Havenyt uge 28, 2019

Det er midt i ferietiden, og foregår den hjemme, er det ikke nødvendigvis en skam, for haverne er skønt frodige og blomstrende netop nu. Roserne er sprunget ud med både farver og dufte, sommerblomsterne står i fuldt flor, græsset er grønt, tomaterne modner nu i drivhuset, og de første er ved at få farve på friland.

De spiselige bær modner synligt med mere farve dag for dag, og de søde sommerhindbær er ved at være klar til at tage over efter jordbærrene. Mange af de andre bær er også godt på vej, og der kommer snart røde ribs og saftige solbær, mens der allerede kan plukkes masser af stikkelsbær på buskene.

Køkkenhaven bugner af dejlige sommerspiser som kartofler, gulerødder, ærter, spidskål, blomkål, salat, agurker, måske tomater og masser af krydderurter. Det ser lovende ud med frodige majsplanter, og også rodfrugterne vokser godt. Selv drueagurker, squash og vintergræskar er ved at komme i god vækst efter en kold start på sommeren.

Vi har i år indtil nu været begunstiget af dansk sommervejr med en blanding af regn og varme, og det ser ud til at fortsætte det kommende stykke tid. Det er noget de danske grønsager kan lide, og det giver en frodig og flot grøn have med et væld af smukke blomster.

Blomstrende løgplanter

Løg der har overvintret, står nu med flotte runde blomsterhoveder, som insekterne summer omkring. Det er et smukt syn helt på linje med prydløg, og det er som regel velovervejet, når de får lov at sætte blomst.

Lidt mere ærgerligt er det, når årets spiseløg begynder at gå i stok. Det er især rødløg, som har den kedelige tendens. Her kan man vælge at lade dem stå og blomstre til glæde for insekterne, eller hurtigst muligt høste dem og bruge den del af løget, som endnu er sprødt og saftigt. Høstes løget, så snart blomsterstænglen viser sig, kan det godt bruges i maden.

I juli og august er der også en række vilde løgarter, der blomstrer og sætter yngleknopper på lange stive stængler. Den flotteste af dem er skovløg, som har helt purpurrøde blomster og yngleknopper. Den vokser på næringsrig jord i krat og skov, i grøftekanter og på kystnære arealer.

Skovløg er flot i en naturnær have, og finder man et sted med et stort antal planter, kan man nok tillade sig at høste et par af de små yngleknopper til at så hjemme i haven.

Høst løgene når de knækker nakken

Her i løbet af juli skal løgene høstes. Hvornår præcist er afhængigt af, hvor tidligt man har sat stikløgene. Såede løg udvikles langsommere og skal først høstes senere.

Alle slags løg, som skal tørres og gemmes som vinterforråd, bør tages op, når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød. Høstes løg på dette tidspunkt, holder de sig bedst.

Det giver dog lidt mindre løg, og man kan til efterårsbrug godt lade dem visne lidt mere og dermed få større løg. Men de skal ikke visne helt ned, før de høstes.

Løg skal tørre for at holde sig. Er det stadig tørt vejr, når løgene tages op, kan de lægges på jorden og tørre i 10–25 dage. Kommer der regnvejr, kan de lægges til tørre på et stativ med trådnet eller hænges op i mindre bundter under et halvtag.

Tørring af løg med løgskimmel

Hvis man er så uheldig, at løgene er angrebet af løgskimmel, er det sværere, men ikke umuligt at få dem tørre. Her er man dog nødt til at hænge løgene til tørre på en måde, så løgtoppen hænger væk fra løget og helst med afstand mellem de enkelte løg.

Løgskimmelen kan ske at brede sig til løget. Men modsat kan løget ikke holde sig, hvis ikke toppen tørrer ind og først efter tørringen hives af løget. Hvis man klipper løget af midt på skaftet, vil det kun kunne holde sig i kortere tid. Sidder der løse skæl på et løg angrebet af løgskimmel, skal de fjernes inden tørring, da de er inficerede.

Det er meget vigtigt, at løg med løgskimmel ikke bliver våde på noget tidspunkt under tørringen. Når toppen er tørret, kan de eventuelt hænges op i en carport eller under et tagudhæng til eftertørring, indtil toppen kan fjernes, og de kan lægges i kasser til opbevaring.

Alle planterester fra løg angrebet af løgskimmel skal fjernes fra haven, og det er vigtigt, at man overholder et godt sædskifte, da der kan være smitte i jorden i op til 4 år.

Høst af hvidløg

Hvidløg er man nødt til at høste, inden hele toppen er visnet ned, hvis løgene skal kunne opbevares hen over efteråret og vinteren. Høsten bliver antageligt inden for de næste par uger, alt efter hvilken hvidløgssort, man dyrker.

Hvidløgs natur er, at løgene skal blive i jorden og blive til nye planter. Derfor opløses yderbladene på hvidløget, når det visner ned, så feddene kommer til at ligge enkeltvis nede i jorden. Når hvidløg skal kunne holde sig godt, er det vigtigt, at hvidløgsfeddene er omgivet af 2–4 intakte lag, der udgøres af blade over løget.

Når et blad på hvidløgsplanten visner, formulder den del, som omslutter løget, hurtigt. Man skal derfor høste hvidløgene, når der er minimum 2 grønne blade tilbage og helst 3–4 blade talt oppe fra. Antallet af blade på hvidløg varierer dog med sorten.

For at forlænge holdbarheden. kan man hænge hvidløgen op til tørre på samme måde som de øvrige løg. Toppen skal blive på under tørrringen, som tager en måneds tid.

Læs mere i artiklen »Høst og tørring af hvidløg« >

Hindbær i superkvalitet

Hindbær og brombær kan man kun få i perfekt kvalitet, hvis man kan gå ud i sin egen have og plukke dem. I hvert fald hvis der med perfekt menes, at de er friske, fuldmodne og uden stødpletter. Tilmed er bærrene gratis, når først planterne står der.

Hvis man normalt ikke er hjemme i juli, er det en god idé at vælge efterårshindbærrene, som giver bær fra hen på sommeren og langt ind i efteråret. De har ikke helt samme fyldige smag som sommerhindbær, men de er til gengæld normalt helt fri for larver.

Lige nu, hvor hindbærrene vokser i størrelse og modner, må de ikke mangle vand. Vandmangel går ud over både størrelse, kvalitet og mængde af bærrene. Bor man derfor et sted, hvor jorden er tør, bør man vande.

Vurdering af gødningsbehovet

Her i juli er det en god idé at gå en runde i haven og overveje afgrøde for afgrøde, om de har gødning nok til den videre udvikling, eller om de skal gødskes. Det er især krukkeplanter, tomater og agurker i drivhuset og de afgrøder, som skal vokse længe endnu i køkkenhaven som kål, porrer, selleri og de andre rodfrugter.

Hvis man har kompost, er det let at gøde ved at mulde den ned mellem rækkerne. Hvis der ikke er plads til ekstra kompost oven i krukkerne, vander man med en vandig opløst gødning. I drivhuset skal man ikke begynde at kultivere, det vil skade rødderne. I stedet lægges kompost ud, eller man drysser tørret gødning og dækker det med et tyndt lag jord. Alternativt bruger man en vandig opløst gødning. Dyrker man i plantesække er det særligt vigtigt at sørge for ekstra næringsstoffer, da plantesækkene kun har nok til den første lille måneds tid.

Det er altid vigtigt, at 2. afgrøde på et stykke jord har adgang til nok næringsstoffer, så derfor skal der gødes inden plantning, eller når planterne i de såede rækker er kommet op og har fået første hold rigtige blade.

Udplantning af kål og porrer

Med udsigt til en uge med blandet vejr og byger, burde det være muligt at finde et par dage, som kan bruges til at plante i. Har man kålplanter stående, kan man fint nå at plante dem ud og få et godt udbytte, hvis det er hurtigudviklende arter og sorter som grønkål, palmekål, tidlige sorter af knudekål og spidskål samt sommerhvidkål.

Hvis man har flere porreplanter stående, kan de også fint plantes ud nu, hvor der igen kommer ledig jord. Selv store planter vokser fint videre efter udplantning. Små planter vil også kunne nå at udvikle sig til en rimelig størrelse.

Sidste chance for at så gulerødder og bønner

Når man høster løs i køkkenhaven af kartofler, gulerødder, løg og kål eller nedlægger et gammelt jordbærbed, kommer der bar jord, som man for eksempel kan så til med enten gulerødder eller bønner.

Sår man bønner senest midt i juli, vil det give høstmodne bønner først på efteråret. I milde efterår kan man høste bønner hen i oktober. Bønnerne spirer hurtigt på denne årstid, men de skal vandes godt ved såning i en 6–8 cm dyb sårille og passes med vanding efterfølgende.

Gulerødder der sås nu, kan nå at give lækre små gulerødder sidst på efteråret. Her skal man så hurtigudviklende sorter, som eksempelvis de Nantes sorter, man sår i foråret til sommerbrug. Gulerødder spirer hurtigt og godt midt på sommeren, hvis man husker at holde sårillen let fugtig til fremspiring.

Det er en god idé at holde gulerødderne dækket med insektnet, da det er lige før, at 2. generation af gulerodsfluen begynder at lægge æg.

Få hjælp af nyttedyrene

I sommermånederne kommer der masser af skadedyr i haven. Heldigvis er der også mange nyttedyr, som æder skadedyrene.

Er man heldig, får man besøg af de snyltehvepse, som lægger æg i kållarver og -pupper, og det betyder, at mængden af kållarver aftager og kan blive næsten nul.

Et andet velkomment insekt i haven er guldøje, hvor hunnen lægger sine æg i bladlusekolonier. Dens larver er grådige, og de æder betragtelige mængder bladlus. Bladlus ædes også i stort antal af larverne af svirrefluer og mariehøns.

Læs mere om skadedyr og nyttedyr i haven >

Hvis man bruger sprøjtemidler i haven, ødelægger man meget let disse naturlige reguleringer af skadedyrenes antal. Kemiske midler skal bruges igen og igen, når man ved sprøjtningen også har udryddet havens nyttedyr. Det betyder samtidig, at man har svært ved at undgå rester af sprøjtegifte på havens spiselige planter. I en naturlig dyrket have opformeres nyttedyrene uhindret, og de bliver sæsonen igennem stadigt flere til at æde skadedyrene.

Læs mere i artiklen »Skal jeg sprøjte i min have?« >

Gør kål på kållarverne

De første spidskål er høstklare, og det er lækker sommermad, både kogte og fintskårne rå i salaten. Men netop nu kan kållarver også begynde at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man skal bekæmpe dem.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af ens temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen og fjerne æggene. Man kan også overdække kålbedet med insektnet, men her skal man de første tre uger efter overdækningen løbende tjekke planterne, så man sikrer sig, at man ikke har overset en klynge æg, der på et par uger udvikler sig til massevis af nye, bittesmå og meget sultne kållarver.

Læs mere i artiklen »Bekæmpelse af kållarver« >

Inden broccoli og blomkål begynder at danne hoved, er det en god idé at overdække dem med insektnet, da det gør disse kål næsten uspiselige, hvis der dukker små larver op på tallerkenen. Det er også stort set umuligt at få alle larver ud, selv om kålen lægges i saltvand inden kogning.

Hvis man har kålplanter, som skal plantes ud nu, bør også de dækkes med insektnet. Ikke kun for at undgå kållarvernes hærgen, men også for at undgå besøg af lille kålflue, hvis larver gnaver i plantens stængel og rod.

Læs mere om kålfluer i artiklen »Lille kålflue« >

Brug krydderurter mod bladlus

Det er smukt, når persille, dild, løvstikke, koriander, merian, græsk oregano, isop og de mange forskellige mynter blomstrer her i sommertiden. Men det er også praktisk, for de blomstrende krydderurter tiltrækker mange bier og nyttige insekter.

Læs mere i artiklen »Krydderurter som insektplanter« >

Hvis man hvert år har massive angreb af bladlus på roserne, kan det være en idé at plante nogle af de nævnte krydderurter i nærheden af de angrebne planter til at tiltrække svirrefluer, som kan lægge æg i bladluskolonierne. Isop, som både fås med blå, lyserøde og hvide blomster, kunne være en mulighed sammen med citrontimian, der nu næsten er afblomstret.

Læs mere i artiklen »Svirrefluer i haven er nyttige« >

Såtid for stedmoder og hornvioler

Det er i de kommende par uger, at man kan så nye stedmoder og hornvioler til at plante ud i havens bede og krukker til næste forår.

Der findes mange sorter i utallige farver, så det er en god idé at overveje, hvor de skal stå og farven på de løgblomster og forårsstauder, som står i nærheden. De blå og hvide er flotte til de fleste løgblomster, mens de røde og orange kræver mere omtanke med hensyn til naboplanternes farver. Men de kan selvfølgelig plantes alene i krukker og plantebeholdere.

I perioder med varmt vejr er det bedst at så frøene til stedmoder og hornvioler i kasser et sted, hvor det er lidt køligt og i hvert fald halvskygge. Man kan enten købe frø eller høste direkte fra gamle planter, som nu står med frø.

Måske kan man forny med nye farver ved at få lov til at høste lidt frø hos naboer og bekendte, hvor man har beundret nogle flotte planter i dejlige farver. Men som altid gælder det, at er der flere sorter af samme art, så har de muligvis krydset og afkommets farve og udseende er ikke til at forudsige. Er det en F1 sort, ved man heller ikke, hvordan næste generation kommer til at se ud.

Planterne prikles enten i sensommeren ud på et bed, hvor de kan vokse sig store og overvintre, eller de plantes ud direkte på blivestedet i det tidlige efterår.

Borgerforslag – Stop salg af pesticider til private

Ukrudtsmidler, insekticider og andre skadelige pesticider skal være forbudt! Så simpelt er budskabet fra en gruppe engagerede mennesker, der har taget initiativ til et borgerforslag om øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer.

For at et borgerforslag skal have virkning, skal der indsamles mindst 50.000 underskrifter. Indtil nu er der mere end 20.000, der har skrevet under, og selvom målet endnu ikke er nået, er der stor opbakning til den gode sag.

Der har i mange år været mistanke om, at RoundUp, som bruges i både haver og fødevareproduktion, er til fare vores sundhed. Men selvom WHOs kræftforskningsinstitut IARC har advaret om, at stoffet glyphosat, der bl.a. er i RoundUp, sandsynligvis er kræftfremkaldende, kan man i Danmark stadig finde den slags bekæmpelsesmidler på hylderne. Og de er stadig populære.

Resterne af pesticider kan naturligvis komme fra sprøjtning i ens egen eller naboernes haver, men det har også mere vidtrækkende konsekvenser. I dag indeholder 41% af danske vandværksboringer pesticider eller pesticidrester, og i 12% af dem er grænseværdien overskredet. Der er også fundet rester af glyphosat.

Synes du også, at vi skal begrænse brugen af pesticider, så vi undgår alle de negative virkninger på os selv, vores børn, dyrene i haven, vandet og naturen generelt omkring os, så hjælp med din underskrift til borgerforslaget.

Læs mere og støt med din underskrift her >

Vis din giftfrie have frem

En anden måde at støtte op om haver uden sprøjtegifte er ved at åbne havelågen til sin giftfrie have i august.

Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi vil hjælpe haveejere med at droppe giften i haven. Det gør vi blandt andet gennem vores fælles projekt »Giftfri have«.

Formålet med Giftfri Have er at motivere haveejerne til at droppe giften i haven og spare grundvand, natur og mennesker for unødvendig påvirkning fra sprøjtegifte. Det sker ved at fortælle om alternativerne til at sprøjte med gift og inspirere hinanden til at dyrke levende og mangfoldige haver.

For at inspirere endnu flere er det muligt at vise sin giftfrie have frem for interesserede i arrangementet »Åben havelåge« den 17. og 18. august 2019, hvor nysgerrige kan komme og selv opleve, hvor flotte og frodige giftfrie haver kan være.

Har du lyst til at vise din have frem og fortælle om de glæder og udfordringer, som en giftfri have giver, så vil vi meget gerne have dig med til åben havelåge.

Læs mere og tilmeld dig åben havelåge for giftfrie haver her >

OBS! Tilmelding skal ske seneste den 22. juli.

Et godt medlemstilbud

Vil du selv, eller kender du nogen, som vil blive glade for et medlemskab af Praktisk Økologi, så er det nu, du skal slå til.

Et medlemskab af Praktisk Økologi betyder, at du får adgang til:
– Lokale og hyggelige netværk
– Gratis rådgivning af havementorer
– Invitation til årsmøde med inspirerende foredrag
– Rabat på havefestival
– Gode medlemsrabatter
– Og ikke mindst det flotte og lærerige medlemsblad 6 gange om året.

Medlemsbladet er en af de mest værdsatte glæder ved at være en del af Praktisk Økologi. Er man nysgerrig på bladet, kan man se et uddrag af en artikel om spiseligt bunddække fra det nyeste blad her >

I resten af juli måned har vi et særlig godt tilbud, hvor man udover medlemskabet med alle dets fordele også får de fire medlemsblade, som er sendt ud i år for kun 410 kr.

Bliver man helt vild med de populære medlemsblade, kan man også købe tidligere årgange af bladene for kun 100 kr.

Læs mere om de gode tilbud og bliv medlem her >

Ugens Havenyt holder sommerferie

I uge 29, 30 og 31 holder Ugens Havenyt sommerferie. Det vil udkomme, men i et meget begrænset format. Nyhedsbrevet i sin normale version med de mange aktuelle havetips er tilbage igen tirsdag den 6. august.

Men det betyder ikke, at Havenyt.dk holder ferie. Som altid vil der for eksempel være masser af aktivitet i forummet. Her er alle haveinteresserede – begyndere som erfarne – velkomne til at stille spørgsmål om haveemner, dele gode idéer til haven mv.

Læs mere om og bliv aktiv i Havenyt.dks forum her >

I ønskes en rigtig god sommer.

Venlige sommerhilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk