Havenyt uge 8

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Trods det er sket mange gange før, er det alligevel utroligt at opleve skiftet fra en frossen og snefyldt have til få dage senere at kunne beundre vrimlen af tidlige forårsblomster på vej, mens solen skinner så varmt, at man må smide jakken.

De første juleroser er sprunget ud, og der er mange nye knopper på vej. De tidlige bier er allerede på vingerne og har været forbi for at hente nektar i julerosernes blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen

Planterne er kommet godt i gang efter at have puttet sig under sneen, og det skyder frem med erantis, krokus og vintergækker. De seneste dages milde vejr får også juleroser og nyserod til at vokse i en vældig fart. Har man plantet forskellige arter, sorter og krydsninger i stor stil, står nogle af dem allerede med blomster, og resten skal nok følge efter, så længe vejret holder sig til den lune side.

Men allerede i næste uge bliver det koldere igen. Det er godt at holde sig for øje, så man ikke kaster sig over den helt store forårsklargøring af haven og utilsigtet kommer til at fritlægge planter, som vil have brug for beskyttelse en tid endnu.

Lune dage sætter gang i haven

Efter at have været afskåret fra havearbejde i fri luft i lang tid, er det en lykke at kunne komme ud og gøre noget igen. At luge ukrudt er en af de aktiviteter, som kan klares på denne tid af året. Der er masser af kimplanter på vej, og en stor del af det er ukrudt, men der er også selvsåede planter af for eksempel erantis og juleroser i bedene. Lug med omtanke og fingrene. Hakkejernet fjerner det hele, og man risikerer at hakke toppen af forårsløg på vej op eller ind i stauder i vinterdvale.

I køkkenhaven er tidlige rabarbersorter begyndt at åbne knopperne ganske lidt, og hvidløgene vokser. Hvis man har glemt at sætte hvidløg i efteråret, kan man nå det nu. Er jorden for våd til at bearbejde, kan man overveje bare at proppe hvidløgsfeddene ned uden jordbehandling. Man kan senere løsne jorden mellem rækkerne. Hvidløg kan også dyrkes i krukker eller flade kasser, hvor en jorddybde på 15–20 cm er nok.

Man kan se de første myg sværme, og i på varme solskinsdage kan man opleve de første bier i havens blomster. Hassel og el er begyndt at udsende de første pollen, og det er knap så god en nyhed for pollenallergikerne.

Det lune vejr har desværre også nogle negative sider med hensyn til holdbarheden af gemte afgrøder. Æblerne holder sig dårligere, og kartoflerne spirer hurtigere i kasserne i lunt vejr. De fleste overvintrede grønsager i kasser eller ude i haven er også to-årige planter, som sætter gang i bladvækst og dannelse af blomster, når varme sætter ind. Kommer der for megen bladvækst på rodfrugterne, blive rodkvaliteten svækket.

Pas på solen

Selv om vi kun har februar, så er solen meget stærk, når den er fremme. Man skal derfor heller ikke fjerne de beskyttende grangrene fra de sarte planter, da de kan tage skade af det skarpe sollys.

I drivhuset bør man også holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter, der ikke skal begynde at vokse for tidligt. Hvor varmt det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt i drivhuset, kan det være en god idé at lufte ud midt på dagen, så der ikke bliver alt store temperaturudsving mellem nat og dag. Husk at få lukket igen i god tid inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen i drivhuset om dagen samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan den ikke holde drivhuset frostfrit på denne årstid, og der varsles stadig nattefrost. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost eksempelvis med fiberdug.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere derinde. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud.

Køkkenhaven i februar

I køkkenhaven sker der ikke de store ting lige nu. Det er begyndt at spire fra nogle af de flerårige planter, men ellers besøges den mest for at hente det sidste vintergrønt.

I en selvforsyningskøkkenhave kan der være en del at hente selv i februar, hvis den ikke har været for hårdt ramt af vintervejret tidligere på måneden. Grønkål, rosenkål, vinterporrer og hårdføre rodfrugter som pastinak, havrerod, skorzonerrod og jordskok er nogle af de afgrøder, som stadig kan høstes her sidst på vinteren.

Man kan også være heldig, at der står lidt overvintret spinat og bladbede, som er begyndt at skyde på ny, og vårsalatens små blade er ved at vokse frem.

Vårsalat er en fin lille salat med en let nøddeagtig smag. Foto: Heidi Kirk Nissen

På forunderlig vis formår den lille vårsalat at holde sig grøn og sprød selv i frostvejr. Den sås sidst på sommeren og vokser langsomt efteråret og vinteren igennem. Afhængig af vinteren kan de små bladrosetter høstes fra januar eller februar. De skal spises før april, hvor bladmassen forvandles til blomsterstængler, og den mister sit værd som grønsag.

Høst sprøde jordskokker

Jordskokkerne holder sig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet her i februar. Nyopgravede jordskokker er knasende sprøde og brugt rå i en salat, har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to gode retter, og der findes masser af jordskokkeopskrifter på nettet.

Jordskokker dyrkes som kartofler, og alle knoldene skal høstes hvert år. Men det kan være svært at fjerne alle knoldene, da nogle af dem sidder ret dybt, så man skal være forberedt på lidt ukrudts-skokker året efter, som nemt kan fjernes, men som godt kan gøre livet lidt besværligt for nysåede afgrøder.

Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes effektivt. Man skal også tage højde for, at planterne bliver endog meget høje og vil skygge for nogle af naboplanterne.

Den bedste måde at få gode jordskokker til dyrkning på, er ved at få dem fra én, der har en god sort, der producerer store knolde med få knuder. Man kan også bruge dem fra supermarkedet – helst danske sorter, der er egnede til det danske klima. Jordskokker kan både være hvide og røde, og nogle sorter blomstrer med små, solsikkelignende blomster sidst på sommeren.

Ramsløg i haven

Ramsløg vokser vildt i kystnære løvskove, hvor man om foråret kan hente de friske blade til at lave lækker pesto eller bruge den i andre retter. Ramsløg har en god og stærk løgsmag, og den skal derfor bruges i begrænset mængde.

Man kan godt dyrke ramsløg i haven, men man skal være opmærksom på, at den sår sig selv flittigt og spredes i haven over år. Man skal derfor tænke over placeringen fra starten, så den ikke udvikler sig til ukrudt.

Læs mere om dyrkningen i artiklen »Ramsløg« >

Når ramsløgenes friskgrønne blade bryder op gennem jorden i februar og marts, kan man begynde at høste de første af dem. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ramsløgens blade kan også forveksles med bladene på liljekonval eller høsttidsløs, som er giftige. Et kendetegn for ramsløg er den markante løglugt, når man nulrer et blad, og det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, man har plukket, inden man bruger dem i madlavningen.

Så i vindueskarmen

Når man nu ikke kan gøre så meget i haven, kan man i stedet så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op før lidt inde i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstigt plantelys. Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys.

Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15 grader er fin til de fleste arter, så længe der er begrænsede mængder dagslys.

Så langsomt voksende sommerblomster

De sommerblomster, som kræver lang forkultivering, kan sås nu. Se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de forskellige skal sås.

Men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april og maj. Hvis man ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så. Det vil kun forsinke planternes udvikling med 1–2 uger.

Bliv inspireret til sommerblomster i haven >

Arter, som har meget småt og fint frø som petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lys. En af dem er flittiglise. Så frøene ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden og spray med lidt vand. Sæt dem i sluttet luft, som eksempelvis en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20 grader.

Så frø til tidlige grønsager

Blandt grønsagerne kan man nu så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Tidlige spidskål og blomkål er andre muligheder.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der også sås her i februar. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Man kan med fordel vente til først i marts med at så tomater til uopvarmet drivhus. De kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne eller næste uge. Jo senere, man sår, jo færre frugter kan der nå at udvikles og især modnes. Frøene er lidt tid om at spire, og inden planterne kommer op, er der kommet dagslys nok til at sikre en fornuftig vækst i et sydvendt vindue.

Chili kan være lang tid om at spire, og de skal sås fra nu af og de kommende par uger, hvis man vil have flest mulige modne frugter. Foto: Heidi Kirk Nissen

Frøene skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26 grader. Chili kan spire på alt fra en til flere uger afhængig af art, og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastikdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber.

Læs meget mere om chilier, dyrkning, smag og styrke >

Bestil nu og få frøene i tide

I marts kan de online frøbutikker have svært ved at følge med til at ekspedere ordrerne. Der er simpelthen ikke hænder nok til at sende fra dag til dag. Samtidig kan der blive udsolgt af de mest populære frø, og det gælder både i online og fysiske butikker, når de åbner.

Hvis man vil være sikker på at få de frø, man har planlagt at så, og undgå at risikere at skulle gå og vente på frø, som allerede skulle have været sået, så bestil hurtigst muligt.

I Havenyt.dks forhandlerguide finder man mange, gode online frøfirmaer, hvor man fra sofaen kan bladre gennem den ene slags tillokkende frø efter den anden.

Se frøfirmaerne i forhandlerguiden >

Deltag i online generalforsamling

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Foreningen er for alle, der interesserer sig for økologisk dyrkning og bæredygtig levevis, og den 20. marts afholdes den årlige generalforsamling, hvor alle medlemmer af foreningen kan deltage.

Normalt afholder vi generalforsamling i forbindelse med foreningens årsmøde, hvor bestyrelse, medarbejdere og medlemmer kan møde hinanden og få inspiration i et spændende foredrag. Men på grund af Covid-19 og forsamlingsrestriktioner er årsmødet 2021 aflyst.

Generalforsamlingen afholdes dog stadig i en online version den 20. marts kl. 10–12, og du kan læse mere om den og tilmelde dig her >

Her er du: Forsiden > 2021 > Havenyt uge 8

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider