Havenyt uge 13, 2021

Påskens fridage står for døren, og dermed er der tid til at komme i haven. Vi er stadig kun i slutningen af marts. Indenfor kan man forkultivere flere frø, men det store såarbejde udenfor må vente lidt endnu.

I år har vi kun haft nogle enkelte rigtig lune dage i marts, så vi er ikke rigtig nået at blive fristet til at gå i gang med noget, som normalt skal vente til april og en nogenlunde varm jord. Nattefrosten har hele tiden sat advarselslamper op. Hvis vi har holdt os på dydens smalle sti, har vi kun ryddet op efter vinteren og måske klargjort jord til at så og sætte kartofler i.

Måske er der nogen, som har satset og allerede har puttet lidt kartofler i jorden. Den er dejlig lun under plastikken på en solrig eftermiddag, så det er snart ved at være tiden til de allertidligste kartofler. Man kan i en forvarmet jord også forsøge sig med at så lidt persille, gulerødder, radiser, spinat og andet af det, som kan spire i ret kold jord, hvis det kribler i fingrene for at få nogle frø i jorden.

Man kan også hygge sig i drivhuset med at gøre såkasser og potter klar til at forkultivere udplantningsplanter i. Eller man kan så frilandstomater, selleri, krydderurter og sommerblomster til forkultivering inde i vindueskarmen.

Økologisk dyrkning af haven

Men inden vi går i gang derude for alvor, skal vi måske lige overveje, hvordan vi vil dyrke haven i år. Der er heldigvis ikke mange, som sprøjter de afgrøder, som skal på bordet, og det er rigtigt godt. Sprøjtegifte ender i naturen og ikke mindst i vores grundvand – og det skal både vi og de kommende generationer gerne kunne fortsætte med at drikke.

Vil du gerne blive klogere på, hvordan du kan dyrke din have uden brug af sprøjtegift og efter økologiske principper, der tager hensyn til både planter, mennesker og naturen, så kan du blive medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi.

Lige nu har vi et forårstilbud, hvor du kan få 3 medlemsblade fra sidste år og vores særnummer GRATIS, når du melder dig ind i foreningen. I de i alt 4 blade, kan du blive inspireret og klogere på artikler om vand i haven til glæde for dyrelivet, om selvforsyning for almindelige, hverdagstravle mennesker, om vilde haver og meget mere.

Ja tak til forårstilbuddet og 4 gratis blade >

Udover de ekstra 4 blade får du i løbet af det kommende år 6 numre af vores populære medlemsblad, du får mulighed for at få besøg af en af vores havementorer, som kan give dig gode råd til din have, og du kan blive en del af vores lokale netværk, som alle står og tripper for at komme ud og lave spændende aktiviteter i hyggelige, grønne fællesskaber.

Læs mere og bliv medlem her >

Vind og vejr bestemmer, hvad vi kan gå i gang med

Jorden er begyndt at tørre ud, og det er nødvendigt for, at man kan bearbejde den til fint smuldrende jord.

Her sidst i marts er det stadig en risikabel affære at så og sætte kartofler på friland. Men har man opvarmet et bed med plastoverdækning, og jorden her kan holdes på minimum 8 grader i gennemsnitstemperatur over et døgn, kan man gå i gang med at sætte lidt kartofler. Det er dog lige på grænsen, og da nattemperaturen falder senere på ugen, kan det blive svært at holde temperaturen høj nok. Men vil man have tidlige kartofler, så er det snart, man skal satse og sætte det første hold. På en dag med sol kan jordtemperaturen i et plastoverdækket bed godt komme op på 15–18 graders varme.

Kribler det for at få frø i jorden ude i haven, kan man godt lave en første lille såning af de tidlige grønsager, som spirer ved lave temperaturer, som eksempelvis spinat, salat, dild, persille, majroer, radiser og gulerødder. Man skal ikke satse og bruge alle frøene, men en lille første såning kan man godt vove, vel vidende at det kan nå at blive køligt vejr i løbet af april.

Man kan med fordel forvarme jorden, hvor der skal sås, ved at dække den med klar plast nogle dage før såning. På meget solskinsrige dage bliver jordtemperaturen dog hurtig for høj under klar plast efter såningen. Det sikreste er derfor ved såning af skifte plasten ud med fiberdug, gerne i to lag om natten.

Jorden skal være bekvem

Når man rydder bede for gamle planterester, er det en god ide at efterlade et ganske tyndt lag jorddække, som kan beskytte jorden mod slagregn, indtil den skal løsnes, kultiveres og rives inden såning m.m. engang i april eller maj.

Havejord er meget forskellig, og det er ikke nok, at den er varm nok til at så og plante i. Det er mindst lige så vigtigt, at den er bekvem, det vil sige, at den falder fint for kultivator og andre haveredskaber. Gør den ikke det, ødelægger man jordstrukturen, og det kan tage år at genskabe den gode jordstruktur. Desuden vokser planterne ikke så godt i en knoldet jord som i en fintsmuldrende jord.

Hvis man overvejer at sætte fræseren i jorden, skal man vise mådehold med antallet af gange, jorden køres over. Man skal ikke køre, til jorden er som mel. Jo finere den bliver, jo mere falder den sammen, når regnen kommer. Har man sået i en meget findelt jord, pakker jorden let så meget, at der bliver iltmangel, og det kan betyde, at frøene ikke spirer. Det er den gentagne maskinelle påvirkning, der slår krummestrukturen i stykker. Bruger man kultivator og rive, så har ingen energi til at gå så voldsomt til værks.

Kør kompost ud og gød efter behov

Er jorden bekvem, er det en god idé at gøre bedene klar til at sætte løg og kartofler. Har man kompost, kan man køre den ud og mulde den ned i overfladen nu. Der er antagelig kun et par uger til, at der skal sættes løg og kartofler.

Alle løg i vækst i køkkenhaven har god brug for plantenæringsstoffer her i det tidlige forår, hvor de skal danne ny grøn top. Det gælder både purløg, hvidløg, overvintrende zittauerløg og forårsløg.

Når man er i gang, så giv også rabarberbede, persillerækker og efterårshindbær en gang kompost. Det er alle planter med stor nyvækst. Har man overvintrende kål, skal de også gødes nu.

Brug ventetiden til at rydde op

Mens man venter på, at jorden bliver så varm, at man kan komme i gang med at så for alvor, kan man bruge tiden på at luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roserne eller rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når foråret for alvor kommer i løbet af april, og græsset begynder at vokse.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Klematis ser visne ud, men det er kun de sentblomstrende, der skal beskæres her i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede sat blomsterknopper på skuddene, så hvis man klipper dem, fjerner man samtidig de kommende blomster.

Læs også: Plantning og pleje af klematis

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er ved at starte, og knopperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes, indtil knopperne brydes, så det kan nås lidt endnu. Man kan også stadig lige nå at beskære efterårshindbær, brombær og vin.

Lug forsigtigt i blomsterbedene

Det kan være svært at holde riven fra blomsterbedets lidt vinterrodede udseende. Men det er en rigtig dårlig ide at begynde at rive gamle blade og planteaffald væk her sidst i marts. Stauderne er på vej med spæde skud, som kan knække eller blive ødelagt af haveredskaberne.

Man kan godt klippe den visne staudetop ned nu, og det er noget, som pynter på staudebedene. Hvis man vil fjerne noget af det visne plantemateriale i bunden af bedet, skal man bruge fingrene og være særlig forsigtig omkring de spæde spirer og nye skud.

Lug aspargesbedet

Der er et bed, som skal luges, så snart det er muligt, og det er aspargesbedet. Der er kun en god måneds tid, til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund bør man håndluge.

Hvis man vælger at bruge hakken, så skal man nærmest blot skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste aspargesskud, der ligger under jordoverfladen. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man nu tilføre grov kompost som jorddække, eller man kan gøre det, efter man er stoppet med at stikke asparges i juni.

Prikle, omplante og så mere

Indedøre kan man glæde sig over alt det, der spirer og gror i vindueskarmen. Påsken er oplagt til at prikle, plante om eller så endnu flere blomster, grønsager og krydderurter.

Hvis man har forkultiveret allerede i februar, er det sikkert en del, som skal prikles enkeltvis i potter. Det kan godt give trængsel i vindueskarmene, for med kølige nattetemperaturer kan småplanterne endnu ikke flyttes permanent ud i drivhuset.

Tidligt såede tomater, chili, peberfrugter m.m., er ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for mere plads, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Læs også: Udplantningsplanter skal plantes om i tide

Gør klar til forkultivering i drivhuset

I drivhuset kan man gøre såkasser og potter klar til forkultivering, så der kan sås, så snart risikoen for nattefrost er over, og der er udsigt til lunere temperaturer. Selvom ugen starter med flot og lunt vejr torsdag og onsdag, kommer der køligere vejr og risiko for nattefrost senere på ugen, så man skal lige tjekke vejrudsigten, inden man går i gang med at så.

Ved forkultivering i drivhuset vil man normalt ikke prikle de fremspirede planter, men plante dem direkte ud på deres blivende sted i maj. Det er derfor vigtigt, at planterne har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og dække med et lag af mere næringsfattig såjord til at så i. De klargjorte såkasser og potter dækkes med klar plast, så jorden kan blive lun og klar til såning om forhåbentligt ikke alt for længe.

Læs også: Såtips til forkultivering

Det, som det haster mest med at få sået, er sommerporre, løg, spidskål og sommerhvidkål. Er der plads i vindueskarmen, kan de eventuelt sås indenfor nu og prikles ud i såkasser eller potter i drivhuset, når de har fået det første hold blade, og det er blevet lidt varmere.

Der er ingen grund til at forkultivere flere planter, end man skal bruge. Udnyt pladsen i såkassen eller potten og sæt hvert frø, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også udplantningsplanter med en god rodklump.

Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode planter, mens porrer og løg kan stå lidt tættere. Ærteblomster kan forkultiveres i potter til direkte udplantning med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Få hjælp til forkultiveringen

I den nye web-app Dyrk.nu fra Landsforeningen Praktisk Økologi kan man få hjælp til at overskue, hvad man skal så hvornår, og tips til såning og dyrkning.

Få dit så-overblik her >

Dyrk køkkenhave i krukker

Den flittige haveforfatter Claus Dalby har netop udgivet en ny bog »Krukke-køkkenhaven«. Ordet kan man endnu ikke slå op i en ordbog, men det siger vist sig selv, hvad det handler om – at dyrke spiselige afgrøder i krukker.

Baggrunden er den, at Claus Dalby for et par år siden lagde sin kost om til spise mere grønt, og som følge heraf var det oplagt at begynde at dyrke nogle af de grønne sager selv. Der var ikke plads til en egentlig køkkenhave, men med Claus store erfaring med dyrkning i krukker og potter, var det nærliggende også at dyrke grønsagerne i krukker.

Som sagt så gjort, og Claus erfaringer med sin krukke-køkkenhave, er der nu kommet en inspirerende og flot bog ud af. Bogen er 320 sider, fyldt med smukke billeder, og i teksterne kommer vi rundt Claus egne erfaringer om grønsagsdyrkning i krukker og får hans råd til muld, gødning og vanding. Årets gang og opgaver i krukke-køkkenhaven beskrives måned for måned, og vi får anbefalinger til grønsager, bær og krydderurter som er særligt egnede til at blive dyrket i krukker.

Derudover får vi i bogen fortællinger om urban gardening og nogle af de ildsjæle, som dyrker på begrænset plads, og som vi kan blive inspireret af. Der er også et kapitel med inspirationskilder til, hvor man selv kan søge mere inspiration, og her er vi meget beærede over, at Havenyt.dk og Landsforeningen Praktisk Økologi er nævnt.

Claus Dalby har været så venlig at donere 3 eksemplarer af sin nye bog »Krukke-køkkenhaven« til en konkurrence blandt Havenyt.dks læsere. Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at sende dine bedste tip til, hvilke spiselige planter du med held har dyrket i krukker. Har du ikke prøvet det endnu, skriver du, hvilke spiselige planter du kunne tænke dig at prøve at dyrke i krukker.

Send dit svar til havenyt@praktiskoekologi.dk inden tirsdag den 6. april, hvor konkurrencen slutter. Skriv »Konkurrence krukke-køkkenhaven« i emnefeltet og husk at skrive din adresse sammen med svaret. Så trækker vi lod og sender bøgerne hjem til de heldige vindere.

Giv dig selv en påskegave

Inden vi runder af og ønsker god påske, vil vi gerne endnu en gang gøre opmærksom på Praktisk Økologis forårstilbud, hvor du kan få 3 medlemsblade fra sidste år og vores særnummer GRATIS, når du melder dig ind i foreningen.

Normalt giver vi vores venner og familie gaver i form af påskeæg på den her tid af året, men måske skulle du også give dig selv en påskegave i år?

Måske en lidt anderledes påskegave. For mens et traditionelt chokoladeæg hurtigt er spist, vil et medlemskab af Praktisk Økologi blive ved med at vække glæde et helt år. En ekstra flot påskegave til dig selv og en ekstra god start på årets havesæson.

Ja tak til forårstilbuddet >