Havenyt uge 33

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Augusthaven er spækket med farverige og ofte også duftende blomster. Roser er der stadig, og narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt. Gule glade solsikker titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder, og pragtsnerle og lathyrus snor sig glad og gerne op af hvad som helst inklusiv solsikkene.

Roser fås i mange varianter i både blomstringstidspunkt, farve og størrelse på blomsterhovederne. Foto: Heidi Kirk Nissen

Også blandt stauderne er der gang i den. Høstanemonerne er sprunget ud, og floksene begynder at vise deres hvide, lyserøde og lilla farver frem. De høje høstasters og de længeblomstrende solhat er holdbare stauder, som lige er på nippet til at blomstre for alvor, og de vil begge stå til langt hen på efteråret. Og så er der naturligvis georginerne, eller dahlia om man vil, der lige nu lyser op i alt deres fantastiske farvepragt.

En bugnende køkkenhave

Køkkenhaven bugner også her i midten af august af grønsager, og man kan hente masser af tomater, bønner, sommergulerødder, sommerkål, squash, løg, chili og måske også små sommer- eller efterårsporrer.

Varme er dejlig, men den betyder også, at jorden hurtigt tørrer ud. Med et tørkeindeks fra DMI, der i store dele af Sønderjylland, Sjælland og Bornholm er helt oppe i det røde felt – det vil sige meget tørt – er det vigtigt at vande for at holde planterne i god vækst. Man kan finde indekset ved at vælge »Tørkeindeks« i dropdown menuen ved Danmarkskortet og middeltemperatur. Find det på siden, som der linkes til nedenfor.

Find DMIs tørkeindeks her >

I havens bær- og frugtafdeling er der modne efterårshindbær i gult og rødt, postkasserøde vinbær, dejlige søde brombær, remonterende jordbær og blåbær. De sidste solbær, ribs og stikkelsbær hænger også stadig på buskene, hvis ikke fuglene har været forbi.

Det er også lige før, vi har et udvalg af moden frugt. De første blommer og figner er modne, mens pærer som Clara Friis og tidlige æblesorter som Transparante Blanche også er ved at være på vej.

De første modne æbler og pærer er dem, som er angrebet af larver, det vi kalder orm i æbler. Måske er frugterne ikke så pæne, men smagen fejler intet, og den overgår langt købeæbler og -pærer. Det er hurtigt at skære kernehus og ormehuller væk, inden frugten nydes.

Træer tager vand fra blomster og grønsager

Selvom man måske har været så heldig at få en byge forbi haven, så er jorden langt fra vandmættet, og har man store træer i haven, er der ekstra grund til at være på vagt over for vandmangel i blomsterbede og køkkenhave.

Æble- og pæretræerne bruger lige nu mange liter vand både til fordampning fra de mange blade, men også til frugterne, som vokser med stor hast den næste måneds tid. Står der store træer, som har rødderne inde i køkkenhavens bede, er det grønsagerne, som kommer til at mangle vand. Og ofte lægger man ikke mærke til det i tide.

Bønner er en af de afgrøder, som virkelig tager skade af at mangle vand, da planterne holder op med at vokse og sætte bønner. Ikke mindst stangbønner har et stort vandforbrug og har et lille areal at hente det på. Så stik fingeren i jorden i bønnebedene og mærk efter, om der er vand nok. De meterhøje majsplanter kan også komme til at mangle vand, og netop nu danner de majskolber, så også her er det en god ide at holde øje med eventuel tør jordbund.

Bede med nysåede planter, som lige er kommet op eller er på vej op, skal passes med vand på dage med sol og blæst, hvis de skal lykkes. Det er sværere at så nyt om sommeren end i foråret, hvor der er større fugtighed i jorden og mindre fordampning.

De første blommer

Her i midten af august, er vi på vej ind i blommetiden. Blommer er dejligt søde og lige til at spise sig en mavepine til i. Men de allerførste modne blommer kommer næsten altid med en ekstra overraskelse i form af en lille, lyserøde larve.

Larvens indflytning i blommen gør, at den som regel falder hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår. Her kommer det voksne insekt – blommebladhvepsen – frem og lægger 20–25 æg.

Hver larve kan nå at ødelægge op til 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god idé at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme eller skaf dem helt væk fra haven.

Når man plukker dejlige, modne blommer, støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim, hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal fjernes hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med. Hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.

Læs mere om gul monilia i artiklen »Rådne frugter på træerne« >

Plant nye jordbær snarest

Nye jordbærplanter kan plantes i den her tid. Man kan købe dem eller selv lave nye planter af de eksisterende planters udløbere. Jordbærudløberne skal have et godt rodfæste, inden man kan grave dem op og plante nye jordbærbede.

Det er fornuftigt at plante lidt ekstra planter i en række midt mellem de nye rækker, for der er næsten altid et par planter, som går til ved udplantningen eller i vinterens løb. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis jorden er for tør til, at udløberne kan slå rod, er det en god idé at holde bedet vandet de kommende uger. Det giver også bedre genvækst til de jordbærplanter, som skal give bær igen næste år.

Når man har hentet det nødvendige antal planter i de gamle jordbærbede, så klip alle udløbere af og hiv de rodslåede planter op, så de gamle jordbærplanter kan få pladsen for sig selv og bruge al energi til at sætte nye blade, så de kan forsyne os med mange gode jordbær næste år.

Har man ikke allerede gødet de jordbærbede, som skal give jordbær igen næste år, så skal det gøres snarest muligt.

Høst kartoflerne

Hvis man ikke allerede har taget tidligt lagte kartofler op, kan man med fordel gøre det nu. Inden kartofler tages op, skal de dog have en periode på ca. tre uger efter nedvisning eller aftopning, hvor de kan danne et robust lag skind, så de er i stand til at holde sig efter optagning.

Kartoflerne tages op en dag med tørvejr og gerne sol og blæst, så de hurtigt tørrer i solen. Bortset fra denne lyntørring, må kartofler ikke opbevares i lys, da de så bliver grønne og kommer til at indeholde solanin, som kan give mavesmerter.

Hvis man vil gemme egne kartofler til lægning næste år, er det vigtigt kun at gemme knolde fra helt sygdomsfri toppe. Naboplanterne bør også være sygdomsfri. Knoldene må heller ikke have været udsat for smitte fra kartoffelskimmel. Derfor skal læggekartofler tages fra ved optagningen. Grønne læggekartofler er mere robuste, de angribes væsentlig mindre af råd under opbevaringen.

Når man har taget kartoflerne op, er der et dejligt stykke bar jord. Der er endnu ganske få ting, som man kan så som spinat, vårsalat og pluksalat. Men ellers er det en god idé at få sået efterafgrøde på kartoffelstykket.

Gem næringsstofferne til næste år

I jorden er der stadig masser af kvælstof, kalium og fosfor tilbage, som efterårets regn kan udvaske, når der ikke længere er planter på jorden efter høst.

Man risikerer derfor at miste en del af de plantenæringsstoffer, som man så møjsommeligt har tilført jorden i form af kompost og dyrt indkøbt gødning. Men man kan så efterafgrøde på jorden, efterhånden som den bliver ledig, og på den måde gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grønsager. Samtidig mindsker man risikoen for iltsvind i farvandene her i efteråret. Årsagen til iltsvindet er ofte de næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjord og haver.

Det er derfor vigtigt hurtigt at så efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Efterafgrøden skal bestå af planter, som vokser hurtigt og godt her i efteråret og som helst ikke er i familie med de grønsager, man dyrker af hensyn til sædskiftet.

Næringsstofferne optages i planterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Efterafgrøden giver desuden en rigtig god og smuldrende jord til foråret. Køkkenhaven vil på den måde også kunne stå grøn og frodig helt frem til den første hårde nattefrost.

Valg af planter til efterafgrøde

Til efterafgrøde kan bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Har man kun små bede, som skal tilsås, er det lettest at købe en færdig grøngødningsblanding. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede til mellemstore bede. Både Urtegartneriet og Økologiens Have har et godt udvalg af økologiske grøngødningsfrø.

Find gode frøforhandlere i Forhandlerguiden >

Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i småposer. En god blanding til 100 m² er: 500 g vintervikke, 700 g havre, 250 g boghvede og 25 g honningurt. Mere enkle blandinger som havre/honningurt/boghvede og havre/vintervikke kan også fint bruges.

Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det øger risikoen for kålbrok. I stedet for havre, kan man bruge rug, men rug overvintrer og skal omhakkes i foråret, mens de andre normalt ødelægges af vinteren. Vintervikke overlever dog, men er meget let at omhakke, mens rug giver sved på panden.

Læs mere i artiklen »Efterafgrøde« >

Inden såning af efterafgrøde løsnes jorden, og frøene bredsås i fugtig jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let til eksempelvis med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Tag frø af overmodne ærter

Hænger der overmodne ærter tilbage på planten, er de ikke meget værd spisemæssigt. Hvis man lader dem sidde og tørre, kan man imidlertid høste dem til frø, som man kan så næste år.

Er der mange overmodne bælge på samme plante, kan man trække planten op og hænge hele planten til tørre i en carport eller under et tagudhæng, hvorefter man kan indsamle de tørrede ærtebælge.

Ærter er som regel selvbestøvende, så hvis der er nogle meter mellem ærtesorterne, vil der som regel ikke ske krydsbestøvning mellem de forskellige sorter. Har man kun én sort i haven, er der ingen problemer.

Glæder og plager i sensommerhaven

I haven er der mange både glæder og plager. Her i sensommeren får man også sin del af plantesygdomme og skadedyrsangreb, som man dog kan begrænse, hvis man er ude i tide.

Hold øje med tomaterne. Fugtigvarm augustluft giver øget risiko for kartoffelskimmel på både blade og tomater. Fjern eventuelt de ældste, store blade, så der kommer mere luft omkring planterne.

Ud over at dræne jorden for fugt og plantenæringsstoffer, giver højt ukrudt et dårligt luftskifte. Planterne er dugvåde om morgenen, og det høje ukrudt forhindrer, at de tørrer hurtigt. Det er derfor en god idé at få fjernet ukrudtet omkring afgrøderne, så det ikke forårsager skimmelangreb.

Dræbersnegle er i nogle haver et stort problem. Her gælder det, at en varig og vedholdende indsats er det, der hjælper bedst. Og det er nu, der skal samles og destrueres dræbersnegle, inden de når at lægge de æg, som bliver til næste års startpulje af små snegle.

De flotte dagsommerfugle på besøg i havens blomster er altid en oplevelse. Kålsommerfugle lægger man især mærke til, hvis man har kål i haven, og her midt i august kommer stor kålsommerfugl for alvor kommer på banen. Tjek udækket kål flere gange om ugen for ægkolonier og larver og fjern dem, så snart de ses.

Det er rart, hvis man kan få glæde af sine kålhoveder selv, og ikke skal spise resterne efter kållarvernes hærgen. Foto: Heidi Kirk Nissen

I øjeblikket begynder gedehamse (hvepse) at dukke op, hvor der er blommer, mirabeller og vindruer, som de kan helt eller delvis ødelægge, hvis de er mange nok. Man lægger mest mærke til det, hvis frugterne på træet er begrænsede i antal, og man gerne vil have dem for sig selv.

Gedehamsene er dog også nytteinsekter, da de æder kållarver. Vi bør tænke på dem som nytteinsekter og lade dem leve, hvor vi overhovedet kan. Det er den dobbelt virkning, som mange af havens insekter har. Inden man begynder jagten på dem, bør man derfor overveje, om de har en nytteværdi, som opvejer den skade, de eventuelt forvolder.

Klip hækken senest i august

Hvis man ikke har fået klippet havens løvfældende hække endnu, så skal det ske snarest, da hækkene skal kunne nå at afmodne de nye skud inden vinter. Hvis man har klippet de løvfældende hække i juni, trænger de måske også til en sensommerklipning.

Takshækken kan man godt vente med at klippe til sidst i august, mens det haster med at klippe buksbom. De nye skud fryser let tilbage, hvis den klippes senere. Det er bedst at klippe buksbom i en periode med regn og overskyet vejr, da buksbom hurtigt får svedne bladkanter, hvis man klipper i tørt og solrigt vejr.

Planlæg forårets blomsterhave

Det kan være svært at tvinge sig selv til at tænke på forårshaven, når sensommerens have står i fuld flor lige nu. Men de første kataloger og webshops med blomsterløg begynder så småt at dukke op, og da løgene skal sættes i næste måned, er det ikke for tidligt at begynde at søge inspiration blandt de mange dejlige forårsblomstrende løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, tulipaner, narcisser, anemoner, hyacinter, scilla, iris, hundetand, snepryd, kejserkroner og prydløg m.fl.

I nye haver gælder det om at få plantet mange af de dejlige forårsløg, så er den allerede til foråret bliver fuld af blomster. Men selv til en ældre have, der er propfuld af løg, er det svært ikke at falde for nogle af de flotte nye sorter – eller måske bare en enkelt af de dyre eller sjældne sorter.

Læs mere om forårets løgblomster her >

Find inspiration til forårsblomsterne i webshops i forhandlerguiden >

Få mere viden og inspiration til din økologiske have

Tidsskrift for Praktisk Økologi er det eneste haveblad i Danmark med fuldt fokus på giftfri have, økologisk køkkenhave, selvforsyning og haver med plads til naturen.

Det er samtidig medlemsblad for Landsforeningen Praktisk Økologi, der også står bag Havenyt.

Meld dig ind i foreningen senest 24. august, så lander det næste nummer i din postkasse i begyndelsen af september.

Her bliver du bl.a. klogere på dyrkningen af ribs, solbær, stikkelsbær og blåbær og får Westergaards planteskoles guide til at komme godt i gang med spisekastanjer. Også får du en guide til spændende køkkenhaver, du kan besøge i det vestlige Skåne.

Download et gratis prøveeksemplar af Tidsskrift for Praktisk Økologi

Bliv medlem

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 33

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider