Havenyt uge 16, 2020

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Vi er midt i foråret, og det er tydeligt i haverne, hvor alting springer ud eller er på nippet til det. Hækkene er ved at blive grønne, hassel, hyld, paradisæble- og piletræer står med nye blade, mirabelletræerne står i hvidt skrud, og blomme-, kirsebær- og pæretræer står med med store knopper.

Det er fristende at fylde huset med flotte forårsbuketter med blomster og nyudsprungne grene, og der er nok af blomster at vælge imellem. De tidlige tulipaner er sprunget ud, og de pynter sammen med havens udvalg af farverige påskeliljer, hyacinter, vibeæg, blåpuder, kærmindesøster, perlehyacinter, primulaer, lærkesporer, italienske skilla og balkananemoner.

Hyacinterne spreder en dejlig duft, når man passerer dem. Foto: Heidi Kirk Nissen

Med egen have er der også spiselige ting at hente ind i køkkenet. Lige nu er det purløg, ramsløg, løvstikke og tidlige rabarber, man kan nyde smagen af. Måske også den vilde løgkarse til pesto. Timian, salvie og rosmarin har overlevet pænt i den milde vinter, så der kan også stadig høstes. Og så er der de sidste porrer, rodfrugter og de nye kålskud, som kan bruges i for eksempel wokmad.

Nødvendig prioritering af havearbejdet

Vejret er solrigt, men køligt om natten, hvor der kommer let frost i flere dele af landet. Meget havearbejde kan laves, men jordtemperaturen er stadig til den kolde side mange steder. Det kan give lidt utålmodighed, da der er meget, som haveejerne gerne vil have i jorden, men det er fornuftigt at vente, til den er varm nok.

Det gælder eksempelvis stikløg, kartofler og de frø, der spirer godt omkring de 8 grader, som jordtemperaturen forhåbentlig snart når op på igen, efter at den tager et lille dyk i den kommende tid.

Se jordtemperaturen og en prognose for den i din kommune >

Men der er meget andet havearbejde, som kan udføres. Der skal ryddes op i staudebede, beskæres roser og lavendler, og den langhårede græsplæne kan slås for anden eller tredje gang. De forkultiverede planter skal pottes om og måske på dagsophold i drivhuset.

Der er rigtig meget at gøre, og det handler om at prioritere, så man får gjort det, der er mest nødvendigt – som at lægge kartofler og sætte stikløg – og det, som man synes, er det mest vigtige i ens have. Er det køkkenhaven, man prioriterer højest, skal man lade prydhaven vente og omvendt.

Ompotning af chili- og tomatplanter

Det er meget forskelligt, hvor store chili- og tomatplanterne i vindueskarmene er lige nu. Nogen har sået chili først i februar, og her er det lige før, at de første blomsterknopper skal knibes af. Andre har sået sent, og her er chiliplanterne stadig små i størrelsen, og tomatplanterne måske først ved at være klar til at blive priklet over i egen potte nu.

Men under alle omstændigheder er det væsentligt for planternes trivsel, at de ikke står så længe i potten, at rødderne udvokser jorden. Man skal plante om i en større potte, når rodspidserne når ud til pottens sider. Planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Det er især vigtigt ved tomater, da de ellers ikke udvikles optimalt.

Det er en god idé at fortage omplantningen sidst på dagen, så planterne har natten til at blive saftspændte igen. De første par dage er planternes rødder ikke i stand til at optage så meget vand som inden omplantningen, men toppen er ikke blevet mindre og skal bruge samme mængde vand. Derfor kan de have svært ved at klare at stå i bagende sol i starten. Flyt dem længere ind i rummet eller giv dem lidt skygge.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys, hvilket gør dem lange og ranglede. Hvis man har mulighed for det, er det fornuftigt at sætte de forkultiverede planter på dagophold i drivhuset. Det giver bedre planter, da de får meget mere lys. Er planterne lige blevet omplantede, kan de eventuelt dækkes eller skygges med 1–2 lag fiberdug i de første dage efter omplantningen, hvor de er mere sarte.

Lav et pottebord

Når man skal så, prikle eller ompotte, er det en fordel at have et særligt pottebord. Her kan man have sine potter, så- og prikleredskaber og ikke mindst, har man styr på den løse jord. Et pottebord er en kasse af den slags, som har en lav kant på den side, man arbejder fra og højere kanter på de tre andre sider.

Pottebordet bør have håndtag, så det nemt kan bæres rundt, og man kan vælge, om man vil arbejde inde i stuevarmen, i drivhuset eller på havebordet på en solfyldt plet i haven.

Læs mere i artiklen »Lav dit eget pottebord« >

Forkultivering af agurk

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår her midt i april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i eksempelvis 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, som ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25 grader. De vil efter cirka 1 måned have 3 blade og den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen.

Læs mere om agurker >

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og derfor er det som nævnt en god idé at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en idé at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig.

Temperaturen i drivhuset skal være minimum 12 grader, så det kræver, at man holder øje med temperaturen. Under 8 grader skader planterne og får dem til at standse væksten, så husk at tage dem ind sidst på dagen. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen.

Det kan godt give problemer, hvis de forkultiverede planter ikke kan komme i drivhuset på grund af kulde. Plads i vindueskarmen er der altid lidt af på den her tid af foråret, når planterne i spirebakkerne skal prikles ud i potter. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man allerede har gang i et hold agurkplanter og vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg for dem de første dage, eksempelvis ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. Planterne får let solskoldninger, hvor bladene bliver hvidgule. Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding. Agurkerne skal også ind, når det bliver køligt.

Nogle planter står hele døgnet i drivhuset. Her er det en god idé at dække dem med 1–2 lag fiberdug e.l. om natten, så længe nætterne er kolde.

Nogle har for meget, andre for lidt

Der er folk, der har en have, som er så stor, at de ikke kan overkomme den på grund af alder, arbejde eller manglende interesse. Andre har slet ingen have, eller ikke jord nok til at opnå den grad af selvforsyning, som de ønsker.

Hvis man mangler jord, eller gerne vil lade andre dyrke en del af sin egen have, kan man lave et opslag på Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside Del Jorden. Her kan man også efterspørge særlige planter eller dele ud af overskud af tomatplanter og andre planter, som der er forkultiveret for mange af til eget brug.

Besøg Del Jorden her >

Kartoflerne skal i jorden, når den er 8 grader

Jordtemperaturen er for kold til at lægge kartofler i jord, der ikke har været dækket med plast forinden. Lægges kartoflerne i for kold jord, giver det mindre planter og færre kilo kartofler. Men jordtemperaturen stiger heldigvis hurtigt, når vi får varmere vejr igen. Så snart den kommer over de 8 grader, bør kartoflerne lægges.

Kartoffelskimmel angriber stort set hvert år, hvor det ødelægger kartoffeltoppene allerede i juli. Derfor skal kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå at vokse til en rimelig størrelse inden da.

Tidlige kartofler under plast

Har man er gået efter en tidlig høst af nye kartofler, og sat tidlige sorter af kartofler under plast, ser man alt det fremspirende ukrudt, mens man holder øje med, om kartoflerne er på vej op. Det er altid en oplevelse at se de første kartoffelskud bryde op gennem jorden. Lidt ligesom at se de første grønne spirer i potterne i vindueskarmen.

Kartoflerne er kommet op i det bed, hvor de blev sat i opvarmet jord under plast sidst i marts. Med fiberdug over vokser de hurtigere. Foto: Heidi Kirk Nissen

Plastdækket skal fjernes, når kartoflerne er på vej op, da der kan blive meget varmt under et lag klar plast, og det kan varmeskade de små ny kartoffelblade. I stedet bør de overdækkes med fiberdug, som giver et godt mikroklima og et par graders mere varme end udenfor. Det gælder også, hvis man udplanter forkultiverede kartoffelplanter.

Fiberdug beskytter nogenlunde mod frost, hvis fiberdugen holdes oppe af vækstbuer, så den ikke hviler på bladene. Men bliver det nattefrost, er det en god idé at supplere med eksempelvis en tynd presenning, noget plast eller tæpper. Er toppene kun lige på vej op, kan man hyppe jord op over.

Kombiner kartofler og valske bønner

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan fint sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. Den laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler. Her skal sorten være en af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner.

Se mere i artiklen »Så valske bønner mellem kartoflerne« >

Forkultiver georginerne

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden i det sene forår, men allerede nu er der ved at være udsolgt af de mest populære, så det er en god idé at købe dem nu.

Det er utroligt, at de tørre georgineknolde, der lægges i jorden i foråret, i sensommeren kan lave et så overdådigt blomstershow. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres. Det kan for eksempel ske i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men husk at dække dem ved risiko for nattefrost.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Læs også artiklen »Farvestrålende georginer« >

Beskæring af roser

Nattetemperaturerne er stadig lave, og vi kan ikke sige os fri for, at der kan komme flere nætter med nattefrost i løbet af foråret. Men haveroserne bør beskæres her fra midten af april, og en enkelt nat med let nattefrost kan de fleste klare uden problemer. Sarte roser som teroser, kinesiske roser og miniatureroser bør man dog vente med at beskære til sidst i april eller først i maj.

Der er forskel på graden af beskæring. De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene fra sidste år, f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og eventuelt skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden. Dette for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætte nyt skud fra bunden. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

Vildroser, parkroser og andre buskroser skal også kun have fjernet døde grene og udtyndes efter behov.

De almindelige haveroser starter man beskæringen ved at skære alle helt døde grene af ved jordoverfladen. Dernæst skæres ned til frisk ved på beskadigede og knækkede grene samt døde kviste og stabbe. Grene, der vokser på tværs eller indad, fjernes eller beskæres. Man bør klippe over et udadvendt skud, da man så undgår krydsende grene, og det giver desuden den flotteste rose.

Beskæring er både en teknik og en smagssag. Generelt gælder at jo hårdere beskæring, jo færre og større blomster og senere blomstring. Beskærer man mere moderat, får man tidligere og flere, men mindre blomster.

Læs mere i »Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?« >

Coronakredit

Havenyt.dk er også blevet ramt af økonomisk nedgang i coronatiden, og det har særligt ramt vores annonceafdeling. Det er trist, da Havenyt.dk er en meget populær havehjemmeside med mere end 4,5 millioner besøgende årligt, som alle er interesseret i havedyrkning og gode haverelaterede produkter.

Vi er afhængige af vores annonceindtægter for at kunne drifte hjemmesiden, og derfor vil vi gerne tilbyde en særlig coronakredit, så alle der køber bannere på Havenyt.dk eller vil i forhandlerguiden, får kredit indtil den 1. september 2020, hvis de kontakter vores annonceafdeling inden den 1. juni 2020.

Vores eksisterende annoncører får selvfølgelig samme mulighed ved køb senest 1. juni 2020 af bannere eller point til produktguiden, som bruges i løbet af resten af året.

Læs mere og kontakt annonceafdelingen for at få coronakredit på Havenyt.dk >

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 16, 2020

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider