Skadedyr og plantesygdomme

Ærtevikler

Cydia nigricana

Ærteviklerens larve er typisk gulgrøn, men gullighvide individer forekommer. Hovedet er sort. Den voksne ærtevikler er en 6 mm stor natsværmer med oliven- til gråbrune forvinger og sorte og hvide skråstriber langs vingernes forkant. Vingefanget er ca. 14 mm.

Ærteviklerlarve

En ærteviklerlarve ødelægger ikke kun ærten ved at æde den, den efterlader også masse ekskrementer inde i ærtebælgen. Foto: Bert Wiklund

Niche i naturen

Ærtevikleren er knyttet til ærteblomstfamilien, hvor den stort set kun angriber ærteslægten Pisum.

Livscyklus

Efter overvintringen, der finder sted i kokoner under jorden, kravler larven ud i jorden, spinder sig en ny kokon, hvor den forpupper sig. Her færdigudvikles insekterne. De voksne ærteviklere kommer frem og sværmer over en relativ lang periode fra midten af juni og et par måneder frem, hvilket giver et løbende skadedyrstryk sommeren igennem.

Når ærteplanterne er i god vækst og godkendt som vært, lægger den udvoksede hun sine knapt hundrede æg. Det foregår sidst på eftermiddagen og først på aftenen på lune dage med svag vind. De fleste placeres på småbladenes underside, men nogle lægges på akselblade og blomster.

Efter at årets nye og eneste generation af larver er udklækket, gnaver de sig ind i bælgene, hvor de lever af frøene. På dette tidspunkt, hvor larverne er ubeskyttede, er de også mest sårbare og udsatte for parasitter, vejr og vind.

I sidste larvestadium har larven opnået en længde på ca. 7–8 mm. og søger nu mod de øverste jordlag for at spinde sin overvintringskokon.

Skadebillede

Det er ikke altid muligt at se, om en bælg er angrebet, før den brydes. Ærtefrøene får gnavskader og dækkes med brune ekskrementer. Både enkelte og samtlige ærter i bælgen kan ødelægges.

Ærteviklerlarve

Når man går i gang med at bælge ærter er det altid spændende, hvor mange bælge, der er angrebet af larver. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Forekomst

Ærtevikleren optræder i hele Danmark, men med varierende lokale forekomster. Især egne, hvor der har været dyrket ærter til frø eller konsum året før, kan være udsatte.

Ært (brydmarvært, markært, skalært og sukkerært).

Forebyggende metoder

  • Så ærter så tidligt som muligt – helst først i april. Bruger man tidlige sorter, så kan man ofte nå at høste ærterne, lige inden de første larver dukker op inde i bælgene.
  • Skadedyrstrykket ikke varer så længe, hvis man sår tidligt.
  • Overdæk rækkerne med insektnet. Ærteviklerne sværmer sidst på dagen og om aftenen, så hvis der ikke overdækkes inden flyvesæsonen, skal det gøres midt på dagen, så man ikke får lukket ærteviklere inde under nettet.
  • Vindudsatte arealer angribes knap så ofte.
  • Dyrk sukkerærter, kaldes også Mangetout ærter, hvor det er bælgen, der spises inden frøene udvikles.

Metoder når planten er angrebet

Ingen anbefalet bekæmpelse i private haver.

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver > Ærtevikler

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider