Havenyt uge 26, 2022

Midsommer er overstået, og dagene er igen begyndt at blive kortere. Det er ikke noget, der er til at se med det blotte øje, for det er stadig lyst fra tidlig morgen til sen aften, og det er heldigvis sommer længe endnu.

Og haverne er lige præcis sommersmukke i denne tid, hvor blomsterne står talrige, frodige og farverige. Roser, riddersporer, fingerbøl, klokkeblomster, matrem, skønhedsøje, diktam, løvefod, alpemandstro, storkenæb, ærenpris og mange flere blomstrer om kap i denne tid.

Krydderurterne blomstrer også til glæde for insekterne, men de skal passes og skæres tilbage efter blomstring for at give nye blade.

I køkkenhaven vokser alle grønsagerne fantastisk i det blandede vejr med sol og heldigvis også lidt byger. Ikke mindst kål, kartofler, porrer, løg og ærter vokser, så det er en lyst, men også majs trives godt.

Så nyt hold ærter

Man kan sagtens nå at så et nyt hold ærter. Hvor vellykket dyrkningen bliver afhænger af vejret den kommende tid. Ærter trives bedst i en kølig og våd sommer, eller ved god vanding i rækkerne.

Ofte finder man flere larver i ærtebælgene midt på sommeren. Man siger, at man skal så ærterne i første halvdel af april for at være sikker på, at der ingen larver er i ærterne. Men hvis man dyrker sukkerærter, spiser man dem inden, der er ærter – og larver – i bælgen. Det er ærtevikleren, som lægger sine æg i bælgen.

Læs mere om ærtevikleren >

Klip buksbom i overskyet vejr

Buksbom ser så robust ud, når den står grøn og med stor nyvækst og venter på at blive klippet i juni eller juli. Men faktisk er den lidt sart, netop når den bliver klippet.

Buksbom kan blive solskoldet, så bladene bliver svedne. Det er derfor en god idé at udnytte de overskyede dage til dette arbejde. Eller beskytte den nyklippede hæk mod den værste sol de første dage og gradvis vænne bladene inde i planten til det stærke sollys ved at dække den midt på dagen.

Det er i øvrigt også en god idé at klippe buksbom, når jorden er godt fugtig, da der er mange sårede blade, der skal heles.

Sommerens staudebed

Haverne er sommersmukke, og blomsterne står frodige og farverige. Det kan de blive ved med i lang tid, særligt hvis man har sørget for at plante stauder, der kan trives i en varm højsommer.

Hvis staudebedet er tætplantet, holder det sig flot i længere tid uden vanding end et mere åbent staudebed, hvor der er stor fordampning fra den bare jord. Her er løsningen at dække jorden med barkflis, grov kompost eller andet, som kan mindske fordampningen, indtil planterne gror sammen.

Begynder stauderne at hænge, selv efter at solen er væk fra bedet, så er det nødvendigt at vande. Det er en god idé i den forbindelse at overveje, om planterne egentlig er plantet det bedste sted. Steppeplanter tåler tørke godt, mens planter der kræver fugtig jord eller skygge en del af dagen, hurtigt får skader, hvis de står i et bed med brændende sol.

I mange havegrundbøger kan man se oversigter over forskellige blomsters krav til voksested. Retter man sig efter dem, så får man et flot blomsterbed, som er nemmere at passe.

Såning af overvintrende grøngødning

Fra Sankt Hans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. De fleste grøngødningsplanter, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. Planterne kan både medvirke til at forbedre jorden og optage næringsstoffer, som de opmagasinerer vinteren over, hvorefter de frigives igen, når planterne formulder i foråret.

Grøngødningsplanter som jordkløver, persisk kløver og sneglebælg kan nu sås under for eksempel majs og vinterkål, hvor de vil fungere som et grønt jorddække frem til næste forår, samtidig med at de opsamler kvælstof, som de deler lidt ud af til naboplanterne.

I kål skal både kløver og sneglebælg holdes nede ved 1–2 klipninger sidst på sommeren. De afklippede dele kan efterfølgende lægges på jorden mellem kålplanterne som jorddække. På majsarealet kan grøngødningsplanterne få lov at vokse frit, når først majshøsten er ovre.

Læs om etablering af grøngødningsbede i artiklen »Såning af grøngødning« >

Jordforbedringskur efter kartofler

Hver gang, man graver et par toppe nye kartofler op eller høster andre større afgrøder i køkkenhaven, bliver der et nyt stykke ledig jord.

Man kan som nævnt vælge at så det til med grøngødning og på den måde få en ekstra god jord til næste års dyrkning. Eller man kan vælge at så eller plante en ny afgrøde på samme sted. Det kan for eksempel være dild, koriander, bønner, knoldfennikel, gulerødder, rødbeder eller udplantningsplanter af grønkål eller spidskål.

Hvis jorden ikke er særlig god, kan man udnytte tidspunktet, hvor jorden er bar, til at give den en jordforbedringskur. Kuren består af en manuel løsning af jorden samt en eftersåning af planter, hvis rødder først gennemvæver og løsner jorden, og dernæst tilfører jorden en masse nyttig organisk stof, når den store grønmasse indmuldes i det sene efterår eller selv formulder i foråret.

Læs mere i artiklen »Jordforbedringskur« >

Lad drivhusets vinduer stå åbne

Fra sidst i juni er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten.

Det er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er derfor bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den anden side stå permanent åbne resten af sommeren. Så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de automatiske vinduer i den anden side og giver god udluftning.

Skal man på ferie, så lad også et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har man for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med meget vind ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejr.

Hjælp frugttræerne med udtyndingen

Frugttræer i haven kan være mange ting. Der kan være tale om store, gamle træer, der overvejende fungerer som prydtræer, og som passer sig selv, mens man tager mod de frugter, der kommer, om de er store eller små, mange eller få. Når frugttræer er mest til pynt, er det vigtigt, at træenes grene ikke knækker under vægten af for meget frugt.

Hvis man bruger æbler, pærer og blommer til spiseformål, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Også her kan alt for bugnende frugttræer være et dårligt tegn. Der er derfor god grund til at se kritisk på frugttræernes bæring.

Heldigvis har træerne selv en regulerende effekt, og i det såkaldte junifald, smider træerne overskudsfrugter af blommer, pærer og æbler.

På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for meget frugt tilbage. Det afhænger også af sorten. Hvis alle frugterne udvikles, bliver der mange små æbler, pærer og blommer. Det er derfor en god idè at udtynde frugterne.

Fjern først de frugter, hvor man kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov.

En tommelfingerregel siger, at der skal være en håndsbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer. Nogle træer bærer med 3–4 stykker frugt samlet og med længere afstand, for eksempel æblerne Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.

Læs mere i artiklen »Udtynding af æbler og pærer« >

Begræns kållarvernes skader

Det er tiden, hvor kålsommerfuglene begynder at flyve omkring kålbedet på udkig efter gode steder at lægge deres æg. Det er ærgerligt for de haveejere, som dagligt glæder sig over, at hovedkålene begynder at danne hoveder, uden at vide, at der på bagsiden af kålbladene gemmer sig klynger af æg, der snart klækkes til sultne kållarver.

Kållarverne er svære at fjerne, når de først er der, da de gemmer sig inde i midten af kålen mellem de små, sprøde kålblade, som let knækker. Fjerner man dem ikke, ødelægger de ofte kålhovedet. Ikke kun direkte, men sommetider også ved at deres ekskrementer derinde kan give råddannelse. Så det er fornuftigt allerede nu at se både efter æg og larver og fjerne begge dele.

Se billeder af æggene og larverne i artiklen »Bekæmpelse af kållarver« >

En anden mulighed er at overdække kålene med et net, som er med så små masker, at sommerfuglene ikke kan komme igennem, men som til gengæld er så åbent, at luften kan cirkulere. Fiberdug kan ikke bruges i højsommeren, da høj luftfugtighed og varme kan give rådangreb, og kålen generelt trives dårligere under varme forhold.

Det er bedst at bruge et insektnet som for eksempel bionet. Maskerne i nettet må højst være 1,6 mm for at beskytte mod kålflue og højst 1,2 mm for at beskytte mod gulerodsfluen, mens der mod kålsommerfugle kan være væsentlig støre masker. Det nemmest er at have et småmasket insektnet, som kan bruges mod alle slags insekter i forskellige afgrøder.

Især ved dyrkning af broccoli og blomkål er det en god idé at overdække med net, da larverne ikke er særligt befordrende for appetitten, når de uventet dukker op på tallerkenen ved middagsbordet. Hvis man overdækker med net nu, skal man det første stykke tid en gang i mellem have nettet af og fjerne eventuelle larver, da nyttedyrene jo også holdes ude, så larver, der allerede er kommet til, har frit spillerum.

Lus på valsk bønne

Valsk bønne er havesorter af hestebønner, og det er ikke kun på markerne, at de sorte lus finder vej til bønneplanternes nye fine blade i toppen af planterne. Så snart man opdager en top, der tæt besat med sorte lus, kan man knibe den af og fjerne den.

Lusene vil ødelægge de små bønner, så der alligevel ikke kommer bønner ud af det, hvis toppen ødelægges. Hvis de valske bønner er sået senest midt i april, bør de nu have ansat et større antal bønner længere nede, og de vil udvikles godt, selv om toppen knibes af og fjernes.

Er angrebet lille og stoppes, kan toppen overleve og sætte nye blomster, så man må vurdere angrebets omfang, inden man kniber af.

Bønner – så om eller så nyt hold

Bønner skal have en god lun jord for at spire perfekt. Såede man for tidligt, har fremspiringen måske været skuffende. Heldigvis kan man nå at så bønner helt frem til midten af juli, men så bliver bønnehøsten først engang i august for de friske bælge. Derimod kan det blive svært at nå at dyrke tørrebønner, men man kan nok lige nå at få friske bønnefrø sidst i september.

Man kan overveje at forspire bønnerne inden såning. Bønner må ikke lægges i vand, men skal i stedet lægges ind i våde klude i en plastpose, så der er 100% luftfugtighed. Kludene skal dagligt fugtes, da bønnerne optager masser af vand. Så snart spirerne viser sig, skal de sås, da spirerne ellers let knækker.

Forspiring vil minimere risikoen for, at bønnefrøene angribes af svampe og derfor ikke spirer. Og man får færre huller i rækkerne, når man kun sår bønner, der er spiret.

Man kan også vælge at forkultivere i små potter, men det er mere tidskrævende og besværligt. Det kan dog være nødvendigt, hvis man har erfaring for, at bønnekimbladene ædes op af larver, inden de overhovedet er kommet op.

Valget mellem blomster og blade

Det er krydderurternes blade, vi bruger, men mange krydderurter har allerede været i blomst længe som purløg, timian og salvie, eller er godt på vej som mynte, merian og oregano.

Krydderurternes blomster er smukke, og de tiltrækker masser af nyttige insekter til haven, der kan hjælpe med både bestøvning og bekæmpelse af skadedyr.

Det er et svært valg at skulle træffe mellem at skære planterne tilbage og få nye blade til madlavningen eller lade dem blomstre til glæde for insekterne. Det er dog muligt at foretage et både-og-valg, hvis man skærer dele af planterne tilbage inden blomstring eller tidligt i blomsterfasen.

Skær purløgsrækken helt tilbage

Hvis man har ladet alle planterne i purløgsrækken blomstre, så er der ikke ret meget brugbart purløg lige nu. Måske er bladene også begyndt at få rust, der viser sig som små rustrøde prikker.

Er det tilfældet, er det fornuftigt at skære purløgsplanterne af helt nede ved jorden og bruge de sygdomsfrie toppe til jorddække i et andet bed. Det er vigtigt at fjerne det afklippede, hvis der er rustangreb, så det ikke smitter til de nye blade.

Derefter giver man rækken en god gang omsat kompost eller organisk gødning baseret på planter. I purløgrækken, hvor man høster til frisk forbrug, bør man af hygiejniske grunde ikke anvende dyregødning eller urin. Rækken gennemvandes godt, og efter få dage skyder der nye fine purløgsblade frem. Indtil der er ny top at klippe af, kan man bruge kinesisk purløg (kinaløg) eller løgtop fra de første nye kepaløg, man høster.