Havenyt uge 7

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Der er ikke meget vinter over vinterferieugen. Den præges af blæst, regn og slud. Solen kigger frem i ny og næ, og har man en læfyldt krog i haven, kan man godt lokkes til at sidde og drømme om alt det, man vil lave, når foråret kommer.

Når solen kigger frem og lyser vinterjasminens blomster op, er der næsten forår i luften. Foto: Heidi Kirk Nissen

Trods forårsdrømme er det stadig for tidligt at gå i gang med at alle opgaverne i haven. De fleste må vente lidt endnu. Men når vejret igen stilner af, kan man på en lun februardag uden problemer begynde at vaske drivhus eller potter, så det hele er klar til brug engang i marts.

Lidt almindelig oprydning, sortering af potter, podning og tilbageskæring af hække er også godt vinterarbejde i haven. Laver man sin egen såjord, kan man også gøre det her i februar.

Hvornår kan man så?

De mest ivrige plantedyrkere har allerede små grønne planter i gang i rødt eller blåligt plantelys. Og endnu flere er begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø og er på vej til at så.

Mange af de haveejere, som dyrker chili, har måske allerede sået chili. De fleste andre vil så i løbet af de næste 14 dage, mens resten først sår i marts eller køber planterne. Jo tidligere, man får sået, jo hurtigere får man modne chili, og jo flere chilifrugter kan nå at udvikles og modnes, inden frosten ødelægger planterne til efteråret.

Efter midten af februar kan man så chili, løg og de sommerblomster, som har lang udviklingstid. Men det kræver plantelys frem til midten af marts, hvis man vil have fine kompakte planter.

Tidlig såning kræver masser af plads i vindueskarme, en lun havestue eller et lignende sted, da planterne allerede sidst i marts/først i april når en god størrelse.

Hvis man ikke har andre muligheder, men kun et par vindueskarme til rådighed, så vent med at så chili til sidst i februar eller først i marts. Tomaterne kan man fint vente med til midt i marts, til friland endda først i april. Selleri kan man også vente med at så til midt i marts, da de først skal plantes ud omkring 1. juni. Sommerblomsterne kan også sås senere, men de vil så først komme i blomst hen i juni.

Læs mere i artiklen »Lenes tips til forkultivering« >

Lige nu kan man sørge for at have alt klart: jord, potter og frø. Husk at til såning skal man bruge så- og priklejord, og det må ikke være gamle poser fra sidste års produktion, da jorden her er nået at blive så omsat, at gødningsniveauet kan være alt for højt.

Lav egen såjord

Man kan også blande sin egen såjord, og det er en god idé at gøre det i god tid. Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter, som ikke har brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.

Få inspiration og opskrifter på at lave såjord >

Man kan også vælge at købe såjord, og det har den store fordel, at det er ukrudtsfrit. Det er ikke så vigtigt, hvis det er store frø, man sår, da man her nemt kan luge. Hvis der er små frø, og man ikke kender udseendet af artens kimplanter, bør man overveje at købe ukrudtsfri såjord, da man ellers ikke ved, hvilke planter der er hvad, når de spirer frem, og man kan komme til at luge de ønskede planter væk.

Bakker og potter til såning

Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler ud i potter, når planterne har fået det første hold rigtige blade eller lidt senere.

Lidt større og store frø kan man også så i enten såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter.

Man kan eventuelt bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større, og forårssolen varmer vindueskarmen op.

Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø. En god type er rodudviklerpotter, som også kaldes roottrainers. De kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er intakte. Både potter, såbakker og roottrainers kan let vaskes og genbruges mange gange.

Genbrug til såning

Hvis man genbruger plastikbakker til at så i, så er det nu, at de skal tages fra til formålet. Næsten alt kan bruges, og der er godt at genbruge i stedet for at købe nyt at så i.

De lave bakker kan bruges til at stille urtepotter i. Ofte er det en god idé at have to bakker oven i hinanden, så de er mere stabile, når de skal flyttes. Det samme gælder de lidt dybere bakker, som man kan bredså i. Udover øget stabilitet, giver det større sikkerhed mod utætheder og dermed vand, der siver ud. Så har man også en reservebeholdning, hvis der opstår mangel i løbet af marts og april.

Alle mulige former for bakker og beholdere kan bruges til at forkultivere i. Her er det spirer fra en af plantekassedyrkerne i Grow Your City i Fredericia sidste år. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvide plastikposer er også gode at gemme til at sætte spirebakkerne ind i, indtil frøene spirer frem. Så her kan man også gå i gang med at opbygge et lille lager.

Find nogen at dele jorden med

Har man lyst til at dyrke afgrøder, men har man ingen jord eller bare for lidt, så kan man prøve at lave et opslag med jord søges til dyrkning på Praktisk Økologis anden hjemmeside »Del Jorden«. Måske er man heldig, at der er en haveejer eller landmand i ens område, som ser det og tilbyder en et stykke jord eller mulighed for at være sammen om at dyrke i en have. Man kan også være så heldig, at der allerede ligger et tilbud med delejord inde på Del Jorden.

Se mere og lav eget opslag på Del Jorden >

Ofte kan det være jord, der ikke er dyrket i nogle år, og derfor skal der ryddes op, fjernes ukrudt osv. Derfor gælder det om at komme i gang med at finde jorden nu. Det tager også ofte lidt tid at lære hinanden at kende og aftale de nærmere betingelser for at dyrke på andres jord.

Læs mere i artiklen »Har vi nu tænkt på det hele?«

Forspiring af tidlige kartofler

Hvis man vil være med i kapløbet om Danmarks første kartofler på friland eller bare vil dupere naboen, er det ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring. Om jorden kan opvarmes til at sætte kartofler i sidst i marts, kan man jo aldrig være sikker på, så måske skal man bare sætte en del af de tidlige kartofler til spiring nu.

Der er efterhånden en hel del haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler, og de bruger forskellige metoder. Nogle sætter i potter, særlige spireposer eller potter beregnet til kartoffeldyrkning, mælkekartoner mv. indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plastik fra først i marts.

Uanset metode, så er det allerede i februar, man skal i gang med at finde læggekartofler af en tidlig sort som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula.

Valentinsdag med blomster fra haven

Hvis kærestens forventning er en stor flot buket fra blomsterbutikken, så er det der, man skal hen og hive pengepungen frem, når det bliver Valentinsdag på fredag.

Men måske sætter kæresten slet ikke pris på blomster, som er sprøjtede og kunstigt dyrkede i drivhus. Kender man sin kæreste godt nok til, at man er sikker på, at en lille buket med tre erantis eller en overdådig buket med 100 vintergækker vil vække lige så stor glæde, så er det billigere og sjovere at gå en tur i haven i år, hvor de allerede blomstrer overdådigt.

Juleroser er smukke både ude i haven og i en buket. Lav et ekstra langt skråt snit, lige inde de sættes i vasen, så holder blomsterne længere i buketten. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man har flair for det, kan man binde en fantasifuld og flot lille buket med vintergækker, erantis og juleroser sammen med små fund af grønne blade, visne frøstande, grene af troldhassel, kaprifoliegrene med grønne småblade, udsprungne hasselrakler osv.

Drivning af rabarber

Der findes adskillige sorter af rabarber, og de har også forskellig tidlighed. Den eftertragtede vinrabarber er eksempelvis meget sen. Det er nu, man kan finde de tidligste sorter ude i haverne, som har sat nye, røde knopper.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man drive nogle af dem frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før normalt i det tidlige forår. Indsatsen består i, at man i en tøvejrsperiode dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, eventuelt kun halm.

Hvis man kan se, hvor rabarberplanterne er, kan man sætte en omvendt spand eller meget stor urtepotte over et par blokke. Når planterne ikke får lys, bliver stænglerne lidt mere røde, men udbyttet bliver ikke større. Med en spand over er det dog lettere at følge med i udviklingen, når man lige kan løfte den og kigge.

Derefter skal der bruges mindst en trillebørfuld halmrig hestemøg, som lægges hen over de udvalgte rabarberplanter samt spande/potter. Det lægges i en høj bunke, så bunken bliver minimum 60–70 cm høj og lige så bred. Halmen vil isolere, så jorden ikke afkøles, og gødningen vil under omsætningen afgive lidt varme.

I starten af marts kan man begynde at kigge under spandene og se, hvor store rabarberne er blevet. Når de er høstklare, fjernes hestemøget og spredes ud som jorddække i hele rabarberbedet.

Frøukrudt spirer og vokser

Den meget milde vinter har givet gode vilkår til havens frøukrudt. En del ukrudtsarter er spiret frem allerede i efteråret, og de er vokset langsomt, men ufortrødent videre i vintermånederne.

Rød tvetand blomstrer tidligt. Den er egentlig ganske køn, men betragtes som ukrudt i mange haver. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man har en meget let jord, så det er muligt at skuffe gangarealer, indkørsler med belægning af jord, grus og løse sten m.m. nu. Det er en rigtig god idé at få fjernet så meget af ukrudtet så tidligt som muligt. Nogle arter af ukrudt blomstrer nemlig ofte allerede i marts. På tungere jorde, som nu er vandmættede, vil det ødelægge jordstrukturen at hakke. Her må man være tålmodig lidt endnu.

Krydderurter mod øm hals

Andet, der spirer og gror, er krydderurterne. Nogle har overlevet den milde vinter, og andre har en skov af små nye skud under de lange, visne stængler.

Krydderurterne kan også bruges til meget andet end madlavning. Urtete af friske krydderurter kan for eksempel lindre en øm hals, som det er sæson for i vintertiden. Det er nemt at hente frisk salvie, timian og vild merian i haven. Det giver en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld honning.

Man kan også komme lidt mynte eller citronmelisse i urteteen. De ville normalt være frosset helt væk her sidst på vinteren. I år står de mange steder stadig med grønne blade, og de har endda sat nye skud nede i bunden lige til at nippe af.

Urtete fra natur og have

Forlaget Koustrup har i mange år udgivet en serie med små, hvide bøger om forskellige emner fra haven og naturen. Den seneste bog i rækken er »Urtete fra natur og have« og skrevet af urteekspert Anemette Olesen.

I bogen finder man 42 plantebeskrivelser med tilhørende opskrifter på urtete til både nydelse og gavn for kroppen.

Mange urter har medicinske egenskaber, som der kan drages nytte af. I bogen står, at te lavet på oregano hjælper mod forkølelse og hoste, og te af rosmarin virker appetitstimulerende og styrker immunforsvaret. Begge kan samles i haven lige nu.

Bogen inspirerer også til at lave te af andre planter som for eksempel hvidtjørn, katost eller løvefod og sågar kvikgræs og skvalderkål.

Men generelt gælder, at man skal kende sine planter og deres egenskaber for at få det fulde udbytte af dem som urtete. Det kan man blive både underholdt af og klogere på i bogen »Urtete fra natur og have«, som meget passende kan nydes indenfor over en kop urtete på en regnvåd og blæsende februardag.

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 7

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider