Havenyt uge 4

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Vi har fået den første forsmag på en vinter, der ellers har ladet vente længe på sig. Til gengæld tyder det på, at den bliver et godt stykke tid med både frost og sne hen i februar. Sneen falder forskelligt i landet, men tænker man på planterne, skal man være glad, hvis man er en af dem, hvis have dækkes af sne. Frosten er hård for planterne, og et pænt snedække beskytter jorden, så den ikke fryser til i dybden.

De vinter- og stedsegrønne træer, buske og stauder kan let få frostskader, hvis deres rødder ikke kan optage vand, når jorden fryser til. De heldige haver er derfor de snehvide, men det er antagelig også her, at man får de laveste temperaturer.

Heldigvis er der også planter, som godt kan klare frosten. Nogle af dem er de smukke forårsblomster, som lige nu myldrer op ad jorden. Der er allerede pletvist gult af erantis mange steder, og man kan snart plukke små buketter, som hurtigt springer ud, når de kommer ind i varmen.

Vintergækkernes dråbeformede blomsterhoveder er ved at åbne sig, og juleroserne står med enkelte udsprugne blomster og masser af knopper på spring. Det giver en helt særlig glæde, at haven kan være så fuld af spirende og blomstrende liv midt om vinteren.

Der er masser af liv og spirende forårsblomster, hvis man bøjer sig tilstrækkeligt langt ned på en tur haven rundt. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hent grøntsager ind før frosten

Den kommende vinterperiode kan give problemer med at hente grøntsager i køkkenhaven, hvis ikke de er dækket godt med et tykt lag isolerende materiale. Det er en god idé enten at få lagt dække på, eller måske supplere det eksisterende dække over især rodfrugterne. Det kræver tøvejr, så gør det, inden haven fryser til.

Det er også praktisk at tage en god portion af havens grøntsager ind, inden det hele fryser til. Fyld en spand med rodfrugter, og tag også de sidste spidskål og savoykål ind. Grønkål og vinterrosenkål klarer frosten fint, og de kan hentes løbende. Vinterporrer kan klare kulden, men er svære at høste, så plant en spand til med porrer og tag den ind. Det er også en god idé at tage et kæmpe bundt persille ind, hvis der er mere tilbage.

Den milde vinter hidtil har betydet, at mange hvidløgssorter allerede er spiret frem. Nogle sorter står med 5–15 cm top, og her kan barfrost kombineret med hård vind godt skade planterne. Men langt de fleste hvidløg vil klare sig igennem.

Hold øje med de gemte afgrøder

Når frosten bider sig fast og bliver længe, kan den også trænge ind i skure og udhuse, hvor man har kartofler, rodfrugter, løg og æbler stående, som ikke tåler frost. Her kan man overveje at gøre klar med ekstra dække eller lave plads i huset til at tage grøntsagerne og frugterne ind.

Der gælder forskellige regler for opbevaring af de enkelte afgrøder:

  • Kartofler skal helst ikke stå i rum med temperaturer under 5° C, da de ved for lave temperaturer får en sødlig smag.
  • Rodfrugterne tåler ikke at fryse, dog undtaget jordskokker, skorzonerrødder og pastinakker, som selv ude i jorden ikke tager skade af en gang dybfrost.
  • Løg er det også bedst at opbevare frostfrit, men de kan klare lidt frost.
  • Æbler kan klare nogle få graders frost i kortere tid, men det er bedst, at de står frostfrit.

Jorden og dermed også gulvet i udhuse o.l. er ikke blevet nedkølet endnu, og derfor kan det være en god idé at sætte kasserne på gulvet i 1–2 lag og allerede nu at lægge et isolerende dække over kasser med rodfrugter, løg, kartofler og æbler. Det kan holde det hele frostfri en tid. Men hold løbende øje både med temperaturen, og om kassernes fristende indhold eventuelt har trukket mus til.

Der er ikke mange moderne huse, som har en frostfri opbevaringskælder, så ofte har man ikke et godt alternativ, hvis der begynder at trænge frost ind i garager og udhuse. Det eneste, man kan gøre, er at etablere midlertidig opvarmning, eller flytte alle herlighederne til det køligste rum i huset.

Havearbejde i frostvejr

Det kolde vintervejr er kun på vej, men inden det kommer, er det vigtigste havearbejde at få dækket de sidste sarte planter til og få krukkeplanter i jorden eller sat ind et frostfrit og beskyttet sted. Dæk også de sarte planter i drivhuset med et par lag fiberdug, inden frosten kommer.

Når frosten først er her, er der ikke mange ting, vi kan udrette i haven ud over at tage os godt af fuglene med foder, vand og nye fuglekasser. Fuglene er både til glæde og nytte. Mange fugle i haven hjælper med at minimere antallet af skadedyr.

Bliver der en dag med sol og stille vejr, er det også et godt tidspunkt at minimere plantesygdomme i haven ved at fjerne frugtmumier og gå på jagt efter solbærknopgalmider.

Fjern frugtmumierne

Hvis der sidste år var æbler på træerne, der i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var æblerne angrebet af svampen gul monilia.

Hvis ikke samtlige rådne æbler omhyggeligt blev fjernet fra træet, sidder der nu nogle små og indskrumpede æbler tilbage på træet. Nogle er måske flere centimeter i diameter, mens andre er som indtørrede mumier og ikke bredere end ½ centimeter.

Fælles for dem, er at de kan smitte videre til dette års æbler. Det er derfor en rigtig god idé at fjerne alle de frugtmumier, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed begrænser man smitten, så der bliver færre rådne æbler næste år.

Den milde vinter betyder, at der stadig kan være nedfaldsæbler på jorden, som er inficeret med gul monilia, blandt andet de helt sorte, rådne æbler. Det er fornuftigt også at fjerne dem.

Læs mere om svampesygdommen i artiklen »Gul monilia« >

På jagt efter solbærknopgalmider

Solbærknopgalmider lever på solbærbuskene, hvor de suger saft af bladanlæggene inde i blomsterknoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen i første omgang ikke springer ud, og i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed færre solbær.

Galmiderne lægger deres æg i de nydannede knopper, hvor larverne også overvintrer. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper.

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, runde knopper. De sunde knopper på solbærbusken er mere aflange og spidse.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid på at gennemgå sine solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene. De angrebne plantedele skal helt væk fra haven eller brændes.

Er buskene meget angrebne, er det bedst at grave dem op til destruktion og til foråret plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven.

Læs mere i artiklen »Solbærknopgalmider« >

Så-trangen er svær at styre

Som haveeejer kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så de første frø indedøre og se små grønne spirer pible op. Det selvom haven snart ligger stivfrossen derude, eller måske netop derfor. Men det er for tidligt indtil omkring 1. marts, medmindre man bruger særligt plantelys. Planterne bliver lange og ranglede, hvis de skal klare sig med det lidt lys, der naturligt er i januar og februar.

Det eneste, man kan forsvare at så nu uden ekstra lys, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår chilifrø af ældre dato. Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomater og de fleste andre planter i det begrænsede lys i vintermånederne.

Så mikrogrønt

Til gengæld kan man uden problemer så og dyrke kimplanter til spisebrug – mikrogrønt. De fleste har gjort det siden barndommen i form af karse, hvis frø er lette at få til at spire og giver et friskt, grønt drys på maden midt på vinteren.

I de senere år er det blevet langt mere almindeligt at dyrke mikrogrønt til maden. Sortimentet er stort, og der er rigtig mange frø, som man kan så og spise som kimplanter som for eksempel kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant, boghvede, bukkehorn, grønkål, koriander, mizuna, radise, sennep, ært og rucola.

Prøv at se nærmere på resterne af krydderurtefrø og frø af kålfamilien fra sidste år. Der er sikkert flere, som kan bruges til at lave spirer af.

Har man ingen frø på lager, kan man købe dem hos firmaer, der har specialiseret sig i dyrkning af mikrogrønt. Tiny Gardens er et af dem, og de har netop indgået et samarbejde med Praktisk Økologi, hvor medlemmerne kan få 10% rabat. Rabatkoden får man i det næste nummer af medlemsbladet fra Praktisk Økologi.

Tiny Gardens sælger både udstyr og frø til dyrkning af mikrogrønt, og frøene er naturligvis økologiske.

Læs mere om Tiny Gardens i Havenyt.dks forhandlerguide >

Tid til at styne træer

Normalt anbefales det at beskære træer i perioden fra juli til september. Men netop styning af træer skal ske her i januar og i februar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris.

Når man beskærer, skal man være forsigtig og undgå at skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar og ikke mindst næring i knuderne, så det sætter dem kraftigt tilbage, hvis de bliver skadet.

De lange tynde skud skal fjernes helt inde ved den opsvulmede »krave«. Start med de tykkeste og tag derefter de mindre skud, men efterlad det tyndeste skud på hver af de knudeformede hoveder. Det vil fungere som en slags katalysator for de knopper, der skal danne de nye etårssskud. Den overvintrende gren bliver så fjernet ved næste vinters beskæring.

Hæng fuglekasser op

Selvom der er et stykke tid til foråret, så er de første fugle så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Fugle kan godt selv bygge reder, hvis der er egnede redesteder, men vi kan give dem en hjælpende hånd ved at opsætte fuglekasser. Foto: Heidi Kirk Nissen

Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op her i vintertiden og senest sidst i februar. Det er bedst, at kasserne når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt, at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte fugleart. Samtidig er det praktisk, at de fuglekasser, man bygger, kan rengøres. Det er kun stærene, som selv rydder de gamle kasser for gammelt redemateriale. De andre er det haveejeren, der skal tømme.

Få vejledning til at bygge fuglekasser på DOFs hjemmeside >

Hvis man hellere vil købe fuglekasserne fikse og færdige, kan man finde webshops med salg af fuglefoder og fuglekasser i Havenyt.dks Forhandlerguide her >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 4

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider