Havenyt uge 34

Det er højsæson i de danske haver, hvor det bugner med modne grønsager, frugter og bær. Har man bare lidt mere, end man kan nå at spise på daglig basis, kan man hurtigt få travlt med at gemme væk, fryse, tørre, sylte osv.

Man kan også vælge at nyde lækkerierne, når de lige er blevet høstet, og glæde andre med overfloden. Familie, venner, naboer og andre, der ikke selv har adgang til friske grønsager, bær og frugter, er ofte taknemmelige modtagere.

Er du ikke helt tilfreds med årets høst, eller usikker på hvorfor noget gik rigtig godt og andet helt forfærdeligt, så kan du komme med i Landsforeningen Praktisk Økologi, der også står bag Havenyt.dk. Her kan du få inspiration, gode råd og et grønt fællesskab, der kan hjælpe dig videre med at blive klogere på at dyrke din økologiske have og liv til nye højder.

Læs mere nederst i Ugens Havenyt.

Så grønt til overvintring

Køkkenhaven bliver lidt trist og kedelig sidst på efteråret, men man kan eksempelvis så et par rækker spinat til overvintring. Det liver op og giver i modsætning til de grønne efterafgrøder et løfte om et spiseligt udbytte.

Den bedste spinat får man sent i efteråret og i foråret, og den tidligste spinat og største høst får man fra overvintrede planter på friland.

I normale danske vintre er der en rimelig chance for, at en række med små spinatplanter overlever og giver sig til at vokse næsten eksplosivt midt på foråret. Jo mildere forhold, man bor under, jo større chance er der.

Hvis der er lidt spinatfrø tilbage i poserne, så prøv at så en eller to rækker i løbet af den næste uges tid. Timingen er ret vigtig. Det eneste, man risikerer, er, at de ikke overvintrer, men så kan man nå at forårsså i stedet for. Rækker med spæde grønne spinatplanter i efteråret giver også en fin oplevelsen af, at haveåret ikke er slut – det går videre.

Har man plads til at så mere i køkkenhaven nu, så prøv at så en række kruspersille, som kan give fin ny persille fra midt i maj, hvis de små planter klarer vinteren. Bredbladet persille klarer vinteren dårligere, men det er jo ikke forbudt at give det et forsøg.

Man kan også prøve at så salat til overvintring. Det er et sats, og størst chance har man med specielle sorter, som tidligere har været brugt til formålet som ‘Winter Gem’, ‘Rougette du Midi’, ‘May King’ og ‘Arctic King’. Særligt de to sidstnævnte er der gode erfaringer med i danske vintre. Man kan eventuelt så i en mistbænk, hvor låget kan lægges på hen over vinteren.

Dild er en hurtig afgrøde, som man endnu lige kan nå at så til efterårsbrug.

Prøv at planlægge såningen efter vejret. Kommer der regn, sås der bedst, mens jorden stadig er fugtig efter regnen. Kommer der ikke regn, og begynder jorden at se tør ud, må man vande, indtil kimplanterne dukker op.

Agurker i sensommeren

Et par agurkplanter kan hen over sommeren producere enormt mange agurker, og ofte kan man slet ikke følge med til at spise dem.

Men i løbet af kort tid kan eventyret være forbi. De tre mest almindelige grunde til, at agurkproduktionen ophører, er spindemideangreb, agurkeskimmel og meldug.

Meldug kan man undgå ved at så eller købe meldugsresistente sorter.

Læs mere om meldug >

Spindemider kan man bekæmpe ved at købe rovmider, som sættes ud. Men det kan i kroner og ører næppe betale sig her sidst på sommeren. Alternativt kan man forsøge at strippe planterne for alle angrebne blade. Hvis man er heldig, kommer der nye sideskud med et nyt hold små agurker.

Læs mere om væksthusspindemider >

Agurkeskimmel kan man ikke gøre så meget ved, andet end hurtigt at fjerne alle angrebne blade, så der er så lille et smittetryk som muligt for de nye skud og blade. Af og til er der også agurkplanter, som går til på grund af svampeangreb på et dårligt rodsystem, men det er oftest først på sommeren.

Læs mere om agurkskimmel >

Men man kan også være heldig, at planterne fortsætter med at vokse og sætte masser af agurker i sensommeren. Det er ofte en god idé at fjerne store, gamle blade og dermed give lys til nye og mindre blade på de skud, hvor der dannes agurker nu.

Lækre efterårsbær

Man kan forsøge at snyde sig til en forlænget sommerfølelse ved at plante en række efterårshindbær. Har man allerede en række i haven, kan man nu igen spise masser af lækre hindbær, og det forsætter helt frem til oktober.

Der findes både sorter af efterårshindbær med røde og gule bær. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød og tidlig. Udbyttets størrelse er afhængigt af vejret i september, men bærrene smager af sommer. Og så er efterårshindbær normalt uden »orm«.

Læs mere i artiklen »Efterårshindbær er nemme og lækre« >

De remonterende jordbær forlænger også sommeren. De har givet de første bær, og de blomstrer stadig. Der vil være modne jordbær helt ind i starten af oktober. Forhåbentlig får vi tørre og varme dage i september, så vi kan høste søde, røde bær. I regnvejrsperioder skal man være omhyggelig med at fjerne bær med gråskimmel, så det ikke smitter de andre bær.

Blåbær høster man over en lang periode sidst på sommmeren, især hvis man har plantet både tidlige og sene sorter. Blåbær er nemme bær, når først de er etablerede. Man skal huske, at blåbær skal plantes i surbundsbed.

Læs mere i artiklen »Storfrugtet blåbær« >

Et af de bedste bær lige nu er dog brombærrene. Søde og dejlige, ikke mindst som friske og solvarme. Farven sort er dog ikke ensbetydende med modne og søde bær. Mange mener, at de tornfri brombær er mindre søde, men som regel er det, fordi sorterne skal sidde og modne et stykke tid efter, at de er blevet sorte.

Læs mere i artiklen »Brombær« >

Højsæson for brombær

De første store, sorte og fuldmodne bløde brombær har kunne plukkes i et stykke tid, men det er først her i den sidste del af august, at den egentlige højsæson for brombær sætter ind.

Hvis man ikke har brombær i haven, er det fra nu og de næste 3–4 uger, man skal ud og finde et godt brombærhegn, hvor man kan plukke løs til tærter og syltetøj. I naturen er der ingen vej uden om forrevne arme, hænder og ben, men i haven kan man plante tornfri brombær, og det gør dem så meget mere attraktive som haveplanter. Har man et espalier med brombær er det hurtigt lige at hente en skålfuld til en hurtig lavet lagkage med masser af store, sorte brombær og flødeskum.

Hvis man planlægger at plante en brombærplante, skal man gøre sig klart, hvor lange brombærranker egentlig bliver på en velvoksen plante. Et espalier til én brombærplante skal være 2–2,5 meter til hver side. Det er ikke lige de forestillinger, man gør sig, når man kommer hjem fra planteskolen med en lille plante.

I stedet for at købe en plante, kan man måske smage sig frem til en god brombærplante i en have, hvor man kan få lov til at lægge et af de nye brombærskud ned på jorden og lægge for eksempel en mursten ovenpå vinteren over. Til foråret har den slået rødder, og man har en helt gratis plante.

Det tager dog mindst et år ekstra, inden der kommer bær på i forhold til at købe en i planteskolen her i efteråret og plante den i år. Men smagen er vigtig på den plante, som man skal plukke brombær på mange år fremover.

Gedehamse i frugt og bær

Gedehamse, som mange kalder hvepse, er dejlige insekter, når man ser dem spise larver i kålbedet. De kan æde en larve på få minutter.

De er knap så dejlige, når de invaderer blommer, æbler, pærer og vindruer. Normalt går de på de frugter, som i forvejen har en skade, så de let kan komme til at suge af den søde saft. Og så kan man håbe på, at de bliver der og ikke angriber den raske frugt.

Gedehamsene går kun på den modne frugt, så lad være med i panik at plukke alle æbler og pærer ned. Man redder godt nok frugterne, men får til gengæld frugter, som smager kedeligt, når de ikke er modnet tilstrækkeligt på træet. De modne og næsten helt modne frugter kan man selvfølgelig godt plukke ned.

Hvis man kan holde det ud, så lad de nedfaldne frugter ligge som føde til gedehamse, pindsvin og sommerfugle. Eller riv dem sammen og kom dem i komposten, så de kan blive til gødning for næste års afgrøder. I naturen går intet til spilde.

De første nedfaldne frugter er der dog normalt larver i, så her er det bedre at fodre høns, grise m.fl. med frugterne, så larverne ikke når ned i jorden og overvintrer.

Pas på porremøl

Det er også sæson for angreb på porrer fra de små larver af porremøl. Så længe de kun når at gnave i de lange blade, er skaden minimal. Men får man dem ikke bekæmpet, inden de når ned i selve skaftet, kan de gøre alvorlig skade på porrerne. Porrens hjerteskud kan blive ødelagt og planten helt ubrugelig.

Porrelarver kan lige som kållarver bekæmpes med manuel fjernelse med fingre eller pincet eller med Dipel.

Læs mere i artiklen »Porremøl« >

Sensommerens sommerfugle

Der er mange flotte sommerfugle i haverne i august og september, især nældens takvinge og admiral. Har man solhat, kinesisk purløg eller morgenfruer, er man næsten sikker på at få besøg af masser af sommerfugle, ligesom nedfaldne, halvrådne blommer og rådnende pærer også vil tiltrække en del af dem.

Læs mere i artiklen »Sommerfugle i haven« >

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over, når deres larver lever af kålbladene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske – det er flot.

I mange haver er udækkede kål gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Det er, som om det ingen ende vil tage.

Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. En af forklaringerne her kan være hvepsene, som også skal have proteinholdig føde, og her er kållarver og -æg fin føde.

Andre forklaringer kan være en særlig snyltehveps, som lægger sine æg i kållarver eller sygdomme, som angriber kållarver. De to sidste angreb på kållarver, vil man se som døde eller hensygnende kållarver på planterne. Her gælder det om at lade dem være, så snyltehvepsens larver kan udvikles og udvide bestanden, eller sygdommen kan smitte andre kållarver.

Hvis det går som i en normal dansk sommer, så aftager kållarveproblemet midt i september, og så viser det sig nok endnu engang, at der alligevel bliver kålhoveder til vores gryder, selv om planterne ser lidt gnavede ud.

Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart ser ud til at være.

Dræbersneglene lægger æg

Det er lige nu, at de voksne dræbersnegle er i gang med at parre sig og lægge de æg, som danner grundlaget for artens overlevelse.

Jo færre snegleæg, der lægges, jo færre snegle næste år. Jo flere snegleæg, man finder og tilintetgør her i sensommeren, jo færre snegle næste år. Mobiliser naboerne og gør en samlet indsats.

Sidste udkald for sommerbeskæring

Den bedste årstid for beskæring af træer og buske er juli til august, hvor de lettest heler de tilføjede sår fra beskæringen. Så det ved at være sidste udkald for at beskære mest muligt skånsomt som for eksempel frugttræernes lodrette vanris, eller hvis frugttræerne trænger til en udtynding for at give mere lys og sol til frugterne.

Læs mere i artiklen »Beskæring af træer om sommeren« >.

Klipning og plantning af stedsegrønne hække

Sidst i august er det tid til at klippe de stedsegrønne hække, herunder takshække.

Det er altid bedst at klippe stedsegrønne hække i en overskyet periode med fugtig jord, da de mange snitflader ellers kan blive brune.

Buksbom er det for sent at klippe, da det på udsatte steder kan give svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj–juni måned. Hvis man alligevel klipper, så dæk planterne den første tid efter med noget stof eller lignende, så de ikke udsættes for direkte sol.

September måned er den bedste tid for plantning af stedsegrøne hække, så det er en god idé at bestille hækplanterne nu, så de er klar til plantning om nogle uger. I mellemtiden kan man forberede plantestedet ved at fjerne flerårigt ukrudt, løsne jorden mv.

Læs mere om plantning af hække >

Har du et spændende havearrangement?

Har du et haverelevant arrangement, som du gerne vil have, at andre haveinteresserede ser, så er du velkommen til at lægge det op i Havenyt.dks arrangementskalender.

Her finder du alt fra podekurser til havemarkeder, frøbytte til tomatsmagning og meget mere.

Se de mange aktuelle arrangementer her >

Foreslå selv et arrangement her >

Vil du have mere økologisk inspiration?

Vil du gerne dyrke din have på en klimabevidst og økologisk måde, så bliv medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi, som også står bag Havenyt.dk. Som medlem af foreningen får du nemlig masser af inspiration og konkrete, gode råd til økologisk dyrkning og levevis.

Det sker både gennem de seks årlige medlemsblade, der er fulde af inspirerende artikler, de lokale grønne netværks mange arrangementer, hvor der sandsynligvis også er et nær dig, og de landsdækkende arrangementer og festivalen, hvor du kan møde ligesindede og få ny viden og venskaber.

Og så støtter du med dit medlemskab ikke mindst en god sag og en forening, der i samarbejde med andre grønne organisationer laver aktiviteter, der lærer og inspirerer børn og voksne til at leve mere bæredygtigt og gøre vores land grønnere.

Så er du til fællesskaber og aktiviteter, eller vil du hellere blive klogere og prøve nye ting af hjemme i haven på egen hånd, eller vil du bare vise din opbakning og støtte til en af de vigtigste grønne sager i disse år, så kom med i Landsforeningen Praktisk Økologi.

Læs mere om Praktisk Økologi og bliv medlem her >