Havenyt uge 19

Med træer og buske i udspring er haverne utroligt smukke lige nu. Alt er spædt lysegrønt og frugttræerne hvide af blomster. Solbær og ribs blomstrer, mens josta og stikkelsbær allerede har dannet de første små grønne frugter. Jordbærplanterne står også i fuld blomst, og man kan kun håbe, at frugt- og bærblomsterne ikke tog skade, de steder i landet hvor der kom let nattefrost.

Blomsterbedene er på det sidste med forårsblomsterne. Medmindre man har mange sene tulipaner, er der lidt stilstand, indtil akelejerne og de andre forsommerblomster springer ud for alvor. Men det hele er på vej!

Køkkenhaven er fuld af voksende planter. Gulerødderne og persillen er tittet frem, og de valske bønner er måske allerede halvstore planter.

Har man drevet tidlige kartofler, står de med flotte, grønne toppe og giver snarlige løfter om de første nye kartofler. Løgene står ret på rad og række med deres stive blade og med deres nuværende størrelse, er det nemt at luge det hurtigtvoksende ukrudt omkring dem.

Asparges vokser i en forrygende fart, og det handler om at høste dem, inden de bliver for store. Man glemmer let den fine smag, som friskhøstede asparges har. Den er noget helt særligt i forhold til de bundter, som er fragtet hele vejen fra middelhavslandene op til kølediskene i vores supermarkeder.

Spinat, som blev sået sidste efterår, har en pæn størrelse og kan også høstes nu. Det samme gælder en stor del af krydderurterne. Lige fra de altid trofaste purløg og persille til timian, rosmarin og laurbær, hvis de har overlevet vinteren.

Hold øje med temperaturen

Trods fine forårsdage, vil nattetemperaturerne vil dog stadig være under de 8 grader mange steder, hvilket er afgørende for, at de forkultiverede tomatplanter kan blive i drivhuset om natten. Udsættes tomaterne for lavere temperaturer kan de blive blå og gå i stå i væksten.

Det er derfor vigtigt at holde øje med den lokale nattetemperatur og flytte tomatplanterne indenfor om aftenen, eller dække dem med fiberdug om natten, hvis det kun bliver en smule under de 8 grader.

Der er derfor ingen hast med at plante tomatplanterne ud i drivhuset. Det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter. Derefter kan man nærstudere vejrudsigten og tage beslutningen om, hvornår man vover at plante tomaterne ud.

Hæv temperaturen i drivhuset

Her i maj er det ofte kun nogle få grader, der mangler for at kunne plante ud eller lade planterne stå ude i drivhuset om natten. En mulighed for tidligere udplantning er at varme drivhuset op, så temperaturen holdes over de 8 grader også om natten. Det er effektivt og nemt og giver lidt tidligere tomater, chili og agurk, men det er energimæssigt dyrt og uhensigtsmæssigt.

Ofte kan man i stedet vælge nogle andre metoder til at beskytte planterne mod nattekulden eksempelvis ved at udnytte den oplagrede solvarme eller etablere kompostvarme.

Man kan overdække planterne ved hjælp at vækstbuer med bobleplast, fiberdug eller anden isolerende dække. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på.

Uanset valg af dækkemateriale er det et krav, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Flere dage med køligt og overskyet vejr giver hurtigt et koldere drivhus. Der skal helst være et varmelager til at lagre solvarmen og holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med fliser, sortmalede plastdunke med vand eller sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her kan man placere kasser og potter ovenpå. Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten.

Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling, hvis det bruges i forbindelse med komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Det kan være friskt plantemarteriale eller den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske som flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin e.l.

Lav eget gødningsvand

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke mangler næring, mens de vokser og venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomatplanterne.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg – det fås også i økologisk udgave. Der kan for eksempel købes flydende koncentreret gødning lavet af tang eller lupin.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder og eventuelt kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, og kulsukker en hel del kalium.

Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, og gerne en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med, dog ikke f.eks. salat, som snart skal spises. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør generelt ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus eventuelt over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Læs også artiklen »Brændenældevand som gødning« >

Godt tidspunkt at luge ukrudt på

Naturens orden er at dække jorden med grønne planter, og bar jord er rent spild. Derfor myldrer det lige nu frem med små kimplanter af alverdens ukrudt, som ikke er velkomne alle steder i haven, hvor de vil konkurrere og ofte vinde over de kulturplanter, som vi gerne vil dyrke.

Hvis man får luget nu, mens ukrudtet er helt småt, kan man få godt styr på det ved at bruge den miljøvenlige metode – hakkejernet.

Er jorden til at løsne lige nu, er det oplagt at få luget flerårige ukrudt med så megen rod som muligt. Inde i bede og andre steder, hvor jorden er skygget og fugtig, kan man måske hive mælkebøtter op med stort set hele roden.

Lug ukrudtet i køkkenhavens rækker

Det er let nok at luge ukrudtet imellem rækkerne i køkkenhavens bede. Det tager derimod noget længere tid at finluge i selve rækkerne. Men det er nødvendigt, da det er her, at de såede eller udplantede planter får den hårdeste konkurrence fra spirende ukrudt – inklusiv det kønne ukrudt i form af morgenfruer, hjulkrone, valmuer og andre blomster. Især løg tåler ikke konkurrence her i de første måneder.

Spinatrækkerne begynder også at se frodigt grønne ud, men noget af det er ukrudt. Det er samtidig en god idé at udtynde spinatplanterne, så snart de er så store, at de kan bruges i salatskålen. Står planterne for tæt, går de lettere tidligt i blomst og holder op med at sætte nye grønne blade. Ukrudt uden frø kan blive liggende på jorden, hvor det er hakket om.

Forkultiver et tidligt hold bønner

Det er kun starten af maj, og alligevel er der sikkert mange, som overvejer at så bønner, når solen skinner. Men jordtemperaturen er stadig lidt for lav til at så bønner direkte ude på bedet, den skal op på 14 grader, som er minimumstemperatur for at få sikker fremspiring af bønner.

Men det ville jo være dejligt med nogle tidlige bønner fra haven. Det er muligt, hvis man vælger at hjælpe lidt til med spiringen. Man kan forkultivere i potter inde og derefter flytte dem ud i drivhus og plante ud, når de har 1–2 bladpar. På den måde kan man hurtigt få gang i et bønnestativ. Det er en god idé at forkultivere en tidlig bønnesort.

Køb gode udplantningsplanter

Hvis man ikke er til forkultivering, kan man her i maj købe masser af udplantningsplanter både i supermarkeder og på planteskoler.

Inden man køber sine udplantningsplanter, er det nødvendigt at overveje, hvad det er for en sort, man køber. Hvornår den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det eksempelvis vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man eventuelt kan plante både sommer- og efterårssorter.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det også altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort. Sommer- og efterårsporrer giver større udbytte, så det er valget, hvis de alligevel er spist inden vinter.

Det er ikke alle supermarkeder, der er lige gode til at passe de små udplantningsplanter, så inden de ryger i indkøbskurven, er det en god idé at sikre sig, at planterne ser sunde ud og er i god vækst.

Tjek altid at jorden er fugtig, inden udplantningsplanterne købes. Planter, der har manglet vand, vil ikke trives, når de plantes ud i haven. Man kan eventuelt holde udkig efter, hvornår der kommer friske planter til butikken, og da købe med det samme.

I Havenyt.dks forhandlerguide kan man finde gode planteskoler, som også fører et økologisk sortiment.

Find gode planteskoler i forhandlerguiden her >

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Man kan godt plante kål- og salatplanter ud nu. Men måske er de ikke helt store nok endnu, hvis man selv har forkultiveret og kom lidt sent i gang.

Porrer og løg kan man sagtens vente et par uger med at plante ud. Hvis man vil plante nu, er det en god idé at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen.

Vi er endnu først i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man uden problemer vente med at plante ud. Tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag.

Læs også artiklen »Udplantning af kål, porrer, løg og salat« >

Tips til udplantning

Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst. Det hænger selvfølgelig også sammen med, om man planter ud i en have med rigtig god læ, eller på et åbent og forblæst sted.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug.

Der er mange planter i bakker med for eksempel kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud.

Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok. Det viser sig ved, at de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn.

Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter 20–30 mm regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Så meget regn har vi ikke set i et stykke tid, så vandkanden skal frem.

Og der skal altid vandes efter plantning. Det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Hvis man har plantet, og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok, til at de oftest kommer i gang.

En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med eksempelvis hvid plast hen over de udplantede planter. Men det skal ikke gå helt ned til jorden, da det så bliver for varmt derinde.

Ny bog om byens botanik

Byerne indeholder masser af planter, og en del af dem er spiselige, men det er ikke altid, man lige ved, hvilke de forskellige planter er. Det kan man nu få hjælp til i den lille bog »Byens botanik – En lille bog om at sanke«, der er et opslagsværk over de mest almindelige planter i byerne, som man kan sanke.

Planterne dækker både træer som bøg, skovelm og røn, blomster som katost, kornvalmue og sæbeurt, og det mange ser som ukrudt, men som også er spiseligt, som skvalderkål, mælkebøtter og fuglegræs. I alt 59 forskellige planter er beskrevet.

Hver plante er illustreret med en Flora Danica tegning, der gør planten nemmere at identificere, og i den tilhørende tekst beskrives plantens udseende og særlige kendetegn, voksested og tips til brug i køkkenet.

Bogen indeholder også gode råd om sankning i bymiljøer og et lille planteleksikon. Den er i et praktisk lommeformat, så den er nem at have med på en sanketur i byen.

Vi har brug for din hjælp

I sidste uge startede den årlige indsamling, der er med til at sikre driften af Havenyt.dk.

Baggrunden er, at vi ikke kan få lov at modtage gavebidrag, arv eller søge tips- og lottomidler, hvis vi er ikke er såkaldt §8A-godkendt. For at blive det skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag á minimum 200 kr. Driften af Havenyt.dk er meget afhængig af, at vi får §8A-godkendelsen.

Vi er så heldige, at vi allerede har modtaget de første gavebidrag, der er med til at sikre fremtiden for Havenyt.dk. Vi siger rigtig mange tak til hver enkelt, der har valgt at støtte os. Det er en stor hjælp. Men det er desværre ikke nok til at blive §8A-godkendt af Skat.

Hvis du er glad for Havenyt.dk og gerne vil være med til at bevare hjemmesiden, nyhedsbrevet her og mulighederne for at læse de spændende artikler, deltage i forummet osv., håber vi, at du vil bidrage.

Kun beløb på mindst 200 kr. tæller med i §8A-sammenhængen, men vi er taknemmelige for ethvert beløb, du kan undvære.

Havenyt.dk eksisterer kun i kraft af gavebidrag fra alle jer, der bruger Havenyt.dk og annoncerne fra haverelaterede forhandlere.

Du kan trække dit bidrag fra i skat, og det bliver nemt ordnet samtidig med, at du giver dit gavebidrag.

Klik her og vær med til at støtte Havenyt.dk >