, kan du melde dig ind i foreningen og modtage 6 blade årligt om økologisk dyrkning, selvforsyning, dyrehold og biodiversitet samt mulighed for at deltage i forskellige foreningsaktiviteter.

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 8, 2018

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider