Havenyt uge 9, 2022

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det er blevet marts, og der er forårsfornemmelser i luften. Morgener med rim på græsset giver vinterminder, men de afløses hurtigt af forårsglæde, når man hører fuglene synge, og solen kommer frem og får havens krokus til at åbne sig og sprede farver i den ellers lidt bare have.

De første erantis er allerede ved at afblomstre, og haven domineres nu af krokus, der kommer i mange farver både kraftige gule og lilla, og mere afdæmpede rosa, lilla eller hvide nuancer. Foto: Heidi Kirk Nissen

Kribler det for at komme i gang med havearbejdet, kan man lægge klar plastik over de bede, hvor der skal være tidlige kartofler og gulerødder, vaske drivhuset og måske så de første grøntsager derinde. De sidste vintergrøntsager kan også ordnes. Er kålen og porrerne ved at gøre klar til blomstring, kan de høstes og fryses ned, inden det påvirker smagskvaliteten.

Nu man er i haven, kan man også lave en status på vintergrøntsagerne. Hvis man har planer om at være helt eller delvis selvforsynende med vintergrøntsager, så er det nu, man skal vurdere, om det såede og plantede har været for lidt, tilpas eller for meget. Så kan man tilpasse det til dette års dyrkningsplan, og den forspiring der allerede er i gang inde i vindueskarmene.

Pas på solen

Selv om vi kun lige er kommet ind i marts, så er solen meget stærk, når den er fremme, som den har været den seneste tid. Man skal derfor heller ikke fjerne de beskyttende grangrene som man lagde over de sarte planter tidligere, da de kan tage skade af det skarpe sollys.

I drivhuset bør man også holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter, der ikke skal begynde at vokse for tidligt. Hvor varmt det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt i drivhuset, kan det være en god idé at lufte ud midt på dagen, så der ikke bliver store temperaturudsving mellem nat og dag. Husk at få lukket igen i god tid inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen i drivhuset om dagen samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Hvidløg på vej

Hvidløg sat sidst på efteråret er på vej frem nu, men ikke alle sorter er lige tidligt fremme. Hvis man har været så forudseende at sætte en kasse med hvidløg og måske også vinterstikløg inde i drivhuset, er de her lidt længere fremme. Når man senere skal bruge pladsen i drivhuset, kan løgkassen flyttes ud til videre vækst og tidlig løghøst.

Hvis man vil sætte hvidløg i foråret, skal det gøres snarest muligt, hvis feddene skal nå at udvikle sig. De vil dog ikke nå at blive helt så store som de efterårssatte. I en snæver vending kan man godt bruge spisehvidløg, man har købt, og som måske er begyndt at spire. Men det er bedre at få fat i nogle hvidløg, som har været dyrket i en dansk have sidste år. Det giver en større sikkerhed for succes med dyrkningen.

Friske grøntsager fra haven

Indtil foråret sætter ind for alvor, kan der stadig hentes friske grøntsager ude i haven. Lige nu kan man stadig hente vinterporrer, grønkål, rosenkål af vintersorter, pastinak, jordskokker, skorzonerrod og havrerod. Hvis man har vinterdækket afgrøderne, er der også friske sprøde gulerødder, persillerødder, majroer og knoldselleri. Det er også muligt at hente frisk persille, små grønne blade af vårsalat og spinatbede.

Vårsalat kan godt tåle lidt frost, og når først der er kommet lidt plusgrader op ad dagen, vokser de videre. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man har gemt afgrøderne i kasser med sand, er der måske stadig masser af rodfrugter, som dog efterhånden er mindre sprøde end dem ude i jorden. I den milde vinter har det klart været en fordel at dække rodfrugterne og lade dem stå i jorden. Zittauerløg, rødløg og hvidløg er så småt begyndt at spire under opbevaringen, mens skalotteløg holder skansen længere. Hvis skalotteløgene var sygdomsfri sidste år, er det en god idé at gemme lidt til at sætte i april.

Høst og frys kål og porrer

Grønkålene er begyndt at vokse med nye lysegrønne blade, og rosenkålen er også ved at gå i gang med at danne blomsteranlæg. Det ses på rosenkålene ved, at de små kål bliver løsere og aflange i stedet for tætte og runde. Hos porrerne kan man se blomsteranlægget som en tyk stilk nederst i skaftet, når man høster dem. Blomstersætningen betyder, at spisekvaliteten snart vil være hastigt nedadgående.

Det er derfor nu, at man skal overveje, om der flere kål og porrer tilbage i haven, end man kan nå at spise i løbet af de næste 3–4 uger. Er det tilfældet, er det en god idé at høste dem nu og fryse dem ned. Porrer kan nedfryses uden blanchering, skærer man dem i mindre stykker, kan de frosne stykker komme direkte i suppegryden eller en sammenkogt ret. Rosenkål og grønkål skal blancheres inden nedfrysning.

Hæv temperaturen til tidlige afgrøder

De tidlige kartofler, der er lagt til forspiring, skal nu gerne være begyndt at udvikle spirer, hvis man satser på kartofler til pinsedag sidst i maj eller til grundlovsdag.

Men det er ikke nok, at kartoflerne er godt forspirede. Jorden skal også være varm nok, og det vil sige minimum 8 grader, inden man kan lægge kartofler. Kartofler lagt i for kold jord bliver aldrig store flotte planter med et godt udbytte.

Jorden kan varmes op ved at overdække den med klar plastik. Solvarmen opvarmer jorden igennem den klare plastik, og da der her ikke bruges energi på fordampning som på jord uden plastoverdækning, så stiger jordtemperaturen hurtigere end i en udækket jord. Det er også en god idé at overdække et areal til at så det første hold sommergulerødder i.

