Havenyt uge 14

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Påskens solskinsstunder lokkede os til at tro på, at foråret var her. Det holdt, til påsken sluttede, og der kom silende regn, der nogle steder i landet også slår over i slud eller sne. Ja, forårsvejret kan være lunefuldt, og det er ikke usædvanligt med sne i april.

Da solen var fremme i sidste uge, blev både mennesker og dyr lokket udenfor i det dejlige forårsvejr. Den kommer heldigvis igen. Foto: Heidi Kirk Nissen

Den erfarne haveejer ved, at tålmodighed er en dyd, og at det er helt normalt først at lægge kartofler og løg og så de første bede i midten af april. Jorden er i starten af april oftest alt for blød og våd til at kunne plante og så i. Det gælder ikke mindst i år, hvor der nogle steder allerede på den anden dag i måneden, er kommet mere regn, end der plejer at komme i hele april.

De utålmodige/modige haveejere har allerede lagt forskelligt i jorden og beskyttet det med fiberdug og plastik. Det er en satsning, som det vil vise sig om lykkes senere på sæsonen. Mere tålmodige havefolk kan roligt vente lidt endnu og i stedet bruge tiden på at prikle tidligt såede planter, ordne drivhuset og lægge planer for haven.

Træd varsomt i den våde havejord

Den just overståede påskeferie, den ekstra daglængde og det tiltagende lys giver os masser af energi til at tænke på at begynde havearbejdet, og der er nok at gøre derude.

Men inden man går i gang, skal man lige overveje, hvor man træder. Undgå at træde for meget i bedene, da det ødelægger jordstrukturen. Især nu hvor det igen regner, så jorden er blevet våd og blød. Undgå også så vidt muligt at gå alt for meget på græsplænen, når den er våd, da den endnu ikke er i fuld vækst.

Jorden er igen våd og kold, og man skal ikke forsøge at bearbejde den i bedene, når den er det. Det eneste, man opnår, er at ødelægge jordstrukturen, medmindre man har en meget let jord, som allerede er tjenlig. Er der noget, man absolut må gøre nu, så start havearbejdet fra faste stier og gange.

De tidlige kartofler

De tidlige kartofler har stået rigtig længe til forspiring, spirerne er store og tykke og måske lange, hvis de ikke har stået lyst nok. Og efterhånden begynder de at miste spændstigheden, de blive runkne. De mister unødig energi, inden de kommer i jorden. De skal nok tage fat, når først de kommer i jorden, men helt godt er det ikke.

Under plastdække kan jorden i løbet af få dage med sol stige til de otte grader, som man har som mål for, hvornår jorden er varm nok til at sætte kartofler i. De professionelle kartoffelavlere er ofte tidligere på den, da enhver tøven vil give mindre udbytte. Kartoffelskimlen sætter næsten hvert år en grænse for væksten midt på sommeren. Det skal lige tilføjes, at kartoffelavlerne dyrker på de lette jorde, og ikke på kolde lerjorde, hvor det ikke er en god idé at sætte kartofler, før jorden er varm og tjenlig.

Jorden skal være tjenlig, og det er en kombination af, at den er varm nok og så tør, at man kan bearbejde den, uden at jordstrukturen tager skade. Man skal kunne rive og kultivere den, så jorden falder fint for redskaberne.

Her kan plastoverdækning gøre en stor forskel. Har man dækket jorden først i marts på et tidspunkt, hvor den var helt eller næsten tjenlig til at bearbejde, er den sikkert lige til at gå til nu, mens den udækkede jord er alt for våd. Har man en meget sandet jord, er der måske heller ingen problemer, men en lerjord kan være længe om at blive tør nok i april. Man kan sætte drivtunnel op og lade enderne stå åbne, så varmen og udluftningen får vandet til at fordampe og forsvinde ud, og jorden ikke kan blive våd igen ved nyt regnvejr.

Ønsker man tidlige kartofler, men er jorden for kold og våd til at sætte dem nu, så kan de sættes til forkultivering i spireposer med lidt jord indenfor. Foto: Karna Maj

Vinterdække og kompost

Har man tykke lag med vinterdække på bedene, så er det en god idé at fjerne det meste, når regnen stopper, så der kun er et meget tyndt lag tilbage, da solen ellers ikke kan komme til at varme jorden op og tørre den lidt ud, når den kommer frem igen. Hvis man først skal så eller plante på et bed i maj, kan man godt lade vinterdækket være på bedet lidt endnu.

Der er nogle steder, hvor man kan overveje at tilføre lidt kompost. Det er til hvidløg, efterårssatte stikløg, overvintrede små kålplanter til tidlige kål og til rabarber. Alle disse har stor tilvækst tidligt. Kompost kultiverer man normalt ned i det øverste jordlag. Men kun hvis jorden er let at bearbejde. Ellers må komposten lægges oven på jorden.

Såjord med og uden spagnum

Her i forårsmånederne slæber danske haveejere tonsvis af spagnum hjem, men det bør vi lade være med.

Spagnum kommer fra naturtypen tørvemoser – danske eller udenlandske – og dermed ødelægger vi tørvemoserne. Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives den kulstof, som ellers er lagret godt i tørvemoserne.

Hvert år bruger havebranchen til fremstilling af planter og haveejerne i haverne tilsammen mere end 100.000 tons spagnum.

Halvdelen bruger haveejerne, og rigtig meget af det bruges til jordforbedring i haverne, og det er helt unødvendigt. Hvis man vil købe så- og plantejord, så vælg produkter uden spagnum. Både Champost og Farmergødning har spagnumfrie produkter, men også mange af de andre jordfirmaer er begyndt at sende jordposer uden spagnum på markedet.

Man kan også, i stedet for at købe så- og pottejord, lave sine egne så- og pottemuldblandinger ved at blande god havejord med kompost og harpet sand. Men her må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde ikke noget problem.

Læs mere om hjemmelavet såjord og pottemuld >

Tjek spiretemperaturen

Der findes frø, som er mere kuldetolerante end andre og spirer ved lave jordtemperaturer. Når jorden er blevet tør og mere varm senere på måneden, og den kan kultiveres og rives let, kan man godt begynde at så de allerførste frø i køkkenhaven.

Man skal naturligvis forinden have tjekket, at den plante, man er i gang med at så, kan spire ved den lave jordtemperatur. Kuldefølsomme planter spirer som regel ikke ved lave temperaturer, så her vil man bare spilde frøene.

Frø er dyre at købe, så det er en god idé både at have styr på såtidspunktet, som står bag på frøposen, og spiretemperaturen. Står spiretemperaturen ikke på frøposens etiket, kan man få hjælp i linket nedenfor.

Find spiretemperaturen i artiklen »Spiretemperatur og spiretid« >

Prikling af tomater og chili

Hvis forkultiverede tomater og chili skal udvikle sig til gode planter, er det vigtigt, at de hele tiden har god plads til at udvikle nye rødder. Hvis man har sået i potter eller kasser, så skal de derfor prikles ud i egne potter. Det gælder selvfølgelig også alle de andre småplanter, der skal prikles ud og plantes om i tide.

Potterne behøver ikke at være store, planterne udvikles bedre med et par omplantninger i stadigt større potter, end ved plantning i en alt for stor potte, hvor vanding uden for rodzonen kan gøre jorden kompakt.

Læs mere i artiklen »Vælg den rigtige pottestørrelse« >

Snart begynder pladsen i vindueskarmen at blive trang, så det er endnu et argument for at vælge mindre potter. Men det er vigtigt under hele forkultiveringen at plante om, så snart rødderne er ude ved pottekanten.

Undgå gråskimmel på jordbærrene

Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne. Det giver samtidig en bedre luftcirkulation. Det skal gøres, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Når man er i gang, kan man samtidig luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det først. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede jordbærplanter op, som sidder i enden af udløberen og som kan bruges til at plante i de huller, som måske er opstået i jordbærrækken i løbet af vinteren.

Det største udbytte får man på jordbærplanter, der er plantet i sensommeren sidste år, men man kan sagtens få stor glæde af de planter, som man planter her i foråret. Lige nu er der mange forskellige sorter til salg på planteskolerne.

Gødning af køkkenhaven

Man skal gøde sin køkkenhave, fordi man fjerner langt det meste af det, man dyrker.

Det grønne køkkenaffald kommer tilbage, hvis man er god til at kompostere, men mængden svarer ikke til det, der bliver fjernet. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning. Der er mange mærker med organisk gødning på markedet, og også en del økologiske.

Se Havenyt.dks forhandlerguide med firmaer, der sælger organisk gødning >

Det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme. Følg doseringsanvisninger for de enkelte grønsagsarter, og sæt doseringen ned, hvis der har været efterafgrøde eller grøngødning på jorden sidste sæson, så der er en forfrugtvirkning i år.

Masser af flotte forårsblomster

Trods det våde vejr er der masser af forårsløgblomster. Påskeliljernes vajende blomsterhoveder dækker haverne med gule og hvide pletter, mens lærkesporens mere diskrete rosa og hvide toner skaber blikfang længere nede mod jorden.

Der er masser af forårsblomster både i naturen og hjemme i haverne. Her er det anemonerne, der er sprunget ud i bunden af et blåbærbed. Foto: Heidi Kirk Nissen

Kærmindesøsters lyseblå blomster, lungeurtens tofarvede blomster og de små violer er sprunget ud eller lige på nippet til det. Vinca har foldet de lilla blomsterhoveder ud, og påskeklokkerne blomstrer tålmodigt videre med deres hvide, rosa eller bordeaux blomster.

Man kan også købe sig til farve i haven, og stedmoderblomster, hornvioler og primula fås lige nu i alle farvenuancer og vil pynte i både krukker og bede. Blomsterne er robuste, og selvom de lægger sig ned, hvis der kommer nattefrost, rejser de sig igen.

Forårsblomsterne er ikke kun for syns skyld. Bier og humlebier er begyndt at komme summende gennem haven på jagt efter pollen og nektar. Vil man give dem gode vilkår, kan man plante bivenlige planter i haven – og ikke bruge sprøjtegifte.

Sank forårets vilde krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. Der, hvor de vokser i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve i madlavningen med. Ramsløg har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde. Det er en god afløser for hvidløg, hvis beholdningen er ved at slippe op. De unge blade af ramsløg er også fine som grønt drys.

De grønne blade har løglugt og smag, så vær sikker på det, når du høster, for de kan ligne de dødeligt giftige blade af både høsttidløs og liljekonval lidt i farve og form, og er alle på vej op netop nu. Det gælder også dansk arum og skovtulipaner.

Læs mere i »Ramsløg eller dødeligt giftige blade?« >

Ramsløg kan man dyrke i haven, hvor den kan bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan som sagt spises, og man kan derved holde bestanden nede.

Man kan købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og hvor man kan høstes lidt frø i juni. Man kan i planteskoler også finde potter med ramsløgplanter.

Læs mere om ramsløg >

Vind bog om at forbinde sig til naturen

Hvis regnen har drevet en indenfor med frustration over ikke at kunne komme i haven, så kan ventetiden forkortes i selskab med bogen »Naturens cirkel – Sådan forbinder du dig til naturen«.

Bogen er skrevet af natur- og stressvejleder Doreen Møller Holmquist. Det er en fagbog, men den er skrevet på et så lettilgængeligt sprog, at alle der ønsker at bruge naturen til at få det bedre mentalt, kan bruge den.

Den er opdelt i årets tolv måneder, og under hver måned er der forslag til, hvordan man kan finde ind til månedens stemning, der er beskrivelser af, hvad man kan opleve og gøre i naturen og haven i den aktuelle måned, samt inspiration til hvad man kan sanke eller høste og spise, inklusiv opskrifter. Hver måned har også sit eget emne som skovbadning (juli) eller urter, der hjælper på stress (april).

Læs et uddrag af bogen om aprils emne om urter, der hjælper på stress >

Forlaget Wadskjær, der har udgivet bogen, har venligt stillet et par bøger på højkant i en konkurrence blandt Havenyt.dks læsere.

For at deltage i konkurrencen skal du senest tirsdag den 9. april sende en mail til havenyt@praktiskoekologi.dk og svare på spørgsmålet: Hvad gør du i naturen eller din have, som får dig til at slappe af og giver dig ro i kroppen?

Her er du: Forsiden > 2024 > Havenyt uge 14

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider