Havenyt uge 6

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Solen har fået mærkbart mere magt. Den viser sig dagligt flere minutter og kommer for hver dag højere op på himlen. Det giver forårsfornemmelser, når man finder en solfyldt krog, hvor man kan lade sig varme lidt, mens man nyder synet af blomstrende erantis, vintergæk, julerose og på lune steder de første gule krokus.

Man kalder det forårsblomster, men de blomstrer reelt allerede i vintermånederne. I meget hårde vintre kan blomstringen udskydes til marts, men det er efterhånden en sjældenhed.

Efterhånden er man blevet vant til milde vintre med tidlig blomstring. Påskeliljerne står allerede med flere centimeter høje skud. Foto: Heidi Kirk Nissen

Den tidlige fremspiring i haven, kan nemt smitte af på ens egen trang til selv at så tidligt.

Man kan få succes med tidlig såning med plantelys og den rigtige varme, og hvis man har rigelig plads til de halvstore planter i det tidlige forår, men man skal samtidig huske at begrænse sig til at så de afgrøder og sorter, som der er en chance for at få til at lykkes.

Så de første sommerblomster i februar

Nogle blomsterarter har så lang en spire- eller udviklingstid, at de med fordel kan sås her i februar for at få fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena.

Verbena bonariensis, som også kaldes Kæmpejernurt på dansk, kan være vanskelig at få til at spire. Frøene sås ved stuetemperatur, men efter nogle dage placeres de køligt i 2–4 uger for at bryde frøenes spiredvale. Det kan være eksempelvis være udenfor eller i køleskabet.

Læs mere i artiklen »Kæmpejernurt« >

Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, der har brug for samme behandling. For disse arters vedkommende er det også vigtigt at få sået i tide.

Så selv stauder

Mange stauder er også kuldekimere, og også her kan man så småt begynde at tænke på at så.

Stauder er der i alle haver. Nogle af dem er fulgt med haven, andre er arvestykker eller købt i planteskoler. Men man kan også selv så stauder. Nogle er nemme at formere fra frø, andre skal man gøre sig lidt mere umage med.

Når man sår selv, får man mange planter af samme sort, og det giver mulighed for billigt at kunne plante tæt, når man anlægger nye bede. Til gengæld skal der planlægges, for det tager gerne et års tid, inden planterne er så store som dem, man køber i planteskolerne. Skal man kun bruge få planter af hver art, er det næsten lige så praktisk at købe planterne i maj på en planteskole eller nettet.

Akelejefrø er velegnede til koldsåning i vinterhalvåret. Når først de er etablerede i haven, overlever mange af planterne som flerårige. De er ikke så sarte og står med de første nye skud i februar. Foto: Heidi Kirk Nissen

Grunden til selv at så stauder kan også være ønsket om at få en særlig sort, som ikke kan købes som plante i handlen. Såning giver også ofte et overskud af staudeplanter, som altid er en velkommen gave – særligt hvis det er en ny sort eller anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller at man bytter planter senere.

Det er ikke alle frøfirmaer, som sælger staudefrø, men eksempelvis Albinus Frø gør. I Havenyt.dks Forhandlerguide kan man få flere tips til steder at finde spændende frø – både til køkkenhaven og prydhaven.

Bliv inspireret til spændende frø i Forhandlerguiden >

Driv grønne toppe

En anden mulighed for at få grøn vækst i vindueskarmen er at drive løgtoppe frem. Ude i haven er purløg allerede på vej, så man kan se, hvor planterne står. Her kan man grave en lille pottefuld op til drivning. Der kommer hurtigt masser af purløgtoppe frem, når først de kommer ind i varmen.

En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af de opbevarede løg i kasserne er her i den sene vinter begyndt at spire inde i løget. Har man høstet topløg fra slangehvidløg, kan de også bruges til at drive grønne blade frem fra.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af. Har man skåret toppen af for langt nede, kan man risikere at have ødelagt den zone, hvorfra bladene vokser frem.

Dyrk ingefær

Hvis man har endnu mere lyst til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man prøve at plante ingefær. Lige nu er tidspunktet til at putte et stykke ingefær med synlige vækstknopper i en potte med jord. Inden den kommer i groning, er der kommet dagslys nok. Ingefær vokser i bunden af tropiske skove og har derfor ikke det største lysbehov.

Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke. Det kræver dog, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten.

Ingefær er som nævnt en tropisk skovplante, som vokser i bunden af regnskoven og derfor ikke tåler ret meget direkte sollys. Til gengæld kræver den masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Der er god vækst i den, og på to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere.

I en god varm sommer kan den plantes ud i haven, men først når frosten er væk, og det er blevet sommervarmt. Ellers kan den dyrkes i store potter i drivhuset. Men husk, at den ikke tåler alt for megen direkte sol.

Læs mere i artiklen »Dyrk dine egne ingefær« >

På udkig efter vintergrønne stauder

Når man ser på sin have her i februar, så kunne man godt ønske sig, at blomsterbedene var lidt mere grønne. Der findes heldigvis en hel del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.

Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter. Selvom man ikke skal købe dem nu, så kan det være en god ide at slentre forbi bedene i planteskolen, eller tage en tur i botaniske haver eller private haver. I øvrigt er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid, og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i ens egen have.

Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læ- og drænforhold på stedet. Det er også altid en god idé at skaffe sig informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den. Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives.

Halvdelen af forrådet tilbage

I sidste uge passerede vi kyndelmisse. Tidligere regnede man vinterens start fra den 1. november og dens afslutning 30. april. Ved kyndelmisse var halvdelen af vinteren gået, og derfor skulle der også være halvdelen af de gemte afgrøder og andet forråd tilbage.

Det er dog nok ikke flertallet, som stadig har halvdelen af de gemte grøntsager og frugter tilbage på den her årstid. Hos de fleste er det ved at synke godt i sækkene og kasserne med æbler, kartofler, græskar, løg, hvidløg mv. eller også står de helt tomme.

Men ude i køkkenhaverne kan der stadig stå en del friske grøntsager, og da jorden ikke er frossen, er det nemt at grave sprøde gulerødder, pastinakker, persillerødder og jordskokker op. Vinterporrerne står stadig strunk på rad og række, og grønkålen og rosenkålen er lige til at plukke.

I Museumshaven ved Fattiggården i Svendborg står kålbedet stadig flot og klar til at høste af omkring kyndelmisse. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det er priviligeret, at man uden problemer kan købe de grøntsager og frugter, som man har brug for i den sidste halvdel af vinteren og det tidlige forår. Men det gør en del haveejere lidt ligeglade med at udnytte de mange muligheder, man har for at dyrke sin egen mad ude i haven.

Men har man først oplevet at have kasser med hjemmedyrkede løg, æbler og kartofler indenfor, og friske rodfrugter, porrer, rosenkål og grønkål, timian m.m. i haven om vinteren, så ved man, at det er en særlig og god fornemmelse at kunne hente sine egne dyrkede afgrøder, lige når man har brug for dem.

Tid til at lære nyt

Har man lyst til at lære at pode sine egne frugttræer, så er det nu, man skal på udkig efter et kursus, hvor man kan lære at lave det gode snit, at binde korrekt og at vokse podningen, så den virker efter hensigten. Der er en lang række podekurser i Havenyt.dks arrangementskalender i månederne februar og marts.

I arrangementskalenderen er det også muligt at finde aktuelle beskæringskurser, hvis man har brug for at lære mere om beskæring af havens træer og buske, ligesom man også kan blive klogere på emner som selvforsyning og frøformering.

Se de inspirerende kurser i Havenyt.dks arrangementskalender >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 6

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider