Havenyt uge 32, 2019

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

August er havens frodige måned, hvor farverige blomster lyser op i bede og krukker, og skåle og kurve dagligt kan fyldes til kanten med gode sager fra køkkenhaven.

Staudebedene står imponerende med farverige solhatte i rosa, hvide eller nyere varianter i lime, orange eller neonpink. De blå og lilla riddersporer viser de sidste blomster, men de har svært ved at klare sig i konkurrencen om opmærksomhed med de farvestrålende dahlia, og de blomsterrige stokroser og lathryrus.

Asters er holdbare i både buket og bed. Mange af dem blomstrer til langt hen på efteråret. Bierne er særligt glade for de enkeltblomstrende sorter, hvor der er lettere adgang til pollen. Foto: Heidi Kirk Nissen

Sommerblomsterne gror lystigt, og cosmos kan hurtigt farve et bed lyserødt, hvidt eller cremefarvet med sin gavmilde blomstring. Havens mange flotte blomster nærmest tigger om at blive plukket og forvandlet til buketter i den her tid.

Her i august får vi også rigelig betaling for det arbejde, vi har lagt i køkkenhaven. De er frodige og fulde af modne afgrøder. Det kan mærkes i husholdningsbudgettet, at man kan hente mange, måske endda alle grønsager i haven.

I drivhuset er der sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og modne chili og peberfrugter. Ude i køkkenhavens bede er der masser af bønner, ærter, sommerkål, gulerødder, squash, salater og forårsløg.

De første blåbær, remonterende jordbær, brombær og efterårshindbær er også ved at være modne. Der er i det hele taget masser af gode sager, som ikke fås i bedre kvalitet og smag, end når de lige tages op ad jorden eller plukkes af planten.

Forsømte feriehaver

Haven kan godt se ret uoverkommelig ud efter en lang ferie. Det er deprimerende at vende hjem til højt ukrudt og græs, bærbuske, som ikke er blevet plukket til tiden og måske døde planter på grund af udtørring.

Men selv i en forsømt feriehave er der masser af fine blomster og dejlige grønsager. Man skal bare lige overvinde chokket og få gang i beskærersaksen og ikke mindst hakkejernet.

Ukrudtet kan have bredt sig ganske meget i det blandede sommervejr med både vand og varme. Og har man holdt ferie væk fra haven, er det nu, man skal i gang med hakkejernet, hvis ikke efterårshaven skal blive en ukrudtshave. I en fugtig jord vil ukrudtet i august måned vokse både eksplosivt og frodigt. Det gælder både i blomster- og urtebede, hvis ikke planterne dækker jorden effektivt, eller der er lagt jorddække på.

Heldigvis vokser ukrudtet ikke så hæmningsløst som før Sankt Hans. Men det sætter frø på den her årstid, og frø skal helst ikke med i kompostbunken, med mindre man er sikker på, at man kan få den op på en temperatur på 60 °C i en lille uges tid, så varmen kan gøre det af med frøenes spireevne.

Har man plads, kan man lave en bunke specielt til ukrudt med frø. Den skal selvfølgelig ikke spredes ud i havens bede. Ellers må frøstandene hives af og kommes i en sæk til aflevering på kommunens genbrugsplads, hvor der komposteres ved høj temperatur.

Gødning til vintergrønsagerne

Vintergrønsager som rødkål, hvidkål, grønkål og rosenkål skal vokse mange måneder endnu. Det samme gælder porrer og selleri. Man skal derfor vurdere, om der er næringsstoffer nok i jorden til de kommende måneder.

Udvikles afgrøderne hurtigt og godt, og har de en flot farve, er der antagelig næring nok i jorden. Ellers er det nu, at der skal gødes med omsat kompost eller eksempelvis økologisk, tørret kyllingegødning.

Såning i august

Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så, så det er fornuftigt at få sået eventuelle ledige områder i køkkenhaven til nu.

Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset, og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Spinat kan sås den næste måneds tid. Prøv også at så et par rækker dild til efterårsbrug.

Der er også en række afgrøder, man kan så til høst i småbladsstadiet, som de orientalske bladgrønsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola til efterårshøst samt vårsalat og vinterportulak til høst næste forår. Spinat og persille til overvintring sås først sidst i august til først i september.

Læs mere i artiklen »Orientalske bladgrønsager« >

Læs mere i artiklen »Salat er andet end Hjerter Es« >

Får persillen lov at gå i frø, får man som oftest nogle frø, der spirer godt – og en del selvsåede persilleplanter til næste år. Foto: Heidi Kirk Nissen

Prøv også at så en række radiser. Hvis der er fugtighed nok, kan man dyrke flotte radiser i sensommeren. Kommer der ikke regnbyger nok, må man vande. Det er altid lidt et lotteri, om august bliver tør eller fugtig.

Basilikum kan man godt nå at så et nyt hold af i potter. De kan senere sættes ind i drivhuset til at bruge af i efteråret. Måske er der allerede plads nu i drivhuset, hvis agurkerne er gået til af agurkskimmel eller spindemider.

Orker man ikke at dyrke flere grønsager i år, så kan man få en flot grøn køkkenhave hele efteråret ved at så efterafgrøde eller grøngødning. Det forbedrer desuden jorden og minimerer spirende ukrudt, så det kan kun anbefales.

Læs mere i artiklen »Efterafgrøde« >

Læs mere i artiklerne om grøngødning >

Friske bønner fra haven

Friske bønner fra egen have er af en helt anden kvalitet end de frosne fra pose. Især er de hjemmedyrkede bønner uovertrufne, når man er påpasselig og får dem taget fra kogningen, mens der stadig er lidt bid i bønnen. Det er dog vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Disse stoffer nedbrydes af varme.

Bønner er ikke længere bare grønne, men fås også i gule, lilla og marmorede farver. Har man ovenikøbet både sået flade og brede snitbønner, små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg af friske bønner, som ikke ret mange butikker kan tilbyde.

Det er vigtigt at høste alle bønner, inden de udvikler frø, da planterne ellers holder op med at blomstre og sætte nye bønner. Vil man selv høste frø af bønner, er det derfor bedst at udvælge et par planter til frøhøst. Det er også en god idé at lade nogle planter af valske bønner stå og udvikle modne frø, da disse frø er ret dyre i indkøb.

Høst urter til te

Har man rigelige mængder mynte i haven, mere end man kan overkomme at bruge, så kan man overveje at tørre noget af det til te, som kan nydes i vinterhalvåret. Mynteplanterne kan hænges til tørre et luftigt sted i skygge. Hvor effektiv tørringen er, afhænger af vejret.

Den sikreste metode er at bruge et tørreapperat, da urter skal tørres ved en ret lav varme omkring 35 °C. Nogle bruger også køkkenets bageovn, men det kan være svært at få sat en så lav temperatur i den.

Læs mere i artiklen »Gem havens afgrøder ved at tørre dem« >

Citronverbena er en anden krydderurt, som kan tørres og giver en fantastisk velsmagende urtete. Den bevarer sin citronsmag også efter tørringen.

Citronmelisse har trods navnet ikke citronsmag, men dens blade kan fint tørres og bruges i en teblanding. For tiden er den i blomst til glæde for insekterne, men man kan nå at få en ny gang blade til frisk brug eller tørring, hvis man klipper den helt ned nu. Toppen kan bruges til jorddække.

Majs på vej

Hvis man har forkultiveret en tidlig sort af majs, vil der nu være kolber på vej. Men kolberne er endnu ikke fuldt udviklede og modne. Et tegn på modne kolber er, at silken i spidsen af kolben bliver brun og visner. Men eneste sikre måde til at afgøre det, er forsigtigt at tage hul på svøbet ude i spidsen af kolben og se efter. Antagelig er der i mange haver endnu et par uger til de første modne majs.

Hvorvidt kolberne bliver velformede og helt fyldt med majs, afhænger af, om de bliver bestøvet tilfredsstillende. Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten, og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne.

For at få en god bestøvning er det bedst, at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Læs mere i artiklen »Sådan dyrker du majs« >

Giv lys til vindruerne

Vindruerne vokser, og det er nu, man skal have beskåret rankerne, så der kan komme sol til drueklaserne. Der skal dog være 5–6 blade over den øverste klase på hver ranke, for at druerne kan udvikles tilfredsstillende.

Det er vigtigt ikke at beskære nye ranker, som kommer fra stammen, da de skal bruges til at erstatte de gamle ranker. Kommer der derimod ranker uden ansatte druer fra det nuværende grenskelet, så fjernes de helt for at give lys og luft til druerne.

Fjern gamle skud af sommerhindbær

Når de sidste sommerhindbær er spist, er det tid til at fjerne alle de gamle skud, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år.

De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge.

Det er lige nu let at se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade. Hvis man er heldig, er der et par sidste bær til at forsøde udtyndingen.

Læs mere i artiklen »Beskæring af brombær og hindbær« >

Efterårshindbærrene er så småt ved at komme i sæson. De skal ikke beskæres før sidst på efteråret eller i løbet af vinteren. Foto: Heidi Kirk Nissen

Klip hækken anden gang i august

Hvis man har klippet sine løvfældende hække tidligt i juni, så trænger de måske til at blive klippet igen. Nogle klipper altid hækken to gange. Andre gør det efter behov. Se på hækken, det afhænger nemlig meget af, hvilken slags hæk, man har i haven. Det er vigtigt at klippe anden gang så tidligt, at nye skud når at afmodne inden vinter.

Hvis man endnu ikke har fået klippet hækken, så er det med at komme i gang snarest. Man vil opdage, at det har sin pris at vente så længe, da skuddene er ved at blive stive og meget sværere at klippe over både med hækkesaks og en motoriseret hækklipper.

Bliv inspireret til at dyrke giftfrit

I weekenden den 17.-18. august er der åben havelåge til masser af giftfrie haver landet over. Haveejere, der dyrker uden bruge af sprøjtegifte, viser der deres haver frem og inspirerer til, hvordan naturen og livet i haven kan trives og udvikler sig, når giftsprøjten lægges på hylden.

Der er noget for enhver havesmag. Man kan besøge små byhaver i København, frodige rækkehushaver og parcelhushaver og store landbohaver, der dyrkes efter permakulturens principper. I den erfarne haveekspert Peter Norris have, kan man blive inspireret til at blive selvforsynende med giftfrit dyrkede afgrøder på så lidt som 180 m².

Læs mere om haverne og find en giftfri have i nærheden af dig >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 32, 2019

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider