Havenyt uge 8

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det har nærmest været forår den sidste tid, selvom vi stadig er i februar. De lune temperaturer og solskinnet har lokket mange af os ud i haven, og der er også opgaver, som man godt kan begynde på, men man må væbne sig med tålmodighed lidt endnu, inden man begynder at rydde og gøre haven forårsklar i den helt store stil.

Når man ikke kan lave det store havearbejde, så er der til gengæld masser af smukke forårsblomster at nyde. Mange af krokusserne er nu kommet frem, og i solskinsvejr åbner de deres blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen

Der kan hurtigt komme kulde igen, og nattefrost er det heller ikke færdigt med. Sidste år oplevede vi en meget kold marts måned, og den 1. april lå der tykke lag sne efter en sen snestorm. Det tyder heldigvis ikke på en gentagelse i år, men det ville være mærkeligt, hvis vi ikke fik mere vinterligt nedbør, inden foråret for alvor sætter i gang.

Den skarpe forårssol

Selv om vi kun har februar, så er solen meget stærk, når den er fremme. Man skal derfor heller ikke fjerne de beskyttende grangrene fra de sarte planter, da de kan tage skade af det skarpe sollys.

I drivhuset bør man også holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter, der ikke skal begynde at vokse for tidligt. Hvor varmt det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt i drivhuset, kan det være en god idé at lufte ud midt på dagen, så der ikke bliver store temperaturudsving mellem nat og dag. Husk at få lukket igen i god tid inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen i drivhuset om dagen samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan den ikke holde drivhuset frostfrit på denne årstid. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost eksempelvis med dobbelt lag fiberdug.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere derinde. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud.

Februar i køkkenhaven

I køkkenhaven sker der ikke de store ting lige nu. Det er begyndt at spire fra nogle af de flerårige planter, men ellers besøges den mest for at hente det sidste vintergrønt.

I en selvforsyningskøkkenhave kan der være endog meget at hente selv i februar. Især hvis man har vinterdækket eller nedkulet rodfrugter. Palmekål, grønkål, rosenkål, gulerødder, pastinak, persillerod, majroer, selleri, havrerod, skorzonerrod, jordskok, persille og timian er nogle af de afgrøder, som stadig kan høstet her sidst på vinteren.

Der står også overvintret spinat og bladbede i bedene, men det skal være lidt varmere, før de producerer nye blade. Hvis man har rodfrugter derude, som ikke har været dækket, så prøv alligevel at grave dem op. Vinteren har mange steder i landet været så mild, at de stadig er knasende sprøde og fine.

Så i vindueskarmen

De sommerblomster, som kræver lang forkultivering, kan sås nu. Se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de forskellige skal sås.

Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal mange arter sås nu. Det gælder bl.a. petunia, løvemund, flittiglise og kæmpeverbena.

Men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april og maj. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så. Det vil kun forsinke planternes udvikling med 1–2 uger.

Bliv inspireret til sommerblomster i haven >

Der findes arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lys. To af dem er flittiiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så frøene ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, eksempelvis en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme.

Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning. Selleri kan man godt vente til midt i marts med at så, da de alligevel først skal plantes ud omkring 1. juni.

Til gengæld kan man nu så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Tidlige spidskål og blomkål, porrer og løg er andre muligheder.

Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20 grader. Salat og kål har generelt ikke brug for høje temperaturer under forkultiveringen, og de kræver en lys og kølig vindueskarm.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne uge. Jo senere, man sår, jo færre frugter kan der nå at udvikles og især modnes. Frøene er lidt tid om at spire, og inden planterne kommer op, er der kommet dagslys nok til at sikre en fornuftig vækst i et sydvendt vindue.

Frøene skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26 grader. Chili kan spire på alt fra en til flere uger, afhængig af art og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastikdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber.

Læs meget mere om chilier, dyrkning, smag og styrke her >

Plant nye træer og buske

Det ser ud til, at sidste halvdel af februar bliver mild. Det betyder, at det er godt plantevejr for løvfældende træer og buske. Jo tidligere de kommer i jorden i foråret, jo flere nye rødder kan de nå at danne inden løvspring.

Selv på den her årstid er der rodvækst. Jo større det ny rodsystem når at blive inden løvspring, jo større område kan planten hente vand fra og komme i god vækst. Det betyder ikke, at man ikke skal holde øje med de forårsplantede hele sommeren i tørre perioder, men der skal vandes mindre.

Vinterbeskæring af hæk

Har man en løvfældende hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så hækken bliver tæt.

Med det lune vejr og få andre udendørs havegøremål, er det oplagt at gøre nu. Man kan i praksis beskære hækken helt frem til, at knopperne er lige ved at bryde, selv om det er mindre optimalt for planterne.

Det er altid en god idé kun at skære én af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken.

Ramsløg i haven

Ramsløg vokser vildt i kystnære løvskove, hvor man om foråret kan hente de friske blade til at lave lækker pesto eller bruge den i andre retter. Ramsløg har en god og stærk løgsmag, og den skal derfor bruges i begrænset mængde.

Man kan godt dyrke ramsløg i haven, men man skal være opmærksom på, at den sår sig selv flittigt og spredes i haven over år. Man skal derfor tænke over placeringen fra starten, så den ikke udvikler sig til ukrudt.

Læs mere om dyrkningen i artiklen »Ramsløg« >

Når ramsløgenes friskgrønne blade bryder op gennem jorden i februar og marts, kan man begynde at høste de første af dem. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ramsløgens blade kan også forveksles med bladene på liljekonval eller høsttidsløs, som er giftige. Et kendetegn for ramsløg er den markante løglugt, når man nulrer et blad, og det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, man har plukket, inden man bruger dem i madlavningen.

Høst sprøde jordskokker

I år har man kunne grave rodfrugter og dermed også jordskokker op næsten hver dag, da der har kun været få dage med virkelig frossen jord. Det er næsten det rene guld, man graver op, når man tænker på kiloprisen i supermarkedet, og der har de ofte for længst mistet spændstigheden.

Jordskokkerne holder sig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet her i februar, men der skal ikke megen varme til, før de efter den milde vinter begynder at sætte spirer.

Nyopgravede jordskokker er knasende sprøde og brugt rå i en salat, har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to gode retter, og der findes masser af jordskokkeopskrifter på nettet.

Når jordskokkerne tages op, så vælg de mest glatte og velformede fra til at sætte til nye planter. De skal lægges, inden de spirer og begynder at danne rødder. Foto: Heidi Kirk Nissen

Jordskokker skal man helst grave systematisk og effektivt op, da de sætter en ny plante for hver eneste lille skok, man glemmer i jorden. Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes effektivt.

Frøukrudtet spirer og vokser

En anden effekt af den milde vinter er det frøukrudt, som spirer frem selv her i vintermånederne. En del ukrudtsarter spirede allerede i efteråret, og de er vokset langsomt, men ufortrødent videre hen over vinteren.

Har men en let jord, kan det være en god idé at få fjernet så meget af ukrudtet som muligt ved at skuffe gangarealer, indkørsler med belægning af jord, grus og løse sten m.m. Nogle ukrudtsarter blomstrer meget tidligt, ofte allerede i marts, så det er en fordel at få luget mest muligt inden da. På tungere jorde, som nu er vandmættede, vil det ødelægge jordstrukturen at hakke. Her må man være tålmodig lidt endnu.

Bliv en del af Praktisk Økologi

Snart er det nye medlemsblad fuld af inspirerende artikler fra Praktisk Økologi på vej med posten til vores mange medlemmer rundt om i landet. Det kan også nå at ramme din postkasse, hvis du er hurtig.

I det nye medlemblad kan du eksempelvis læse om:
– Fortællingen om selvforsyning i Lottes landliv
– Bokashi-kompostering
– Erfaringer med dyrkning i en tør sommer
– Opbygning af jordens frugtbarhed
– Dyrkning af gamle ærte- og bønnesorter
– Opdagelsesrejse i gamle sorter.

Se mere om de spændende artikler i bladet >

Melder du dig ind i Praktisk Økologi inden på fredag, kan du få bladet i postkassen allerede i starten af marts. Det koster kun 33 kr. om måneden at være medlem, og for det får du 6 blade om året fyldt med praktiske tips til den økologiske og spiselige have.

Desuden får du gratis haverådgivning og invitationer til medlemsarrangementer, og sidst men ikke mindst støtter du arbejdet med at udbrede kendskabet til økologisk og bæredygtig dyrkning.

Praktisk Økologi er en forening for alle, der brænder for økologi og bæredygtighed. Vi tror på, at jord under neglene fører til en større forståelse for vores jord, natur og miljø. Den forståelse er den direkte vej til en bæredygtig husholdning og mere liv.

Meld dig ind her >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 8

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider