Havenyt uge 46, 2020

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Vi er i den sidste del af efteråret, hvor bladene drysser af træerne i hastigt tempo. Mange af dem står allerede bladløse, og snart står haven vinterbar. Mange steder i landet har der også været nattefrost, og der kommer mere af den. Derfor skal man også nu tænke igennem, om man har fået lavet de nødvendige forberedelser til vinteren, så man kan nå det i de stadig færre lyse timer.

Selvom vi er i november, og blomsterbede og køkkenhave har mistet sommerens pragt, er der stadig glæder at hente derude, og ting, vi kan gøre i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen

Arbejdet i haven foregår i november som oftest i de få lyse timer sidst på eftermiddagen eller i weekenden. Der er stadig en del, man kan tage sig til, og efterårets havearbejde er ikke så tidspresset som forårets såning og plantning. Man kan derfor give sig god tid og nyde havens sidste efterårsfarver, mens man graver georginer op, rengør drivhuset, river blade sammen til vinterskyttelse af planter, stikker kanterne på græsplænen, så de står skarpt gennem vinteren og måske slår den en sidste gang.

Temperaturerne er stadig til den milde side, og det giver mulighed for mange små oplevelser i haven. Der er æbletræer med enkelte udsprungne blomster, sommerblomster i flor, høst af fin dild, koriander, salat m.m. og god vækst i afgrøder som knoldselleri og spinat samt ikke mindst plænegræsset.

Jordtemperaturen og sidste græsslåning

Normalt er det i foråret, at man interesserer sig for, hvor varm jorden er. Men faktisk er det også relevant i forhold til den sidste græsslåning af plænen. Jordtemperaturen skal ned omkring de 5 grader, før væksten af plænegræsset holder helt op, og de sidste uger har jordtemperaturen ligget omkring 8 grader de fleste steder. Så måske skal plænen slås endnu en gang i år?

Plænens længde om vinteren er ret diskuteret. En kort plæne giver mindre risiko for sneskimmel. Men det er oftest blade og perioder med sne, som er årsagen til skimmelangrebene.

Modsat er det en god idé med en ikke helt kortslået plæne i vinterperioden, da længere græs har et dybere og bedre rodnet. Er græsplænen lidt lang, gør det den også lidt mindre sårbar for færdsel om vinteren, og mosset får sværere ved at udkonkurrere græsset. Desuden giver lidt længere græs bedre sikring mod, at blade kommer til at danne et kompakt lag, som bliver liggende på plænen. Er der luft under bladene, kan de lettere blæse et andet sted hen ved næste blæsevejr.

Visne blade er guld værd

Men der er egentlig ingen grund til at lade bladene ligge på plænen, for de nedfaldne blade er guld værd i haven. Har man ikke sået efterafgrøde, kan de bruges til at dække bar jord, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet og til at isolere jorden omkring rodfrugterne, så de er nemme at grave op i vinterperioden.

Det kan være svært at få blade nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er der en chance, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget værdien af visne blade og gerne vil af med dem.

Det kan godt betale sig at spørge naboen, om man ikke skal komme forbi med en løvrive og befri dem for de visne blade på plænen. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man mangler mere dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk. Regnen vil hurtigt få halmen til at falde sammen.

Hvis man har mange blade, så gem eventuelt nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet her bliver tit både for vådt og uden nok strukturstof om vinteren, hvor omsætningen næsten går i stå.

Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smittestoffer – som skurv -, der kan overvintre og angribe træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle blade til at gemme der.

Hold jorden dækket

I det hele taget er der god fornuft i at holde jorden dækket – ligesom naturen gør det. Nogle haveejere foretrækker en ryddelig have, hvor alle visne blade og staudetoppe er fjernet, og køkkenhaven efterårsgravet, så jorden ligger brun og øde hen. Men i andre haver kan man opleve havens prydbede dækket af gule og brune blade, mens køkkenhavens bede er dækket af grøn efterafgrøde. I år er den slags bede mange steder stadig grønne, da der endnu ikke har været så hård frost, at efterafgrøden er faldet sammen.

Det er en god idé at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået for eksempel kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om det meste efterafgrøde ødelægges af frosten, er der nok planter til at beskytte jorden vinteren igennem, da rødderne effektivt holder på den gode jordstruktur.

Nå haveinteresserede kunder via Havenyt

Mange erhvervsdrivende planlægger næste års markedsføring overfor haveinteresserede kunder i den sidste del af året.

I den forbindelse kan det være en god idé at tænke annoncering på Havenyt.dk ind, hvor vi har meget rimelige priser. Vi har haft mere end 4.500.000 besøgende på Havenyt.dk i løbet af det sidste års tid, og Havenyt.dk er en af Danmarks mest benyttede havesider, hvor det er muligt at nå ud til rigtig mange af Danmarks haveejere.

Læs mere om annoncering på Havenyt.dk og find kontaktoplysningerne på Joan, der kan kan hjælpe jer med at nå ud med jeres produkter til mange tusinde haveinteresserede kunder på siden her >

Krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er efterhånden meget populært, men planterne er mere udsatte end ved dyrkning i jorden. Hvis man vil være sikker på, at krukkeplanterne overlever vinteren, skal deres rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger af plantearten, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted som langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart planteart, kan man grave den ned i drivhuset.

De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt. Hvis arten slet ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit.

Beskyt de stedsegrønne

Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret barfrost og blæst.

Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, men der skal stadig bruges vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger. Derfor kan 8–10 cm bladdække, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder.

Hvis der er problemer med, at bladene blæser væk, så kan man stikke grangrene ned til at skabe den fornødne læ, så de bliver liggende. I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, så her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt.

Julepynt fra haven

Her i november begynder gør-det-selv-julefolk at lave dekorationer til kalenderlys og advent. Det er hurtigt at købe en færdig grankrans med pynt. Men man får en langt mere personlig dekoration, hvis man går en tur rundt i haven og samler visne blomster, interessante frøstande og ikke mindst stedsegrønt, der udgør hele grundlaget i julens dekorationer.

Man kan hurtigt spare mange penge ved at klippe dekorationsgrønt i sin egen have. De stedsegrønne træer og buske skal ikke skamferes, men man kan som regel godt tage en gren hist og her, uden at det går ud over det overordnede indtryk. Samtidig er pyntegrønt fra haven langt mere friskt, end det der har været uger undervejs til butikkerne.

Der er også mange andre grunde til at sætte pris på havens stedsegrønne træer og buske. De er grønne midt i alt forfaldet og den grå tristhed. De danner rammer og giver haven struktur vinteren igennem. De tiltrækker fugle til haven med læ og skjulesteder. Stedsegrønne hække og buske dæmper også blæsten og giver et bedre mikroklima i haven hele året.

Dyrk egne grønsager og frugt

Om man er erfaren køkkenhavedyrker eller ganske ny, så er november et godt tidspunkt, hvis man vil udvide den eksisterende køkkenhave eller anlægge en helt ny af slagsen.

Grønsager skal dyrkes i ude i solen, og det betyder i mange haver, at køkkenhaven mest fornuftigt anlægges i græsplænen. Og efteråret er det bedste tidspunkt at anlægge en ny køkkenhave på, da man kan vende græstørven ned og dermed få en langt bedre jord i de nye køkkenhavebede, end hvis man skræller græstørven af og fjerner den til kompostering i foråret. Her i det sene efterår, skal man kun grave jorden, ikke bearbejde den.

Læs mere i artiklen »Anlæg en køkkenhave i græsplænen« >

Læs også artiklen »Sådan skræller du græstørv af« >

Næste års køkkenhave kan godt planlægges – og eventuelt startes – her i november. Foto: Heidi Kirk Nissen

Der er mange gode grunde til at dyrke egne grønsager og frugt i haven. I haverne kan man avle grønsager, bær og frugt uden at belaste miljøet og klimaet ret meget. Eller måske slet ikke, da man ofte kan dyrke helt uden brug af transport og med egen kompost. Og man kan være helt sikker på, at det, man spiser, er dyrket uden brug af sprøjtegifte. Desuden kan man dyrke mange flere forskellige slags grønsager, bær og frugt, end man normalt kan købe i supermarkedet.

Hvis det er argumenter, som taler til en, så kan man overveje at benytte sig af Praktisk Økologis juletilbud, som man kan læse mere om lidt længere nede i teksten.

Klimavenlige opskrifter fra Meyer

Der er brug for, at vi alle spiser mere miljø- og klimavenligt, og for at gøre det, skal vi i fremtiden hente flere af vores proteiner i planteriget. Der er tale om en kostomlægning, som både er sund og velsmagende, men for mange danskere kan det være en udfordring i en travl hverdag at finde på spændende retter, hvor de grønne proteiner har en større rollen på tallerkenen.

Det kan man heldigvis få hjælp til i den nye kogebog »Meyers grønne proteiner – Klimavenlig hverdagsmad«, som udkom for 14 dage siden. Her er tale om en gedigen kogebog på 400 sider med mere end 150 opskrifter, der sætter de proteinrige ingredienser fra planteriget som bælgfrugter, korn, nødder og bladgrønsager i centrum for enkle og indbydende hverdagsretter.

Opskrifterne er både med nordiske planter som for eksempel bælgfrugter som bønner og ærter, man kan dyrke i sin egen have, og med inspiration fra mange andre steder i verden, hvor de har et anderledes naturligt og kreativt forhold til de grønne proteiner.

Bogen indledes med en grundæggende introduktion til grønne proteiner og et udvalg af de forskellige planter, som man kan bruge som basis-proteiner i det grønne køkken. Man får også gode råd til tilberedning, og hvordan man optimerer den grønne umami-smag. Resten af bogen er dedikeret de mange opskrifter, som er opdelt efter årstiderne samt opskrifter på snacks, drikke og bagværk- alle med udgangspunkt i grønne proteiner og velsmag.

Se udvalgte sider af bogen i læseprøven her >

Giv praktisk økologi i julegave

Julen og dens gaver er så småt begyndt at dukke op i tankerne hos mange. Vil du gerne give en anderledes gave, som modtageren kan have glæde af i et helt år, kan et gavekort til et medlemskab af Praktisk Økologi være en god idé.

Udover seks numre hen over året af det populære medlemsblad med masser af inspirerende artikler, får modtageren af gavemedlemskabet også mulighed for at få gratis haverådgivning til sin have af en havementor, deltage i lokale netværk med frøbytte mv., være aktiv på årsmødet eller bare lytte til det inspirerende foredrag, og rabat på Praktisk Økologi festivalen, hvor man på en enkelt dag får mere ny viden, end man kan læse sig til i adskillige havebøger.

Som en ekstra bonus til et julegavemedlemskab får du gratis bogen »Økologisk frugt i haven« af Maren Korsgaard.

Bogen koster normalt 248 kr., men som en del af juletilbuddet, får du den gratis. Du skal blot betale for forsendelsen (35 kr.). Du kan læse mere om bogen i Ugens Havenyt uge 38, hvor vi omtalte den.

Bogen kan du vælge selv at beholde, men den kan naturligvis også pakkes pænt ind og lægges under juletræet sammen med gavekortet til medlemskabet af Praktisk Økologi.

Køb gavekortet og få bogen her >

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 46, 2020

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider