Havenyt uge 36

Det er blevet september og efteråret mærkes tydeligt i luften. Men vejret er rimeligt for årstiden, og der er en del muligheder for at gå i haven i løbet af ugen. Det er heldigt, for der er nok at gøre.

De flerårige planter begynder så småt at indstille sig på, at de skal til at gemme deres ressourcer til vinteren. Derfor er det også nu, at der skal deles og plantes stauder og høstes frø.

Det er også tiden til at overveje, hvilke nye løg der skal købes. Løgene kan både være spiseløg til overvintring eller blomsterløg, der skal gøre haven forårskøn.

Men først og fremmest er september overflodens måned, hvor der høstes på livet løs og frådses i frisk frugt, bær og grønt.

Der er saftige blommer, tidlige æbler og pærer og håndfulde af søde brombær, efterårshindbær, blåbær og de sødsaftige druer. I køkkenhaven kan der både høstes sommergrønsager som bønner, ærter, tomater, chili og majs, og vintergrønsager som kål, porrer, gulerødder og rødbeder.

Alt det kan man få masser af inspiration til her på Havenyt.dk. Det er bare at klikke på de enkelte links på de forskellige ord ovenfor eller bruge søgefeltet oppe i højre hjørne.

Nyd de smukke sensommerblomster

Her ved indgangen til efteråret, er der stadig mange flotte sommerblomster i haverne.

Det er ikke til at overse de flittigblomstrende stolt kavaler, som efterhånden kan nærme sig mandshøjde på næringsrige jorde. Andre af efterårets imponerende et-årige blomster er tagetes, jernurt, olieplante, rævehale, tobaksblomster og lathyrus, der står fyldt med masser af farveglade og ofte også duftende blomster.

Også de farvestrålende gladiolus og georginer lyser op i havens bede i talrige kraftige eller douche farver og store, flotte blomster. De bliver næsten flottere hen over efteråret – lige indtil en rigtig frostnat får dem til at klappe sammen. Men det varer forhåbentlig længe endnu.

Høst egne frø

Det er let at høste egne frø af en hel del arter og sorter i haven. De sparede penge kan med fordel investeres i nye frø af spændende planter, som man så igen selv kan tage frø af til næste efterår. På den måde opbygger man med tiden en stor variation af spændende grønsager, krydderurter og blomster i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu, man skal til at overveje hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte »open pollinated« sorter. Hybridsorter af typen F1 giver et helt andet resultat end forældreplanten og ofte til den kedeligere side.

Nogle arter er selvbestøvende, og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Tomater er selvbestøvende, så her kan der uden problemer høstes frø af de frøægte sorter.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade bælgene modne færdig på planten, så der er frø til næste års ærtesåning. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan man være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til de nuværende.

Det samme gælder bønner. Udvælg et par af de bedste planter med mange fine bønner, og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan planterne i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode kan bruges ved høst af frø af valske bønner.

Så efterafgrøde nu

Er der bar jord i køkkenhaven, der ikke skal bruges til løgsætning, såning eller udplantning af afgrøder, så er det en rigtig god idé at så den til med efterafgrødeplanter, som kan dække jorden, så den bliver flot grøn i stedet for at gro til med ukrudt.

Planterne vil optage resten af næringsstofferne i jorden og binde dem vinteren over, så de bliver i haven og kan give næringen videre til næste års grønsager. Efterafgrøden vil desuden beskytte jorden mod slagregn og vintervejret og give bedre overvintringsforhold for nyttedyrene.

Man kan læse mere i artiklen Efterafgrøde og i kategorien Grøngødning finder man artikler om de enkelte grøngødningsplanter og om at så grøngødning.

Så spinat til tidlig høst i foråret

Lad det være sagt med det samme – spinat til overvintring og tidlig høst i foråret er dyrkning med risiko. Men lykkes det, er det en fornøjelse at kunne hente sprøde, grønne spinatblade langt tidligere end ved forårsåning.

Den første betingelse for at få succes med at så spinat om efteråret er, at planterne når at få en vis størrelse inden vinter. Det betyder, at de skal sås nu, hvis det skal kunne nås. Dernæst kræver det en ikke alt for hård vinter. Navnlig kombinationen frost og blæst kan udtørre planterne, hvis de ikke kan hente vand til fordampningen fra bladene.

Der kan købes særlige sorter til overvintring, bl.a. ‘Winterriesen stamm Verdil’, men ellers bruger man de tidlige forårssorter. Måske er der lidt frø tilbage i posen med spinatfrø fra foråret, og så prøver man bare med dem i stedet for at investere i nye frø.

Hvis man har erfaring for, at spinat overvintrer dårligt der, hvor man bor, så kan man i stedet for så i kasser om en uges tid og sætte kasserne ind i drivhuset til overvintring engang i oktober.

Så tidlige kål til overvintring

Tidlige kål i haven er dejligt, men for at få rigtig tidlige kål, skal man så tidlige sorter i starten af september. Om det lykkes afhænger i høj grad af vinteren. Bliver den mild, skulle der gerne være store planter til udplantning under plastik engang i marts.

Så frøene i potter udenfor først i september, og sæt dem ind i drivhuset i oktober, når der bliver plads. Det er en god idé at dække potterne udenfor med fiberdug eller andet for at beskytte mod et potentielt sent hold kållarver, som hurtigt kan nå at ødelægge de små planter.

Man kan så hurtigt udviklende sorter af spidskål og blomkål. Velegnede sorter af spidskål til overvintring er Hispi og Erstling. Gode blomkålssorter er King, All Year Round eller andre tidlige sorter.

Køb stikløgene nu

Stikløg til overvintring kan sættes fra midt i september og senest i efterårsferien. En del af dem – mange hvis vinteren er mild – vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Man kan høste overvintrede løg fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland.

I drivhuset kan de eventuelt lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen, og inden det bliver for varmt til løg.

På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre, og løgenes endelige størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.

Gør klar til hvidløg

Hvis man alligevel skal købe stikløg, kan man samtidig købe hvidløg til sætning her i efteråret. Man kan dog fint bruge egne fed hvidløg til sætning, hvis man har høstet masser af store, fine og sygdomsfri hvidløg.

Hvidløg bliver størst, når hvidløgsfeddene sættes fra sidst i september eller i den første del af oktober måned i landets mere frostudsatte områder. Hvidløgene skal nå at danne gode rødder inden vinter, men ikke for meget grøn top.

Læs mere i artiklen »Hvidløg skal sættes om efteråret« >

Gem nogle forårsløg til foråret

Hvis man har en række forårsløg i efterårets køkkenhave, så lad nogle af dem stå vinteren over. De danner et lille hvidt løg samtidig med, at toppen visner ned her i efteråret.

Til foråret sætter de hurtigt nye grønne småblade, og man kan løbende plukke af de nye grønne blade til drys på maden. I april danner hvert løg 3–7 nye forårsløg, og nogle år kan man høste fine, små forårsløg sammen med de allerførste nye kartofler.

Fjern skud og gule blade på selleri

Knoldselleri sætter ofte små sideskud, som hurtigt vokser sig større og dermed tager kraften fra dannelsen af den store selleriknold. Derfor skal de fjernes, og de er lette at rykke af med hånden.

Samtidig er det en god idé at gå både knoldselleri og bladselleri efter og fjerne alle gule og misfarvede blade fra bedene. Det er nu, at der er højrisiko for, at selleribladplet angriber bladene, og det er alvorligt, da sygdommen hurtigt kan brede sig og helt ødelægge planterne. Så forebyg ved at fjerne blade, som ikke er pænt grønne og ser sunde ud. Selleribladplet viser sig som små lyse pletter på bladene.

Plant de stedsegrønne

Det er tiden til, at der skal plantes stedsegrønne, så de kan nå at få dannet rødder inden vinteren. I modsætning til de løvfældende træer skal de vinteren igennem forsyne bladene med vand til fordampning, så det er vigtigt, at de får sendt nye rødder ud, som kan skaffe vand til planten.

Nyplantede stedsegrønne skal vandes, så jorden holdes fugtig i efteråret. Om nødvendigt vandes der også den første vinter i tøvejrsperioder, da det forholdsvis lille rodsystem kun kan hente vand fra et meget begrænset område.

Det kan være en god idé at dække med flis- eller barkdække efter plantning, da det nedsætter fordampningen.

For at hjælpe på vandforsyningen om vinteren, kan det samtidig være fornuftigt at jorddække med et lag blade, så jorden ikke fryser så hurtigt til omkring rødderne, og de dermed kan optage vand de første dage i frostperioder.

Tag på havebesøg

Selvom vi er kommet ind i efteråret, så er mange haver stadig flotte, og det kan være en stor oplevelse og meget inspirerende at se andre haver, hvordan de er indrettet, og forskellige haveejere dyrker deres planter. Der er meget inspiration at hente, når man på den her årstid kan se planterne fuldt udvoksede, spændende sammensætninger af planter i bede m.m.

Besøgshaver er der mange af både her i landet og udenfor Danmarks grænser, og der findes både små private haver, der åbner havelågen på udvalgte datoer, og de store offentlige parker eller professionelle besøgshaver, som man kan besøge stort set hver dag.

Man kan tage rundt på egen hånd eller på en af de organiserede haverejser, hvor man fragtes med bus fra have til have. Her er en yderligere fordel, at det er i godt selskab med andre haveinteresserede, så snakken går lystigt om planter og dyrkning.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Det gør den også i Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >