Havenyt uge 23

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Selvom vi stadig er lidt sent på den, så har den seneste tids varme og regn fået planterne til at vokse i en forrygende fart, og haverne er frodige og smukke, som junis haver bør være.

Prydløg, akeleje, knopurt, geranium, iris og staudesalvie blomstrer om kap med de første roser. Lupiner er ved at åbne sig, og valmuer står sammen med pæoner med store knopper, der lige om lidt springer ud som store blomsterhoveder.

Selvom josta – også kaldet solstik – er blandt de første bærbuske, som blomstrede, er der heldigvis masser af bær på vej. Foto: Heidi Kirk Nissen

I frugtafdelingen er der ansat små pærer, æbler, blommer og kirsebær, og man krydser fingre for, at der kommer nok af dem efter den kolde periode, da især kirsebær og blommer blomstrede, og senere regnen som holdt bierne og andre bestøvere fra æbletræerne adskillige dage i træk.

Blandt bærbuskene er det en fryd at se, hvordan ribs, solbær og stikkelsbær vokser dag for dag. Har man tidlige sorter og en lun have, er de allerførste jordbær snart klar, men den store høst venter til lidt senere på måneden på grund af det kølige forår.

Pas på jordbærbedet

Jordbærplanterne er i fuld vækst, og de skal vandes, hvis det bliver tørt. Deres rødder når ikke ret langt ned i jorden, og får planterne ikke nok vand, bliver jordbærrene små og tørre. Et godt lag jorddække af eksempelvis halm vil nedsætte fordampningen af vand fra jorden, give jordbærplanterne en mere jævn vandforsyning og sænke behovet for vanding. Skulle der komme en byge forbi, vil halmen også holde jordbærrene fri for jord.

Et fugtigt jordbærbed og lækre vandfyldte jordbær tiltrækker både solsorte og andre dyr. Har man snegle i haven, så finder de hurtigt jordbærbedet. Dækning med bionet og fiberdug kan holde fuglene væk, men sneglene har det endnu bedre, da de så er beskyttet mod at blive ædt af deres fjender. Sneglebekæmpelse kan derfor blive nødvendigt for at få jordbær uden sneglegnav.

Jagten på dræbersnegle

Dræbersneglene er i fuld gang under de efterhånden store planteblade, potter, kompostbunker m.m. Derfor er det en god idé at afpatruljere de oplagte sneglesteder i haven. Er man en inkarneret sneglejæger, så skaber man selv dejlige, fugtige og mørke steder. Her vil sneglene gemme sig om dagen, klar til at blive indsamlet af sneglejægeren.

Der er mange metoder og tanker omkring dræbersnegle. Det kan man læse mere om i en række artikler om dræbersnegle her på Havenyt >

De første nye kartofler

Hvis man mærker efter i jorden i kartoffelbedet med et par fingre, kan man føle de første nye kartofler. Hvis det er svært at mærke kartoflerne med fingrene i jorden, kan man forsigtigt lirke en kartoffelplante op i den ene side og se, om der er nogle kartofler under.

Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne endnu for små til at høste, må man plante kartoffelplanten igen og give den en kande vand til at komme sig på.

De små nyopgravede kartofler er en af køkkenhavens største delikatesser, og der er ingen grund til at lade dem vokse sig for store. De helt tidlige sorter er lavet til at blive spist med det samme, så man behøver ikke at spare på dem.

Ny afgrøde på kartoffelbedet

Fordelen ved at fremdrive tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå at få to afgrøder på samme stykke jord. Efter de tidlige kartofler kan man nå at plante majs, kål, porrer, selleri og knoldfennikel eller så bønner.

Hvis man har flere rækker af tidlige kartofler – eksempelvis 3 rækker på et bed – kan man starte med at grave midterrækken op. Her kan man udplante squash eller sylteagurker, som er meget pladskrævende.

I midterrækken er der dejligt læ til dem, og når de bliver store og behøver mere plads, er de to yderrækker sikkert blevet spist. Har man ingen planter, kan man stadig nå at forkutivere squash og sylteagurker, og med lidt højere jordtemperatur kan man også så direkte.

Vand kartoflerne

Man skal være særlig opmærksom på at huske vanding af kartoffelplanterne, hvis der kommer længere perioder med tørt og varmt vejr her i juni. Det er lige nu, at der dannes kartofler under planterne, og i det stadie er det meget vigtigt, at de ikke mangler vand. De må ikke mangle vand fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet.

Hvis kartoflerne begynder at hænge med bladene i solskin, er det et tegn på, at de mangler vand, og det er nødvendigt at vande. Vand altid grundigt i stedet for at sjatvande ad flere omgange.

Hængende kålplanter

Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr. Men bliver de ved med at være hængende, selvom man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der andre årsager til mistrivslen, og de skal findes i rodsystemet.

Kålfluen lægger æg ved kålplantens rod lige nu, og larverne er i fuld gang med at gnave af de angrebne kålrødder. På Planteinfos hjemmeside kan man se varslinger af kålfluens æglægningsperioder.

Se varsling for æglægning af kålfluer >

Har man en mistanke om, at der er noget galt, lirker man lidt jord op rundt om kålstænglen og et par cm ned. Er der larver, vil de myldre frem.

Ofte er det enten svampeangreb eller larver af kålfluen, der er på spil, når kålplanterne får rødlige og syge blade. Foto: Karna Maj

Kan man ikke se larver, så prøv at grave en plante op med godt med jord ved. Læg den ned i et fad og undersøg roden. Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny jord, inden man planter en ny plante.

Hvis roden er helt ædt, er larverne måske allerede gået ud i jorden for at forpuppe sig. Det gør dem sværere at finde. Det giver også en anden generation i juli, og her går larverne ind og laver gange i den nederste del af kålhovederne. Grønkålsplanter kan også gå til.

Derfor er det vigtigt hurtigt at lokalisere angreb, så man kan grave planten op og uskadeliggøre larverne, inden angrebet når til det punkt, hvor laverne forpupper sig spredt i jorden i kålbedet.

Så et nyt hold kålplanter

Det er en god idé at så et hold grønkål til sen udplantning efter for eksempel ærter eller tidlige kartofler. Man kan også stadig nå at så et hold spidskål og sommerhvidkål, da de udvikler sig hurtigt og giver fine hoveder i efteråret.

Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et gammelt jordbærbed eller et løgbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted, der senere udtyndes til én plante. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump. I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter. Potter er dog sværere at holde med vand i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Pas på hindbærbillerne

Hindbærblomsterne er ret uanseelige, men i høj kurs hos bierne. Som regel er det deres summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at det er blevet tid til at lede efter hindbærbiller.

Ormene, som man kan finde i hindbær, er nemlig afkom af hindbærbillerne, der er aktive på denne årstid. Billerne er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopperne og lægger deres æg på de unge hindbærfrugter.

Det er her i blomstringstiden, at man kan få øje på dem og begrænse deres antal. Bank let på hindbærplanternes stængler morgen og aften. Billerne lader sig falde, når det er lidt køligt, og buskene bevæges. Hold eventuelt et fad under med sæbevand. Når billerne falder deri, kan de ikke flyve bort igen.

Styr tomater og agurker i drivhuset

I drivhuset gror tomater og agurker, som var de betalt for det. Det er vigtigt at styre dem med knibning af sideskud, da de ellers bliver alt for omfangsrige planter til drivhuset. Det er også vigtigt med et godt luftskifte mellem planterne for at undgå sygdomme.

Tomater skal sætte frugt på de blomsterklaser, som dannes på hovedstammen. På høje tomattyper knibes alle sideskud derfor som hovedregel af. Busktomater skal ikke knibes.

Med agurker er det lige modsat – her skal alle blomster på selve hovedstænglen fjernes, og agurkerne skal dannes på sideskuddene. Får sideskuddene lov til at vokse uden knibning, bliver de adskillige meter lange. Derfor skal de knibes over to blade.

Man kan dog godt lade et par enkelte af de først ansatte blomster på stænglen udvikle sig, da det er her, man kan få de tidligste agurker. Men de skal høstes som miniagurker, da de ellers tager næringen fra dannelsen af agurker på sideskuddene.

Blomsterløgenes blade kan fjernes

Det er ved at være tiden, hvor man kan tage forårsløgblomsternes blade væk. Vintergækker, erantis og krokus ved at være nedvisnede nok til, at de kan fjernes, mens bladene fra påskeliljer og tulipaner står endnu. Det er bedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade.

Men måske er der et stort behov for at få luget, og skal der plantes sommerblomster, så er det en fordel at fjerne toppen på løgblomsterne først. Man kan eventuelt tvinge påskeliljernes blade ned som en slags grønt jorddække og plante ud imellem planterne.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne naturligt ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god idé at tage løgene op og lade dem visne ned, og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter klarer dog at stå mange år på samme sted uden at blive taget op og opbevaret.

Det er også tid at slå blomsterløgplænerne nu, inden græsset når at blomstre og sætte frø. Høstes det inden frøsætning, kan det bruges til at jorddække med i køkkenhaven mellem jordbær, tomater og nyudplantede planter, hvor jorden skal holdes fugtig den første tid.

Flotte sommerblomster

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Men inden man køber og planter, så husk at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Appelsintagetes er en af de farverige sommerblomster, som både er blomsterrig, farverig og spiselig. Og så har den ikke den særlige duft, som tagetes normalt har, og som mange ikke bryder sig om, men derimod en dejlig mild appelsinduft. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis sommerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til skyede dage med regn eller byger. Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje at plante sommerblomsterne i potter, indtil de har et godt rodsystem og kan plantes ud i mere udplantningsvenligt gråvejr.

Man skal være opmærksom på, at planter, som er forkultiveret i ren spagnum har sværere ved at komme i gang med at sende rødder ud i den omgivende jord, end hvis plantejorden indeholder almindelig jord.

Læs mere i artiklen »Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning« >

Alternativer til spagnum

Hvis man skal plante nye krukker til eller lave nye højbede, hvor der ikke er tilgængelig jord til formålet i haven, er der mange, der vælger at købe jord i pose eller bigbags. Det meste er lavet af spagnum. Et materiale som udvindes af tørvemoser, der en naturtype, som ikke kan genskabes, da de har været 4000–5000 år om at blive dannede.

Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives der kulstof, som ellers er lagret i tørvemoserne. Hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når man regner alle parametre med ifølge DTU Miljø.

Hvert år bruger havebranchen og de private haveejere tilsammen 110.000 tons spagnum, og halvdelen af forbruget står de private haveejere for.

Der kommer heldigvis flere og flere spagnumfrie alternativer på markedet. Det kan være jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Man kan i stedet for at købe jord blande sin egen pottemuld ved at blande god havejord med kompost og harpet sand. Ved hjemmelavet jord må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde et overkommeligt problem.

Læs mere om at lave egen pottemuld i en række artikler her >

Her er du: Forsiden > 2021 > Havenyt uge 23

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider