Havenyt uge 41, 2019

I weekenden havde vi efterårets første nattefrost. Mange dele af landet blev kun let berørt, men hvor den var koldest, er sommergrøntsager og sommerblomster nu faldet sammen, og det er tid til at redde, hvad der reddes kan og generelt gøre klar til havens vinterperiode.

Der er fortsat meget, der kan høstes i køkkenhaven af både grønsager og frø til næste års afgrøder, og det handler om at finde de tørre perioder i ugens bygevejr til arbejdet. Under en byge, kan man eventuelt rydde drivhuset for planter, hvis de er færdige for i år. Der kan samtidig sås lidt bladgrønt.

Græsset skal også slås på et tørt tidspunkt – måske for sidste gang i år, og imens kan man lade tankerne vandre og begynde at planlægge næste års have.

Udforsk nye dyrkningsmetoder

Mens man går og dagdrømmer om næste års have, kan man også overveje, om man skal udforske nye dyrkningsmetoder. Har man godt styr på den grundlæggende havedyrkning, kan det være inspirerende at afprøve nye planter og måder at dyrke køkkenhave på.

En af måderne er skovlandbrug, hvor man integrerer træer med produktion af grønsager og dyrehold. Det er en klimavenlig måde at udnytte landskabet til fødevareproduktion og på Praktisk Økologi festivalen, der afholdes i Karise den 26. oktober, kan du blive inspireret til, hvordan du etablerer og dyrker et lille skovlandbrug.

Er man mere til små haver, kan man også på festivalen lære om at blive selvforsynende i en lille have, når havebogsforfatter Jens Juhl fortæller om sine erfaringer med at være 70% selvforsynende med en have på 480 m².

Læs mere om de mange værksteder, du kan blive inspireret af på Praktisk Økologi festivalen >

Efterårsarbejde i haven

Jorden er lige nu nogenlunde god at bearbejde, så det er med at få lavet mest muligt jordarbejde, hvis der skal anlægges nyt og gøres klar til at plante barrodede træer og buske lige omkring løvfaldstid. Der er ikke stor sandsynlighed for, at jorden bliver mere tør senere.

Man kan også overveje at grave flerårigt ukrudt op, stikke græskanter af og lignende. Hvis man får den slags gjort nu, så er man et skridt foran i foråret, når der er så meget andet, der skal gøres. Når ukrudet er væk, kan man stille og roligt lade løvfaldet dække jorden i haven, så den er beskyttet vinteren over.

Skal der anlægges nye stier, eller skal der lægges fliser på de gamle, så er det også et fint efterårsarbejde.

Gør krydderurterne vinterklar

Det er nu så sent på året, at man skal til at overveje, hvordan de forskellige krydderurter skal klare vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri udestue eller vindueskarm, hvis man vil være helt sikker på, at de overlever. Det gælder blandt andet citronverbena, laurbær og rosmarin.

Hvis man ikke har mulighed for at tage planterne ind, er der en chance for, at rosmarin kan overleve vinteren i et drivhus, hvis man graver potteklumpen ned i jorden og dækker med to lag fiberdug i frostperioder.

Andre krydderurter kan man nøjes med at slå ind i drivhuset, og atter andre klarer fint vinteren på friland. Timian vil mange steder overvintre på friland, men på nogle lokaliteter klarer den ikke vinteren på grund af våd og kompakt jord. Her vil det være en god idé at slå et par planter ind i drivhuset, der kan bruges som moderplanter til stiklinger i foråret.

Man kan også klippe en forsyning af de friske krydderurter og fryse dem ned, hvis man vil være sikker på at have krydderurter til vinteren. Det er for eksempel på høje tid at fryse persille ned, hvis man har mere, end man kan nå at bruge, inden vinteren eventuelt ødelægger muligheden for den friske forsyning.

Høst frø til næste års have

Mange af frøene på havens planter er modne nu. Frø af salat, persille og basilikum kan høstes, og det samme gælder frø på mange sommerblomster.

Man skal være opmærksom på, at sommerblomsterne kan være F1 sorter, og så ved man ikke, hvordan næste generation vil komme til at se ud. Men mange sommerblomster er heldigvis frøægte sorter, hvor næste generation bliver magen til de planter, som man tager frø af.

Hvis man har flere sorter af samme art, som kan have krydsbestøvet hinanden, kender man heller ikke efterkommernes udseende.

Hvis man ikke har fået plukket alle bønnerne eller ærterne i tide, sidder der måske også tørre bælge med frø, som kan tørres færdig og gemmes til at så til næste sommer.

Høst frø eller frøbælge og læg dem til tørre på en tallerken e.l. indendørs, indtil de er helt tørre. Læg derefter frøene i papirposer, frøkuverter eller glas og opbevar dem et tørt og gerne køligt sted.

Så de sidste bladgrønsager

I oktober sættes der punktum for videre udvikling af de fleste bladgrønsager på friland. Rækkerne med rucola og vårsalat står dog grønne og frodige og fortsætter med at vokse.

Har man ikke fået sået spinat, rucola eller vårsalat på friland, kan man prøve lykken i drivhuset nu, hvis agurker og tomater alligevel skal ryddes. Er der endnu ikke plads i drivhuset, kan man så ude i kasser, som flyttes ind om et par uger eller tre.

Der er også et par sorter af bladsennep, der vokser godt i efteråret, og som man derfor kan nå at så i drivhuset nu. Det er ‘Green in Snow’, ‘Red Giant’ og ‘Namenia Stielmus’, der minder en del om mizuna og er mere salatagtig og mild i smagen end de to førstnævnte.

Det er måske ikke verdens største delikatesser, men de fine grønne blade har en let bitter smag, og de kan give en mere smagløs skål grøn salat et pift. Samtidig er næsten alt friskt grønt velkommen i november og december og måske endda endnu senere på vinteren.

Alternativ til efterårsgravningen

Nogle sværger til at grave køkkenhaven igennem om efteråret. Tanken er at få ukrudtet væk, eventuelt indarbejde gødning og løsne jorden. Men nedgravet ukrudt kan stadig komme igen, gødning skal indarbejdes meget nøjagtigt for ikke at komme for langt ned i jorden, og løsning af jorden er som oftest kun nødvendigt for meget tunge og lerede jorde.

Resultatet af efterårsgravningen er en pæn, bar jord. Men gravningen er ikke til meget gavn for selve jorden for slet ikke at tale om de vigtige smådyr og mikroorganismer, der lever i jorden.

Der er et alternativ til det hårde gravearbejde, som er at erstatte gravningen med metoder fra no-dig principperne. Her lades jorden i fred, men dækkes med planterester, kompost og eventuelt dyremøg. Dækket beskytter jorden gennem vinteren og giver samtidig en løs, frugtbar og levende jord.

Læs mere i artiklen »No-dig køkkenhave« >

På Praktisk Økologi festivalen kan du af artiklens forfatter få flere tips og tricks til at indføre »no-dig« principperne i din egen have. Læs mere her >

Dæk den bare jord i staudebedet

Hvis der er bar jord i prydhaven, kan man overveje at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer.

Inden udlægning af barkflis fjernes eventuelt ukrudt, og man kan tilføre lidt halvt omsat kompost, inden der dækkes, da det er svært at gøde senere. Komposten må ikke være for omsat, da det giver bladvækst på bekostning af blomster.

Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt. Lægges der 10–15 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næste forår næsten ikke spirer etårigt ukrudt frem. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. De skal nok finde vej op igennem. Meget fugtig og leret jord bør ikke dækkes med flis, da det giver en for fugtig og klæg jord.

Læs mere i artiklen »Flis i haven« >

Inden man går i gang, skal man desuden kende sit bed året igennem, da et tykt lag dække med store stykker barkflis kan give problemer for de mindre prydløg, som kan have svært ved at kæmpe sig vej op igennem.

Lad de visne blomster stå

Når det er godt vejr her i oktober, kan man komme i oprydningshumør og glemme, at der er noget, som hedder en smuk vinterhave med rimdækkede planter.

Mange planter er smukke vinteren igennem, og man kan ligefrem plante de sorter, som har flotte frøstande, hvis man ønsker en køn have i den kolde årstid. Prydgræsser og planter med forveddede stængler er som regel flotte vinterplanter, men også visse stauder som eksempelvis sankthansurt er kønne om vinteren.

I øvrigt har stauder bedst af at få lov til at stå ubeskåret vinteren igennem. Mange frøstande indeholder også masser af frø, som er fin føde til fuglene i løbet af vinteren. Så der er flere gode grunde til at lade de visne blomster stå, når man rydder op i haven.

Vurder havens træer og buske

Midt i oktoben er generelt et godt tidspunkt at bruge lidt tid på at overveje havens udseende, og om der skal forandringer til.

Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes eller beskæres til næste år for at give mere lys og luft, eller om det modsat er mere læ og nye hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes nye buske og hække. Måske er der også buske eller mindre træer, som skal holde flyttedag.

Plant i oktober

Hvis haven skal have nye træer og buske, er det i løbet af den næste måneds tid, at det er bedst at plante. Det gælder alle træer og buske, som er købt i potter.

Ind imellem er det nødvendigt at ommøblere i haven og flytte mindre træer og buske. Hvis omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde skal lykkes, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. Da er der stadig varmt nok i jorden til, at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, så de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Har man et større træ på 2,5–4 meter, som man gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da men er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.

De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, og det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen. Man bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.

Find artikler om flytning af træer her >

Vælg robuste sorter

En del prydbuske er såkaldte DAFO-planter. Det betyder, at de er prøvedyrket i det danske klima, så man har en garanti for at få en god sort til vores klima.

Når det drejer sig om plantning af frugttræer og -buske, skal man selvfølgelig plante nogle af de arter og sorter, man bedst kan lide. Men der er som regel flere sorter på ønskelisten, end der er plads til i haven, og vakler man mellem to sorter, så er det fornuftigt at vælge den mest robuste sort.

For frugttræernes vedkommende skal man også vælge den rigtige grundstamme i forhold til jordbund og ønsket højde. Hvis man eksempelvis vil plante et pæretræ, kan man også med fordel overveje, om det skal være et, som er mere eller mindre resistent overfor pæreskurv.

Læs mere om pæreskurv >

Det kan også være en god idé at vælge en sort, som er forenelig med de kvædestammer, som pærer er podet på. Ellers skal man på købsstedet få garanti for, at pæretræet er dobbeltpodet, da pæretræet eller kan blive en dyrkningsmæssigt skuffelse, hvis podningen efter nogle år »løsner sig«.

Læs mere om pærer podet på kvædestammer >

Når man skal vælge frugtræer, er det også vigtigt, at man er sikker på, at der er en sort i haven eller nabohaven, som kan være bestøversort. Det kan være lidt usikkert at satse på bestøversorter i nabohaver, da de jo kan blive fældet.

Skynd dig at få en plads på årets bedste øko-festival

Praktisk Økologis årlige festival løber snart af staben. Det sker den 26. oktober i Karise, og når dagen slutter, vil du tage derfra med masser af ny viden, inspiration og konkrete idéer til din egen dyrkning af et godt og økologisk liv.

En af de mest populære aktiviteter på Praktisk Økologi festivalen er de mange værksteder, hvor eksperter på hver deres felt øser ud af deres viden og erfaring om et emne indenfor praktisk økologi.

Se alle værkstederne her >

Alle er velkomne til festivalen, og medlemmer af Praktisk Økologi får 100 kr. rabat på køb af billetten. Der er allerede solgt mange af billetterne, så det er en god idé at sikre dig din, hvis du vil med til årets festival.

Læs mere og køb din billet til Praktisk Økologi festivalen her >

Er du endnu ikke medlem af vores grønne forening, kan du at gøre brug af vores særlige festival-medlemskab-tilbud, hvor du får både et medlemskab af Praktisk Økologi og billet til festivalen med en særlig rabat. Medlemskabet vælges som en tillægssydelse, der kommer frem, når du tilmelder dig som »Ikke medlem af Praktisk Økologi« via linket nedenfor.

Få den særlige festival-medlemsskab-billet her >