Med afslutningen af efterårsferien stoppede også det store regnvejr, der hang over huse og haver. Helt tørt bliver det ikke i denne uge, men almindeligt efterårsvejr med lidt regn, lidt sol og lidt blæst. Som så ofte om efteråret handler det derfor om at holde udkig efter de rigtige tidspunkter at komme ud i haven på. Og der er stadig nok at gøre i de fleste haver.
Krysantemum er nogle af de blomster, som blomstrer senest i haven. Her er det sorten »Scherzo«, der lyser op med sine kraftige gule farver. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er tydeligt, at haven er ved at takke af for i år. Der er stadig lidt sommerblomster i bede og krukker, men nogen overdådighed er der ikke tale om. I køkkenhaven er de sidste bønner, ærter og salat klar til at blive plukket.
I drivhuset hænger der enkelte agurker, et par store tomater og stadig en del cherrytomater og chilier, som langsomt ændrer farve fra grønt mod orange og rødt.
Men ellers er der snart kun vintergrønsagerne tilbage i køkkenhavens bede. Dem er der til gengæld en del af, og i kasser ligger både de spiseklare pærer og æbler og dem til senere brug.
Man skal bare lige huske at hente både grønsager og frugt ind i tide, da det bliver tidligt mørkt nu. Fra søndag bliver det endnu tidligere mørkt, når sommertiden slutter. Det giver færre timer til at gå i haven, for det er svært at arbejde i haven om morgenen, når efterårsduggen har gjort det hele grundigt vådt.
Det er fortsat så lunt, at græsset stadig vokser og måske skal slås endnu en gang. Så sent på året er det svært at få græsplænen helt tør til slåning, da solen står lavt, og der ofte kommer en regnbyge forbi. Det bliver ikke lettere, hvis der ligger et lag blade på græsset fra de mange træer, som lige nu smider bladene. Saml dem gerne sammen og brug dem andre steder i haven.
Havearbejdet aftager så småt, og i køkkenhaven er det vigtigste at få høstet de sidste frostfølsomme afgrøder og beskytte blivende afgrøder mod frost. Heldigvis kan der endnu være lidt tid, inden vinteren sætter ind, og der bliver grund til at dække for alvor. Men det er godt at være forberedt, så man kan handle hurtigt, når det sker.
Inden man erklærer, at man er færdig med årets køkkenhavedyrkning, er det dog en god idé at lave status over årets dyrkning. Tag en tur rundt i køkkenhaven og skriv ned, hvor de forskellige ting har været dyrket, hvordan dyrkningen gik osv.
Det er også praktisk at lave en vurdering af antallet af de forskellige slags grønsager. Dyrkede man for lidt, lige tilpas eller for meget? Vintergrønsagerne må man selvfølgelig vente med at vurdere, men for sommergrønsagernes vedkommende, er der allerede fare for, at man begynder at glemme detaljerne.
Alle disse oplysninger er vigtige, når køkkenhaven 2022 skal planlægges. Man kan ikke huske det om nogle måneder, så skriv det ned nu. Beskriv også gerne sommeren 2021. Det er altid rart at kunne trække de gamle erfaringer frem til sammenligning.
Læs også artiklen »Gør status over køkkenhaven« >
Der er efterhånden ikke så mange blomster tilbage i haven, men så meget mere nyder man de sidste glimt af sommerblomsternes farverige verden.
Også her er det en god idé lige at stoppe op og overveje sommeren, der gik. Hvilke sommerblomster var gode i år, og hvilke skal skrives på listen til at komme med i haven til næste år?
Man har sikkert også i andre haver set sommerblomster, måske med en speciel blomster- eller bladfarve, som man gerne vil have næste år. Det er nu, man skal huske at spørge, hvad det var for en sort. Om nogle måneder er det allerede gået i glemmebogen hos mange haveejere. Det er meget praktisk at lave noterne nu, så de let kan findes frem, inden der skal bestilles frø i det nye år.
Det er ved at være sidste chance for at høste frø af egne eller andres sommerblomster. Husk, at det kun er frøægte sorter, der giver samme flotte planter, og kan de have krydset med andre sorter af samme art, er man ikke sikker på blomsterfarve og udseende. Det samme gælder F1 sorter. Her er det bedre at købe nye frø næste år.
Her sidst i oktober griber oprydningstrangen mange haveejere. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned, og bladene skal fjernes. Men hvis man vil rydde op i haven her i efteråret, så bør det gøres med omtanke, da det ellers let kan gøre mere skade end gavn.
Problemet er, at den grundige oprydning måske nok får haven til at se ryddelig ud, men den kan have nogle uheldige virkninger:
– Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren, hvis den er bar.
– Stauderne klarer overvintringen dårligere, hvis bladene fjernes.
– Der bliver færre regnorme, da blade og planterester er deres føde.
– Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.
– Man snyder sig selv for synet af flotte frøstande og rim- og isbelagte planter på kolde vinterdage.
Det er en god idé at være nænsom i oprydningen i haven om efteråret og finde en balancegang mellem en pæn vinterhave og hensynene til jorden og havens beboere.
Et eksempel er havens blade, der ikke bør puttes i plastiksække og køres væk, men i stedet bruges til at beskytte både planter og dyr gennem vinteren. Samtidig vil naturen af sig selv rydde op i løbet af vinteren ved at lade regnormene æde bladene, og fuglene æde nedfaldsfrugter og frø.
Man ødelægger naturens kredsløb i haven, hvis man fjerner bladene fra den. Og det er bedre at lade bladene ligge på jorden end at kompostere dem.
Bladene kan gøre gavn hen over vinteren som:
– Føde for regnorme og smådyr
– Overvintringsted for nyttedyr
– Beskyttelse af jorden mod kulde, udtørring og slagregn.
Blade er et stort gode, der kan bruges til mange ting i haven, men naturligvis skal man ikke lade dem ligge, hvor de kan være til gene. Efterhånden som de falder af træerne, kan man rive dem sammen på eksempelvis gangarealer og græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr.
Rodfrugter, der kan stå i jorden en tid endnu, er nemmere at grave op, hvis de får en beskyttende vinterdyne af visne blade. Laget skal være 20–25 cm tykt for at have en så isolerende effekt, at rodfrugterne kan graves op, når der kommer frost for alvor. Foto: Heidi Kirk Nissen
Er der stedsegrønne buske med store grønne blade som for eksempel rododendron, mahonie eller storbladet laurbærkirsebær i haven, skades disse planters flotte blade let, når jorden fryser til. Der kan opstå bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, at der sker svidningsskader.
Hvis man lægger et tykt lag blade under buskene, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade.
Læs mere i artiklen »Behold bladene i haven« >
I løbet af sommeren har man sikkert ønsket, at der havde været mange flere nyttedyr til at æde lus og andre skadedyr i haven. Men det er ikke nok at tiltrække nyttedyr ved at dyrke en masse insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven.
Det gælder både snyltehvepse og svirrefluer, men også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, mariehøns, løbebiller, skolopendere og rovmider. Fælles for alle disse nyttedyr er, at de behøver planteaffald og grenbunker at gemme sig under om vinteren. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år.
I en have med liv er det derfor en kompromis mellem en pæn have og en have med gode overvintringsteder. Det gælder også pindsvinet, som sætter pris på en kæmpe grenbunke, gerne kombineret med en trillebørfuld blade eller to. Har man ikke plads til den slags bunker, kan man også både købe og selv bygge et pindsvinebo.
De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god idé at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have ved at plante træer og buske, som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret. I artiklen nedenfor kan man finde en oversigt over træer og buske, som er til gavn for fuglene i form af forskellig slags føde eller til redebygning.
Få inspiration i artiklen »Plant en fuglevenlig have« >
Man kan også skele til, om blomsterne indeholder nektar og pollen til glæde for insektlivet i haven. I artiklen »Oversigt over biplanter«, kan man finde 54 forslag til blomstrende stauder, løgplanter og en-årige urter samt 38 træer og buske, der alle er insektvenlige planter. I oversigten er også vist deres nektar- og pollenværdi, samt hvornår de blomstrer, så man kan plante, så der er føde til insekterne i haven fra det tidlige forår til det sene efterår.
Læs mere i »Oversigt over biplanter« >
Efteråret er det bedste plantetidspunkt. Men inden man planter eksempelvis ny hæk i haven, bør man tænke sig godt om. Man bør gøre sig overvejelser om, hvorvidt det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, og om den skal være løvfældende eller stedsegrøn.
Derfra kan man udvælge nogle arter og blandt dem vælge den, der passer bedst til ens yderligere behov og de specifikke forhold i haven. Man kan også tage værdien for fugle og insekter i betragtning ved at undersøge blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om den valgte hæk vil give gode redemuligheder for havens fugle.
Læs mere i artiklen »Vælg din hæk med omhu« >
Når man skal plante ny hæk, kan det blive en bekostelig affære, hvis hækken skal være lang. Der fås både barrodede og pottede hækplanter, hvor de barrodede er de billigste.
Hækplanter fås også i flere højder, hvor prisen afhænger af højde og kvalitet. Man kan vælge en billig løsning med små og unge planter, der har den laveste pris, større og ældre planter der koster lidt mere pr plante, eller en færdighæk som er den dyreste løsning. Her må man veje økonomi op mod ønsket om at få omkranset haven med en fuldvoksen hæk hurtigst muligt.
Hækplanter har et mærkningsystem med angivelse af alder og højde. Højden angives i cm og typisk i intervallerne: 20–40, 40–60, 60–80 og 80–100 cm. Planternes alder angives med tal, som er adskilt af skråstreger. Det første tal angiver antal år som frøplante, det næste som priklet og det sidste antal år som udplantet. Der kan f.eks. stå 0/2/2/50–80, hvilket kan læses som, at planten ikke er sået, men har stået som priklet i to år, udplantet i to år og nu er mellem 50 og 80 cm høj.
Det er ikke altid en fordel at vælge den højeste hækplante. En mindre og godt forgrenet plante er oftest at foretrække for en lang ranglet plante, da det giver en tættere hæk. Færdighæk er formet som hæk og har været klippet på siderne i et par år. De sælges i højder på 1,5 eller 1,8 m. Hvor mange planter man skal bruge pr. m er helt afhængig af arten.
Læs mere i artiklen »Plantning af hæk« >
Det er for sent at plante stedsegrønne buske og hække nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker.
Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning, medmindre man køber en stor plante. Men en klippet taks- eller buksbokhæk er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år. Desuden er de stedsegrønne hække lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække.
Kål er traditionel vintermad, men det er ikke alt kål, der er lige vinterhårdfør. Grønkål og vintersorter af rosenkål, kan blive stående ude på roden hele vinteren. De mest frosttålsomme sorter af savoykål tåler ned til 7 graders frost, mens hovedkål skal høstes til opbevaring, inden frosten kommer for alvor. Ved let nattefrost kan de beskyttes med fiberdug.
Der er flere måder at opbevare kålhovederne på. En af dem er at skære roden af og lade kålen blive i sine store dækblade og lægge hovederne ind i et frostfrit, men koldt skur, garage eller lignende. En anden er at hive kålen op med rod og fjerne alle de løse blade og dække den med et tykt lag vissent løv. Man kan eksempelvis opbevare den under et tagudhæng, hvor kålhovedet lægges ind mod væggen og dermed undgår at blive våd af nedbør.
Kålhovederne vokser stadig, så det er en god idé at udsætte høsten så længe som muligt, hvis man ikke skal bruge kålen her og nu. Kålhovederne skal dog tages ind og opbevares frostfrit, før frosten sætter rigtigt ind. Foto: Heidi Kirk Nissen
Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med blade, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod en del nattefrost i efteråret.
Mange broccolisorter sætter efter det store hoved en del mindre broccolihoveder på sideskud, så måske skal man overveje at vente med at fjerne de afhøstede broccoliplanter. I efteråret kan man løbende høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet.
Blåbærbuskene får de flotteste efterårsfarver. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvor der ikke har været nattefrost, er der stadig mange imponerende dahlia i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er stor fare for, at man glemmer alle de vigtige detaljer om de forskellige sommergrøntsager, man har dyrket i år, hvis man ikke skriver dem ned. Her er det den milde chili »Sweet sunshine«, som har givet rigtig godt i år. Foto: Heidi Kirk Nissen
Stolt kavaler er en af de sommerblomster, man stadig kan nyde synet af i slutningen af oktober. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er generelt en god idé ikke at rydde alt for grundigt op i haven. Men syge planter som for eksempel tomater, der ofte angribes af skimmel sidst på sæsonen, skal naturligvis fjernes. Foto: Heidi Kirk Nissen
Visne blade af valnødder siges at have en spirehæmmende effekt. Dette er korrekt, men de kan sagtens bruges alligevel, da de ikke længere indeholder de spirehæmmende stoffer, når de er blevet omsat. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man stadig frostfølsomme afgrøder som eksempelvis skalotteløg i bedet, er det ved at være tiden til at høste dem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Også bønnerne er ved at være på deres sidste, men i haver, hvor der ikke har været frost, kan man være heldig stadig at kunne hente friske bønner. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er stadig aktive vilde bier i haven på jagt efter føde. Man kan hjælpe dem ved at plante sentblomstrende og nektarrige planter i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bøgehækkene beholder bladene på om vinteren, men modsat de grønne stedsegrønne får man også oplevelsen med bladenes farveskift her i efteråret. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan stadig have gode cherrytomater i drivhuset, men de modner langsomt på denne tid af året. Foto: Heidi Kirk Nissen
De farverige bladbeder er flotte i køkkenhavens bede. Foto: Heidi Kirk Nissen
Mange besøgshaver lukker her i oktober for i år, så skal man have en sidste inspirerende tur, er det oppe over. Her er det Egeskov Slot, der har pyntet haven op til Halloween. Økologiens Have nær Odder er et godt besøgsmål for dem, der er i det Jyske. Foto: Heidi Kirk Nissen