Havenyt uge 7

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Der er ikke meget vinter over vinterferieugen. Solen skinner, og temperaturerne når helt op på 10–11 grader de luneste steder i landet. Det er lidt ærgerligt, at vi ikke har oplevet en rigtig vinterperiode med sne og kulde, men det er samtidig en fornøjelse at kunne sidde på en solfyldt bænk i haven og drømme om alt det, man vil lave, så snart foråret kommer.

DMI har afblæst varslet om en kold sen vinter, men der kan stadig komme vintervejr, så man skal give tid lidt endnu. Trods forårsfornemmelser er det stadig for tidligt at fjerne visne stauder og vinterdækket fra køkkenhavens bede, men på en lun februardag kan man uden problemer begynde at vaske drivhus eller potter, så det hele er klar til brug engang i marts. Lidt almindelig oprydning, sortering af potter, podning og tilbageskæring af hække er godt vinterarbejde i haven. Laver man sin egen såjord, kan man også gøre det på en solvarm februardag.

Hvornår kan man så?

De mest ivrige plantedyrkere har allerede et hav af små grønne planter i gang i rødt eller blåligt plantelys. Og endnu flere er begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø og er på vej til at så.

Mange af de haveejere, som dyrker chili, har måske allerede sået chili. De fleste andre vil så i løbet af de næste 14 dage, mens resten først sår i marts eller køber planterne. Jo tidligere, man får sået, jo hurtigere får man modne chili, og jo flere chilifrugter kan nå at udvikles og modnes, inden frosten ødelægger planterne til efteråret.

Hvis man gerne vil kunne høste de første modne chili midt på sommeren, skal man så dem i februar. Foto: Heidi Kirk Nissen

Efter midten af februar kan man så chili, løg og de sommerblomster, som har lang udviklingstid. Men det kræver plantelys frem til midten af marts, hvis man vil have fine kompakte planter. Chili bliver dog ikke så ranglede ved lysmangel som for eksempel tomat, så de kan godt forkultiveres uden plantelys fra sidst i februar.

Tidlig såning kræver masser af plads i vindueskarme, en lun havestue eller et lignende sted, da planterne allerede sidst i marts/først i april når en god størrelse og ikke længere kan nøjes med et par vindueskarme.

Hvis man ikke har de muligheder, men kun et par vindueskarme til rådighed, så vent med at så chili til sidst i februar eller først i marts. Tomaterne kan man fint vente med til midt i marts, til friland endda først i april. Selleri kan man også vente med at så til midt i marts, da de først skal plantes ud omkring 1. juni. Sommerblomsterne kan også sås senere, men de vil så først komme i blomst hen i juni.

Læs mere i artiklen »Lenes tips til forkultivering« >

Lige nu kan man sørge for at have alt klart: jord, potter og frø. Husk at til såning skal man bruge så- og priklejord, og det må ikke være gamle poser fra sidste års produktion, da jorden her er nået at blive så omsat, at gødningsniveauet kan være alt for højt.

Lav egen såjord

Man kan også blande sin egen såjord, og det er en god idé at gøre det nu, hvor vejret er mildt. Det er før sket, at haven har været stivfrossen i marts, så man ikke kan få fat i kompost, sand og havejord til at blande en såjord af.

Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter, som ikke har brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.

Få masser af inspiration og opskrifter på at lave egen såjord >

Man kan også vælge at købe såjord, og det har den store fordel, at det er ukrudtsfrit. Det er ikke så vigtigt, hvis det er store frø, man sår, da man her nemt kan luge. Hvis der er små frø, og man ikke kender udseendet af artens kimplanter, bør man overveje at købe ukrudtsfri såjord, da man ellers ikke ved, hvilke planter der er hvad, når de spirer frem, og man kan komme til at luge de ønskede planter væk.

Bakker og potter til såning

Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler ud i potter, når planterne har fået det første hold rigtige blade eller lidt senere.

Lidt større og store frø kan man også så i enten såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter. Man kan eventuelt bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større, og forårssolen varmer vindueskarmen op.

Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø. En god type er rodudviklerpotter, som også kaldes roottrainers. De kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er intakte. Både potter, såbakker og roottrainers kan let vaskes og genbruges mange gange.

Genbrug til såning

Hvis man genbruger plastikbakker til at så i, så er det nu, at de skal tages fra til formålet. Næsten alt kan bruges, og der er godt at genbruge i stedet for at købe nyt at så i. De lave bakker kan bruges til at stille urtepotter i inde i vindueskarmen. Ofte er det en god idé at have to oven i hinanden, så de er mere stabile, når de skal flyttes. Det samme gælder ved de lidt dybere bakker, som man kan så i. Udover øget stabilitet, giver det større sikkerhed mod utætheder og dermed vand, der siver ud. Så har man også en reservebeholdning, hvis der opstår mangel i løbet af marts og april.

Hvide plastikposer er også gode at gemme til at sætte spirebakkerne ind i, indtil frøene spirer frem. Så her kan man også gå i gang med at opbygge et lille lager.

Såning i drivhus i februar

Er man ikke bange for at miste en omgang spirer, kan man i februar tage chancen og forsøge sig med at så i drivhuset. Det er bedst at så under overdækning af plastik eller fiberdug, som kan give jorden et par ekstra varmegrader.

Måske er der nogle frø fra sidste år, som man kan forsøge med, uden at man frygter at miste dem alle. En række plantearter spirer allerede ved 4–5 grader, men har en længere spiretid end ved højere temperatur. I februar kan man forsøge at så radiser, spinat, salat, kørvel, spinatbeder, dild og de orientalske bladgrønsager.

Selvfølgelig er der en risiko for, at Kong Vinter kommer og tager hele herligheden, netop som man har fået held med såningen. Men små planter tåler faktisk lidt frost overraskende godt, og et dobbelt lag fiberdug kan beskytte planterne mod ret megen frost.

Drivning af rabarber

Der findes adskillige sorter af rabarber, og de har også forskellig tidlighed. Den eftertragtede vinrabarber er eksempelvis meget sen. Hold øje med gode venners haver og find et sted, hvor rabarberne allerede er på vej op af jorden med de røde knopper. Det er nu, man kan finde de tidligste sorter ude i haverne, eller lave en huskenote om at købe dem på planteskolen til foråret. Rabarber kan først deles og flyttes i det tidlige forår, ikke i vintermånederne.

Hvis man vil kunne nyde ekstra tidlige rabarber ved at drive dem frem, skal man i gang her i februar. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man drive nogle af dem frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før normalt i det tidlige forår. Indsatsen består i, at man i en tøvejrsperiode dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, eventuelt kun halm. Drivningen lykkes kun, hvis de har fået tilstrækkelig med kulde først.

Hvis man kan se, hvor rabarberplanterne er, kan man sætte en omvendt spand eller meget stor urtepotte over et par blokke. Når planterne ikke får lys, bliver stænglerne lidt mere røde, men udbyttet bliver ikke større. Med en spand over er det dog lettere at følge med i udviklingen, når man lige kan løfte den og kigge.

Derefter skal der bruges mindst en trillebørfuld halmrig hestemøg, som lægges hen over de udvalgte rabarberplanter samt spande/potter. Det lægges i en høj bunke, så bunken bliver minimum 60–70 cm høj og lige så bred. Halmen vil isolere, så jorden ikke afkøles, og gødningen vil under omsætningen afgive lidt varme.

I starten af marts kan man begynde at kigge under spandene og se, hvor store rabarberne er blevet. Når de er høstklare, fjernes hestemøget og spredes ud som jorddække i hele rabarberbedet.

Forspiring af tidlige kartofler

Hvis man vil være med i kapløbet om Danmarks første kartofler på friland eller bare vil dupere naboen, er det ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring. Om jorden kan opvarmes til at sætte kartofler i sidst i marts, kan man jo aldrig være sikker på, så måske skal man bare sætte en del af de tidlige kartofler til spiring nu.

De tidlige kartofler skal sættes til forspiring indenfor de næste par uger, hvis man går efter at kunne sætte dem under plastik i marts og høste først i juni eller måske allerede i maj. Foto: Heidi Kirk Nissen

Der er efterhånden en hel del haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler, og de bruger forskellige metoder. Nogle sætter i potter, særlige spireposer eller potter beregnet til kartoffeldyrkning, mælkekartoner mv. indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plastik fra først i marts.

Uanset metode, så er det allerede i februar, man skal i gang med at finde læggekartofler af en tidlig sort som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler før i marts, så ofte er det lettest at gemme sine egne læggekartofler til den tidlige sætning. De sene kartofler er det en fordel først at købe i marts, når de skal sættes til spiring.

Find nogen at dele jorden med

Har man lyst til at dyrke afgrøder, men har man ingen jord eller bare for lidt, så kan man prøve at lave et opslag med jord søges til dyrkning på Praktisk Økologis anden hjemmeside »Del Jorden«. Måske er man heldig, at der er en haveejer eller landmand i ens område, som ser det og tilbyder en et stykke jord eller mulighed for at være sammen om at dyrke i en have. Man kan også være så heldig, at der allerede ligger et tilbud med delejord inde på Del Jorden.

Se mere og lav eget opslag på Del Jorden >

Ofte kan det være jord, der ikke er dyrket i nogle år, og derfor skal der ryddes op, fjernes ukrudt osv. Derfor gælder det om at komme i gang med at finde jorden nu. Det tager også lige lidt tid at lære hinanden at kende og aftale de nærmere betingelser for at dyrke på andres jord.

Læs mere i artiklen »Har vi nu tænkt på det hele?«

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 7

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider