Havenyt uge 3

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Kalenderen siger, at vi kun er nået til midten af vinteren, og både DMI og snusfornuften hvisker, at der er lang tid til foråret, og der vil komme både frost og sne inden da. Men når man går en tur i haven, så er det synet af forårsløg, der pibler op alle vegne, der vinder.

Der er vintergækker i massevis, der med hvid spids knop stikker lige op i vejret og forsigtigt åbner de første blomster. Påskeliljer og krokus er også på vej op i stor stil, og juleroserne står i trængsel med tykke knopper, der for hver dag løfter og folder sig en lille smule mere ud.

Erantisknopperne er kun lige på vej, men pludselig ser man med glæde en lille gul plet et stykke væk. Det er årets første erantisknop, der står der midt i den våde, brune januarhave. Erantis kan man grave op og sætte i en potte og tage ind til drivning i en kølig vindueskarm, indtil de kan flyttes ind i stuen, når knopperne er gule.

Bring foråret indenfor

For de mange arbejdende, der i de mørke januarhverdage ikke når at se ret meget af haven, kan det være en stor fornøjelse at bringe lidt af foråret med ind i stuen. En traditionel måde i januar er at drive blomstrende grene.

Vinterjasminen og kejserbusken har allerede fra december stået med henholdsvis solgule og sart lyserøde blomster. Andre tidligt blomstrende buske og træer er troldnød og oktoberkirsebær, Prunus subhirtella autumnalis. I kolde vintre kan de drives i blomst på ret kort tid, men i år behøver man ikke vente, de er allerede sprunget ud.

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella Autumnalis, kan i milde vintre blomstre helt fantastisk. Billedet her er fra den 10. januar 2019 i København. Foto: Heidi Kirk Nissen

Forsythia er endnu ikke sprunget ud, men de er nemme at drive, og der er ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster næste forår. Det er hurtigt at få en flot buket gule forsythiagrene, hvis man skærer et bundt, sætter dem i vand og driver dem frem som beskrevet længere nede i Ugens Havenyt.

Der er mange flere grene, som kan drives, men det er langt fra alle grene, som lader sig friste til at springe ud, bare fordi de kommer ind i varmen. En af de tidligst blomstrende buske er fjeldribs, Ribes alpinum, og den kan drives nu. Den er i familie med blodribs, Ribes sanguineum, som man også kan drive, men blomsterne lugter desværre næsten som kattetis, og blomsterne bliver ikke røde som ude, men hvidlige.

En sikker succes er grene af japansk kirsebær, som kan drives på et par uger. De får dog næsten hvide blomster ved drivning. Grene af japansk kvæde kan ligeledes drives, men også her bliver blomsterne mere blege. Grene af pil kan drives, når de først viser lidt hvid spids.

Driv blomstrende grene

Når man tager grene ind til drivning, er det nødvendigt at bruge en god skarp saks eller kniv til at skære et meget skråt snit forneden, da grenene med et vandret snit ikke kan suge vand nok.

Klip grenene og sæt dem til drivning i en spand vand et køligt sted et par dage. Flyt dem derefter til et lyst og lidt varmere, men ikke alt for varmt sted, indtil knopperne begynder at åbne sig. Derfra kan de tages ind i stuen.

Grene med små knopper bør desuden overbruses med få dages mellemrum, da de ellers har let ved at tørre ind.

Det er også en god idé at sætte vaserne med grene køligt om natten, hvis de står i en meget varm stue. Så holder de længere. Skift også vandet i vasen jævnligt for at forlænge blomstringen.

Læs mere i artiklen »Drivning af blomstrende grene« >

Friske blade til salatskålen

I den milde vinter sætter bladbede, spinatbede og rødbede små nye blade, hvor de står lunt og godt. De kan plukkes som babyblade til salatskålen. Hvis man har efterladt en række rødbeder, og de ikke er ødelagt af frost, kan man let plukke et par håndfulde.

De hjemmehøstede babyblade er både friskere og med mere bid og smag, end dem man kan købe i butikkerne. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget og ikke kun er pyntelige.

Man kan også plante et par rødbeder i en potte og placere den et lunt sted. Så varer det ikke mange dage, før der begynder at komme små nye blade.

Det gør der også, hvis du skærer toppen af en rødbede nogle centimeter nede og planter toppen i en urtepotte eller bare sætter den i en lav skål med vand. Man kan også plante løg eller hvidløgsfed og få grønne løgtoppe til at klippe frisk »purløg« af.

Står der en række salatplanter i haven, som frosten ikke har fået ødelagt, så prøv at se nærmere på dem, selv om planterne ikke ser ret pæne ud. Måske er der fine små salatblade inde i midten af planten.

Er der ingen salat, kan man i stedet for se, om vårsalatens grønne bladrosetter er store nok til at begynde at høste af. Bladene er rigtig fine til at give farve og smag til en skål med købt icebergsalat, som nok er knasende sprød, men ret smagsløs.

Brug krydderurterne

Købte krydderurter smager ikke af ret meget på den her årstid. Egne krydderurter friske og velsmagende fra haven er virkelig en luksus i vinterhalvåret.

Måske er der stadig persille at hente i haven. Det kan afhænge af, hvor meget frost man har haft, og om ens persille blev dækket i tide. Kruspersillen og Christiansøpersillen plejer at klare vinteren og sætte nye blade i milde perioder som nu, mens den bredbladede oftest går til. I de luneste dele af landet kan man dog være heldig stadig at finde den bredbladede lidt endnu.

Der er masser af dejlig timian derude, så brug den og accepter, at basilikumen er på pause. Det er vinter nu med vintermad. Timian skal helst stå i en porøs og sandblandet jord,hvis den skal overleve vinteren.

Salvie kan man også høste hele vinteren, hvis man har en sort, der er vinterhårdfør. Det er der stor forskel på. De storbladede sorter får ofte svedet bladene i frostvejr.

Purløgene er begyndt at titte frem. Kan man finde planterne, kan man grave et par blokke op og sætte dem i potter. De kan drives inde i vindueskarmen eller i drivhuset. Indtil man har purløg, kan man bruge de fine inderste porrerblade til at udfylde behovet for grønt løgdrys.

Krydderurter mod øm hals

Krydderurterne kan også bruges til meget andet end madlavning. Urtete af friske krydderurter kan for eksempel lindre en øm hals, som det er sæson for i vintertiden. Det er nemt at hente frisk salvie, timian og vild merian i haven. Det giver en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld honning.

Salvien står flot hen over vinteren. Foto: Heidi Kirk Nissen

Man kan også komme lidt mynte eller citronmelisse i. De ville normalt være frosset helt væk i januar. I år står de mange steder stadig med grønne blade, og de har måske endda sat nye skud nede i bunden lige til at nippe af.

Pænt dække med grangrene

Dagene bliver længere, og på dejlige solskinsdage kan man på steder med læ begynde at mærke, at solen varmer. Det bør få os til at tænke på havens lidt sarte planter, som ikke tåler skiftet mellem den lune sol om dagen og de kolde nætter. Er de frostfølsomme planter ikke allerede dækket, så er det på høje tide.

Det pæneste er at dække med grangrene. Vend dem opad, så grenens naturlige facon skaber et lille hulrum over planten. Bagsiden af gran virker også mindre iøjnefaldende end den blanke side.

Grenene skal holde fast, så de ikke blæser væk. En god og effektiv måde er at bruge en bukket kraftig jerntråd i begge ender af grenen.

Overvintrende sommerlige blomster

Mange af de blomster, som vi dyrker som enårige, er faktisk flerårige. En af de »sommerblomster«, som i milde eller normale vintre kan overvintre på lune steder, er kæmpejernurt, Verbena bonariensis.

I år er de gamle skud mange steder slet ikke visnet ned, og der er så småt begyndt at blive dannet små nye skud. Hvis der er udsigt til mere end let nattefrost, vil det være en rigtig god idé at få dækket omkring de nye skud, så de har en chance for at overleve vinteren.

Hvis man har planer om at forkultivere kæmpejernurt i år, er det vigtigt at få den sået snart og stillet udenfor, da den helst skal have en kold periode, inden den vil spire.

Løvemund overvintrer også i milde vintre, og den står mange steder fint i år og har stadig enkelte blomster. Hornvioler, der blev udplantet i efteråret, står også med fine blå, hvide eller gule blomster, og også gyldenlakkerne nyder godt af den milde vinter hidtil.

Nogle steder er der endda roser, som har flotte knopper og grønt løv. De udsprungne blomster ser noget miserable ud i dansk vinterklima, men de kan godt skabe glæde alligevel, og det er nyttigt at observere, hvilke arter og sorter, der klarer vinteren godt.

Drivning af rabarber

Fra midt i januar kan man som udgangspunkt gå i gang med at drive rabarber. Drivningen lykkes dog kun, hvis rabarberne har fået tilstrækkelig med kulde først. Den nødvendig kuldesum er sortsafhængig, men ligger på 7–9 uger ved 3–10 grader. Denne kuldesum når man normalt i løbet af januar.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før, man ellers normalt ville kunne høste de første.

En velafprøvet metode er drivning med dække af hestemøg eller halm. Den virker erfaringsmæssigt godt i vintre med koldt vejr med frostperioder, og selvom vi har haft en mild vinter hidtil, kan den udvikle sig i en koldere retning. DMIs langtidsprogonoser varsler, at der kommer rigtig vinter, selvom vi ikke har set meget til det endnu.

I milde vintre kan man nøjes at sætte omvendte spande over nogle rabarberblokke og sætte buer med bobleplast over. Det giver et knap så tidligt resultat, men det vil i høj grad afhænge af, hvor mildt vejret bliver og hvor meget sol, der kommer i de næste par uger. Læg eventuelt et lag ikke så omsat kompost på som bunddække mellem spandene, måske suppleret med et lag blade, så jorden ikke så let fryser, hvis der skulle komme frost.

Læs mere i artiklen »Drivning af rabarber« >

Vindere af konkurrencen

Der var en overvældende interesse for at vinde et af de tre eksemplarer af Claus Dalbys nyeste bog »Slank – Plantemad fra mit grønne køkken«, som vi lavede en konkurrence om i sidste uge.

Vinderne i lodtrækningen blev:

  • Anne Marie Mørk
  • Jens Nørregaard
  • Susanne Rasmussen.

Spørgsmålet man skulle svare på for at deltage i konkurrencen var, hvilke grøntsager man vil dyrke i sin have for at spise sundere. Kål kom ind på en klar førsteplads, tæt fulgt af rødbeder. Bønner, gulerødder, hvidløg, tomater og forskellige slags bær blev også foreslået af flere. Men kål i alle afskygninger vandt overlegent.

Derfor er det også to kålopskrifter og en rødbedeopskrift, som vi bringer i den nyeste artikel her på Havenyt.dk. Opskrifterne er fra Claus Dalbys bog, og var man ikke blandt vinderne, men vil stadig gerne have bogen, så kan den købes med 100 kr. rabat på Saxo, hvis man bruger koden DALBY18. Tilbuddet gælder til og med i dag den 15. januar.

Se artiklen med de tre opskrifter med kål eller rødbede fra bogen >

Dyrk mere af den sunde kål

Som læserne af Ugens Havenyt så åbenlyst allerede godt ved, er kål noget af det sundeste, man kan dyrke og spise. Og så er det samtidig en af basisvarerne i den hjemmedyrkede vintermad.

Grønkålen står stadig grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Når vejret er mildt, vokser de små blade i toppen. Derfor skal man også høste de store blade først og efterlade de mindre.

Palmekål tåler normalt frostperioder dårligere end den almindelige danske grønkål, og nogle steder har den frost, vi har fået, måske sat sine spor. Mange steder står den dog stadig flot.

En klassisk italiensk servering er at lægge kogt palmekål på et stykke ristet franskbrød, som er gnedet med hvidløg, og dyppet i kålkogevandet og stænket med olie. Ovenpå palmekålen lægges kogte hvide bønner og til slut endnu mere god olivenolie.

Rosenkål enten elsker eller hader man. Hører man til den sidste gruppe, er man sandsynligvis endt der, fordi man kun har prøvet at spise kogte rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, eksempelvis halverede og kun let kogte og serveret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Man kan også pille bladene enkeltvis af hovederne og bruge dem friske i salater.

Selv om man føler sig overbevist om, at man ikke kan lide rosenkål, så er den både så sund og god vintermad, at man bør give den en chance.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål.

En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større i de kommende uger. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste skal udvikles og høstes, inden vinteren sætter ind.

Find mere viden og inspiration i Havenyt.dks mange artikler om kål >

Hvad vil du vide?

I slutningen af 2018 spurgte vi læserne af Havenyt.dk, hvilke haveemner de gerne vil læse mere om på Havenyt.dk.

Økologisk bekæmpelse af padderokker, hvordan man bedst destruerer syge planter og inspiration til at genopdage gamle plantesorter, var nogle af de mange gode forslag, som alle er sat på listen over fremtidige mulige artikler på Havenyt.dk.

Har du et haveemne, som du gerne vil vide mere om, så send det til havenyt@praktiskoekologi.dk. Så tager vi også det med på listen.

Alle forslag er velkomne. Det kan være et generelt haveemne eller noget specifikt, det kan være for nybegynderne eller dem, der har dyrket have i rigtig mange år. Der er plads til det hele, og vi er så heldige at have et stort ekspertpanel af erfarne og dygtige havefolk, så vi kan få svar på det meste.

Vær med til at påvirke Havenyt.dk, så det bliver endnu mere relevant for dig og inspirerende for andre, og send dine forslag til artikler til havenyt@praktiskoekologi.dk.

Vi glæder os til at læse dit forslag.

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 3

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider