Havenyt uge 21

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Haverne har den sidste uges tid været utroligt flotte med de blomstrende æbletræer. Men blomstringssæsonen er kort, og jorden er allerede helt hvid af nedfaldne blomsterblade.

Har man flere æbletræer, kan man være så heldig at have både tidligt og sent blomstrende æbletræer, og det kan give en blomstringssæson på op til to uger. Til gengæld er de tidlige og sene sorter ikke så gode til at bestøve hinandens blomster, da de blomstrer forskudt.

Der er også forskel på blomstringen på syd- og nordsiden af det samme æbletræ. På sydsiden af dette filipaæbletræ er de kommende æbler allerede ved at blive dannet, mens nordsiden stadig er pyntet med de hvide æbleblomster. Foto: Heidi Kirk Nissen

I køkkenhaven står sirlige grønne rækker af løg, kål, porrer, kartofler, hestebønner, salat og de første spæde gulerodsplanter, der spirede frem under fiberdug.

Snart kommer der også majs, selleri, squash og græskar til. Hvis ellers planterne er store nok, og jordtemperaturen fortsætter den stigende tendens, så den snart kommer over 14 grader.

Vi mangler vand

Selvom haverne står smukke og frodige her sidst i maj, og vi har fået noget regn, så er jorden stadig tør mange steder, og der skal en del regn til at dække vandunderskuddet. Der er røde markeringer, som er det højeste tørkevarsel, på Samsø på DMIs Tørkeindeks, og resten af landet er også malet i orange nuancer, der indikerer øget risiko for tørke. Man kan finde indekset ved at vælge »Tørke« i dropdown menuen ved Danmarkskortet på siden, som der linkes til nedenfor.

Se DMIs tørkeindeks her >

Det er ærgerligt at føle sig tvunget til at plante i tør jord, og mange holder også nervøst øje med rækkerne med sået persille, gulerødder, ærter og rødbeder, som skal have nok vand for at give en god fremspiring.

Er ens jord ikke fugtig nok, betyder det også, at man er nødt til at vande nyplantede sommerblomster og grønsager samt ikke mindst kartoffelplanterne, som skal bruge meget vand de kommende uger til at udvikle kartoflerne til en god størrelse.

Jordbær, løg og salat har alle kun rødder i de øverste 15–25 cm af jorden. Hvis jorden er tør i den dybde, skal den vandes hurtigst muligt. Jorddække holder på vandet og mindsker fordampningen. Dække med halm i jordbærrækkerne giver samtidig pæne rene jordbær uden jordstænk.

De tidlige kartofler må ikke mangle vand

Har man forkultiveret kartofler inde og haft dem under plastik og fiberdug, er der nu kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, så de kan måske nå at give den første kartoffelhøst inden længe. Kartofler sat under plastikdække er også ved at være store flotte planter med synlige, små kartofler.

Derfor er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand de kommende uger, hvor kartoflerne skal vokse, og gerne hurtigt. Kommer der ikke regn nok ovenfra, må der vandes. Mærk efter med en finger i stedet for kun at se på jordoverfladen, som kan være fugtig efter regn, selvom jorden er tør 5 cm nede.

Plant i drivhuset

I drivhuset er det udplantningstid for tomater, chili og peber. Nattetemperaturen er de fleste steder over 8 grader og ser ikke ud til at falde i den kommende tid, og jorden inde i det lune drivhus er også over de 14 grader.

Hvis der er kommet små frugter på tomatplanterne, er det på høje tid at få dem plantet i jorden. Foto: Heidi Kirk Nissen

Planterne kan plantes i drivhusets jord eller i plantesække. Plantesækkene har kun en begrænset mængde jord, så når planterne bliver store, er det et meget lille volumen jord til at hente næring og vand fra. Planterne får bedre og mere naturlige forhold at vokse under, hvis de plantes direkte i drivhusjorden.

Hvis man planter i drivhusjorden, skal der gødes inden plantning. 5–10 liter god kompost pr. tomatplante er tilpas. Senere kan man tilføre mere næring ved at jorddække drivhusjorden.

Forskellig knibning alt efter tomattype

Når tomatplanterne for alvor begynder at vokse, skal de sorter, som er snoretomater have knebet sideskuddene. Busktomater skal man undlade at knibe. Gør man det alligevel, får man næsten ingen tomater.

Cherrytomater vil ofte give et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede cherrytomatplanter.

Læs mere i artiklen »Knibning af tomater« >

Fyld haven med sommerblomster

Har man forkultiveret sommerblomster, er de snart så store i potter og bakkerne, at de er nødt til at blive plantet ud. Husk at vande godt, da der ikke er udsigt til megen regn.

Sommerblomster sætter kulør på haven, og man kan enten svælge hæmningsløst i ét stort farveorgie, eller sammensætte gennemtænkte bede eller krukker med nøje afstemte farver. Blomster med grønne eller lime blomster er altid gode til at sætte ind blandt de mere farverige blomster.

Ærteris og ærtehegn

De tidligt såede ærter står grønne i lange lige rækker. Inden de starter længdevæksten for alvor, er det en god idé at få sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god idé at så et nyt hold, hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Majs kan (snart) sås på friland

Majs kan forkultiveres inde eller i drivhuset nu, og det vil give en tidligere høst. Hvis majs i haven angribes af fritfluer, som ødelægger de små blade, er man nødt til at forkultivere. Men ellers kan man så majs direkte på friland, og det vil ofte give de mest kraftige planter, omend nogle ugers senere høst.

En kombination af at så inde og ude giver en lang høstperiode. Brug en tidlig sort ved direkte såning og til tidligste afgrøde.

Der er dog to forhold, der skal tages i ed, inden man sår majs på friland. Jordtemperaturen skal være minimum 12 grader, og der skal på såtidspunktet være udsigt til lunt vejr uden større nedbørsmængder i syvdøgnsvejrudsigten. Jordtemperaturen er for opadgående og lander snart på de 12 grader, så det er bare at holde øje med den og den lokale vejrudsigt.

Se jordtemperaturen på kommuneniveau >

Lug omkring løgene

Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste jordlag.

Snart er løgene også så store, at det bliver svært at luge, uden at man får knækket noget af den skøbelige løgtop. Derfor er det vigtigt at få luget i bund i løgrækkerne på det her tidspunkt.

Hold øje med stikkelbærslarver

Det er en god idé at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af buskene. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er på færde her i det sene forår, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god idé at fjerne flest mulige larver hurtigst muligt. Man kan indsamle dem, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Det kan føles frustrerende, når pladsen i køkkenhaven slipper op, men med lidt planlægning og forberedelse kan man nå at høste to gange afgrøder på dele af køkkenhavens bede.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Man kan være på forkant og så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter klar til de tømte bede. Det skal gøres nu, for efter Sankt Hans er det begrænset, hvad man kan nå at så og få en god høst ud af.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid som grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli, salatkål og fennikel, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man ikke er så afhængig af et optimalt plantevejr med overskyet, vindstille og regn. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid. Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, hvor det er lettere at holde jorden tilpas fugtig end i potter.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Hvis det er muligt, så vælg et godt såtidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger.

Husk efter såning i en mere tør periode at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtigt. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

Tynd ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

Læs mere i artiklen »Planteafstand og rækkeafstand for grønsager« >

En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, eksempelvis persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle sølle, små planter, der ikke har plads nok.

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver her i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.

Det er derfor en god idé generelt at dække gulerodsbede med fiberdug eller bionet. Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Læs mere i artiklen »Gulerodsflue« >

Lug spirende træer væk

Hvis man selv eller naboen har store træer i haven, er der lige nu fremspirende små træer af blandt andet bøg og ahorn. Det er vigtigt at få luget dem op nu, mens deres rødder endnu er til at hive op. Senere på sommeren er jorden mere tør, og man får ikke roden helt med. Næste år har man så andenårs-træer, som er endnu sværere at få væk. Især i staudebede og inde i hækken er det vigtig at se ekstra godt efter. I hækken er det umuligt senere at komme til at grave ældre småtræer op uden at skade hækplanterne

Hjælp bierne

Et af de dyr, som er af uvurderlig betydning, hvis man gerne vil have frugt og bær i haven, er bierne. For at rette fokus på biernes vanskelige kår og deres store betydning for den globale fødevareproduktion, har FN valgt at udråbe den 20. maj som international bi-dag.

Det markerer man også i Danmark, hvor biavlere rundt om i landet viser deres bier frem og opfordrer alle danskere til at blive mere bivenlige.

Som de skriver på deres hjemmeside, så er der tre ting, man kan gøre for at få en mere bivenlig have. For det første skal man så og plante bivenligt, så der er blomster til bierne lige fra det tidlige forår og indtil sent på efteråret. For det andet skal man klippe bivenligt, dvs. på tidspunkter, hvor klipning ikke forhindrer eller ødelægger blomstring, og hvor klipning medvirker til øget blomstring. Endelig gælder det om at give plads til det vilde, så der er levesteder til bierne.

Læs mere om Biernes dag og gode råd til en bivenlig have >

Hvor den overvintrede kål har fået lov at gå i blomst, er der en livlig summen af bier. Foto: Heidi Kirk Nissen

På Havenyt.dk kan man også finde mange artikler om bier og få konkrete råd til at lave en naturvenlig have til glæde for bierne og andre insekter.

Læs artikler om bivenlige haver >

Gode tip til en naturvenlig have

Vil man gerne have en mere naturvenlig have generelt, så kan man følge med i artikelserien, som er lavet i forbindelse med projektet »Vores Natur«, som Praktisk Økologi er en del af. I artikelserien får man i alt 7 tip til at gøre haven mere vild med mere natur og mere liv.

Læs mere om artikelserien og de 7 tip >

I denne uge kom det første tip, som handler om at sørge for, at danske planter og urter i haven trives.

Læs mere i artiklen »Naturtip 1 – Sørg for, at danske planter og urter trives« >

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 21

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider