Havenyt uge 9, 2018

Så blev det endelig vinter med vedvarende frost og måske endda lidt sne hist og her. Det er lidt usædvanligt med så lang en periode med barfrost, så havens planter, vores vinterlagre og ikke mindst fuglene er lidt ekstra udsatte.

Tjek lagrene af frugt og grønt

Grønsager og frugt i kuler og andre oplagringssteder kræver ekstra opmærksomhed i denne tid. De trives bedst ved stabile, kølige temperaturer, men der er stor forskel mellem dag og nat for tiden, og især i det direkte sollys kan der blive varmt.

Kartofler har det bedst ved 5° C. De bliver søde ved temperaturer under 3–4° C og rådner, hvis de får frost. Æbler, hovedkål og rodfrugter som gulerødder, rødbeder og selleri må bare ikke komme under frysepunktet. Det er frem med gamle tæpper, vintermåtter eller halm den næste uges tid. Løg, hvidløg og græskar har det bedst under tørre forhold indendørs i huset.

Tjek også løbende for rådne grønsager eller æbler, som vil smitte de andre, hvis ikke de fjernes.

Et andet stort problem i vinteropbevaringen kan være gnavere, der også er ekstra sultne i vinterkulden. Man kan enten placere æbler og grønsager i kasser på et bord med stålben, der er for glatte til, at musene kan klatre op, eller man kan lave en tætsluttende musesikker kasse på grundens køligste sted. De rigtig heldige har en jordkælder, så skal man hverken stresse over mus, for lav luftfugtighed eller temperatursvingninger.

Nogle gange er det først, når problemet opstår, at man tænker, hvad man burde have gjort. Så for at være forberedt til næste års opbevaring, kan man læse om vinteropbevaring af frugt og grønt og måske blive klogere på, hvorfor noget er gået galt.

Køkkenhaven er stadig i dvale

Jorddækket skal endelig blive liggende på køkkenhavens bede, så vi ikke forstyrrer det underjordiske småkravl, der står klar til at gøre planterester og dyremøg tilgængeligt for planterne i løbet af sæsonen.

I marts måned kan man sætte hvidløg og jordskokker, men vent til frosten er ude af jorden. Det bedste man kan gøre for sin køkkenhave lige nu, er at lade den være og sætte sig ind og planlægge et sædskifte. Når man har fundet ud af, hvor kartoflerne skal placeres, kan man dække jorden med klar plast.

Tidlige kartofler under plast

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til grundlovsdag.

Følgende forudsætninger er nødvendige, for at det lykkes:

• En meget tidlig kartoffelsort.
• Gode forspirede kartofler.
• Jorden skal opvarmes inden sætning med klar plast til min. 8° C.
• Efter fremspiring fjernes plasten og erstattes med fiberdug.

Når man vil dyrke tidlige kartofler er det vigtigt, at man køber en af de meget tidlig sorter, f.eks. Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Tjek hvilken sort, der er bedst egnet til din jordtype.

Hvis man vil gøre sig håb om tidlige kartofler på friland, er det vigtigt, at jorden dækkes med plastik snarest muligt. Jo før jo bedre. Det er vigtigt, at det er klar plast, så solen kan varme jorden op. Plasten forhindrer, at vandet fordamper, og at der forbruges varme hertil. Jorden lige nu er godt frossen, så den kan ikke bearbejdes. Det må vente, til den er varm nok, og så skal der tilføres gødning. Kartofler er næringskrævende og tåler som én af få afgrøder frisk møg.

Kartoflerne kan sættes, så snart jorden er 8° C, og det ser ud til, at vinteren er slut – som regel i sidste halvdel af marts. Du kan se den aktuelle jordtemperatur i dit lokalområde plus en prognose på Landbrugsinfo.

Forspiring af kartofler

De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum godt med lys – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan fint bruges alligevel. Det kan evt. forebygges ved at spraye med lidt vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker.

Temperaturen i rummet bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15° C, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8° C, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, vi er interesserede i til tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere temperatur, fordi det går hurtigere.

Man kan forkultivere kartofler i en udestue eller opvarmet drivhus. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i jord i store urtepotter, spande med hul i bunden, mælkekartoner uden bund, og specille kartoffelpotter/-spande, som kan købes på nettet eller i planteskoler. De forkultiverede planter kan sættes ud i et uopvarmet drivhuset senere, når de er 10–15 cm høje – og nattefrosten er væk. Det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de ellers bliver ranglede. Planter i mælkekartoner/mindre potter skal plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, inden de bliver for store, da de hurtigt har brug for mere jord at vokse i.

Drivhuset i marts

Selv om vi kun er i starten af marts, så er forårssolen stærk, når den endelig bryder frem. På solskinsrige dage, kan det blive ret lunt i drivhuset, så det kan være nødvendigt med udluftning for at udligne lidt af temperaturforskellen på dag og nat. Med de højere temperaturer er det vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset. F.eks. kan rosmarin ikke tåle alt for fugtig jord om vinteren, men går det for meget til den anden side, så planten tørrer helt ud, smider den bladene, og de kommer ikke igen, men efterlader nøgne grene. Og har man overvintrende spinat og orientalske bladgrønsager, så har de brug for vanding, da de allerede sætter mange, nye grønne blade.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det måske ikke holde drivhuset helt frostfrit, når vi har nattefrost. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost. F.eks. med to lag fiberdug.

For at hæve jordtemperaturen kan man sætte en drivbænk op eller lave en tunnel med fiberdugoverdækning som en slags kuvøse inde i drivhuset til at så radiser, spinat, salat, dild osv. i. Kan man ikke vente med at så, til frosten igen forsvinder, kan man starte med at forkultivere spinat og salat inde i en vindueskarm ved 10–15° C varme. De kan så flyttes i drivhuset, så snart det bliver lunere.

Vindueskarmen lige nu

Hvis man har været tidligt i gang med at så, er der allerede småplanter eller spirende planter på vej i vindueskarmen, og det er rigtigt livsbekræftende at gå og nyde synet af de små, grønne spirer og kimplanter.

Der er nu lys nok til, at man kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har du lyskilderne, så brug dem lidt endnu. Men ellers går det også uden. Du kan evt. sætte en reflekterende eller hvid plade op bag planterne ind mod rummet, så lyset kastes tilbage.

I den kommende uge er det en god ide at begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået. Hvis man går efter store knoldselleri, så skal de også sås nu. Bladselleri og mindre selleriknolde er det tidligt nok at så om 1–2 uger.

Hyggelige sysler i frostvejr

Det er ikke vejr til hverken at plante, luge, grave hegnspæle ned eller lave anlægsarbejde, men trods den kolde vind, er det smukt vintervejr, som er værd at opholde sig i. Man kan for eksempel kaste sig over følgende projekter:

• Tøm fuglekassserne og tjek, at de hænger sikkert.
• Sæt nye fuglekasser op.
• Lav et insekthotel.
• Byg en mistbænk.
• Gå rundt i haven, og tag noter til en haveplan.

I Forhandlerguiden findes både havearkitekter, haveredskaber og forhandlere af drivhuse og drivbænke/mistbænke.

Havenyt.dk går ind i sin 16. havesæson

Landsforeningen Praktisk Økologi startede Havenyt.dk den 1. marts 2002 for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde. Nu er vi på vej ind i den 16. havesæson, hvor danske haveejere kan hente gratis inspiration og viden. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har så mange frivillige forfattere, fotografer og eksperter og desuden mange gode og trofaste annoncører. Ellers var det ikke muligt.

Vi vil gerne have, at endnu flere haveejere kommer til at kende os. Så giv på samme tid os en fødselsdagsgave og dine venner en havehilsen her ved starten på foråret. Med andre ord skriv til dine venner, som dyrker have, og fortæl om Havenyt.dk. Eller del os på Facebook med dine venner.

Tænk især på, om der er nye haveejere i din bekendtskabskreds – de har måske brug for at få det ugentlige nyhedsbrev, hvor de kan læse om de aktuelle gøremål i haven, se nye artikler, læse ekspertsvar og følge med i aktuelle arrangementer.

Her kan man tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev.