Havenyt uge 44, 2019

Det er et dejlig og flot efterår her sidst i oktober. Indtil nu har det været ret lunt, og før denne uge var kun få steder blevet præget af nattefrost. Men her til morgen oplevede store dele af Jylland og dele af Sjælland rimfrost efter en nat med minusgrader. Har man ikke haft dækket mod frosten over natten, kan det være gået ud over georginer, de frostfølsomme af sommerblomsterne og sommergrønsagerne på friland.

I drivhuset er der stadig lidt langsomt voksende tomater, og hvor frosten ikke har været, er der fine salathoveder på friland. Men det er tydeligt, at vi er på vej ind i november. Det er slut med nye bønner, majs og tomater på friland. Til gengæld er der masser af porrer, kål, rodfrugter og andre vintergrønsager.

Dæk mod nattefrosten

Det er en god idé at holde godt øje med nattemperaturen, da der kommer mere nattefrost, og det er praktisk at være klar med beskyttelse til de mest frostfølsomme planter, når den rammer ens lokalområde. Med en jordtemperatur på 8–10 grader, er det tilstrækkeligt at overdække de frostfølsomme planter med et eller to lag fiberdug som værn mod frostskader.

Har man stadig flotte krukker eller bede med sommerblomster eller georginer, vil man som regel gerne undgå, at de første frostnætter ødelægger planterne. Også her kan man lægge fiberdug over. Sæt gerne nogle vækstbuer op, som kan holde fiberdugen hævet over planter og blomster. De blomster, som ødelægges af bare en snert af nattefrost, er blandt andet tallerkensmækker, flittiglise og georginer.

Høst eller beskyt i køkkenhaven

En enkelt nat ødelægger sjældent hele køkkenhaven, men kommer der frost flere nætter i træk, er man som haveejer nødt til at tage det alvorligt. Man kan være på forkant ved at plukke de sidste afgrøder i drivhuset som tomater, chili og hvis der er flere agurker.

Tomater, som har orange farvning modner let indendørs og smager fint. Grønne tomater kan modne, men rådner ofte inden, og de får ikke den søde smag. Chili og peber kan holde sig i ugevis i køleskabet, de kan også fryses ned, og de små chili kan let tørres.

Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af chili« >

Sidder der stadig bønner ude i haven, så skal de også høstes, inden nattefrosten sætter ind for alvor. Er der flere, end man kan spise, så kom dem i fryseren.

Dild kan slet ikke tåle frost, så det bedste råd er at plukke alle blade af og fryse dem. Lad resten af dildplanten stå. Kommer den en lun periode efter en frostperiode, kan den finde på at skyde nye blade. Prøv eventuelt at dække rækken mod frost.

Salat tåler ikke frost, men jorden er stadig varm, så har man meget flot salat, kan man prøve at sætte buer over og dække med to lag fiberdug. Det samme gælder bladselleri.

Rodfrugterne kan godt tåle lidt frost. Men gulerødder, rødbeder, persillerødder og selleri bør man sikre ved at dække lidt blade, halm eller lignende ind omkring rødderne, eller lægge et lag fiberdug over. Pastinak og jordskokker er vinterhårdføre. Knudekål tåler også en del nattefrost.

Læs mere i artiklen »Vinteropbevaring af gulerødder« >

Hovedkål tåler ikke mange graders frost, så her skal man overveje, om de skal tages op nu og lægges til opbevaring, eller om man skal forsøge at ride den første periode med nattefrost af med dække med fiberdug. Kålene holder bedst friskhed og sprødhed på roden. Her må man vurdere risikoen lokalt, da der er stor forskel på, om der bliver let frost eller flere graders frost.

Spinat tåler lidt frost, men her kan det også være en god idé at fryse det ned, som man ikke regner med at kunne spise de næste par uger. Dæk eventuelt fiberdug over.

Blomsterknolde skal tages op inden vinter

I modsætning til alle de hårdføre løgplanter, som fint overvintrer i haven, vil knoldplanter normalt ikke kunne klare vinteren i jorden. Når nattefrosten har ødelagt bladene på georginer, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor er det derfor fornuftigt at tage knoldene op, så de ikke bliver glemt, og man først kommer i tanke om dem, når jorden er frosset.

Ved optagning skæres toppen af et stykke over knoldene. De skal gerne have 10–15 cm stilk. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand i et enkelt lag. Selv om de skal opbevares tørt, må knoldene ikke tørre ud. De holder sig godt, hvis temperaturen er under 10 grader og bedst ved 6–8 grader. Det kan være svært at skaffe perfekte opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller lejlighed, og så må man sætte dem i det køligste rum.

Ikke alle georgineknolde overlever vinteropbevaringen, hvor udtørring er lige så skadelig som frost. Det er en balancegang mellem en tilpas tør opbevaring, og at knoldene tørrer helt ud. Jo større knoldene er, jo mindre risiko er der for udtørring, og store gamle blokke af georginer kan opbevares i kasser uden tildækning.

Placering i en kasse på jorden i et skur og overdækket med noget isolerende i frostperioder kan faktisk være bedre end opbevaring indenfor i en tør luft. Dog skal man løbende vurdere risikoen for frost og sultne mus.

Hak grøngødningen om

Har man sået efterafgrøde med planter, som ødelægges af frost, får man efter et par nætter med minusgrader helt automatisk et fint vinterdække af jorden med visne plantedele, hvor det meste er omsat til foråret både i jorden og over jorden.

Har man derimod grøngødningsplanter på jorden, som vil overleve vinteren grønne, skal man tage stilling til, hvornår de skal hakkes om, så rødder og top når at blive nogenlunde omsat og en del af plantenæringsstofferne frigivet, inden nye planter skal vokse på jorden til næste år.

Er der mange plantedele og rødder tilbage, som ikke er omsat, vil tilgængeligt kvælstof bliver brugt til at omsætte dem, og så kommer de afgrøder, man planter og sår, let til at mangle kvælstof. Men bliver det modsat omsat for hurtigt i et lunt efterår, kan næringsstofferne udvaskes af dyrkningsjorden. Og ingen kan forudse, hvordan vinteren bliver.

Der er forsket meget i, hvordan man i landbruget får mest ud af efterafgrøde og grøngødning i forhold til de næste afgrøder. Anbefalingen lyder, at man på lerjord nedmulder efterafgrøden i det øverste jordlag i november, mens man på sandet jord og i områder med stor vinternedbør (det er især Sønderjylland) først nedmulder i det helt tidlige forår.

Så kuldekimere

Det er normalt i det tidlige forår, at man sår blomster, men en lang række af vores stauder og toårige blomster er kuldekimere. Det betyder, at frøene skal udsættes for kulde, inden de kan bryde deres hvile og begynde at spire. Sår man dem i foråret inde i vindueskarmen, spirer de som regel dårligt eller slet ikke.

Kuldekimere kan sås fra sidst på efteråret og frem til marts, enten direkte på friland eller i såbakker eller kasser, som placeres ude i kulden. Det kan være en fordel at bruge købt såjord, da staudefrø er små og kimplanterne ditto, og ukrudtsfrøene spirer gerne først.

Frøene vil spire i foråret, når det bliver varmt nok til den enkelte art. Placer såbakker og -kasser et sted, hvor de ikke får regn som i et udhus, carport eller lignende sted. De behøver ikke noget videre lys, før kimplanterne spirer frem i det tidlige forår. Jorden skal vandes, men kun holdes let fugtig. Det er en god idé at beskytte det såede, så ikke fugle og mus æder frøene i løbet af vinteren, og sneglene de små kimplanter til foråret.

Plant træer og buske

Løvfaldet er signalet til at gå i gang med at plante løvfældende træer og buske, da de efter løvfald ikke længere har et stort vandforbrug. I de kommende uger er jorden desuden endnu varm nok til, at rodspidserne lige netop kan nå at komme i vækst inden vinteren.

Det sene efterår er det bedste plantetidspunkt for træer og buske. Mange haveejere er ikke klar over, hvor meget sikrere det er at plante i det sene efterår og tidlige vinter i forhold til i foråret. Salget af planter flytter år for år, og det går mere og mere til det lune forår, hvor det er mere behageligt at gå i haven.

Men fakta er, at træer og buske får en bedre start i haven, når de plantes i efteråret, så roddannelsen kan komme i gang inden vinter. Samtidig er udvalget stort lige nu i planteskoler og havecentre.

Skuddene på træer og buske er ved at være afmodnede, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter og flytte løvfældende træer og buske i haven. Det mest optimale flyttetidspunkt for mindre buske og træer er lige nu omkring slutningen af oktober.

Læs mere i artiklen »Flytning af mindre træer og buske« >

Planter man barrodede planter, er det meget vigtigt at beskytte rødderne på planterne, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud. Det kan gøres ved at nedslå dem i jorden et skygget sted, hvis de ikke plantes med det samme.

Plantning af barrodede roser

Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes her fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante selvom, at der er nattefrost. Bare der er plusgrader om dagen.

Plantehullet skal graves noget større, end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand, og lad det trække ned. Studs rødderne lidt og fjern eventuelle beskadigede rødder og vildskud. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er 7–10 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, og jorden trykkes forsigtigt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp eventuelt lidt jord op omkring planten.

Læs mere i artiklen »Plant barrodede roser« >

Roser trives bedst i en god muldjord, og den må gerne være lerholdig. Har man en let jord, er det en god idé at tilsætte lerjord i plantehullet. Det kan købes i sække i planteskolen som lergranulat. Har man en meget stiv lerjord, bør den løsnes ekstra godt og eventuelt tilsættes lidt grus.

De sidste æbler på træerne

De sent modne vinteræbler sidder stadig på træerne, og de skal plukkes, inden de sidder så løst, at de pludselig falder ned. Tjek dem derfor med få dages mellemrum.

De sent modne æbler kan gemmes til vintermånederne. Æbler tåler let nattefrost, så det er nok lige at lægge et tæppe eller fiberdug over æblekasserne, hvis det bliver koldt. Placer kasserne i en carport, inde ved husmuren, under et tagudhæng eller lav en form for overdækning mod regn.

Æbler smager dog allerbedst friske fra træet, så lad eventuelt nogle af de sent modne hænge til frisk forbrug. Selv om de skulle falde ned, så smager de stadig bedre end de nedplukkede i kasserne.

Det nye medlemsblad er snart på vej

Det varer ikke længe, inden det nyeste nummer af det populære medlemsblad fra Praktisk Økologi lander i medlemmernes postkasser.

I bladet kan man læse spændende artikler om :
– Trädgårdstur i Österlen
– Bæredygtigt byggeri i havehøjde
– Honningbier til husbehov
– Permakultur giver helhedsløsninger
– Skovlandbrug i Danmark – hvorfor og hvordan?

– Nye regler for økologiske frø kan give større mangfoldighed i køkkenhaven
– Fra jord til bord på skoleskemaet.

Læs mere om artiklerne i det nye medlemsblad >

Når man er medlem af Praktisk Økologi får man seks gange om året et medlemsblad med en række inspirerende artikler, der gør det nemmere at leve og dyrke økologisk. Artiklerne er skrevet af mennesker, der har stort kendskab til det emne, de skriver om, og de deler glædeligt ud af deres mange erfaringer og gode råd til, hvordan men helt konkret kan gribe de forskellige emner an for at få et godt resultat.

Praktisk Økologi har lavet et nyt særnummer, hvor man kan læse eksempler på artikler, der har været bragt i tidligere medlemsblade, så man kan se, om det er noget, man gerne vil have mere af.

Læs det gratis særnummer >

Vil man gerne have medlemsbladene, så er det bare at komme med i foreningen Praktisk Økologi. Udover bladene er der også en række andre medlemsfordele, som man kan læse meget mere om på foreningen hjemmeside.

Se alle medlemsfordelene og bliv medlem >

Tak for en fantastisk festival

En stor tak skal lyde til alle, der deltog på weekendens Praktisk Økologi Festival 2019. Jeres engagement og glæde satte den gode stemning, der prægede hele festivalen.

Der var mere end 350 deltagere på festivalen, og det var en fornøjelse at opleve den glæde, der gennemsyrede alle aktiviteterne, om det var i de 30 forskellige værksteder, hvor man blev fyldt op med nye viden og idéer, snakkene over den lækre mad eller de gode tips om forskellige planter, frø og grønsager fra eksperterne på markedspladsen. For ikke at nævne glæden over at finde en havebog om netop det emne, man gerne vil fordybe sig i til vinter, eller få fingrene i nogle spændende frø til haven på de gratis bytte-borde.

Praktisk Økologi vil også gerne sende en stor tak til værkstedsholderne for gavmildt at dele ud af deres store viden, engagement og glæde ved praktisk økologisk dyrkning.

Samt ikke mindst en ekstra stor tak til de frivillige, der arbejdede hårdt hele dagen og havde en stor del af æren for, at festivalen blev den fantastiske dag, som den blev.