Havenyt uge 45

November er startet mildt, men gråt og fugtigt. I alle haver er der ting, som skal gøres inden vinteren, så det er om at udnytte de gode timer. Har man ikke fri lige der, hvor det er tørt og solen skinner, skal man måske overtale sig selv til at gå udenfor og få tingene gjort, men følelsen bagefter er det hele værd.

Ind imellem de mere eller mindre pligtfyldte efterårsopgaver i haven, er der også mange dejlige oplevelser at hente, hvis man har øje for dem.

Hist og her er der stadig flotte sommerblomster, der er lækre vintergrønsager at hente i køkkenhaven, og solen står stadigt lavere på himlen, hvilket giver nogle fantastiske scenerier med lys og farver. Så det er med at nyde solskinnet og disse farveglimt, når de er der.

Der er også alle de små oplevelser, hvor sommeren siger endeligt farvel. Når de sidste roser blomstrer, man plukker de sidste modne chili og tomater i drivhuset, finder det allersidste efterårshindbær og plukker små fine broccolibuketter til salaten. Der er også stadig sommerblomster som stolt kavaler, mamelukærme, morgenfrue og hjulkrone i blomst, og måske endda en lille forkølet lathyrus eller solsikke.

Novemberhøst

Selvom vi er sent på året, kan der i november stadig hentes grønsager til større eller mindre middage i en velassorteret køkkenhave med masser af rodfrugter, porre og kål. De friske grønsager smager godt, og samtidig er det ren klimamad, når grønsagerne er dyrket på stedet uden behov for transport, indpakning eller kølediske.

Novembers grønsager er oplagte at bruge i varmende supper. Basis kan være forskellig slags kål, rodfrugter, kartofler, græskar, porrer eller løg, der kan kombineres på kryds og tværs i uendelige varianter.

Grønsagerne er også gode ovnbagte. Rodfrugter skåret i store tern og vendt i citron, olie og lidt honning får en utrolig smag og konsistens, når de bages i ovnen, til de bliver gyldne. Gulerødder, pastinakker, persillerod, skorzonerrod, majroer er alle gode som ovnbagte.

Både supper og bagte grønsager kan med fordel krydres med et udvalg af de grønne krydderurter, som stadig er at hente i krydderurtebede eller -krukker.

Opbevar med fermentering

Hvis man har mange grønsager, men ikke mulighed for at opbevare dem, så de holder sig optimalt, kan man overveje at konservere dem med fermentering eller mælkesyregæring, som man også kalder det.

Mælkesyregæring af grønsager er en gammel konserveringsmetode, som er på vej frem igen. Det skyldes ikke mindst, at den giver et både velsmagende og sundt produkt, hvor grønsagernes vitaminer bevares fuldt ud, og gæringen bidrager til en sund tarmflora.

Har man mange hvidkål og rodfrugter i haven, er det oplagt at bruge nogle af dem til at eksperimentere med at lave mælkesyregærede produkter. Det er ikke svært, blot man husker, at det kræver en gennemført god hygiejne, når man fremstiller mælkesyregærede produkter.

Læs mere i Camilla Plums artikel »Mælkesyregæring« >

Brug bederne

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, kan man lægge et tykt lag blade ned mellem rødbederækkerne. Rødbeder, der skal gemmes, skal tages op, inden frosten kommer/vender tilbage, og opbevares frostfrit i sand.

Bladbede, der også kaldes sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som anden afgrøde, får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste af til langt hen på efteråret.

Er man heldig, overvintrer planterne og sætter nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Får de lov at sætte frø, kan man midt på sommeren høste frø til såning næsten med det samme som anden afgrøde eller gemme frøene til såning næste forår.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstilke, men grønne blade, der kan bruges i stedet for spinat.

Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter Sankt Hans giver en god efterårsafgrøde. Planterne vil de fleste år overleve vinteren, hvorefter de går i blomst, så man kan høste egne frø sidst på sommeren.

De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til samme formål.

Vinterklargøring af drivhuset

Det er nu næsten definitivt slut med alle sommerplanterne i drivhuset. Måske er der stadig lidt tomater, chili og peberfrugter. Inden længe skal man dog rydde drivhuset for diverse planter og blade, så eventuelle sygdomskim og skadedyr ikke overvintrer i drivhuset.

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det også vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor fornuftigt at vaske drivhuset af for alger, inden vinteren sætter ind.

Bor man på landet nær større svineanlæg, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er ammoniakken i luften fra gyllen, der er grundlaget for den enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind- og udvendig.

Hvis man har planter i drivhuset, skal de tages udenfor, inden man kan gå i gang med sæbevand og børste, eller de skal dækkes af. Skal de udenfor, er man nødt til at vælge en stille og mild novemberdag.

Liv i drivhuset om vinteren

Det rengjorte drivhus er godt til at vinteropbevare de lidt sarte planter og krukkeplanter. Husk at nedgrave potteklumpen, inden der kommer rigtig frost, og at dække med 1–2 lag fiberdug i frostperioder. I en bare nogenlunde mild vinter kan rosmarin, citronverbena og laurbær overvintres på den måde.

Har man chrysantemum i haven, som først er ved at springe ud, eller stadig står i knop, kan man grave dem op og flytte dem ind i drivhuset. Her kan de udvikle deres blomster uden, at de bliver ødelagt af regn og frost, og det giver flotte buketter til stuen.

Planterne skal passes med vand, men kan blive stående og plantes ud igen til foråret. Mange sorter er frostfølsomme og vil ikke overleve på friland. Der findes dog en række gamle sorter, som klarer vinteren på friland.

Har man småplanter stående af for eksempel salat, mizuna eller tat soi, som er sået i september, kan man plante dem ud i drivhusbedene. Med vinterdække med to lag fiberdug i frostperioder vil de måske overvintre og give tidlig salatgrønt allerede i marts.

Står der selvsåede små planter af den flerårige vild rucola, Diplotaxis tenuifolia, så prøv også at plante dem ind. De sætter nye blade tidligt og kan i øvrigt dyrkes året rundt i drivhuset og give fine blade.

Blade skal beskytte jord og planter

Haverne farves stadig gyldne og røde af efterårets smukke blade her i november. Mange er faldet af, og de dækker nu bede og græsplæne, og de skal endelig have lov at blive i haven, hvor de beskytter jord og planter mod vinterens kulde.

Men man kan selvfølgelig omfordele bladene i haven. De skal helst væk fra græsplænen, men oftest klarer vinden det. Bladene blæser ind mellem buske og træer, eller de lægger sig mellem havens stauder og vintergrønsagerne. Lykkes det ikke helt, så tag en løvrive på en blæsende tør dag og hjælp lidt til. Løvblæser er det helt unødvendigt at investere i, brug vinden i stedet for.

I indkørsler, på terrasser og ved indgange er det også praktisk at fjerne et tykt lag våde blade. De kan med fordel placeres som vinterbeskyttelse mellem rodfrugter og porrer eller under de stedsegrønne. Har man bøgeblade eller fyrrenåle, bør de lægges under surbundsplanter, da de er med til at bevare surhedsgraden i jorden.

Vinterdække giver en god jord

Når man rydder op i haven, kan man med fordel lægge haveaffaldet på et af de tomme bede i køkkenhaven i stedet for på kompostbunken. Det beskytter jordstrukturen, og hvis dækket er næringsrigt nok, er bedet gødet til de kommende afgrøder på jorden. Har man bede med rosenkål eller grønkål, kan man placere nedfaldsæblerne her, så ved solsortene, hvor de skal indtage dagens hovedmåltider.

Har man noget halvt omsat kompost eller dyregødning, kan man lægge et lag nederst og haveaffald ovenpå. Lægger man dyregødning ud om efteråret, er det vigtigt, at det dækkes med planteaffald, da det dæmper slagregnen, og næringsstofferne ikke så let udvaskes. Dyregødning er det bedst kun at bruge på bede, hvor der næste år skal være afgrøder, som har dybtgående rødder og skal bruge megen næring som for eksempel kål, der kan hente næringsstoffer op fra 2 m dybde.

Det er vigtigt at undgå, at næringsstofferne udvaskes. Derfor bør man aldrig sprede helt eller næsten helt omsat kompost ud om efteråret. Det skal blive i en kompostbunke, som overdækkes mod regn.

Brug de sene æbler

Lige nu er det sæson for de sene sorter af æbler. Der er mange gode måder at tilberede æbler på – æblekage, bagte æbler, æbletærter, æbleflæsk osv., men et sprødt og modent æble smager dog allerbedst, som det er.

Det mest velsmagende æble plukkes direkte fra træet, så derfor kan det være en god idé at lade nogle af æblerne blive hængende på de nederste grene, når man plukker æbler ned til at gemme.

Har man flere æbler, end man kan spise friske, kan man overveje at gemme dem som tørrede æbleringe. Selvom det kan være svært det med at gemme, for det er ikke let at holde sig fra det sunde slik

Læs mere om at tørre æbler i artiklen »Tørrede æbler er det rene slik« >

Planlæg frugt- og bærhaven

Bærbuske og frugttræer kommer bedst i gang, hvis de bliver plantet i efteråret lige omkring løvfald. Det vil sige her i november. På det tidspunkt er jorden stadig så varm, at planterne vil kunne nå at begynde dannelsen af det ny rodnet. Dermed når de efterårsplantede bærbuske at danne et meget større rodnet, end hvis de plantes i det tidlige forår, som er næstbedste plantetidspunkt.

Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og bærbuske, er det praktisk at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det være ribs, solbær, solstik eller stikkelsbær? Æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet ud over sæsonen?

Bliv inspireret i artiklen »Bær – havens sikre leverandører af delikate vitaminer« >

Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversorter til de frugttræer, som man vælger. Så det er en god idé at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter.

Er der ikke andre frugttræer i nærheden, kan man vælge at købe et såkaldt familietræ, hvor der er podet 2–3 sorter på, som også kan bestøve hinanden. Man kan købe familietræer af både blomme, pære og æble.

Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et æbletræ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge æbletræet på den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme. Der skal vælges svagere grundstamme på gode jorder, og kraftigere grundstamme på sandjord for at få et træ af samme størrelse på de to jordtyper.

Læs mere i artiklen »Grundstammen bestemmer træets størrelse« >

Et grønt julegaveønske

Det er måske lidt tidligt med jul, men er du en af dem, der gerne vil være i god tid – om det er med gaver til andre eller egne ønsker – så kan du overveje en langtidsholdbar og grøn julegave.

Giv et års medlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi (der ejer Havenyt.dk). Som ekstra gave får modtageren hele årgang 2025 af Tidsskrift for Praktisk Økologi pakket ind i en flot mulepose, så der også er noget at lægge under juletræet.

Med gaven giver man masser af grøn viden, inspiration og godt læsestof – og støtter Praktisk Økologis arbejde så vi fortsat kan inspirere og udbrede vores praksisnære viden, der gavner både klima, biodiversitet – og haveejere.

Læs mere og køb det her >