Køkkenhaven bugner her i midten af august af grønsager. Man kan hente masser af agurker, tomater, peberfrugter og chili i drivhuset, mens der på friland hurtigt kan fyldes kurve til køkkenet med modne ærter, bønner, sommergulerødder, sommerkål, squash, løg og måske også små sommer- eller efterårsporrer.
Squash er en af de mest produktive planter i køkkenhaven, og de vil give nye frugter en god tid endnu. Foto: Heidi Kirk Nissen
I havens bær- og frugtafdeling er der modne efterårshindbær, postkasserøde vinbær, dejlige søde brombær, remonterende jordbær og de første modne blåbær. De sidste stikkelsbær hænger også stadig på buskene, hvis ikke fuglene har været forbi.
Det er også lige før, vi har et udvalg af moden frugt. De første blommer og figner er modne, mens pærer som Clara Friis og tidlige æblesorter som Transparante Blanche også er ved at være på vej.
De første modne æbler og pærer er dem, som er angrebet af larver, det vi kalder orm i æbler. Måske er frugterne ikke så pæne, men smagen fejler intet, og den overgår langt købeæbler og -pærer. Det er hurtigt at skære kernehus og ormehuller væk, inden frugten nydes.
Her i midten af august, er vi som sagt på vej ind i blommetiden. Blommer er dejligt søde og lige til at spise sig en mavepine til i. Men ligesom med æbler og pærer, kommer de allerførste modne blommer næsten altid med en ekstra overraskelse i form af en lille larve.
Larvens indflytning i blommen gør, at den som regel falder hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår. Her kommer det voksne insekt – blommebladhvepsen – frem og lægger 20–25 æg.
Hver larve kan nå at ødelægge op til fem blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god idé at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme eller skaf dem helt væk fra haven.
Læs mere om blommebladhvepsen >
Når man plukker dejlige, modne blommer, støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim, hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal fjernes hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med. Hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.
Læs mere om gul monilia i artiklen »Rådne frugter på træerne« >
Hvis man ikke allerede har taget tidligt lagte kartofler op, kan man med fordel gøre det, så snart jorden igen er tør nok. Inden kartofler tages op, skal de dog have en periode på ca. tre uger efter nedvisning eller aftopning, hvor de kan danne et robust lag skind, så de er i stand til at holde sig efter optagning.
Kartoflerne tages op en dag med tørvejr og gerne sol og blæst, så de hurtigt tørrer i solen. Bortset fra denne lyntørring, må kartofler ikke opbevares i lys, da de så bliver grønne og kommer til at indeholde solanin, som kan give mavesmerter.
Hvis man vil gemme egne kartofler til lægning næste år, er det vigtigt kun at gemme knolde fra helt sygdomsfri toppe. Naboplanterne bør også være sygdomsfri. Knoldene må heller ikke have været udsat for smitte fra kartoffelskimmel. Derfor skal læggekartofler tages fra ved optagningen. Grønne læggekartofler er mere robuste, de angribes væsentlig mindre af råd under opbevaringen.
Når man har taget kartoflerne op, er der et dejligt stykke bar jord. Der er endnu ganske få ting, som man kan så som spinat, vårsalat og pluksalat. Men ellers er det en god idé at få sået efterafgrøde på kartoffelstykket.
I jorden er der stadig masser af kvælstof, kalium og fosfor tilbage, som efterårets regn kan udvaske, når der ikke længere er planter på jorden efter høst.
Man risikerer derfor at miste en del af de plantenæringsstoffer, som man så møjsommeligt har tilført jorden i form af kompost og dyrt indkøbt gødning. Men man kan så efterafgrøde på jorden, efterhånden som den bliver ledig, og på den måde gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grønsager. Samtidig mindsker man risikoen for iltsvind i farvandene her i efteråret. Årsagen til iltsvindet er ofte de næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjord og haver.
Det er derfor vigtigt hurtigt at så efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Efterafgrøden skal bestå af planter, som vokser hurtigt og godt her i efteråret og som helst ikke er i familie med de grønsager, man dyrker af hensyn til sædskiftet.
Næringsstofferne optages i planterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Efterafgrøden giver desuden en rigtig god og smuldrende jord til foråret. Køkkenhaven vil på den måde også kunne stå grøn og frodig helt frem til den første hårde nattefrost.
Til efterafgrøde kan bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Har man kun små bede, som skal tilsås, er det lettest at købe en færdig grøngødningsblanding. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede til mellemstore bede. Både Solsikken, Urtegartneriet og Økologiens Have har et godt udvalg af økologiske grøngødningsfrø.
Find Solsikken, Urtegartneriet og Økologiens Have i Forhandlerguiden >
Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i småposer. En god blanding til 100 m² er: 500 g vintervikke, 700 g havre, 250 g boghvede og 25 g honningurt. Mere enkle blandinger som havre/honningurt/boghvede og havre/vintervikke kan også fint bruges.
Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det øger risikoen for kålbrok. I stedet for havre, kan man bruge rug, men rug overvintrer og skal omhakkes i foråret, mens de andre normalt ødelægges af vinteren. Vintervikke overlever dog, men er meget let at omhakke, mens rug giver sved på panden.
Læs mere i artiklen »Efterafgrøde« >
Ovennævnte grøngødningssorter kan sås en uge ind i september. Rug og vintervikke dog til omkring 20. september.
Inden såning af efterafgrøde løsnes jorden, og frøene bredsås i fugtig jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let til eksempelvis med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt.
Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >
Jordbærudløberne skal have et godt rodfæste, inden man kan grave dem op og plante nye jordbærbede. Det er fornuftigt at plante lidt ekstra planter i en række midt mellem de nye rækker, for der er næsten altid et par planter, som går til ved udplantningen eller i vinterens løb.
Hvis jorden er for tør til, at udløberne kan slå rod, er det en god idé at holde bedet vandet de kommende uger. Det giver også bedre genvækst til de jordbærplanter, som skal give bær igen næste år.
Når man har hentet det nødvendige antal planter i de gamle jordbærbede, så klip alle udløbere af og hiv de rodslåede planter op, så de gamle jordbærplanter kan få pladsen for sig selv og bruge al energi til at sætte nye blade, så de kan forsyne os med mange gode jordbær næste år.
Har man ikke allerede gødet de jordbærbede, som skal give jordbær igen næste år, så skal det gøres snarest muligt.
Hænger der overmodne ærter tilbage på planten, er de ikke meget værd spisemæssigt. Hvis man lader dem sidde og tørre, kan man imidlertid høste dem til frø, som man kan så næste år. Er der mange overmodne bælge på samme plante, kan man trække planten op og hænge hele planten til tørre i en carport eller under et tagudhæng, hvorefter man kan indsamle de tørrede ærtebælge.
De fleste ærter selvbestøvende, så hvis der er nogle meter mellem ærtesorterne, vil der som regel ikke ske krydsbestøvning mellem de forskellige sorter. Har man kun én sort i haven, er der ingen problemer.
I haven er der mange både glæder og plager. Her i sensommeren får man også sin del af plantesygdomme og skadedyrsangreb, som man dog kan begrænse, hvis man er ude i tide.
Dræbersnegle er i nogle haver et stort problem. Her gælder det, at en varig og vedholdende indsats er det, der hjælper bedst. Og det er nu, der skal samles og destrueres dræbersnegle, inden de når at lægge de æg, som bliver til næste års startpulje af små snegle.
Når man bekæmper skadedyr, er det en god idé at være opmærksom på, at man ikke skal gå ukritisk til værks. Dræbersnegle kan være en plage, hvis man har mange af dem, men mange af havens andre snegle, som denne vinbjergsnegl, er der ingen grund til at tage livet af. Foto: Heidi Kirk Nissen
De flotte dagsommerfugle på besøg i havens blomster er altid en oplevelse. Kålsommerfugle lægger man især mærke til, hvis man har kål i haven, og her midt i august kommer stor kålsommerfugl for alvor kommer på banen. Tjek udækket kål flere gange om ugen for ægkolonier og larver og fjern dem, så snart de ses.
I øjeblikket begynder gedehamse (hvepse) at dukke op, hvor der er blommer, mirabeller og vindruer, som de kan helt eller delvis ødelægge, hvis de er mange nok. Man lægger mest mærke til det, hvis frugterne på træet er begrænsede i antal, og man gerne vil have dem for sig selv.
Gedehamsene er dog også nytteinsekter, da de æder kållarver. Vi bør tænke på dem som nytteinsekter og lade dem leve, hvor vi overhovedet kan. Det er den dobbelt virkning, som mange af havens insekter har. Inden man begynder jagten på dem, bør man derfor overveje, om de har en nytteværdi, som opvejer den skade, de eventuelt forvolder.
Hold også øje med tomaterne. Fugtigvarm augustluft giver øget risiko for kartoffelskimmel på både blade og tomater. Fjern eventuelt de ældste, store blade, så der kommer mere luft omkring planterne.
Ud over at dræne jorden for fugt og plantenæringsstoffer, giver højt ukrudt et dårligt luftskifte. Planterne er dugvåde om morgenen, og det høje ukrudt forhindrer, at de tørrer hurtigt. Det er derfor en god idé at få fjernet ukrudtet omkring afgrøderne, så det ikke forårsager skimmelangreb.
Har man satset på sommerblomster i krukker og bede, er det her i august, at man får det helt store blomstershow.
Jernurt, cosmos, nelliker, salvie, løvemund, frøkenhat, pelagonie og mange af de andre sommerblomster er nu fuldvoksne og fyldt med blomster – hvis de blev vandet i de tørre sommerperioder. Glade, gule solsikke stikker op over selv høje hegn med store, nikkende hoveder, pragtsnerle snor sig glad og gerne op ad hvad som helst. Narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt.
Gladioulus og dahlia kræver opmærksomhed med deres størrelse og farver, og man får flere blomster af dahlia, jo mere man plukker af dem. Hvis man vil have lathyrus og roser til ind i efteråret, gælder det også om fortsat at få nippet de visne blomster af.
Selvom det er sidst på sommeren, behøver blomsterbedet ikke at være kedeligt. Solhat fås i mange farver og samme med hostaens store blade, danner de et flot sensommerbed. Foto: Heidi Kirk Nissen
Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op med de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante.
Høstanemonerne er sprunget ud, både de stillige hvide, de farverige pink og de klassiske lyserøde. Floks har også startet med deres show med de hvide, blå, lyserøde og lilla farver. De høje høstasters og de længeblomstrende solhat begynder samtidig at vise deres mange blomsterfarver frem. Det er holdbare stauder, som vil pynte langt hen på efteråret.
Det kan virke forrykt at begynde at tænke på forårshaven, når sensommerens have er storblomstrende lige nu. Men de første kataloger og webshops med blomsterløg begynder så småt at dukke op, og da løgene skal sættes i næste måned, er det ikke for tidligt at begynde at søge inspiration blandt de mange dejlige forårsblomstrende løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, tulipaner, narcisser, anemoner, hyacinter, scilla, iris, hundetand, snepryd, kejserkroner og prydløg m.fl.
Artiskokkerne er imponerende i køkkenhaven. Nogle vælger også at dyrke dem i staudebedet, hvor de får lov at gå i blomst. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der kommer stadig nye tomater på planterne på friland. Særligt cherrytomater kan sætte nye tomater en tid endnu. Foto: Heidi Kirk Nissen
Masser af gode blommer på vej. Foto: Heidi Kirk Nissen
Når kartoflerne er taget op, kan man nå at så salat på det nu ledige stykke. Men kun pluksalat. Hovedsalat kan ikke nå at blive færdigudviklet så sent på året. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er en god idé at så en efterafgrøde på ledig jord i køkkenhavens bede. Her er det honningurt, der spirer og vokser hurtigt. Foto: Heidi Kirk Nissen
Majsen står flot, men kolberne er mange steder knapt modne endnu. Foto: Heidi Kirk Nissen
I drivhuset kommer der stadig nye agurker på planterne, hvis de fortsat er sunde og ikke bukket under for spindemider eller andre skadedyr eller sygdomme. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kigger man godt efter blandt ærterne, hænger der ofte et par overmodne bælge, som kan tørre og bruges til frø. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bladlus er et af de skadedyr, som huserer i mange haver. En hård vandstråle kan spule dem af de angrebne planter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kålsommerfuglene er smukke, men deres larver kan gøre stor skade i et kålbed. Foto: Heidi Kirk Nissen
Nedfaldsfrugt tiltrækker gedehamse. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bier og andre bestøvere er nyttige dyr, der sørger for, at vi får bedre frugter og bær – her brombær. Foto: Heidi Kirk Nissen
Sommerblomsterne er på højdepunktet i sensommeren. Her er det de lysegule løvemund »Potomac Yellow«. Foto: Heidi Kirk Nissen
De lyserøde høstanemoner er en af sensommerens klassiske stauder. Foto: Heidi Kirk Nissen