Havenyt uge 8, 2022

Der er ikke meget hvid vinter over februar i år. Det har blæst og regnet, og mange haver har stået delvist eller helt under vand. Trods det er vi endnu ikke oppe på samme rekordhøjde mængder regn som for to år siden. Men DMI varsler, at vi nok kan se frem til en andenplads over mest våde februar siden 1874.

Det meste vand er ved at sive væk, men vover man sige derud, svupper den vandmættede jord for hvert skridt, man tager. Især lerjordene vil stadig være våde en tid endnu, og det gør jorden mere udsat for at blive trykket sammen, hvis man går rundt på den eller kører med trillebøren. Det er en god idé at give jorden lidt tid til at tørre ud, inden man vader alt for meget rundt i bedene.

Men indenfor kan man heldigvis også begynde at arbejde lidt med den kommende have. Kartofler skal lægges til forspiring, og de første frø kan så småt sås uden behov for kunstigt plantelys.

Så i vindueskarmen

Når man nu ikke kan gøre så meget i haven, kan man i stedet så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op før lidt inde i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstigt plantelys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys.

Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15 grader er fin til de fleste arter, så længe der er begrænsede mængder dagslys.

Så langsomt voksende sommerblomster

De sommerblomster, som kræver lang forkultivering, kan sås nu. Se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de forskellige skal sås.

Men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april og maj. Hvis man ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så. Det vil kun forsinke planternes udvikling med 1–2 uger.

Bliv inspireret til sommerblomster i haven >

Arter, som har meget småt og fint frø som petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lys. En af dem er flittiglise. Så frøene ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden og spray med lidt vand. Sæt dem i sluttet luft, som eksempelvis en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20 grader.

Lav en skærehave

Er man rigtig glad for blomster og buketter, kan man overveje at lave en decideret skærehave, hvor man kan dyrke blomster med det formål at plukke dem. Tankegangen er tilsvarende den at dyrke en køkkenhave, blot med fokus på blomster, og hvis man vil vide, hvordan man kommer i gang, kan man finde masser af gode råd i Lotte Bjarkes nye bog »Skærehaven trin for trin«.

I bogen får man gode råd til hele processen fra forspiring af de første frø i det tidlige forår, såning af flere frø udendørs senere på foråret, pasning og høst af blomsterne, og hvordan man tager de bedste frø, så der er til næste års sommerblomster. Netop sommerblomsterne er det naturlige omdrejningspunkt i en skærehave på grund af deres hurtige vækst og store frodighed, men bogen kommer også rundt toårige planter, stauder, dahlia og forårsløgblomsterne, så man kan gøre sæsonen for hjemmedyrkede buketter ekstra lang.

Man får i skærehavebogen også inspiration til flotte sammensætninger af buketter med både friske og tørrede blomster, og en bunke gode tips der gør det let at komme i gang med at dyrke en skærehave.

Så frø til tidlige grønsager

Blandt grønsagerne kan man nu så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Tidlige spidskål og blomkål er andre muligheder. Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der også sås her i februar. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20 grader. Salat og kål har generelt ikke brug for høje temperaturer under forkultiveringen, og de kræver en lys og kølig vindueskarm.

Man kan med fordel vente til først i marts med at så tomater til uopvarmet drivhus. De kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne uge. Jo senere, man sår, jo færre frugter kan der nå at udvikles og især modnes. Frøene er lidt tid om at spire, og inden planterne kommer op, er der kommet dagslys nok til at sikre en fornuftig vækst i et sydvendt vindue.

Frøene skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26 grader. Chili kan spire på alt fra en til flere uger afhængig af art, og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastikdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber.

Læs meget mere om chilier, dyrkning, smag og styrke >

Bestil nu og få frøene i tide

I marts kan de online frøbutikker have svært ved at følge med til at ekspedere ordrerne. Der er simpelthen ikke hænder nok til at sende fra dag til dag. Samtidig kan der blive udsolgt af de mest populære frø, og det gælder både i online og fysiske butikker.

Hvis man vil være sikker på at få de frø, man har planlagt at så, og undgå at risikere at skulle gå og vente på frø, som allerede skulle have været sået, så bestil hurtigst muligt.

I Havenyt.dks forhandlerguide finder man mange, gode online frøfirmaer, hvor man fra sofaen i den lune stue kan bladre gennem den ene slags tillokkende frø efter den anden uden at skulle ud i det blæsende og våde februarvejr.

Se frøfirmaerne i forhandlerguiden >

Køkkenhaven i februar

I køkkenhaven sker der ikke de store ting lige nu. Det er begyndt at spire fra nogle af de flerårige planter, men ellers besøges den mest for at hente det sidste vintergrønt.

Den milde vinter har gjort, at en stor del af planterne fra sidste år stadig står, og i en selvforsyningskøkkenhave kan der være endog meget at hente selv i februar. Palmekål, grønkål, rosenkål, gulerødder, pastinak, persillerod, majroer, selleri, havrerod, skorzonerrod, jordskok, vinterporre, persille og timian er nogle af de afgrøder, som stadig kan høstes her sidst på vinteren.

Der står også overvintret spinat og bladbede, som er begyndt at skyde på ny, og vårsalatens små blade kan der hentes små håndfulde af dagligt.

Høst sprøde jordskokker

I år har man kunne grave rodfrugter og dermed også jordskokker op stort set hver dag. Det er næsten det rene guld, man graver op, når man tænker på kiloprisen i supermarkedet, og der har de ofte for længst mistet spændstigheden.

Jordskokkerne holder sig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet her i februar, men der skal ikke megen varme til, før de efter den milde vinter begynder at sætte spirer.

Nyopgravede jordskokker er knasende sprøde og brugt rå i en salat, har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to gode retter, og der findes masser af jordskokkeopskrifter på nettet.

Jordskokker skal man helst grave systematisk og effektivt op, da de sætter en ny plante for hver eneste lille skok, man glemmer i jorden. Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes effektivt.

Start sneglejagten

Der er adskillige haveejere, som har konstateret, at de små snegle allerede rører på sig. Det er derfor en god idé at begynde at undersøge, om det også er tilfældet i ens egen have.

Find ud af, hvor sneglene samler sig og start indsamlingen. Det er ofte under brædder, krukker o.l. Man kan lette jagten ved at etablere nogle indsamlingssteder med fugtighed, hvor de kan søge hen.

Jo tidligere og jo flere snegle man får fjernet i det helt tidlige forår, jo færre snegleskader får man senere i år. Det er også en god idé allerede nu at få lavet en aftale med naboerne om, at alle gør en snegleindsats i år.

Roserne folder sig ud

Roserne er allerede i gang med at skyde her i februar. Det kan man ikke gøre så meget ved, men det er vigtigt ikke at begynde at beskære, før det er nogenlunde sikkert, at vintervejr ikke pludselig dukker op, hvilket vil sige engang i marts–april.

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at se de fine roser bruge energi på at sætte måske endda store skud, inden det er tid for tilbageklipning, men de skal nu nok klare det fint alligevel. Det er værre, hvis de skæres for tidligt tilbage og efterfølgende fryser tilbage eller helt ned til jorden og skal starte helt forfra med nye skud.

Vinterbeskæring af hæk

Når solen kigger frem, er der nærmest forår i haven. Fuglene synger lystigt, og det river i kroppen for at komme ud og i gang med havearbejdet. Det meste skal vente lidt endnu, men dem, der ikke kan vente, kan eksempelvis beskære hækken.

Har man en løvfældende hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så hækken bliver tæt.

Med det lune vejr og få andre udendørs havegøremål, er det oplagt at gøre her sidst i februar. Man kan i praksis beskære hækken helt frem til, at knopperne er lige ved at bryde, selv om det er mindre optimalt for planterne.

Det er altid en god idé kun at skære én af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken.

Overvejer du at holde dyr I haven?

Der er mange fordele ved at holde dyr som høns, kaniner og ænder I haven. Først og fremmest laver de en masse dejligt møg til køkkenhaven. De laver æg og kød til husholdningen og kan i nogle tilfælde endda hjælpe med havearbejdet.

Derudover giver livet sammen med dyrene mange gode og sjove oplevelser, der er med til at gøre livet som havedyrker skønt og meningsfuldt. Når det er sagt, så er det selvfølgelig en stor beslutning at anskaffe sig dyr.

I marts-nummeret af »Tidsskrift for Praktisk Økologi« møder du Lotte og Per, som er i gang med at omdanne en traditionel prydhave på 1250 m² til en solid selvforsyningsbase. Vi har fulgt deres arbejde I en artikelserie – nu er det blevet tid til at anskaffe dyr.

Hør om Lotte og Pers erfaringer, og få svar på, hvordan de har sikret deres hønsegård mod rævebesøg, hvilke overvejelser der ligger bag valget af ænder – og hvordan de en dag fik 20.000 nye, summende beboere i haven.

»Tidsskrift for Praktisk Økologi« udgives af Landsforeningen Praktisk Økologi, der også står bag Havenyt.dk.

Meld dig ind i foreningen senest i dag, 22. februar kl. 23.59 – så når du lige at få martsnummeret leveret i din postkasse.

Se mere om bladet og meld dig ind her