Man skal kun bearbejde og gøde jorden inden overdækning, hvis jorden er tør nok til at bearbejde. Klæber den til spade og gummistøvler, så er den alt for våd. Så er det bedre at vente med at bearbejde den lige før lægning.

Gør drivhuset forårsklar

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god idé at få ryddet op i og rengjort drivhuset, så det er klar til den kommende sæson.

Hvis man ikke har fået ryddet drivhuset for gamle planterester fra sidste år, bør det gøres snarest, da der kan være skadedyr og smitstoffer fra plantesygdomme i de gamle planter. Og på en solrig forårsdag, kan man sagtens holde varmen inde i drivhuset til en gang oprydning.

Hvis man har drivhuset fyldt med planter, er man nødt til at flytte planterne ud, mens det rengøres. Man må derfor finde en tilpas stille og lun dag til projektet. Hvis man har planter i drivhusjorden, må man i stedet for dække af, da de ikke tåler varmt sæbevand.

Læs mere i artiklen »Klargøring af drivhuset« >

Klar til såning i drivhuset

Når jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plastik, så den lidt hurtigere bliver varmet op til de minimum 4–6 grader, hvor de første frø kan spire. Radiser er nogle af de frø, der spirer ved så lave temperaturer, og da de skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, kan man nå at så og høste dem, inden der skal plantes tomater og andre drivhusplanter i maj. Det samme gælder salat og spinat, der også spirer ved lave temperaturer og hurtigt udvikles.

Kommer der nattefrost, skal der dækkes med 1–2 lag fiberdug for at holde temperaturen oppe. Modsat kan der på solskinsdage blive så varmt i drivhuset, at der skal åbnes vinduer og døre, hvis der er planter derinde. Planterne kan tage skade af det store udsving mellem de varme temperaturer om eftermiddagen og de lave nattemperaturer.

Efterhånden som solen får mere magt, skal man også huske at vande de planter, som står inde i drivhuset. Det er dog stadig vigtigt, at de ikke vandes for meget.

Forkultiver i vindueskarmen

Mens nattefrosten holder jorden kold udenfor, kan man hygge sig med at forkultivere i vindueskarmen. Man skal dog ikke begynde at så alt nu. Så ender man bare med alt for store og ranglede planter, der får svært ved at klare overgangen til livet udenfor.

Det er en fordel at være i god tid med mange ting, men ikke med at så. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås. Tomater til friland skal eksempelvis ikke sås før sidst i marts eller først i april, da de først kan plantes ud sidst i maj eller først i juni. Men tomater til drivhuset kan fint sås nu, da de kan plantes tidligere ud i drivhusets beskyttende klima.

Har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det ligefrem med at få dem sået, da de har en lang udviklingstid.

En del krydderurter (første hold basilikum) og sommerblomster kan også sås nu samt de tidligste kål, knudekål, knoldfennikel og salat til udplantning under fiberdug. Knoldselleri og bladselleri kan enten sås nu eller vente 1–2 uger. Hvis man vil så sine løg og plante dem ud sidst i april, er det ved at være sidste udkald, hvis de skal kunne nå at udvikles til store flotte løg.

Såning af drivhustomater

Det er blevet tid til at så drivhustomaterne her i marts. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det værd at prøve sorter, der ikke er helt almindelige og har andre farver end røde – det kan være tomater, der er gule, orange, grønne, brune, næsten sorte eller stribede.

Find inspiration til nye tomatsorter i Forhandlerguiden >

Når man køber tomatsorter til drivhuset, er det en god idé at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Busktomater er mere velegnede i et bed eller en krukke på en terrasse med sol og læ.

Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og dermed bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland, og giver tidligt mange frugter.

Læs mere i »Tomater har forskellig vækstmåde« >

Selvom man har gjort det før, er det altid en fornøjelse at forkultivere de første tomatplanter. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, kan man selv tage frø til at så af næste forår. F1 sorter er forædlede sorter udviklet til kommercielt brug, og afkommet bliver ikke magen til moderplanten.

Såbakker og -potter

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder beholdere til at så i. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert sit lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastikbakker kan bruges til at sætte potterne på i husets vindueskarme.

Formering af vin og figen

Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen. Selve formeringen er lettere, end det lyder, men sæt gerne lidt flere, end man skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Et eventuelt overskud kan ofte afsættes til familie, venner og bekendte.

Man skal bruge den nederste del af en vinranke fra sidste års nyvækst og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i dybe potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik. Stik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde. Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Læs mere om figner i artiklen »Friske figner fra egen have « >

Hæng fuglekasser op

Fuglenes stadig stigende sang er med til at give os forårsfornemmelser. Men den bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest. Det bedste er, at de har hængt nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, så begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte art. Hvis man har lyst til at bygge sine egne fuglekasser, så kan man finde en byggevejledning til fuglekasser hos Dansk Ornitologisk Forening.

Få byggevejledningen her >

Yderligere en hjælpende hånd til havens fugle er at tilbyde dem gode redematerialer. I mange haver kan der være sparsomt med de virkelig gode materialer til at fore både fuglekasser og de reder, som fuglene selv bygger. Men har man en langhåret hund er pelsresterne efter en grundig børstning godt redemateriale. Uld fra får er også en mulighed, mens menneskehår bør undgås, da de kan vikle sig rundt om fuglenes ben og skade dem.

Læs mere i »Hjælp fugleungerne med at holde varmen« >

Praktisk Økologi årsmøde

Landsforeningen Praktisk Økologi holder årsmøde den 26. marts. Læs mere om årsmødet her >

Tak til årsmødets sponsorer som støtter haveglæden.

Havehandel.dk

Ormeposten.dk

Bjarne’s frø og planter

Fantastiske Frø

Rosenbud – Hønse- og haveting

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 9, 2022

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider