Havenyt uge 37

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Septemberhaven er et stort gavmildt tag-selv-bord, hvor man kan fylde skåle og kar med friskhøstede afgrøder hver dag. Der er masser af lækre frugter og bær, som her i september er allerbedst, når de spises direkte fra buske og træer. Det gælder både de søde efterårshindbær og de sidste brombær og blåbær, modne vindruer og figner og ikke mindst de saftigsøde æbler og pærer.

I drivhuset er der stadig masser af søde, dejlige tomater. Her er det sorten Blue Beauty, der modner i flotte mørklilla og røde farver. Foto: Heidi Kirk Nissen

I køkkenhaven er der masser af bønner, porre og kål står flotte og indbydende, og ærterne har stadig den søde sommersmag, selvom vi er lidt henne i efteråret. Squashplanterne producerer fortsat, og man kan med fordel fjerne et par af bladene omkring de små squash, så de får mere lys og sol. Græskarrene ligger farverige og mægtige i bedene og bør løftes op fra jorden på en flise, mursten e.l., så de ikke rådner, inden de når at modne færdig.

Det kan være svært at overkomme at konsumere hele havens overflod her og nu. Det er derfor en god idé at gemme en del af det, så man kan tage det frem og nyde smagen af årets høst fra haven i den mørke vintertid. Noget kan gemmes i frisk form, mens andet er mere oplagt at sylte eller tørre.

Sylt overskuddet

Syltning var tidligere en nødvendighed, hvis man ville kunne nyde efterårets høst hen over den lange vinter. Nu er det meget nemt i stedet at købe de friske råvarer, hvor man stort set kan få alt fra udlandet gennem hele året, og hvis det ikke er i butikkens grøntafdeling, så er det nemt at tage en dåse fra hylden med konserves.

Man kan købe en dåse syltede pærer for næsten ingenting. Men hvad ved man om, hvordan disse pærer har været dyrket og hvilke gifte, de er sprøjtet med? Når man sylter egne pærer og serverer dem som dessert for familie og venner, så ved man, hvor de kommer fra. Man kan høste dem på det optimale tidspunkt og koge dem, så de bliver lige nøjagtig så sprøde eller bløde, som man helst vil have dem. Og man kan komme en ægte vanilliestang ved, hvis man har lyst.

Det samme gælder, når man sylter asier. Man kan krydre dem, så de kommer til at smage, ligesom man bedst kan lide dem. Kan man ikke lide peberrod, lader man være med at putte det i, og er yndlingsmagen løg og dild, kan man komme en ekstra håndfuld skalotteløg i eller masser af friske dildskærme fra haven.

Hvis tiden er knap, kan man vælge at prioritere at lave de ting, som man holder mest af, men som er svære eller dyre at få fat i i butikkerne i en god nok kvalitet. Det kan være specialiteter som syltede figner med kanel, laurbær, chili og stjerneanis, eller marmelade piftet op med spiritus som rom eller cognac.

De søde syltesager kan plukkes nu i haver og hegn, hvor man kan finde hyldebær, æbler, figner, brombær og blommer. Til den sure side kan man lave syltede agurker, græskar og asier samt pickles af grønsager som blomkål, bønner, gulerødder, løg m.m.

Efterår i drivhuset

I drivhuset er der stadig masser af sødmefulde tomater. Hvis de står direkte i drivhusjorden, bør man holde igen eller helt stoppe med vanding. Tomatplanternes rødder kan selv trække en del vand fra jorden udenfor drivhuset, og ved at begrænse vandingen fremmes den søde smag og aroma i tomaterne, ligesom tendensen til at sprække bliver formindsket. Cherrytomaterne har mindre tendens til at sprække, og heldigvis er det i høj grad dem, der vil blive ved med at give tomater til langt hen på efteråret.

Chili som disse Jamaican Bell modner til langt hen på efteråret. Men høst dem efterhånden, som de modner, da chili i et fugtigt efterår kan blive angrebet af eksempelvis gråskimmel. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det er generelt vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for kondens og herunder også dug om natten, da våde planter på den her årstid hurtigt giver grobund for råd- og skimmelangreb.

Først og fremmest skal man udlufte i drivhuset om natten. Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger blandt andet af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående på vid gab.

Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få lukket op om dagen og få al fugt ud.

Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jordenoverfladen kan nå at tørre inden aften. På det her tidspunkt er det også en god idé at tynde ud i bladmassen på både tomat- og agurkplanterne. Fjern angrebne blade og de nederste, store, gamle blade. Det øger luftcirkulationen.

Så bladgrønt i drivhuset

Det er ved at være allersidste udkald for at så nye afgrøder i haven. Man kan stadig lige nå at så efterafgrøde, spinat og salat til høst som småblade på friland, men ellers er det drivhuset, der skal i brug nu for at kunne dyrke nye afgrøder.

De sidste tomater høstes ofte ikke før midt i oktober, hvor man ikke kan nå at så en ny afgrøde i drivhuset. Hvis man har ryddet agurkerne allerede, eller tomaterne er fjernet efter eksempelvis et kraftigt angreb af kartoffelskimmel, kan man til gengæld nå at så forskellige bladgrøntsager på den nu tomme plads. De vil kunne nå at sætte mange blade i oktober og november i det lidt lunere klima i drivhuset. Man kan med fordel prøve at så spinat, almindelig rucola, vårsalat, tatsoi, pak choi, namenia, rød (‘Red Giant’) og grøn sennep (Sareptasennep), radiser og salat.

Hvis der ikke er plads i drivhuset nu, kan man så frøene i nogle kasser eller krukker på friland. Når tomatplanterne fjernes i oktober, kan kasserne flyttes ind i drivhuset, og man kan måske høste lidt bladgrønt allersidst på sæsonen, hvis vi får et mildt efterår.

Men ellers vil de nævnte bladgrøntsager kunne overvintre i kasserne, hvis de dækkes med to lag fiberdug i frostperioder, og de vil så give masser af friske småblade til salatskålen fra marts. Husk at dække med insektnet, hvis det er afgrøder af kålfamilien, da der fortsat er risiko for kål- og især uglelarver.

Frø skal høstes i tørt vejr

September er højsæson for høst af frø i haven. Hyppige regnbyger kan få frø til at rådne. Det gælder både frø, som skulle være klar til høst nu, eller som er ved at tørre på planterne.

Hvis der regner i flere dage i træk, er det især et problem ved salat og ved de bønner, hvis bælge har jordkontakt. Det er derfor en god idé i disse regnvejrsdage at checke de planter, der skal høstes frø fra og eventuelt binde dem op og fjerne ukrudtet rundt om dem, så frøbælge og -stande holdes mest muligt tørre.

På tørre dage er det praktisk at være opmærksom og indsamle høstklare frø, når man går en runde i haven. Heldigvis sætter de fleste arter frø over en længere periode, så oftest kommer der på et tidspunkt en periode med godt vejr, hvor man kan høste nye frø.

Orm i nedfaldsfrugter

Under æble- og pæretræerne er der nu en del nedfaldsfrugt, og hurtigt melder tanken sig, at nu skal der plukkes, inden alle frugterne falder ned. Men undersøg først lige de æbler og pærer og for den sags skyld også hasselnødder, som er begyndt at ligge på jorden. De første frugter og nødder under træer og buske er nemlig ormstukne, og det er netop grunden til, at de falder ned.

Æbler og pærer modner hurtigere, når den lille orm sidder derinde og gnaver. Det kan være irriterende, men man kan også vælge at tage det fra den positive vinkel og glæde sig over, at man får modne frugter 1–2 uger før normalt – hvis man altså kan leve med, at der skal skæres lidt af æblet.

Tjek om æblerne er plukkemodne

Sommeræbler som Skovfoged, Ananas, Guldborg og Summerred er ikke gode at gemme. De skal spises og bruges fra træet. Det er de senere sorter, begyndende med sorter som Fiippa, Spartan, Ingrid Marie og James Grieve, som det kan betale sig at plukke ned til at gemme.

Inden man begynder at plukke, skal man undersøge, om æblerne er plukkemodne. Afprøv i de kommende uger med jævne mellemrum, om æblerne er klar til at blive plukket. Det gør man ved at løfte æblet lidt og og dreje det opad. Slipper det ved dette lette drej, så har træet forberedt sig på, at frugten er ved at være moden.

Det er vigtigt ikke at plukke æblerne, før de er plukkemoden, da sukkerkoncentrationen ellers ikke er høj nok, og aromastofferne ikke er udviklede.

Det er forskelligt fra æblesort til æblesort, hvor lang tid, det er nødvendigt at vente. Filippa skal ikke plukkes for tidligt, da æblerne så aldrig får den samme aroma som plukket ved tilpas modenhed.

Ingrid Marie er sur og uspiselig, når den er plukkemoden, men udvikler efter selve plukningen alle de fine smags- og aromastoffer og bliver samtidig tilpas sød. Men det er vigtigt at få plukket frugten, når den er plukkemoden, da den ellers ikke kun dratter ned og får stødpletter, men bliver overmoden og kan ikke holde sig frisk og saftspændt så længe.

Nedfaldne Filippa æbler kan det betale sig at samle op i kasser til modning, da de modsat de fleste andre æbler ikke rådner i stødpletterne. Eller i hvert fald i mindre omfang.

Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af æbler og pærer« >

Hold øje med angreb af gul monilia

Det er vigtigt her i modningsfasen at holde øje med æbler, blommer og pærer, da de kan angribes af gul monilia, som er en svamp, som på få dage får frugt til at rådne fuldstændig. Fjernes sådanne rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med.

De fleste rådne æbler er angrebet af svampesygdommen gul monilia. Den smitter fra frugt til frugt, hvis æblerne rører hinanden. Foto: Heidi Kirk Nissen

Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af bare en uges tid ind til frugtmumier, hvor smitstoffet overvintrer og næste år smitter de ny æbler. Nedplukkede æbler smittet med gul monilia udvikler sig i kasserne til helt sorte æbler, og de smitter de æbler, som de rører ved.

Lidt mere om nødder

Det er blevet tid til at samle hasselnødder. Der findes mange forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne, da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned. Men de skal naturligvis først være modne. Kendetegnene på modne hasselnødder er, at de bliver brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og at de kan let vippes løse i hasen.

Det kan være fristende at samle nødderne fra jorden. Men det er som oftest enten nødder, der ikke er udviklet, eller nødder med orm i. Ormene er larver af nøddesnudebillen, og de forsvinder ned i jorden, hvor de overvintrer. Næste sommer lægger nøddesnudebillen sine æg i de små ny nødder. Der er således god grund til at samle de nedfaldne nødder op, inden larverne når at komme ud og ned i jorden.

Man kan dog ikke udrydde nøddesnudebillerne ved indsamling, da nogen af dem også forlader nødden oppe på buske og lader sig dratte ned. Hvis man skal plante nye nøddebuske, kan man vælge tykskallede sorter som tyrkisk træhassel, ‘Halleske Kæmpe’ og ‘Atlas’ (Romersk nød), da de er så godt som fri for orm.

Læs mere om hasselnødder i artiklen »Dyrkning af hasselnødder« >

Tørring af nødder

Friske hasselnødder smager rigtig godt, så man bør unde sig selv at spise nogen af dem lige fra busken og ikke gemme dem alle til vinter.

Men dem der skal gemmes, skal først tørres. Det gør man ved at hænge nødderne i haserne et luftigt, tørt og lunt sted. Når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne så mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.

Orm i gulerødderne

Det er dejligt at kunne gå ud og hive egne gulerødder op ad jorden hver eneste dag, og lige nu smager de ekstra godt med den store fugtighed i jorden. Men glæden mindskes betragteligt, hvis guleroden er gennemgnavet af gulerodfluens larver – det man populært kalder orm i gulerødder.

De tidligste sommergulerødder er der altid en chance for at nå at høste uden alt for mange ormeangreb, da de kun har nået at være udsat for gulerodsfluens 1. larvegeneration, inden de spises. Derimod har de gulerødder, som vi skal spise i sensommeren og til vinter, også været udsat for 2. larvegeneration. Disse gulerødder kan nå at blive næsten helt ødelagt af larvegnav i løbet af efteråret, og man kan desværre ikke gøre noget på nuværende tidspunkt.

Har man derimod fået dækket gulerødderne i tide, så kan man høste store og flotte gulerødder helt uden larveangreb. Hvis man dyrker gulerødder på et åbent stykke jord med 8–10 m til nærmeste buske, undgår man normalt også angreb.

Læs mere om gulerodfluen og dens larver i artiklen »Gulerodsflue« >

Vind bogen »Vilde haver«

Bogen »Vilde haver – 7 tiltag der giver mere liv i haven« er en lille, overskuelig bog, der på 72 sider giver konkrete tips og idéer til at få en mere vild have med et rigt og varieret dyre- og planteliv.

Forfatteren Ditte Dahl Lisbjerg har i syv år blogget om emnet vilde haver, og nu giver hun sine bedste idéer videre til, hvordan man kan få mere natur, flere sommerfugle, vilde bier m.m. i haven.

I bogen forklarer hun også, hvordan en vild have ikke bare handler om at lade stå til og lade ukrudtet gro højt. En vild have skal stadig passes, men på en anden måde. Græsslåmaskinen kan tage en pause, der skal ikke bruges sprøjtegifte, og såkaldt planteaffald fra beskæring o.l. skal ikke køres væk, men kan genbruges som attraktive kvasbunkeboliger for pindsvin, fugle og insekter.

Praktisk Økologi har modtaget 2 eksemplarer af bogen, som vi trækker lod om blandt de læsere, der sender deres bedste tip til at få mere natur ind i haven til havenyt@praktiskoekologi.dk inden tirsdag den 17. september kl. 8.00.

Ny artikel om en grøn forstadshave

Kan man ikke vente på, om man er en af de heldige vindere af bogen »Vilde haver« kan man med det samme finde inspiration til at gøre sin have mere vild og grøn i den nyeste artikel på Havenyt.dk »Forstadens grønne hjørne«.

Den fortæller historien om en inspirerende forstadshave, som dyrkes efter 3 dogmer, der giver plads til både mennesker, planter og et mangfoldigt dyreliv. På en almindelig parcelhusgrund er der både skabt et område med »skov«, et eksperimenterende staudebed og en tæt og rig beplantning på havens nordvendte og skyggefylde område, hvor stemningen nærmest er jungleagtig.

Haven passes ved at lede den fremfor at passe den. Det giver et minimum af arbejde og en stor biodiversitet, hvilket man kan læse mere om i artiklen.

Læs artiklen »Forstadens grønne hjørne« >

Kom til Praktisk Økologi Festival

Vil du blive klogere på at dyrke have, leve bæredygtigt og måske snuse til selvforsyningstanken? Så er Praktisk Økologi Festivalen lige dig, hvad enten du er begynder eller erfaren havedyrker.

Praktisk Økologi festivalen er en havefestival, der har været arrangeret af Landsforeningen Praktisk Økologi siden 2013. Før hed den Mere Liv i Haven festival, men det er samme koncept. 350 økologisk interesserede deltagere, der mødes over bytteborde, i markedsafdelingen og ikke mindst på nogle af de 35 forskellige værksteder, der spænder over alt indenfor praktisk økologi fra småkravl til større dyrehold, vilde haver og biodiversitet, permakultur, urban gardening, no-dig, fermentering, kompostering, frøsamling, haveredskaber og meget mere.

Lyt til den stemningsfulde minidokumentar fra festivalen i 2017, og bliv klogere på hvad festivalen handler om >

Der er allerede godt salg i billetterne, så vil du sikre dig en plads, kan du gøre det her >

Vi har hårdt brug for din hjælp

I sidste uge startede den årlige indsamling, der er med til at sikre driften af Havenyt.dk.

Baggrunden er, at vi ikke kan få lov at modtage gavebidrag, arv eller søge tips- og lottomidler, hvis vi er ikke er såkaldt §8A-godkendt. For at blive det skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag á minimum 200 kr. Driften af Havenyt.dk er meget afhængig af, at vi får §8A-godkendelsen.

I løbet af den sidste uge har vi modtaget 24 gavebidrag, der er med til at sikre fremtiden for Havenyt.dk. Vi siger rigtig mange tak til hver enkelt, der har valgt at støtte os. Men det er desværre ikke nok til at blive §8A-godkendt af Skat. Dertil mangler vi 76 gavebidrag á minimum 200 kr.

Hvis du er glad for Havenyt.dk og gerne vil være med til at bevare hjemmesiden, nyhedsbrevet her og mulighederne for at læse de spændende artikler, deltage i forummet osv., håber vi, at du vil bidrage. Kun beløb på mindst 200 kr. tæller med i §8A-sammenhængen, men vi er taknemmelige for ethvert beløb.

Havenyt.dk eksisterer kun i kraft af gavebidrag fra alle jer, der bruger Havenyt.dk og annoncerne fra haverelaterede forhandlere.

Du kan trække dit bidrag fra i skat, og det bliver nemt ordnet samtidig med, at du giver dit gavebidrag.

Klik her og vær med til at støtte Havenyt.dk >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 37

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider