Havenyt uge 6

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det aktuelle vejr lægger mest op til indendørs havesysler. Regn, slud, sne. Det kombineret med en jord, der igen er våd, mudret og trykkes sammen, når man går på den, gør det ikke tillokkende at gå ud og lave noget aktivt havearbejde.

Man skal dog ikke snyde sig selv for en tur i haven på de faste stier, når der er opholdsvejr. Det er altid opløftende at opleve, hvordan vintergækker, erantis og krokus vokser frem, og der springer dagligt nye blomster ud.

Vintergækkerne blomstrer, og nu er erantis også godt på vej. Har man kun få, må man tættere på for at nyde dem, og huske ikke at rode i jorden, da det er i de kommende uger, at de selvsåede erantisplanter spirer frem, så man får flere. Foto: Heidi Kirk Nissen

Indedøre er der også nok, man kan kaste sig over. Våde eller kolde dage er oplagte at bruge på at gøre klar til forkultiveringen, vaske potter og skabe overblik over gamle frø og behovet for nye.

Så chili i februar

Hos de mest engagerede haveejere er forberedelsesarbejdet til forkultiveringen allerede gjort, og her er de første frø sået i januar og små kimplanter af chili måske allerede tittet frem. Men så tidlig såning kræver plantelys for at få gode kraftige planter.

Midt i februar kan man dog godt begynde at så sine chili uden plantelys, da de kan være op til flere uger om at spire, og der er lys nok til dem i vindueskarmen fra omkring 1. marts. Især Capsicum chinense kan være mange uger om at spire. Den optimale spiretemperatur for chili er 22–28 °C.

Hvis man skal på vinterferie i den kommende uge, kan man godt så chili, inden man tager afsted, da flertallet af sorterne som oftest er minimum en uge om at spire.

Gem eventuelt lidt frø, så det er muligt at så om, hvis de er kommet op på rekordtid og er blevet for lange og ranglede. Hvis man ikke er hjemme, når de spirer, skal de ikke stå under plastdække i solen, da varmen kan tage livet af dem.

Læs mere om chili i artiklen »Besat af chili« >.

Så de første sommerblomster i februar

Nogle blomsterarter har så lang en spire- eller udviklingstid, at de med fordel kan sås her i februar for at få fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena.

Verbena bonariensis, som også kaldes Kæmpejernurt på dansk, kan være vanskelig at få til at spire. Frøene sås ved stuetemperatur, men efter nogle dage placeres de køligt i 2–4 uger for at bryde frøenes spiredvale. Det kan eksempelvis være udenfor eller i køleskabet.

Læs mere i artiklen »Kæmpejernurt« >

Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, der har brug for samme behandling. For disse arters vedkommende er det også vigtigt at få sået i tide.

Så selv stauder

Stauder er der i alle haver. Nogle af dem er fulgt med haven, andre er arvestykker eller købt i planteskoler. Men man kan også selv så stauder. Nogle er nemme at formere fra frø, andre skal man gøre sig lidt mere umage med.

Mange stauder er kuldekimere, og også her kan man så småt begynde at tænke på at så. Når man sår selv, får man mange planter af samme sort, og det giver mulighed for billigt at kunne plante tæt, når man anlægger nye bede.

Til gengæld skal der planlægges, for det tager gerne et års tid, inden planterne er så store som dem, man køber i planteskolerne. Skal man kun bruge få planter af hver art, er det næsten lige så praktisk at købe planterne i maj på en planteskole eller nettet.

Grunden til selv at så stauder kan også være ønsket om at få en særlig sort, som ikke kan købes som plante i handlen.

Såning giver også ofte et overskud af staudeplanter, som altid er en velkommen gave – særligt hvis det er en ny sort eller anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller at man bytter planter senere.

I Havenyt.dks Forhandlerguide kan man få inspiration til steder at finde spændende frø – både til køkkenhaven og prydhaven.

Bliv inspireret til spændende frø i Forhandlerguiden >

Høst i køkkenhaven i februar

Det kan være koldt for fingrene at gå ud i køkkenhaven og hente vintergrønt til dagens måltider.

Men det glemmer man hurtigt, når man først har gravet flotte orange gulerødder og persillerødder op gennem vinterdækket og konstateret, at de stadig er knasende sprøde.

Grønkål og vinterhårdføre rosenkål klarer også uden problemer det mest almindelige februarvejr. Foto: Heidi Kirk Nissen

Pastinakker og jordskokker har det også fint nede i jorden. Her er nattefrost, som der stadig kan komme en del af, ikke en trussel. De kan tåle frost, men kan til gengæld kun graves op, når jorden er optøet, hvis ikke de er vinterdækkede.

Dyrk ingefær

Vil man ikke så frø endnu, men længes efter at beskæftige sig med planter, jord og potter, kan man prøve at plante ingefær.

Lige nu er tidspunktet til at putte et stykke ingefær med synlige vækstknopper i en potte med jord.

Inden den kommer i groning, er der kommet dagslys nok. Ingefær vokser i bunden af tropiske skove og har derfor ikke et stort lysbehov.

Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke. Det kræver dog, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten.

Ingefær er som nævnt en tropisk skovplante, som vokser i bunden af regnskoven og derfor ikke tåler ret meget direkte sollys. Til gengæld kræver den masser af næringsrig jord og et lunt voksested.

Der er god vækst i den, og på to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere.

I en god varm sommer kan den plantes ud i haven, men først når det er blevet sommervarmt. Ellers kan den dyrkes i store potter i drivhuset. Men husk, at den ikke tåler alt for megen direkte sol.

Læs mere i artiklen »Dyrk dine egne ingefær« >

På udkig efter vintergrønne stauder

Når man ser på sin have her i februar, så kunne man godt ønske sig, at blomsterbedene var lidt mere grønne.

Der findes heldigvis en hel del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.

Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter.

Det kan være en god idé at slentre forbi bedene i planteskolen, eller tage en tur i botaniske haver eller private haver.

I øvrigt er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid, og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i ens egen have.

Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læ- og drænforhold på stedet.

Det er også altid en god idé at skaffe sig informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den. Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives.

Grønne rosetter af vårsalat

Der er friske grønne blade til salatskålen, hvis man har vårsalat i haven. De er mange og fine her først i februar på grund af det milde vintervejr i den sidste del af januar.

Har man først ladet vårsalat smide frø i haven, spirer de helt af sig selv frem de mest underlige steder. Det er selvfølgelig nemmere at have et par regulære rækker at høste af, men det sparer både tid og plads, når de helt af sig selv etablerer sig under eksempelvis bærbuskene.

Frisk persille midt på vinteren

Den seneste tids milde vejr har fået persillen til at vokse lidt. Lige nu skyder der nye blade frem, og har man mange meter række med persille, kan man let plukke en hel håndfuld af de små nye blade.

I de milde vinterperioder er der spiret nye grønne blade frem i persillerækken. Foto: Heidi Kirk Nissen

Kruspersillen er mere hårdfør end den bredbladede, men begge skyder nu.

Den bredbladede sort ‘Gigante di Napoli’ bliver, som navnet siger, stor. Den kan blive en halv meter høj på en god jord.

Bladene ødelægges de fleste vintre af frosten, men den skyder som regel igen.

I haver i de lunere dele af landet er der måske stadig lidt gamle, grønne blade og små nye blade på vej.

Spinatbede og spinat

Har man sået spinat i efteråret til overvintring, er der håb om en god spinathøst i det tidlige forår, hvis ellers ikke vejret i den sidste del af vinteren pludselig slår om til for megen kulde for spinatplanterne.

Mens spinaten kan være en usikker overvintrer, så er spinatbeden mere pålidelig.

Spinatbede sætter nye blade om vinteren, så snart der er en smule lunhed at spore. Her midt om vinteren er dens små friske grønne blade mere end velkomne til at blande i salaten.

Her er du: Forsiden > 2024 > Havenyt uge 6

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider