Havenyt uge 31

Den seneste del af juli har været præget af blandet vejr, som ofte kendetegner den danske sommer. Det betyder, at de varmekrævende planter som for eksempel tomaterne ikke smager helt så sødt som i mere varme somre, men til gengæld vokser gulerødder, porrer, selleri og de andre »danske« grønsager fortræffeligt med lidt vekslende sol, skyer og regn og ikke for varmt vejr.

Byger der går og kommer

Men regnen tager let pynten af havens blomster, og står den på i længere tid, giver den også gode betingelser for svampesygdomme. Heldigvis vil der fortsat springe nye blomster ud, og går der skimmel i for eksempel tomaterne, så kan man stadig nå at så en række salat, lidt spinat, dild, pak choi eller rucola i stedet for. Eller man kan så en grønafgrøde for at gøre jorden bedre og binde næringsstofferne.

Når der løbende kommer lidt regn, kan man komme i jorden, og det er en stor fordel at kunne så og plante nye afgrøder, eller måske bruge feriedage på at omlægge haven. Hvis man drømmer om et drivhus, så er sommeren en fin tid at sætte det op på, så det er klart til næste forår, og i efteråret kan man nå at dyrke mange bladgrønsager til salatskålen.

Fugtig jord betyder selvfølgelig også, at ukrudtet spirer, og gør man ikke en indsats nu, så ender haven snart med det flotteste grønne plantedække af diverse ukrudtsarter. Det er ikke særligt sjovt at komme hjem fra ferie til en have med liden nælde, sort natskygge og melder i knæhøjde, men det kan godt være modtagelsen efter flere ugers fravær.

Tørring af løg

En let fugtig jord gør det også lettere at høste løgene, som i mange haver er høstklare. Tegnet er, at stænglen bliver blød, og toppen lægger sig ned.

Når året løghøst skal tørres, er det lettest med masser af sol og tørt vejr, hvor man kan lade løgene ligge på jorden og tørre. Er vejret mere ustabilt og med byger, som i denne uge, så må de allerede fra høst hænges op til tørre et sted, hvor de ikke udsættes for regn. Det kan for eksempel være under et tagudhæng eller i en luftig carport. De kan også lægges på netrammer ude i sol og blæst, men må så dækkes mod nattefugt og regn.

Normalt kan løg tørres færdige udenfor i løbet af et par uger. Det er kun i ekstremt våde eftersomre, at det kan blive nødvendigt til sidst at tage dem ind til eftertørring.

Rådproblemer i fugtigvarmt vejr

Fugtigt og varmt vejr og høj luftfugtighed giver uværgerligt større eller mindre problemer med råd- og skimmelangreb på både knopper, blomster, blade og frugter, især hvis de allerede er beskadigede.

I drivhuset giver høj luftfugtighed let problemer med skimmel på blade og rådpletter på store peberfrugter, og det er derfor vigtigt at have fuld udluftning. Tomater og agurker kan fint klare åbne vinduer fra nu af og de næste mange uger. Døren kan også stå åben, hvis det ikke blæser direkte ind. Luft er vigtigere end et par graders varme mere, når vi har passereret Sankthans. Vinduerne skal kun lukkes, når det regner.

Vand så vidt muligt først på dagen, så det hele når at tørre inden aften, så der er mindst mulig fugt i drivhuset om natten.

Kartoffelskimmel

Havens kartoffelplanter er måske allerede visnet ned naturligt eller som følge af kartoffelskimmel, der er en velkendt sygdom i mange haver.

Står kartoffelplanterne stadig flot, er kartoflerne så langt i deres udvikling nu, at de er tilstrækkeligt store, til at man kan vælge af toppe kartoflerne af forebyggende. Derved er man er sikker på, at knoldene ikke udsættes for skimmelangreb.

Klip dem af eller stil dig med en fod på hver side af planten og hiv stænglerne op. Det sidste giver størst sikkerhed mod, at skimmelen når ned til kartoflerne.

Kartoflerne skal blive liggende i jorden i omkring tre uger, inden de tages op. De skal nå at afmodne og danne en god overflade, inden optagning, tørring og opbevaring.

Bekymringen for kartoffelskimmel på det her sene tidspunkt er især, om den angriber de store flotte tomatplanter, som netop lige er begyndt at give masser af modne tomater på friland. Her er der god grund til at være på vagt og fjerne alle angrebne blade.

I drivhuset kan der også forekomme angreb, her gælder det om at have maksimal udluftning og tørre blade.

Hvis frilandstomaterne angribes på mange blade, så er det ofte det mest fornuftige at fjerne alle blade og håbe, at frugterne ikke er nået at blive smittet. Er stænglen angrebet, så fjernes hele planten øjeblikkelig, og eventuelle store grønne og farvede frugter plukkes af og lægges i en kasse til eftermodning.

Selleribladplet og persillebladplet

Selleribladplet kan nærmest eksplodere i et vejr med hyppige regnbyger, da smitten spredes med vandstænk. Der er kun ét at gøre, og det er at fjerne angrebne blade og få dem væk fra køkkenhaven. Gør man det effektivt hver eller hveranden dag, kan man stoppe angrebet. Varmt og solrigt vejr er også med til at stoppe smittespredningen.

Selleribladplet angriber knoldselleri, bladselleri, løvstikke og pastinak.

Persillebladplet angriber persille og ligner selleribladplet i miniudgave. Her er det nærmest små prikker, og det er som ved selleribladplet de ældre blade, der angribes. Fjerne angrebne blade. Bredbladet persille angribes ofte mere end kruspersille.

Løgskimmel

Er løgene angrebet af løgskimmel, er det vigtigt at sørge for en ekstra omhyggelig tørring. Og alt angrebet plantemateriale skal væk fra haven, da det ellers kan smitte næste års løgafgrøde.

Løgskimmel går også på pibeløg og forårsløg, og det kan derfor være en god idé at fjerne denne smittevej ved ikke at dyrke overvintrende løg i et eller flere år.

Visne agurkblade

Begynder agurkplantens blade at blive lyse og gule, så er der stor sandsynlighed for, at der er et spindemideangreb i hastig udvikling. Spindemider er så små, at de nærmest ligner små sandkorn, og en lup er nødvendig for at kunne se dem.

Det er muligt at købe rovmider og sætte dem ud på agurkbladene, men det skal ske hurtigt, inden der bliver for mange spindemider. Er angrebet allerede godt i gang, skal man overveje, om det kan betale sig at forsøge med rovmider. Her er det nødvendigt først at reducere angrebet ved at bruge insektsæbe, hvis man vælger at sætte rovmider ud, da de ellers ikke vil kunne overkomme antallet af spindemider.

Læs mere om spindemider >

En anden årsag til visne blade på agurkplanter er agurkskimmel.

Sygdommen angriber planter indenfor græskarfamilien (også kaldet agurkfamilien), det vil sige arter af agurk, melon, squash og græskar. Men den går især ud over agurk, som i løbet af en uge eller to kan visne fuldstændig.

På agurk viser sygdommen sig hurtigt som gule, i starten klart afgrænsede og kantede, pletter på bladenes overside, som efterhånden flyder sammen og bliver brunlige.

Læs mere om agurkeskimmel >

Hyp gulerødder og porrer

Lige nu er det en god idé at hyppe jord op omkring gulerødderne, da der forhindrer grønnakkede gulerødder, og samtidig gør det sværere for gulerodsfluen at lægge æg i bede, som ikke er dækket med net.

Også i porrerækkerne er det fornuftigt at hyppe, da det giver længere hvidt skaft, men dog ikke væsentlig længere skaft. Vil man have porrer med langt skaft, skal man købe sorter med denne egenskab. De langskaftede sorter er som regel sommerporrer.

Så et nyt hold salat til efterårsbrug

Den først såede salat er nu ved at gå i stok. Hvis man ikke skal bruge jorden til at så ny afgrøde på, kan man lade nogle salatplanter stå og blomstre. De kan blive næsten mandshøje. Hvis der kommer perioder med tilpas tørt vejr i eftersommeren, kan man høste salatfrø til at så til næste forår.

Det er en god idé at så et hold salat til efterårsbrug. Lige nu er det allersidste chance for at så, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigstudviklende sorter til efterårsdyrkning. Ellers kan man så nogle af de mange flotte sorter af pluksalat.

Læs mere om forskellige salatsorter >

Salatfrø spirer ikke, hvis temperaturen er over 21° C, så de kommende dages lidt køligere sommertemperaturer giver en særlig mulighed.

Så grøngødning på de afhøstede arealer

Allerede nu er der efterhånden høstet en del afgrøder. Det giver mulighed for at så grøngødning i haven. Netop nu er vejret fint til at bredså grøngødning med fugtig jord og regnbyger i vejrudsigten for de kommende dage.

En anden mulighed er at så rækker med eksempelvis moderatvoksende kløverarter som jordkløver eller sneglebælg ind mellem rækker med grønsager.

Læs mere om såning af grøngødning >

Hvis jorden i ens have ikke er særlig god, er det en god idé at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte løsnende jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Læs mere om at lave en jordforbedringskur >

På en almindelig god havejord er der ikke brug for at give en jordforbedringskur. Men jorden indeholder stadig mange næringssalte, som udvaskes med regnen, hvis der ikke er planter til at optage dem. De udvaskede næringsstoffer går haven glip af. Og når de udvaskes til havmiljøet, er de med til at skabe efterårets iltsvind.

Det er derfor en særdeles god idé at så en efterafgrøde, som kan optage og oplagre plantenæringsstofferne vinteren over. En mindre del af grøngødningen kan være kvælstofsamlende planter, så man ikke kun opsamler næringstoffer, men også tilfører haven ny ressourcer af kvælstof.

Læs mere om fordelene ved efterafgrøder >

Flotte sommerblomster

Krukkeplanterne er forslugne, og der er nok at gøre med vandkanden, selv om der ofte kommer regn fra oven. Krukkerne er ved at være fyldt til bristepunktet med velvoksne planter, og det betyder hyppig vanding især på sommerdage, hvor solen bager dagen lang.

Sommerblomsterne har stadig nogle måneder foran sig, så man kan oplagt tjekke dem og overveje, om de skal gødskes, ved enten at topdresses eller vandes med gødningsvand. Så vil de blomstre smukt en god tid endnu.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >