Havenyt uge 13, 2022

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Efter en solfyldt marts måned drejer det lunefulde forårsvejr nu over i en mere vinterlig retning. Nattefrost, tøsne og slud venter forude, og vintertøjet skal frem igen. Det sætter også sine begrænsninger for, hvad man kan lave i haven, og de mest ivrige må igen sætte sig på hænderne og vente på varmere tider.

Arbejdet udendørs i haven vil overvejende stadig mest bestå i at gøre klar og rydde op og naturligvis nyde alt det, der trods de kølige nætter, pibler frem i haven, som de nye violer. Foto: Heidi Kirk Nissen

Men kulde eller ej, det er umiskendeligt forår, og man kan godt lave udendørs havearbejde, særligt i de stunder hvor solen kommer frem og luner. Her er det gode opgaver at forberede køkkenhavens bede ved at fjerne vinterdækket og køre kompost ud og løsne jorden, hvis den falder godt for kultivator og rive.

I drivhuset kan man hygge sig med at gøre såkasser og potter klar til at forkultivere udplantningsplanter i. Indendørs kan man fortsætte eller starte forkultiveringen af sommerens blomster, krydderurter og grønsager.

Det bliver koldere

Der er som sagt omslag i vejret. Solen viger for snefyldte skyer, nattetemperaturen kommer under frysepunktet, og flere af os kommer til at opleve slud og tøsne.

Det er ikke gode nyheder for den, der har været lokket af varmen i marts og sået og plantet i forventning om et tidligt forår. Fiberdug og andre beskyttende foranstaltninger må frem for at afværge eventuelle kuldeskader. Har man særligt skattede men frostfølsomme planter, som man har sat i jorden her i marts, kan man overveje at grave dem op igen og sætte dem frostfrit, indtil det igen bliver lunere henne i april.

Jorden var mange steder nået at blive 6–7 grader varm, hvilket betød at de første frø til persille, gulerødder, radiser, spinat og andet af det, som kan spire i ret kold jord, kunne sås i den. Men i de kommende uger tager den et dyk på grund af de køligere temperaturer og ender nede omkring 3–4 grader alt efter, hvor i landet man bor.

Lige nu er det mere sikkert at vente med at putte noget i jorden, til der igen kommer varmere vejr i april. Kartofler bør man vente med at sætte, til jorden bliver 8 grader varm.

Klar plastik og fiberdug over et bed kan hæve temperaturen, men det er ikke sikkert, at det er nok. Hvorvidt man har satset med for eksempel de første kartofler og lagt dem i jorden for tidligt, må vise sig i den kommende tid.

Se jordtemperaturen i din kommune >

Sæt de tidligste kartofler inde i varmen

Hvis man insisterer på, at man vil have kartofler så tidligt som muligt, er man nødt til at sætte kartoflerne i jord indenfor, så de kan komme i gang med at udvikle rødder. Og de tidlige kartofler er så rigeligt forspirede og trænger til at komme i jord.

Man kan plante i spande, kartoffelpotter, almindelige potter, spireposer og alle mulige andre beholdere. Hvis man planter i mindre potter skal de plantes ud, og det kan være lidt vanskeligt uden at beskadige dem, så det handler om at være forsigtig.

Forkultivering af grøntsager

Dem der gik tidligt i gang, kan nu glæde sig over alt det, der spirer og gror i vindueskarmen. Drivhustomaterne står allerede med fine grønne blade og lyser op inde i vindueskarmen, hvis de er sået i februar eller først i marts. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland.

Mange har sikkert allerede sået selleri og bladselleri indenfor sidst i februar eller først i marts måned, for de er længe om at blive til udplantningsklare planter. Man kan dog lige nå at så dem nu. De kan ikke plantes ud, før jorden er godt varm og al fare for nattefrost er overstået, med andre ord tidligst omkring 1. juni.

Frø af både bladselleri og knoldselleri skal have lys for at spire. De skal derfor sås ovenpå jorden. Pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, for eksempel i en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20 graders varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultiveringen, da køligere forhold ellers kan resultere i stokløbning på et senere tidspunkt.

Man kan også begynde at forkultivere krydderurter. Hvis man skal nå at få en lang brugssæson med havemerian, skal den sås nu. Første hold basilikum er det også en fordel at starte i vindueskarmen. Næste hold kan sås i drivhuset om 1–2 uger.

Forkultivering af sommerblomster

En lang række sommerblomster kan sås indenfor nu, så de når at blive store nok til at prikle i kasser i drivhuset midt i april, når faren for nattefrost derude er minimal. Man kan i tilfælde af frost dække med fiberdug eller sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster vil først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni, når de først sås nu, men det er også først på det tidspunkt, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost.

Hvis man går på jagt på frøfirmaernes hjemmesider, er det ikke svært at finde en håndfuld nye arter eller sorter af flotte sommerblomster, som man har lyst til at prøve at dyrke i år i bede eller krukker.

Bliv inspireret til køb af frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Prikle og omplante

Hvis man har forkultiveret allerede i februar, er der sikkert en del, som skal prikles enkeltvis i potter. Det kan godt give trængsel i vindueskarmene, for med de kølige temperaturer kan småplanterne endnu ikke flyttes ud i drivhuset.

Tidligt såede tomater, chili, peberfrugter m.m., er ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for mere plads, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Gør klar til forkultivering i drivhuset

I drivhuset kan man gøre såkasser og potter klar til forkultivering, så der kan sås, så snart risikoen for nattefrost er over, og der er udsigt til lunere temperaturer (5–10 grader).

Ved forkultivering i drivhuset vil man normalt ikke prikle de fremspirede planter, men plante dem direkte ud på deres blivende sted i maj. Det er derfor vigtigt, at planterne har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og dække med et lag af mere næringsfattig såjord til at så i. De klargjorte såkasser og potter dækkes med klar plastik, så jorden kan blive lun og klar til såning om forhåbentligt ikke alt for længe.

Læs mere i »Såtips til forkultivering« >

Det, som det haster mest med at få sået, er sommerporre, løg, spidskål og sommerhvidkål. Er der plads i vindueskarmen, kan de eventuelt sås indenfor nu og prikles ud i såkasser eller potter i drivhuset, når de har fået det første hold blade, og det er blevet lidt varmere.

Der er ingen grund til at forkultivere flere planter, end man skal bruge. Udnyt pladsen i såkassen eller potten og sæt hvert frø, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også udplantningsplanter med en god rodklump.

Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode planter, mens porrer og løg kan stå lidt tættere. Ærteblomster kan forkultiveres i potter til direkte udplantning med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Rengør drivhuset

Hvis man ikke allerede har klargjort drivhuset, så er det nu, det skal gøres – i hvert fald hvis man vil bruge drivhuset til forkultivering.

Læs mere i »Klargøring af drivhuset« >

Der er tre ting, man skal tænke på ved klargøringen: algerne skal fjernes, skadedyrene udryddes, og jorden forbedres og eventuelt udskiftes med frisk jord, hvis man dyrker i selve drivhusjorden.

Udskiftning af jord kan dog vente, til lige inden tomater og agurker skal udplantes. Og det er ikke nødvendigt at udskifte jorden hvert år, hvis man hver sæson tilfører et par trillebør kompost til et 8–10 m² drivhus.

Læs mere i »Udskiftning af jord i drivhuse« >

Brug ventetiden til at rydde op

Mens man venter på, at jorden bliver så varm, at man kan komme i gang med at så på friland, kan man bruge tiden på at luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roserne eller samle grene og kviste, der er faldet ned i haven i vinterens løb.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Klematis ser visne ud, men det er kun de sentblomstrende, der skal beskæres her i foråret. De tidligt blomstrende klematis har allerede sat blomsterknopper på skuddene, så hvis man klipper dem, fjerner man samtidig de kommende blomster.

Læs mere i »Plantning og pleje af klematis« >

Hække kan dog klippes, indtil knopperne brydes, så det kan nås lidt endnu. Man kan også stadig lige nå at beskære efterårshindbær, brombær og vin.

Det er for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er ved at starte, og knopperne snart vil åbne sig som her på pæretræet Concorde. Foto: Heidi Kirk Nissen

Lug forsigtigt i blomsterbedene

Det kan være svært at holde riven fra blomsterbedets lidt vinterrodede udseende. Men det er en rigtig dårlig ide at begynde at rive gamle blade og planteaffald væk her sidst i marts. Stauderne er på vej med spæde skud, som kan knække eller blive ødelagt af haveredskaberne.

Man kan godt klippe den visne staudetop ned nu, og det er noget, som pynter på staudebedene. Hvis man vil fjerne noget af det visne plantemateriale i bunden af bedet, skal man bruge fingrene og være særlig forsigtig omkring de spæde spirer og nye skud.

Stauderne har bedst af, at der er et jorddække af vissent plantemateriale mellem dem. Hvis man vælger at fjerne de visne blade, kan man i stedet for tilføre lidt halvomsat kompost, som samtidig kan gøde bedet og give jorden et beskyttende lag, men pas på små nye spirer på vej op.

På bede med barkflis skal man vente med at tilføre ny barkflis, til planterne er mere robuste. Især hvis man har solsorte, som er ivrige med at undersøge, hvad der er af spiselige smådyr i barkflisen.

Lug aspargesbedet

Køkkenhavens bede skal man ikke begynde at bearbejde med haveredskaber, før jorden er bekvem. Der er dog et bed, som skal luges, så snart det er muligt, og det er aspargesbedet. Der er kun en god måneds tid, til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund bør man håndluge.

Hvis man vælger at bruge hakken, så skal man nærmest blot skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste aspargesskud, der ligger under jordoverfladen. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man nu tilføre grov kompost som jorddække, eller man kan gøre det, efter man er stoppet med at stikke asparges i juni.

Jorden skal være bekvem

Når man rydder køkkenhavens bede for gamle planterester, er det en god idé at efterlade et ganske tyndt lag jorddække, der kan beskytte jorden mod slagregn, indtil den skal løsnes, kultiveres og rives inden såning m.m. engang i april eller maj.

Havejord er meget forskellig, og det er ikke nok, at den er varm nok til at så og plante i. Det er mindst lige så vigtigt, at den er bekvem, som i at den falder fint for kultivator og andre haveredskaber. Gør den ikke det, ødelægger man jordstrukturen, og det kan tage år at genskabe den gode jordstruktur. Desuden vokser planterne ikke så godt i en knoldet jord som i en fintsmuldrende jord.

Hvis man overvejer at sætte fræseren i jorden, skal man vise mådehold med antallet af gange, jorden køres over. Jo finere den bliver, jo mere falder den sammen, når regnen kommer. Har man sået i en meget findelt jord, pakker jorden let så meget, at der bliver iltmangel, og det kan betyde, at frøene ikke spirer. Det er den gentagne maskinelle påvirkning, der slår krummestrukturen i stykker.

Et alternativ til at fræse og grave jorden er at dyrke efter no-dig principperne, hvor jorden og livet i den lades uforstyrret. Det er en gammel dyrkningsteknik, der har vundet indpas igen, og den giver en rig jord med en god struktur.

Læs mere om no-dig her >

Kør kompost ud og gød efter behov

Har man kompost, kan man køre den ud og mulde den ned i jordoverfladen nu.

Alle løg i vækst i køkkenhaven har god brug for plantenæringsstoffer her i det tidlige forår, hvor de skal danne ny grøn top. Det gælder både purløg, hvidløg, overvintrende zittauerløg og forårsløg.

Når man er i gang, så giv også rabarberbede, persillerækker og efterårshindbær en gang kompost. Det er alle planter med stor nyvækst. Derimod skal jordbær ikke gødes i foråret, da det giver bladvækst i stedet for bær. Har man overvintrende kål, skal de også gødes nu.

Få tre ekstra numre af Tidsskriftet Praktisk Økologi

Bliv medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi og få tre numre af Tidskrift for Praktisk Økologi.

Læs mere og bliv medlem her >

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 13, 2022

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider