Havenyt uge 21

Haverne har en tid været utroligt flotte med de blomstrende æbletræer. Men blomstringssæsonen er kort, og der er allerede ansatsen til små æbler på de tidligste sorter.

Men det er ikke kun æbletræerne, der har været kønne her i maj. Netop nu kan man nyde synet af kastanjetræernes markante blomster, tjørnens snehvide blomsterdække, og guldregnen og blåregnens kaskader af blomster.

I staudebedene blomstrer de sene tulipaner sammen med akelejer, prydløg og bjergknopurt, mens man i de mere skyggefulde dele af haven kan nyde de fine blomster, der duver blidt i vinden på stilkene af liljekonval og løjtnantshjerte.

Køkkenhavens bede er også ved at få farve med sirlige grønne rækker af løg, kål, porrer, kartofler, hestebønner, salat og de første spæde gulerodsplanter, der spirede frem under fiberdug.

Havenyt har brug for din hjælp

Der er nok at give sig til i de majskønne haver, men inden vi går til den del, vil vi gerne have lov at fortælle om vores årlige indsamling, der er hele fundamentet under Havenyt.dk og det ugentlige Ugens Havenyt.

For andet år i træk kører vi her i maj den årlige indsamling, der er med til at sikre driften af Havenyt.dk.

Baggrunden er, at vi ikke kan få lov at modtage gavebidrag, arv eller søge tips- og lottomidler, hvis vi er ikke er såkaldt §8A-godkendt. For at blive det skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag á minimum 200 kr. Driften af Havenyt.dk er derfor helt afhængig af, at vi får §8A-godkendelsen.

I løbet af de første uger af maj, har vi modtaget mange gavebidrag, der er med til at sikre fremtiden for Havenyt.dk. Vi er meget taknemmelige og sender en kæmpe tak til hver enkelt, der har valgt at støtte os. Det er en stor hjælp. Men vi desværre er ikke så langt som de seneste år.

Hvis du er glad for Havenyt.dk og gerne vil være med til at bevare hjemmesiden, nyhedsbrevet her og mulighederne for at læse de spændende artikler, deltage i forummet osv., håber vi, at du også vil bidrage.

For Havenyt.dk eksisterer kun i kraft af gavebidrag fra alle jer, der bruger Havenyt.dk.

Når du bidrager, giver du til velgørenhed, og derfor kan du trække dit bidrag fra i skat. Det bliver nemt ordnet samtidig med, at du giver dit gavebidrag.

Klik her og vær med til at støtte Havenyt.dk >

Haverne mangler vand

Selvom haverne står smukke og frodige her sidst i maj, så er jorden meget tør mange steder.

De røde markeringer, som er det højeste tørkevarsel på DMIs Tørkeindeks, er begyndt at sprede sig sydfra, men det gælder heldigvis kun til torsdag, hvor der er et vejrskifte og byger i sigte.

Men indtil, der kommer tilstrækkelig med regn, så er det om at være over planterne i køkkenhaven, skærehaven og krukkerne med jævnlig vanding.

Det er ærgerligt at have følt sig tvunget til at plante i tør jord, og mange har nervøst holdt øje med rækkerne med sået persille, gulerødder, ærter og rødbeder, som skal have nok vand for at give en god fremspiring.

Er ens jord ikke fugtig nok, betyder det også, at man er nødt til at vande nyplantede sommerblomster og grønsager. Det gælder også jordbær, løg og salat, der alle kun har rødder i de øverste 15–25 cm af jorden. Hvis jorden er tør i den dybde, skal den vandes hurtigst muligt.

Når det er sagt, så er der som sagt byger i vejrudsigten. Men fordelingen kan være ujævn, så tjek den lokale vejrudsigt og hold øje med, hvor meget regn der kommer i haven, og om det er nødvendigt at supplere med vanding i løbet af ugen.

De tidlige kartofler må ikke mangle vand

Har man forkultiveret kartofler inde og haft dem under plastik og fiberdug, er der nu kartofler under på størrelse med nødder eller større, så de kan måske nå at give den første kartoffelhøst inden længe. Kartofler sat under plastikdække er også ved at være store flotte planter med små kartofler.

Derfor er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand de kommende uger, hvor kartoflerne skal vokse, og gerne hurtigt. Kommer der ikke regn nok ovenfra, må der vandes. Mærk efter med en finger i stedet for kun at se på jordoverfladen, som godt kan være fugtig efter en byge, selvom jorden er tør 5 cm nede.

Kartoffelukrudt skal fjernes

Hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle kartoffelplanter, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er kraftige planter og irriterende, hvis de kommer op midt i de såede rækker.

Det er vigtigt at få fjernet alt kartoffelukrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smittestoffer af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end det normale angreb i juli, og kartoflerne på årets nye kartoffelplanter vil blive angrebet og ikke nå at blive ret store.

Det er også vigtigt, at man hurtigt fjerner eventuelt kartoffelukrudt inde i drivhuset. Kartoffelskimmel kan nemlig også inficere og ødelægge tomatplanterne.

Opmærksom ukrudtslugning

Det er ikke kun de grønsager, vi dyrker i køkkenhaven, der vokser lige nu. Mængden af ukrudt, der spirer frem, er også ret stor. Naturen arbejder hårdt for at få dækket alt bar jord, så netop nu må man gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, så det ikke tager vand og næring fra kulturplanterne.

Men vær opmærksom og lug ikke kritikløst alt, der er grønt og spirende. Små planter af selvsåede morgenfruer, dild, persille m.m. er måske værd at bevare eller flytte til et andet sted i haven.

I staudebedet skal lugningen også være varsom. Visse ukrudtsplanter er nemme at identificere, men mange af de små spirende planter i bunden af bedet er selvsåede børn af stauderne, som det vil være synd at udrydde med hakkejernet.

Lug omkring løgene

Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste jordlag.

Snart er løgene også så store, at det bliver svært at luge, uden at man får knækket noget af den skrøbelige løgtop. Derfor er det vigtigt at få luget i bund i løgrækkerne på det her tidspunkt.

Vær parat til kulde sidst på ugen

Det siges, at haveejere altid beklager sig over vejret, men i denne uge er der måske grund til det. Først de varme dage, der gør den tørre jord, endnu mere tør, og derefter et skift til kølige nætter, enkelte steder i Nordjylland måske endda lokal frost.

Havens planter kan sagtens klare nogle kølige majdage med 10–15 graders varme om dagen. Det er de kolde nætter, der er problemet for de varmekrævende planter som tomater, chili, bønner, majs, agurker, squash.

Nætterne her i maj er heldigvis så korte, at en kold nat med 5 grader gør mindre skade end for en måned siden, hvor nætterne var mange flere timer.

Det er kun direkte nattefrost, der er en trussel mod de varmekrævende planters overlevelse. Men meget lave temperaturer kan påvirke dem negativt i deres vækst, og det er derfor fortsat en god idé at overdække dem med fiberdug, når nattemperaturerne er lave.

I drivhuset kan man ved kolde nætter sætte varme på. Bare en mindre elradiator eller varmeblæser kan give varme nok til at holde nattemperaturen oppe på 8 grader, så tomaterne og de andre varmekrævende planter har det varmt nok. Er de endnu ikke udplantede, kan man i stedet flytte dem ind.

Mange af os har plantet agurkeplanter ud på nuværende tidspunkt, men det kan vise sig at være et problem, da de kræver minimum 10–15 grader. Står de stadig i potter, er det en god ide at tage dem ind om natten. Eller placere varmekilden tættest på agurkerne, hvis de er plantet ud.

Dækning med flere lag af fiberdug kan begrænse varmetabet om natten i drivhuset og skabe lidt højere temperatur omkring planterne.

Fyld haven med sommerblomster

Har man forkultiveret sommerblomster, er de snart så store i potter og bakkerne, at de er nødt til at blive plantet ud. Har man allerede gjort det, har det krævet ekstra vanding i den her tørre periode for at give dem en god start.

Har man endnu ikke udplantet, må man vurdere, hvornår det skal ske ud fra de enkelte arters kuldetolerance, og de lovede nattetemperaturer i ens lokalområde. Alternativt må man ompotte for en kortere periode, indtil det forhåbentligt igen bliver lunere om natten.

Sommerblomster sætter kulør på haven, og man kan enten svælge hæmningsløst i ét stort farveorgie, eller sammensætte gennemtænkte bede eller krukker med nøje afstemte farver. Blomster med grønne eller lime blomster er altid gode til at sætte ind blandt de mere farverige blomster.

Det vilde staudebed

Til den naturlige have kan de vilde stauder være en god inspirationskilde. Går man ture i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det for eksempel engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lungeurt, liljekonval og mange forskellige bregner. Man kan lave et fantastisk flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven, skal man være opmærksom på, hvor de vokser naturligt. Får man ikke givet dem lignende vækstforhold hjemme i haven, vil de ikke trives.

Det er også væsentligt, at man ikke tager vilde stauder ind i haven, som kan blive aggressive og et ukrudtsproblem senere hen.

Det er naturligvis også vigtigt, at man ikke tager planter med hjem, som er fredede eller vokser på fredede områder. Der hvor der er mange vilde stauder, er det også god skik kun at tage et par stiklinge eller frø med hjem til haven.

Få mere inspiration til den naturlige have her >

Lug spirende træer væk

Hvis man selv eller naboen har store træer i haven, er der lige nu fremspirende små træer af blandt andet bøg og ahorn. Det er vigtigt at få luget dem op, mens deres rødder endnu er til at hive op. Lader man dem stå har man næste år andenårs-træer, som er endnu sværere at få væk.

Lige nu er jorden tør, og man får ikke roden helt med. Men når regnen senere på ugen har gjort jorden blød, er det bare om at gribe chancen, inden det bliver sommervarmt og tørt igen.

Især i staudebede og inde i hækken er det vigtig at se ekstra godt efter. I hækken er det umuligt senere at komme til at grave ældre småtræer op uden at skade hækplanterne

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Det kan føles frustrerende, når pladsen i køkkenhaven slipper op, men med lidt planlægning og forberedelse kan man nå at høste to gange afgrøder på dele af køkkenhavens bede.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter.

Man kan være på forkant og så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter klar til de tømte bede. Det skal gøres nu, for efter Sankt Hans er det begrænset, hvad man kan nå at så og få en god høst ud af.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid som grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli, salatkål og fennikel, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det desuden bedst at så i potter, så man ikke er så afhængig af et optimalt plantevejr med overskyet, vindstille og regn.

Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, hvor det er lettere at holde jorden tilpas fugtig end i potter.

Alternativer til spagnum

Når man skal så i potter, eller hvis man skal plante nye krukker til eller lave nye højbede, hvor der ikke er tilgængelig jord til formålet i haven, er der mange, der vælger at købe jord i pose eller bigbags.

Det meste er lavet af spagnum. Et materiale som udvindes af tørvemoser, der en naturtype, som ikke kan genskabes, da de har været 4000–5000 år om at blive dannede.

Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives der kulstof, som ellers er lagret i tørvemoserne. Hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når man regner alle parametre med ifølge DTU Miljø.

Hvert år bruger havebranchen og de private haveejere tilsammen mere end 100.000 tons spagnum, og halvdelen af forbruget står de private haveejere for.

Der kommer heldigvis flere og flere spagnumfrie alternativer på markedet. Det kan være jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Man kan i stedet for at købe jord blande sin egen pottemuld ved at blande god havejord med kompost og harpet sand. Ved hjemmelavet jord må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde et overkommeligt problem.

Læs mere om at lave egen pottemuld i en række artikler her >

Hjælp med at bevare Havenyt.dk

Vi tillader os at minde om indsamlingen for at bevare Havenyt.dk endnu engang, da den måske blev glemt i alt det haverelevante ovenfor.

I år er vi desværre ikke lige så langt mod målet som de foregående år. Men vi håber, at dig, der er glad for Havenyt.dk og den inspiration og haveviden, som vi (uden betalingsmure) deler med millioner af andre haveglade hvert år, vil gøre, at du får lyst til at støtte os og hjælpe med at bevare Havenyt.dk også det næste år.

Ethvert beløb er velkomment. Vi har brug for 100 gavebidrag på 200 kr. eller derover for at kunne søge tips- og lottomidler, som også er en væsentlig del af driften for Havenyt.dk. Men vi er dybt taknemmelige for ethvert beløb, som du kan afse.

Og husk at trække det fra i skat. Det kan gøres samtidig med, at du giver dit bidrag til indsamlingen for Havenyt.dk her >